Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau

Relaterede dokumenter
Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning. effekter, problemstillinger og muligheder på individ- og organisationsniveau

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

STUDIEVEJLEDNING for Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

BILAG til model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Efterår 2014

Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud

Velfærdsteknologi i praksis

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Det danske vejledningssystem på Oslobåden

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

vejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter

Vejledning og Samfund

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Efteruddannelse og Videreuddannelse

Modul 13. Gældende pr. august Eksamensbekendtgørelse rettet

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Studieordning. Tværfaglig diplomuddannelse. Psykiatri i teori og praksis.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

12. Modulbeskrivelse

DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER

Projekt: Professionsuddannelse og læremidler

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Forår 2017

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

område, der vurderer kvalitet, relevans og behov i relation til eksisterende studieordning, herunder læringsmål på tilsvarende moduler og retninger.

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Vejledning for modulet

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Tilbud i forhold til; Inklusionsledelse i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne.

Kursuskatalog Speditørskolen - Akademiuddannelser

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Det danske vejledningssystem. efter reformen 2004

Undersøgelse af pædagogisk praksis

Få 80% tilskud fra STAR til udvalgte moduler på akademiuddannelsen og de to diplomuddannelser

UNDERVISNING OG LÆRING

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modul- og semesterbeskrivelser

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

M e n t o r. Diplomuddannelsen

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

UNDERVISNING OG LÆRING

Uddannelsesberetning Den pædagogiske Diplomuddannelse

Nye initiativer på. vejledningsområdet. Steffen Jensen

FFL 14 besparelser på SVU

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

Projektorienteret forløb - Praktik

Skolens værdigrundlag Skolens kvalitetssystem Didaktisk og pædagogisk grundlag

Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Standard for den gode praktik

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen

Vejledning for modulet

- O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S )

Pædagogisk psykologi

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

VIDEREUDDANNELSE STAR. ucsyd.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Studievejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

Ekspert i Undervisning

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Vejledning og Individ

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Kommissorium for proces for ny uddannelsesstrategi

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Prøveform og prøvebestemmelse 2.semester

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017.

Adjunktprogrammet i UCL

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Revisionen af ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Teknisk gennemgang af de nye uddannelsesbekendtgørelser 24.

Transkript:

Projektbeskrivelse: Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Baggrund De første tiltag til Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsuddannelsen blev taget i forbindelse med Vejledningsreformen i 2004. Her blev 21 forskellige vejlederuddannelser/kurser erstattet af én vejlederuddannelse bestående af tre moduler på diplomniveau: Vejledning og vejleder, Vejledning og individ og Vejledning og samfund. Hvert modul på 10 ects-point, dvs. i alt svarende til et halvt årsværk. I januar 2007 blev uddannelsen udvidet til et helt årsværk, svarende til øvrige diplomuddannelser. Det betød, at de tre oprindelige moduler sammen med et afgangsprojekt kom til at udgøre obligatoriske moduler, som skulle suppleres med to valgmoduler. De obligatoriske moduler får i denne udgave af uddannelsen et omfang af 9 ects-point. Dette omfang er gældende for alle uddannelsens moduler, dog har afgangsprojektet et omfang af 15 ects-point. Den nye studieordning rummede muligheder for at udbyde følgende valgmoduler: Valg og valgprocesser, Vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelse, Vejledning om gennemførelse af videregående uddannelse, Udvikling, kvalitet og ledelse af vejledningsmiljøer, Vejledning af voksne, Overgangsvejledning i grundskolen, Vejledning af børn, unge og voksne med særlige behov samt Innovation og entreprenørskab i vejledningen. Denne første studieordning blev allerede revideret igen i juli 2007 for at være i overensstemmelse med Bologna-aftalens kvalifikationsnøgle, der satte fokus på kompetencemål i forhold til livslang læring: intellektuelle kompetencer, faglige kompetencer og praksiskompetencer. I juli 2009 indføres den danske kvalifikationsramme, hvorefter uddannelsens mål skulle udformes i læringsmål: Viden, færdigheder og kompetencer. I forbindelse med denne revision blev der tilføjet 2 yderligere valgmoduler: Interkulturel vejledning og Mentorordninger og mentorskaber. Indholdstemaer der tydeligvis afspejler aktuelle politiske opmærksomheder. I forbindelse med implementering af Undervisningsministeriets nye generelle bekendtgørelse om diplomuddannelse, BEK nr. 146 af 23/02/2011, der bl.a. har fokus på at gøre diplomuddannelsessystemet mere fleksibelt og samtidig mere målrettet, blev uddannelsen igen revideret. Fremover udbydes moduler af henholdvis 10 og 5 ects-points samtidig med at valgmodulerne endnu engang revideres. I denne revision får uddannelsen et nyt navn og kommer til at hedde Diplomuddannelse i uddannelses- erhvervs- og karrierevejledning. I den nye diplomuddannelse i uddannelses- erhvervs- og karrierevejledning indgår følgende moduler: Valg og valgprocesser, Mentorordninger og mentorskaber, Karrierevejledning af voksne, 1

Overgangsvejledning i grundskolen, Særlige behov for vejledning, Interkulturel vejledning, Innovation og kvalitet i vejledningsmiljøer samt Vejledning i uddannelsesinstitutioner. Uddannelsen har således gennemgået fire revisioner og uden at der på noget tidspunkt har været foretaget en samlet evaluering af uddannelsen og dens implikationer for praksis hverken på dimittendniveau eller på arbejdsplads-/institutionsniveau. Det er et krav til de professionsrettede diplomuddannelser, at der skal sikres en korrespondance mellem den akademiske uddannelse, som en diplomuddannelse udgør, og en kvalificering af en praksis. På diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning er målgruppen - og også den faktiske deltagergruppe af studerende - imidlertid karakteriseret ved at være meget mangfoldig i flere henseender: De studerendes grunduddannelser varierer i niveau fra erhvervsuddannelser til akademiske uddannelser og i faglighed fra samfundsvidenskabelige til naturvidenskabelige og humanistiske uddannelser. De studerende er ansættelsesmæssigt forankret i forskellige offentlige og private organisationer og institutioner. En gruppe af studerende har ikke noget ansættelsesforhold og dermed heller ikke en egentlig vejledningspraksis. De anvender uddannelsen som grundlag for et karriereskift. Deltagerforudsætningerne er således meget differentierede. Da diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning ikke bygger på en egen grunduddannelse og dermed heller ikke nødvendigvis på en egentlig vejledningspraksiserfaring, implicerer uddannelsen og tilrettelæggelsen af den en udfordring i forhold til, at diplomuddannelsen forventes at inddrage de studerendes erfaringer og kvalificere på såvel det teoretiske som det praktiske niveau. Det afstedkommer et behov for og en fordring om at øve en vejledningspraksis på et reflekteret grundlag. VUEs referencegruppe har i øvrigt i overensstemmelse med denne problematik flere gange efterspurgt ideer til at arbejde med laboratorielignende metoder. Nærværende projekt vil bidrage til en undersøgelse af, hvilken betydning erhvervelse af en diplomuddannelse har for vejlederens praksis og for den enkelte institution. Undersøgelsen vil være afgrænset til dimittender fra VIA UC og deres arbejdspladser. Perspektiv På sigt vil det være interessant at lave en grundlæggende landsdækkende evaluering af diplomuddannelsen. Et sådant projekt kunne eksempelvis have fokus på uddannelsens forskellige målgrupper. Forprojektets formål Det er projektets formål at undersøge, hvilken betydning erhvervelse af en diplomuddannelse opleves at have for den enkelte medarbejder og for medarbejderens organisation/arbejdsplads. 2

Delmål At undersøge færdiguddannede vejlederes konstruktioner af såvel de teoretiske som de praktiske kompetencer, de har erhvervet i uddannelsen At undersøge vejlederens uddannelsesbevilligende ledelses beskrivelse af de teoretiske og praktiske kompetencer, vejlederen bidrager med i institutionen efter endt uddannelse At analysere og identificere betydningsdimensioner i det empiriske materiale At identificere relevante fokuspunkter, udfordringer og barrierer ift. feltet, som kan være udgangspunkt for videre undersøgelser og udviklingsprojekter Metoder og handlingsplan For at kunne undersøge hvilken betydning erhvervelse af en diplomuddannelse har for den enkelte medarbejder og for medarbejderens organisation vil projektet tage udgangspunkt i vejlederens og ledelsens beskrivelse og konstruktion af de kompetencer medarbejderen har erhvervet gennem deltagelse i diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning. Projektet vil gennem to fokusgruppeinterview indsamle et kvalitativt empirisk materiale. Vi sammensætter en fokusgruppe bestående af 8 dimittender fra uddannelsen og gennemfører et fokusgruppeinterview á 2 timers varighed med fokus på deres oplevelse af diplomuddannelsens betydning for dem selv og for deres arbejdsplads Vi sammensætter en fokusgruppe bestående af 8 ledere/arbejdsgivere fra relevante aftagerinstitutioner og gennemfører et fokusgruppeinterview á 2 timers varighed med fokus på betydningen for organisationen af deres medarbejderes erhvervede diplomuddannelse Kriterier for udvælgelse af dimittenddeltagere: Der vælges dimittender der har arbejdet i den samme vejledningspraksis før og efter uddannelsen. Der skal være repræsentation fra både vejledningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Ex UU, Studievalg, efterskole, ungdomsuddannelsesinstitution. Temaspørgsmål Hvordan var medarbejderens situation mht. jobindhold, opgaveløsning, kompetenceniveau og selvledelse før og efter uddannelsen? Hvordan ser medarbejderen det, og hvordan ser organisationen det? Hvordan så medarbejderen sig selv før og efter? Ny rolle? Ny position? I hvilken grad er organisationen i stand til at møde og rumme den kompetence, som den diplomuddannede medarbejder tilfører? Hvad gør organisationen for at implementere og anvende medarbejderens nye indsigter og kompetencer? Erfaringer med deltagelsesformer : solist par afdeling? i forhold til udbytte og implementeringskraft? 3

Den indsamlede empiri analyseres med det formål at identificere fokuspunkter, dilemmaer, problemstillinger og muligheder. Vi afslutter forprojektet med en rapport som ekspliciterer de problemstillinger og spørgsmål, som analysen af det empiriske materiale peger på i forhold til form, indhold og proces, samt transfer mellem teori og praksis. Samarbejdspartnere Dimittender og deres ledere i udvalgte vejledningsinstitutioner Projektdeltagere Lone Nordskov Nielsen lektor loni@viauc.dk Rita Buhl, lektor master i vejledning ribu@viauc.dk Randi Skovhus lektor, master i vejledning ras@viauc.dk 4

Tidsplan Dato Forår 2011 Medio august Ultimo august Medio september Oktober Oktober November November November og december December Aktivitet Ideudvikling, projektbeskrivelse og møder Overordnet planlægning Identificering af og kontakt til fokusgruppedeltagere dimittender og deres ledere. Telefonisk og mailkorrespondance Tilrettelæggelse af de to fokusgruppeinterviews. Udvikling af spørgsmål og procedure Forberedelse og gennemførelse af fokusgruppeinterview med dimittender Opsamling på interview og sparring Forberedelse og gennemførelse af fokusgruppeinterview med ledere Opsamling på interview og sparring Analyse og identificering af betydningsdimensioner Rapportskrivning August 2011 Lone Nordskov Nielsen Rita Buhl Randi Skovhus 5