Pædagogiske læreplaner for Børnehuset Mariehønen 2016

Relaterede dokumenter
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Vuggestuens lærerplaner

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogiske læreplaner

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Den voksne går bagved

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018

Læreplan for Selmers Børnehus

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Børnehavens lærerplaner 2016

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogiske læreplaner

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Pædagogiske læreplaner:

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner. Ajourført af bestyrelsen og personalet i Dybbølsten Børnehave den 16. januar 2014

Jf. Dagtilbudsloven, afsnit II, kap. 2, 8.:

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Pædagogisk læreplan Rollingen

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Signe s Signe dagpleje

Transkript:

Pædagogiske læreplaner for Børnehuset Mariehønen 2016 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal beskrive mål for børnenes læring indenfor de 6 temaer: Barnets personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetence Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplan er for os en plan, der synliggør vores pædagogiske målsætning for det pædagogiske arbejde i Børnehuset på en overskuelig måde, og det vil samtidig være en beskrivelse af, hvordan vi vil arbejde hen imod de enkelte mål. I Børnehuset Mariehønen lægger vi vægt på den gode stemning, og at et godt sted at være, er et godt sted at lære. Vi ser nogle kvaliteter i at være en lille institution, - personalet kender alle børn og forældre, og vi har på denne måde gode vilkår for at skabe et fællesskab omkring vores børnehus. Læreplanen skal evalueres en gang om året i februar måned Dokumentation : Månedsplan, ugeplan på tavle, resume af dagen på tavle, billedplancher, barnets bog, kreative materialer, således at forældrene får et godt indblik i det afsluttede tema, udstilling, hjemmeside og facebook. Læring: Grundlaget for læring og udvikling hos vores børn er, at atmosfæren i huset er god, så den basale tryghed og trivsel har gode vilkår.

Børn lærer på forskellige måder, da de har individuelle ressourcer og færdigheder, som er afgørende for, hvad de lærer. De lærer i forskelligt tempo og i forhold til modenhed, indre overskud, interesser og meget mere. At lege er at lære! Derfor skal legen prioriteres som det vigtigste i børnenes hverdag. Børn udvikler sig gennem deres leg. Det er gennem legen, at de tilegner sig viden, færdigheder og erfaringer om den verden, de skal være en del af. Den voksne er ansvarlig for at skabe nogle gode læringsmiljøer, der giver barnet mulighed for gennem legen at udvikle sine kompetencer. Den voksne skal, afhængig af læringssituationen gå foran og vise gå ved siden af og støtte gå bagved og sikre barnet i dets læring. Øvelse gør mester! Dette opleves mange gange, f.eks. når et barn får fornemmelsen af, hvordan kroppens bevægelser kan få gyngen i svingninger, når barnet har lært denne øvelse, er lysten der allerede til nye udfordringer, eksempelvis at stå op og få mere fart på. Børnene inspirerer hinanden til nye aktiviteter. De hjælper hinanden. De små børn lærer af at se de store og mere erfarne, og forsøger sig derefter selv. De store lærer også af de små, lærer at ha omsorg for dem. Vi lærer af at være sammen med hinanden. Personlige kompetencer. Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed. Sociale kompetencer. Føle og udtrykke empati og respekt for andre, etablere fællesskaber med andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier. Sproglige kompetence. Ordforråd, udtale, rim og remser, kendskab til skriftsprog, tal og bogstaver og hvad de kan bruges til. Krop og bevægelse. Fin- og grovmotoriske bevægelser, fysisk aktivitet, sundhed, ernæring. Natur og naturfænomener. Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal.

Kulturelle udtryksformer og værdier. Udtrykke sig kreativt og få kendskab til mange forskellige materialer samt udtryksformer (sang og musik), traditioner, kendskab til nærsamfundet, kendskab til andre kulturer andre måder at leve på og andre værdier. Tema 1 : Personlige kompetencer. Værdier/mål: At barnet møder en omverden, der er anerkendende, lydhør og medlevende. At barnet føler sig værdsat og holdt af - og som en positiv deltager i fællesskabet både indenfor og udenfor. Fællesskabet styrkes ved samarbejdslege, skattejagt, det fælles tredje, venskaber og gode legeoplevelser. At barnet lærer egne og andres grænser, og at de kan sige til og fra. At barnet bliver selvhjulpent. Når barnet starter i Børnehuset vil vi skabe et tillidsfuldt forhold til barnet og dets familie, og vi vil skabe trygge rammer for barnet bl.a. ved hjælp af faste rutiner. Vi vil give børnene en god modtagelse, når de kommer om morgenen, og vi vinker med dem, hvis der er behov for det og mulighed for det. Vi trøster, giver knus og kram. Give barnet plads til at være forskellig fra andre, med hver deres personlighed. Være opmærksom på barnets signaler, både verbalt og nonverbalt. Vise interesse for børnene ved at være nærværende, overholde aftaler og tage dem alvorligt. Give børnene mulighed for at afprøve forskellige aktiviteter, for på den måde at hjælpe dem med at overskride grænser, og derved få nogle sejre. Snakke med barnet om, at når du slår, så bliver han/hun ked af det. Snakke med barnet om, at det er ok at sige nej, og at det kan være ok at få et nej. Iagttage små konflikter og prøve at lade børnene klare det selv. Opmuntre barnet til vedholdenhed til at prøve igen hvis det ikke lykkes første gang. Støtte/vejlede barnet i selv at tage tøjet af og på. Støtte/vejlede barnet i at spise selv. Støtte/vejlede børn i toiletbesøg/toilethygiejne. At det for barnet er fast rutine at vaske hænder før måltider, - når de kommer ind udefra, og når de har været på toilettet.

Tema 2: Sociale kompetencer. Værdier/mål: At barnet indgår i fællesskaber, hvor indlevelse, tolerance, respekt og anerkendelse er fundamentet. At barnet lærer at håndtere konflikter. Skabe et miljø hvor barnet tør give udtryk for egne følelser og behov, og lære barnet at aflæse og forstå andres følelser og behov. Åbenhed overfor forskellighed. Udvikling af venskaber og fællesskabsfølelse - og respekt for andre. At lære at samarbejde på tværs af aldersgrupper og i egen aldersgruppe. Personalet er bevidste om, at udenfor er der mere plads og færre konflikter. Vi prøver at være ude minimum en gang om dagen i vinterhalvåret for så vidt muligt at undgå konflikter. De Grønne spirer bruges som inspirations materiale, og her er det allerede oplagt at hjælpe hinanden med at lave bål, hjælpe hinanden i naturen, tage på tur i små hold, hvor oplevelsen af nærhed og at hjælpe hinanden er i fokus. At lære barnet om oplevelser af følelser og stemninger. Vi vil lære børnene, at de ikke skal slå, skubbe, bide o.s.v. I håndtering af konflikter er den voksne en aktiv deltager. For de mindste børn, hvor ordforrådet ikke er så stort, og hvor evnen til at sige fra ikke er så udviklet, kan en konflikt ende i bid eller slåen. Den voksne sætter sig med de involverede, får trøstet og sagt fra på barnets vegne, og får fortalt, at den handlemåde ikke er i orden. De større børn bliver opfordret til at sige Stop, la vær, og de bliver støttet i at få det sagt. Vi vil lære dem at vise omsorg for hinanden og trøste hinanden, og i den forbindelse gør vi brug af Fri for Mobberi projektet i målgruppen 3-6 år, vi benytter samtale-plancher, børnene giver hinanden massage, og børnene har hver en bamse, som symboliserer tryghed, omsorg og venskab, og skal minde børnene om, at de skal passe godt på hinanden og være gode kammerater. Vi bruger dette materiale både i tamaet "venskaber" og ellers ved behov året rundt. Til samling (i børnehavegruppen) snakker vi om, hvem der er i børnehave, og hvem der mangler, så børnene får en fornemmelse af, at de er en del af et fællesskab. Vi vil give børnene mulighed for at udvikle venskaber ved at være opmærksom på, hvem de leger med og er glade for. Vi støtter og hjælper de børn, der kan have svært ved at finde en legekammerat ved f.eks. at tage på tur med en mindre gruppe, så de kan få mulighed for at få øje på hinanden og få en fælles oplevelse, som måske kan danne grundlag for et venskab

Lære børnene at der er forskel på store og små, og hvad man kan og må, f.eks. lære de store at tage hensyn til de små eksempelvis ved gåture, hvor et stort barn ta r et mindre barn i hånden, lærer at vente på hinanden. Styrke fællesskabsfølelsen ved at dele børnene op i alderssvarende grupper eksempelvis er de kommende skolebørn sammen en formiddag om ugen, hvor de arbejder med skoleforberedelse. Vi vil gerne være med til at give børnene en god start i skolen, da dette er fundamentet for et godt og positivt skoleforløb, og vi vil gerne give børnene kendskab til noget af alt det nye, der venter forude, så de er parate til at møde de nye udfordringer. Vi arbejder med tal, talforståelse, bogstaver, begreber, form og farver. Vi vil øve os i at lytte, øve koncentration, og så vil vi selvfølgelig også fokusere på det sociale i gruppen. Vi har flere besøg på de kommende skoler og forsøger, at etablere en god overgang. Snakke om - og arbejde med forskellighed. Støtte barnet i selv at prøve at løse en konflikt, hjælpe med at sætte ord på og lade barnet vokse med opgaven om konfliktløsninger og problem løsninger. Bruge stemninger og følelser i dagligdagen, f.eks. hvordan føles det når barnet triller ned ad bakken, sjovt? Ubehageligt? Eller hvis der ligger en død fugl på vejen, hvordan opleves dette? Der kan også arbejdes med sorg, hvis et barn mister et nærtstående familiemedlem. Hvilket kan gøre via højtlæsning om emnet hvor alle måske kan fortælle deres historie om en der er død (dyr eller menneske). Tema 3: Sproglige kompetence. Værdier/mål: At barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog. At barnet kan bruge sproget til konfliktløsning og til at udtrykke følelser og behov. At barnet kan bruge sproget til at indgå i sociale relationer med både børn og voksne. Læse historier om naturen, synge sange om naturen f.eks. Åh Abe, Mariehønen evigglad, Nattergalen, Jeg ved en lærkerede for at koble De grønne spirer på vores handleplan. Bruge naturen til at sætte ord på tingene, konkreter, overbegreber. Snakke om dyr, deres liv, familiesammensætning. Sætte ord på følelser af søde dyr, ulækre dyr, lege med tillægsord af dyrene. Vi læser bøger, synger, leger sanglege og spiller spil. Vi vil sætte ord på det vi gør, og benævne de ting vi leger med, når vi leger med børnene. Vi støtter børnene i at udforske bogstaver, tal og symboler. Vi hjælper barnet med at løse konflikter ved hjælp af sproget ved bl.a. at sætte ord på følelser og oplevelser.

Vi er opmærksomme på at styrke det enkelte barns mundmotorik. Vi holder samling (børnehavegruppen), hvor børnene bl.a. får mulighed for at fortælle om ting, de har oplevet. Vi læser og synger. Vi snakker om aktuelle emner, eksempelvis Fri for Mobberi, - hvordan vi skal være overfor hinanden, og hvordan vi ikke skal være overfor hinanden, hvordan man taler til hinanden på en god måde. Børnene deltager i borddækning og andre praktiske gøremål, barnet kan f.eks. øve sig i at tælle glas og tallerkener. I det omfang vi har tosprogede børn vil vi hjælpe dem med at tilegne sig det danske sprog ved at være åbne overfor barnet og familien, og ved at være ekstra opmærksom på barnets udvikling gennem leg, sang m.m. Tema 4: Krop og bevægelse Værdier/mål: At barnet oplever glæde ved fysisk aktivitet. At barnet lærer sin krop at kende. At barnet får en bevidsthed om sunde levevaner, kost og hygiejne. At barnet får mulighed for at udvikle sig finmotorisk og grovmotorisk. Vi laver motorik grupper med særlig fokus på grovmotorik og tilpasser grupperne efter behov og alder. Der laves aktiviteter både indenfor i gymnastiksalen, men også udenfor, så alle sanser og stimuli aktiveres. Vi bruger naturen til at øve balance, hoppe over grene, kravle, klatre, trille ned ad bakken, gå på ujævnheder. Lære barnet om glæden ved udeliv og udendørs leg. Legepladsen er indrettet, så der er rig mulighed for mange forskellige fysiske aktiviteter, f.eks. klatre, løbe, gynge, cykle, balancere, boldspil, grave i sandkassen, lave sandkager m.v. Personalet ser det som vigtigt, at børnene hjælper inde med at bage, dække bord, tørre borde af og feje. Udenfor opfordres der til at feje blade, skrabe sne, samle grene til bål (både små og større stykker træ), finde kastanjer og andre naturmaterialer. Så vi også benytter naturens ressourcer til bevægelses aktiviteter. Vi bruger skolens gymnastiksal til rytmik, bevægelseslege, boldspil og redskabsbaner Vi tager på ture ud af huset, hvor vi bruger naturen til at øve motorikken. På ture rundt i byen vil der også blive øvet trafik. Vi vil styrke barnets finmotorik ved bl.a. at tegne, male, klippe, klistre, sy, lave puslespil og lege med byggeklodser. Når vi er på naturture vil vi samle små og store ting, plukke blomster.

Vi vil lade barnet selv kravle op på puslebordet og stolene. Vi taler med børnene om de forskellige kropsdele, og benævner deres hænder, fødder, øjne, ører o.s.v. Vi vil støtte barnet i at lære selv at tage tøj af/på og lære dem at vaske hænder, og fortælle dem, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder. Selvhjulpenhed er vigtigt også for barnets egen selvopfattelse. Hos Sommerfuglene øves det meget omkring 2-års alderen og især ½ år inden flytning til Græshopperne. En gang om måneden har vi Maddag (både hos Sommerfuglene og Græshopperne), hvor vi serverer sund og varieret mad. Børnene deltager så vidt mulig i madlavningen. Børnehavegruppen taler vi med børnene om, hvad sund mad er og hvad man kan spise i naturen. Der vil også blive arbejdet med usund mad. Ved fødselsdag bager vi sammen med børnene og de hjælper med at pynte fødselsdagskagen. Vi vil lade børnene hjælpe med at rydde op. Vi bestræber os på at løbe/gå en tur hver dag sammen med børnene (dog undtaget flyverdragt-perioden, da det ikke er nemt at løbe i støvler og flyverdragt), når vi har særlig fokus på dette emne. Tema 5: Natur og naturfænomener Værdier/ mål: At barnet oplever interesse og glæde ved at færdes i naturen. At barnet udvikler respekt og forståelse for naturen og lærer at værne om den. At barnet får mulighed for at opleve naturen som et ekstra rum. Så frø, passe planter, høste og anvende hørsten samt samle spiselige ting i naturen. Vi bruger naturen og naturmaterialer til leg og aktiviteter. Vi har en stor og unik legeplads, som vi gør brug af hver dag, - den giver god mulighed for forskellige oplevelser. Vi har bålplads, en stor sandkasse, huler i hækken, vi har mange træer og buske, gemmesteder og kroge. Vi kan plaske i vandpytter. Vi oplever årstidernes skiften, og vi laver aktiviteter udsprunget af årstiderne, f.eks. skovler sne, samler blade, finder frøer eller andre dyr Vi har et nærmiljø, der lægger op til mange gode oplevelser, - marker, dyr, skov, gadekær, en bæk og den gamle Stationsplads. Vi vil lave en blomsterhave, hvor børnene er med til at plante og så blomster. Udfra blomsterne vil vi samtale om de insekter der kommer, blomstens duft, det æstetiske udtryk. Vi har blomsterhave og køkkenhave, hvor børnene er med til at passe haven og med til at høste afgrøderne, som efterfølgende bliver brugt i køkkenet og serveret for børnene til årets

høstfest. Vi sår frø om foråret og følger udviklingen, og vi arbejder med emnet Vi sår Der vil være fokus på insekter, blomster og planter. Vi vil lytte til naturen og følge den med en fast turdag en dag om ugen. Når vi er ude i naturen ser vi på planter og dyr, og vi taler om det, vi ser. Vi snakker om, at planter og dyr er levende og skal behandles ordentligt, empati for dyr. Vi bringer naturmaterialer med hjem til Børnehuset til kreativ brug. Vi tager på bondegårdsbesøg, og vi vil være opmærksom på børnenes spørgsmål og det, der optager dem. Vi har forskellige redskaber til rådighed for børnene, så de kan undersøge det, de finder og ser i naturen, eks. spand, skovl, trillebør, forstørrelsesglas m.m. Vi låner bøger efter årstiden og lader os inspirere af naturaktiviteter både igennem dem og de grønne spirers kurser forår og efterår. Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier Værdier/mål: At barnet får kendskab til og mulighed for dansk kultur og tradition. At barnet får mulighed for at deltage i kulturelle traditioner. I det omfang det er muligt og naturligt f.eks. ved de tosprogede børn eller besøg af folk fra andre kulturer. Skabe egne kulturelle traditioner. At barnet får mulighed for at arbejde med og undersøge via leg nogle forskellige kulturelle udtryksformer. Vi skaber et legemiljø med mulighed for at klæde sig ud og spejle sig i spejlet og hinandens kreative udtryksformer. At barnet er opmærksom på naturen i forbindelse med højtider og forskellige kulturelle traditioner. At arbejde med et tema, hvor børnene kan udforske deres egen identitet samt hvor de kommer fra, familie m.m. Nedenstående vil være en del af vores årshjul, hvor vi vil have nogle tilbagevendende traditioner: - Fastelavnsfest. - Fejre hver enkelt barns fødselsdag.

- Afholde arrangement for børn, søskende og forældre. - Have en arbejdslørdag, hvor forældrene hjælper med at lave forskellige ting ude og inde. - Fejre Børnehusets fødselsdag i august. - Høstfest - Julefrokost - Påskefrokost - Bedsteforældredag - Madddag Desuden vil vi sammen med børnene lave forberedelser til de forskellige højtider. Vi vil pynte op og spise traditionelle retter knyttet til højtiderne. Vi vil være opmærksomme på at inddrage tosprogede børn i de danske traditioner. Vi vil gøre barnet opmærksom i at sige godmorgen og farvel. Vi vil inddrage de forældre, vi har med en fremmed kultur, i forskellige aktiviteter, eksempelvis madlavning. Vi tager børnene med, når vi handler ind hos købmanden. Vi besøger folkekirken, som er vores nærmeste nabo, og er med til en højtidelig stund i kirken, hvor der fortælles om julen, tændes lys og synges julesalmer. Vi vil give børnene mulighed for at klæde sig ud og blive sminket. Vi vil synge, danse, spille og høre musik og bruge naturens egne materialer til instrumenter. Vi vil arbejde med historiefortælling b.la. i form af rollespil, teater og drama. Vi vil tegne, male, klippe og klistre. Vi vil give børnene mulighed for at få kendskab til forskellige materialer som ler, gips, trylledej, modellervoks, maling m.m. Vi vil prøve at skabe rum, der vil virke indbydende og inspirerende for børns leg. Vi vil arbejde med musik, dans, udklædning og udstilling. Vi vil bruge naturens materialer f.eks. bær, blomster m.m. til at tegne med, male på sten. Vi vil tage staffelierne med ud og male i naturen. Vi vil inddrage forældrene løbende i vores natur projekter og naturens kulturelle udtryksformer. Børn med særlige behov: Vores planlægning vil altid skulle gælde alle børn, men den støtte, som det enkelte barn har brug for, vil altid være forskellig. Vi vil tage udgangspunkt i det eller de særlige behov et eller flere af børnene måtte have. Vi vil hjælpe barnet til at føle sig som en del af børnegruppen og er der et barn, der har brug

for intensiv træning indenfor et af områderne, vil vi iværksætte dette. Der er løbende motorik gruppe og sproggruppe i Børnehuset efter behov. Vi er særligt opmærksomme på de sensitive børn og personalet deltager i foredrag/undervisning om dette. Integrere tosprogede børn og deres familie i den danske kultur og vores børnehave, således at familien føler sig som en del af børnehaven. Vi kontakter PPR, f.eks. talepædagog eller psykolog, for supervision, når der opstår en problemstilling, hvor personalegruppen har brug for råd og vejledning. Vi skriver indstillinger til PPR i samråd med forældrene og holder årligt forældresamtaler i foråret, hvor der aftales, hvordan vi kan hjælpe barnet og evt. familien. Vi vil lave iagttagelser af barnet og arbejder med fokusbarn og anerkende kommunikation og pædagogik. Vi vil holde samtaler med en evt. støttepædagog og andre fagpersoner for at tilrettelægge arbejdet omkring barnet bedst muligt. Støtte barnet i at øve sig i det, der er svært. Evalueret og redigeret feb 2016 Lonnie Stine