Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv

Relaterede dokumenter
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Overvægtige småbørn i den primære sundhedssektor

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet.

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Logopædiske praktikeres faglige identitet i et individuelt og kollektivt perspektiv

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor

K V A L I T E T S P O L I T I K

Hospice et levende hus

Håndtering af multisygdom i almen praksis

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Individuel studieplan

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Fag og fagidentitet. April 2017

Thy Erhvervsforum Nytårskur. Hotel Limfjorden Søren Kæseler Andersen Morten Sig Ager Jensen

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

MASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography

Spil kort med din patient

Strategidage. Fra fag til profession

Muligheder og dilemmaer i den lokale integrationsindsats - det boligsociale arbejde og bibliotekerne

Holbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Systematisk samarbejde om kvalitet

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Hvordan samvær og aktiviteter kan støtte mennesker med demens (i tidlig fase) i at have et aktivt og meningsfuldt liv.

Baggrund Formål Problemformulering Compliance Disposition Interviewmetode og datagenerering Valg af teori og metode Analyse Konklusion

#1 Undersøgelse af unge hjemløse

Retur til indholdsfortegnelse

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Pakke udredning i specialiserede enheder

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Modulplan - modul 14 Jordemoderuddannelsen Forår 2015

Temadag Sundhedsbrugerrådet, det, Patientforeninger og Regionsrådet 13. oktober 2010

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

ADGANGSKRAV for Historie og Dansk

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

REHABILITERING af patienter med lungekræft

RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER

LÆGEROLLERNE. PKL Seminar maj 2011 Oplæg af Bente Malling, Nord, holdt af Jette Led Sørensen, Øst

Børneperspektiver og praksiseksempler

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Etniske minoriteter i uddannelse Ny forskning, nye strategier

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Patientcentering Partnerskab

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

Viden, virkning og virke

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Tag patientens historie alvorligt

SPILLET OM OPDRAGELSESANSVARET

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Sundhedsuddannelserne

Den offentlige familie

Værdighedspolitik

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

SOSU- Randers og samarbejdende praktikker

Bent Fuglsbjerg, fys. MHH - Marts En multidisiplinær indsats

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Komplekse og uklare politiske dagsordner _sundhed_.indd :39:17

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

Transkript:

Roskilde Sygehus 26/8-09 Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv Adjunkt, Ph.d. Astrid Jespersen Afd. for Etnologi, Københavns Universitet Dias 1

Etnologi hvad er det? Et humanistisk fag Kulturanalyser både nutidige og historiske Beslægtet med både antropologi, sociologi og historie Fokus på hverdagspraksis Dias 2

Sundhedsforskning i etnologien En lang tradition i etnologien for sundhedsforskning: fx Sygdoms og sundhedsopfattelser både i og uden for sundhedssektoren Ph.d. afhandling (2007): Engagement i arbejdet? Konsultationsprocesser hos danske praktiserende læger Er aktuelt involveret i: Center for sund aldring, med et projekt om aktivitet og overvægt Og i et projekt på Helsingør og Hillerød Sygehus om uddannelsesforløb og speciallægeuddannelsen blandt kiruger Dias 3

Professionsidentitet og Professionalisme Steen Wackerhausen (2002): Professionsidentitet, lægeuddannelse og humanisme Professionsidentitet: er dét (hvad end dét er, og uanset hvordan dét er dannet) som hos den enkelte praktiker ligger bag den pågældende praktikers praksis Professionsidentitet relaterer sig både til det professionsinstitutionelle niveau og det konkrete, individuelle praktiker niveau En professionsidentitet er et konglomerat af mange elementer: kompetencer, rettigheder, egenart og vidensdomæne Dias 4

Professionsidentitet og Professionalisme (fortsat) I sundhedsvæsnet er der et mangefold af professionsidentiteter i spil Med et utal af anerkendelseskampe: både formelle og uformelle; store og små Professionalisme er i denne optik et udtryk for en anerkendt (både udadtil og indadtil) professionsidentitet, dvs. udtryk for en konsensus om den rette adfærd og praksis Dias 5

Det etnologiske perspektiv Især (men ikke udelukkende) fokus på hvordan professionsidentiteten er udfoldet og legemliggjort på det konkrete professionelle niveau Interesse for hvad professionsidentiteten gør i den enkelte praktikers konkrete praksis og på hvordan den dannes og forandres samt på de mange forskellige aktører (både mennesker og ting) der er involveret Dias 6

Engagement i arbejdet.. Ph.d. afhandling (www.dasts.dk under bjælken texts ) kvalitativ analyse af konsultationsprocesser hos praktiserende læger tætte beskrivelser af praksis på baggrund af observationer, interviews og litteraturstudier i denne sammenhæng bidrage med et indblik i nogle af de områder af almen praksis, dererunder pres (udefra som indefra) Tid som mangelvare At det er bekymringer der behandles At lægens autoritet udfordres Dias 7

Tid Et generelt øget arbejdspres i almen praksis, hvor flere og nye typer af opgaver skal passes ind Konsultationens 10 minutterer10 minutter og bliver i debatter ofte omtalt som for lidt. På den ene side ér tid en mangelvare og lægerne ér presset. På den anden side er lægerne enormt dygtige til at få tiden til at fylde mere. Dvs. 10 minutter er ikke blot 10 minutter, men: et koreograferet forløb med hver ting til sin tid en samtidighed, hvor flere ting kan foregå og flere tider kan inddrages en kontinuitet hvor 10 minutter kan følges op af yderligere 10 minutter Dias 8

Navn på enhed (Indsæt --> Diasnummer) Følelser Livskvalitet, ondt i livet, sociale forhold, bekymringer mm. fylder meget i konsultationerne måske for meget. Patienterne er bekymrede! dog nogle gange uden grund Men den praktiserende læge er læge og ikke præst, og bliver opsøgt af patienterne i egenskab af at være læge Bekymringerne får plads og bliver håndteret (i de fleste) konsultationer en konsultation er et følelsesarbejde Patienten er både subjekt og objekt (både hel person og sygdom) ikke et enten eller konsultationenerenproceshvor legitime følelserkonstrueres Dias 9

Autoritet Den nye patient type udfordrer lægens autoritet. Dereret informationsoverflow som sætter lægens myndighed under pres. Derermuligvisen generel tendens til at autoriteter ikke tages alvorligt (nok) Men, en konsultation er altid asymmetrisk: Patienten konsulterer lægen, dvs. søger rådgivning i en eller anden form. Autoritet er muligvis kun forsvundet som noget, derkommeri ental ikke autoritet men autoritetsformer (paternalistisk, partner, konsulent, lyttende) ikke autoritet men autoriseringsproces, hvor både lægen og patienten får former for autoritet og bliver kompetente autoriseringsprocessen indebærer både en myndighed (lægens) og en forhandling Dias 10

Konklusion(er) Professionalisme i praksis er: 1. At følge etiske standarder, retningslinjer, normer, procedurer mm og at være fleksibel, samt åben for forhandlinger og alternativer 2. At vide at lægens person ikke gør det alene, men at professionalisme er et netværk af flere forskellige aktører og dagsordner 3. Altid er en effekt af samhandling og altså ikke en konsekvens af én bagvedliggende faktor Dias 11

Litteratur Freidson, Eliot (1988 opr.1970): Profession of Medicine. A Study of the Sociology of Applied Knowledge, Chicago and London: The University of Chicago Press Pendleton, Schofield, Tate & Havelock (2003): The New Consultation. Developing doctor patient communication, Oxford University Press Wackerhausen, Sten (2002): Professionsidentitet, lægeuddannelse og humanisme, In: Juul Jensen, Fink & Lystbæk (red.) (2002): Humaniora & Sundhedsvidenskab, Århus: Philosophia Dias 12