NOTAT Evaluering af svømmesamarbejde mellem Frederiksberg Kommune og HSK 11. februar 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0003636-10 Skoleafdelingen Der bliver i skoleåret 2014/2015 gennemført et pilotprojekt om svømmeundervisningen i 4. klasse. To skoler fra Frederiksberg Kommune deltager i projektet; Skolen på la Cours vej og Ny Hollænderskolen. Samarbejdet om svømmeundervisningen sker med Hovedstadens svømmeklub, HSK. I denne evaluering er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med svømmelærere (folkeskolerne), eleverne samt svømmetrænere (HSK). Spørgeskemaerne har dannet baggrund for en interviewguide til en række fokusgruppeinterview. Der er gennemført fem fokusgruppeinterview: lærere på Ny Hollænderskolen elever på Ny Hollænderskolen lærere fra Skolen på la Cours Vej elever fra Skolen på la Cours Vej svømmetrænere fra HSK. Interviewene er gennemført med en semistruktureret spørgeguide, der har sikret, at der kom svar på nogle bestemte temaer, men også at der var mulighed for at de deltagende kunne komme ind på temaer, de fandt relevante for evalueringen. Der vil på baggrund af følgende analyse blive givet nogle anbefalinger til det fremadrettede arbejde med svømmeundervisningen i Frederiksberg Kommune. Evalueringen er bygget sådan op, så først falder anbefalingerne og derfor kommer analysen af interviewene, der er inddelt i 6 analysekategorier: Processen Det praktiske Pædagogik og didaktik Samarbejde Motivation og læring Fremadrettet Anbefalinger På baggrund af evalueringen interview såvel som spørgeskemaer er det evaluators anbefaling, at der ændres i den måde svømmeundervisningen har fungeret i indeværende skoleår. Hovedanbefalingen er, at ansvaret for svømmeundervisningen flyttes tilbage til folkeskolernes svømmelærere og at det samlede skolevæsen i Frederiksberg Kommune fortsætter svømmeundervisning som de har gjort indtil nu (før pilotprojek-
tet). Dvs. at samarbejdet med Hovedstadens Svømmeklub om svømmeundervisningen afsluttes. Denne anbefaling kommer særligt på baggrund af, at det fra skolernes side er oplevet, at eleverne lærer at svømme, men at der er en del af de alsidige udviklingsaspekter samt pædagogiske og didaktiske overvejelser, der har manglet i dette pilotprojekt. Dette set i samspil med, at der fra både lærere og elevers side ikke har været oplevet den ønskede effekt i forhold til individuelt arbejde med den enkelte elev og muligheden for at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, som de kan. Dvs. at der ikke er oplevet at være en merværdi ved projektet set i lyset af den traditionelle organisering af svømmeundervisningen. En anden væsentlig faktor har været den, at lærerne i den rolle de har haft i pilotprojektet ikke har haft god føling med de elever, der har været utrygge ved faget. Særligt at det kommet til udtryk i starten af forløbet, da eleverne skulle niveaudeles. En anden vigtig anbefaling er, at der skal være færre elever pr. gang, da særligt eleverne har udtalt, at de oplever, at det er svært at svømme, fordi de sparker hinanden i hovedet og på skuldre pga. manglende plads. Der er fra lærernes side stor respekt om svømmetrænernes svømmefaglighed og det vil derfor anbefales, at HSK fremadrettet kunne indgå i ekspertforløb fx med de elever, der har brug for at blive udfordret eller de elever, der har sværest ved faget. Processen I de interview der har været gennemført er det tydeligt, at særligt svømmelærerne ikke føler de har været en del af den proces, der har ført frem til projektet. Der bliver blandt andet fortalt om, at der har været manglende information og at den information, der har været, er kommet meget sent. Derfor har der manglet et ejerskab fra de svømmelærere fra folkeskolerne, der har deltaget. Både svømmelærere og svømmetrænere fortæller om, at det kunne have været godt, hvis der havde været mere mødeaktivitet og gerne tidligere i processen, således at der havde været en fælles forståelse og grundlag for projektet. Det praktiske Når eleverne skal til svømning bliver de hentet i bus. Eleverne fortæller glædeligt om, hvordan den korte bustur fungerer og går meget op i, om det er den nyeste bus og hvem der evt. skal sidde sammen. Eleverne fra begge skoler fortæller dog også, at de flere gange har oplevet, at bussen kommer for sent og det gør, at de får mindre tid i vandet. Stort set hver gang kommer bussen for sent. Det ville næsten være hurtigere bare at gå til svømmehallen det ville give mere tid i vandet. (Elev, Skolen på la Cours Vej) 2
Også lærerne fortæller, at der i forbindelse med busturen har hersket kaos flere gange, fordi de skal have mange elever med. De fortæller ligesom eleverne, at de flere gange har oplevet, at busserne er kommet for sent og det har taget tid fra svømmeundervisningen. Lærerne fortæller, at de generelt oplever det som passende tid eleverne har i vandet. Flere elever fortæller, at de gerne vil have mere tid i vandet og evt. have tid til at lege de sidste 5-10 minutter. En anden praktisk ting i forbindelse med svømmeundervisningen, der fylder meget, er omklædningssituationen. Både lærere og elever fortæller, at det nemt kan blive kaos i omklædningsrummet. Særligt når et hold slutter og et nyt skal til, så der er fire klasser samtidig i omklædningsrummet. Svømmetrænerne hjælper til når det er muligt, men de fortæller at det primært er ved første hold, de har mulighed for det. Vi er udfordret i omklædningen i forhold til, at der er mange børn på lidt plads. Jeg synes svømmetrænerne er gode til at hjælpe på damesiden. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Eleverne fortæller, at de mange i omklædningssituationen kan forsinke undervisningen og at de skal sidde og vente for at komme tilbage til skolen. Nogle elever oplever desuden, at alle tingene bliver rodet sammen, da der ikke er skabe til alle der kommer på hold 2. Det er ok, at vi klæder om, men der er nogen, der snakker og tager en ting af pr. minut og det tager virkelig lang tid og jeg kunne godt tænke mig, at det bliver hurtigere. (Elev, Ny Hollænderskolen) Når eleverne kommer i vandet er de inddelt på tre hold. Holdene er niveaudelt og eleverne er i forskellige bassiner. Fælles for alle de elever, der er blevet interviewet, uanset, hvilket hold de er på, er at de oplever, at de er alt for mange i vandet og det er svært at svømme uden hele tiden at ramme hinanden eller stoppe op. Det er ikke så godt, der er er helt vildt mange og intet plads. Det er irriterende, man får fx fødder i hovedet. (Elev, Ny Hollænderskolen) Vi er ret mange på vores hold. Vi ligger ret tæt og man får ben i hovedet og man rammer de andre på skuldrene. Ville være rart, hvis vi kunne komme længere ud og at være færre. (Elev, Skolen på la Cours Vej) Det bliver også fortalt fra elever såvel som lærere, at det kan være svært at høre og se, hvad der bliver instrueret i pga. de mange på en gang. 3
Svømmetrænerne fortæller i forhold til fordelingen af hold på de forskellige niveauer, at antallet også har spillet ind her. Lidt en udfordring, at der skal være et passende antal børn på holdene, men de skal være på deres niveau. Det er klart at der er en øvre grænse for, hvad man kan have. Men det har passet meget godt, ikke alle har fx været øvede. (HSK) Til undervisningen har eleverne fået udleveret gule badehætter, hvor de har skullet skrive navn på. Jeg har prøvet at fortælle formålet, for de spørger jo hver gang. Formålet er flere ting. For det første er de knaldgule, så vi kan se, hvem der hører til os. De hjælper, så eleverne ikke fryser og vi har navn på, så vi kan kalde på den enkelte, det giver en anden kontakt. (HSK) Eleverne har til de to interview været lidt i tvivl om, hvad badehætterne skal bruges til. De er dog enige om, at de ikke er glade for dem. En enkel elev fortæller, at hun har fået lov til at have sin egen badehætte på. I forhold til tidsplanen for undervisningen kan svømmeundervisningen give nogle logistiske problemer i forhold til den øvrige undervisning i løbet af dagen og pauser. Det fortæller både lærere og elever. Svømmeholdet ligger mellem to pauser. De der kommer tilbage får en pause efter alle andre og så bliver der ædt noget af undervisningstimen efterfølgende. (Lærer, Ny Hollænderskolen) Opsummeret kan det altså om det praktiske siges, at der opleves for mange elever til svømning på en gang, hvilket både giver kaos i omklædningssituationen og virker hindrende for undervisningen. Badehætter og buskørsel er desuden to faktorer, som fylder meget i forhold til den praktiske del. Pædagogik og didaktik Noget af det der fylder meget i interviewene med lærerne er de pædagogiske og didaktiske overvejelser med hensyn til svømmeundervisningen. Lærerne på begge skoler slår fast, at de oplever at svømmetrænerne er meget professionelle og dygtige, men at de til tider mangler didaktiske overvejelser i forhold til undervisningen. Der er i alle interviewene blevet fortalt en del om den niveaudeling, der er sket af eleverne. Eleverne udtaler, at de ikke altid forstår det niveau de er på og ikke altid føler sig udfordret. Niveaudelingen er sket ved, at lærerne er blevet bedt om at dele eleverne ind i tre forskellige hold og så har de været gennem øvelser som svømmetrænerne har stået for i 4
de forskellige bassiner i svømmehallen. På baggrund af det er eleverne inddelt i tre niveauer. De var delt ind i hold og så var der forskellige øvelser og så blev der i princippet skrevet ned ved hver station, hvor barnet var. Der var forskellige fokus i øvelserne. Ideelt set har hver barn fået tre kommentarer og så har vi vurderet på baggrund af det. (HSK) Hos lærerne har der dog været bekymringer i forhold til, at nogle elever blev kastet ud i nogle øvelser, som de måske ikke var klar til. Vi skulle bare inddele tre hold. Jeg talte bare en, to, tre. Og så startede de i tre bassiner og nogen kom i det store bassin, som slet ikke kunne svømme. (Lærer, Ny Hollænderskolen) Flere elever blev kastet ud på det dybe vand uden at kunne svømme og følte sig presset til det. Der har været en del forældrehenvendelser og børn, der ikke ville deltage i svømning, fordi de var utrygge. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Desuden fortæller lærere og elever, at de ikke har oplevet at der har været kigget på om nogen evt. skulle flytte hold undervejs, hvis de var placeret på et forkert niveau. Et af målene i folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige de kan. I forhold til det høje antal af børn har svømmeklubbens trænere såvel som lærerne oplevet, at det har været svært at nå rundt om den enkelte elev og dennes potentiale. Ligeledes fortæller svømmetrænerne, at de dygtigste af talenteleverne, der i deres fritid går til konkurrencesvømning, ikke har kunnet blive udfordret. Det har været en udfordring. Det har vi ikke fået gjort, vi har ikke kunnet ramme det niveau de har haft ude på deres svømmeskoler og konkurrencesvømning. Men det er klart at de har fået lov at svømme ekstra ture, fordi de i sagens natur også overhaler de andre svømmere. (HSK) De har øje for den samlede flok og vi har for den enkelte. Hvad er målet, har vi samme mål? (Lærer, Ny Hollænderskolen) I forbindelse med at den enkelte elev skal blive så dygtig som de kan, er der i interviewene med lærerne på de to skoler og med svømmetrænerne en forskellig opfattelse af, hvor meget der er blevet arbejdet med at rette fejl hos den enkelte og hvor meget undervisningen er målrettet den kollektive gruppe af elever. Hvis man ser de gør nogle ting, som ikke er korrekt, så går man jo ind og korrigerer hvert enkelt, så på den måde er der 1:1 feed back. (HSK) 5
Jeg savner fejlretning. For mig er det helt naturligt at fejlrette hver enkelt og så får de en kollektiv besked om, at det ser godt ud. Det er mest aktiviteter, vi tænker på, hvad man skal lære. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Udfordringen er indholdet. På ca. en halv time skal der være ligevægt af svømmediscipliner og vandaktiviteter. Hvor bliver fejlretningen af? (Lærer, Ny Hollænderskolen) Svømmetrænerne fortæller, at de har gode erfaringer med at fortælle, hvorfor noget skal læres og at opsummere, hvad der er blevet undervist i gangen før. Lærerne giver svømmetrænerne stor ros for svømmekonceptet og det engagement de oplever fra svømmetrænerne. Som koncept er det super velorganiseret. De er dygtige hver især og brænder for det. (Lærer, Ny Hollænderskolen) Lærerne fra begge skoler fortæller om, at de har stor respekt for den faglighed trænerne har, men at de oplever, at der mangler nogle af de overvejelser, som man tager med i sin undervisning, når man har en lærerbaggrund. Lærere har didaktiske og pædagogiske refleksioner, som man ikke har, når man har den baggrund. (Lærer, Ny Hollænderskolen) Desuden fortæller lærerne på begge skoler, at de savner at undervise i faget selv og få lov til at bruge deres faglighed som svømmelærere. I og med de ikke selv står for undervisningen oplever de, at de ikke har den samme fornemmelse, at de elever, de underviser. Vi når ikke omkring eleverne som vi plejer og når ikke snakken med dem som man ved har behov for at blive set og hørt. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Lærerne fortæller ligeledes, at de oplever, at der er nogle ting, de ikke har fået med i undervisningen, som handler om meget af de der ikke foregår i vandet, fx hvordan eleverne skal opføre sig i omklædningsrummet og lære at rydde op etc. Opsummeret savner svømmelærerne selv at være inde over undervisningen, så de har mulighed for at have bedre føling med eleverne og bruge deres didaktiske og pædagogiske baggrund. Samtidig giver de stor ros til svømmefagligheden og svømmekonceptet fra svømmeklubben. Fokus på den enkelte elev og at de skal blive så dygtige som de kan opleves forskelligt af svømmelærere og svømmetrænere. Samarbejde Som beskrevet i temaet om processen har lærerne oplevet, at de er kommet sent ind i projektet og ikke har været en del af processen. Dette har også betydet, at der har væ- 6
ret uklarhed omkring rollefordeling. Lærerne på begge skoler fortæller, at de oplever sig selv mest som assistenter, brillerettere og praktiske grise. Svømmetrænerne fortæller, at de oplever at der har været en ændring i samarbejdet og at det hele tiden bliver bedre. Begge parter er enige om, at det er vigtigt at have en tydelig rollefordeling og at der skal være mulighed for at tale sammen om undervisningen, hvis det faglige skal deles. Det bliver bedre og bedre. I starten var det lidt svært, men de er super flinke og hyggelige og det er anderledes nu end det var i starten og vi har fundet hver vores plads og de tager mere og mere kontrol. (HSK) Der bliver fra lærernes side flere gang fortalt, at de ikke oplever det som et samarbejde. Det har været svært. Følelsen af at vi ikke synes det er et samarbejde. Det blev lagt op til at vi er hjælpetrænere og så ødelagde vi deres koncept, fordi der var ting vi ikke ville. Jeg synes selv vi har skullet opfinde, hvad vores rolle er udover at rette briller, køre i bus osv. Vi bruger ikke vores kompetencer. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) I forbindelse med dette bliver det fra svømmeklubbens side gjort klart, at fremadrettet vil der være behov for, at der en i vandet og en på kanten og så kan det evt. skiftes mellem at være lærere og trænere der er det ene eller det andet sted. Lærerne giver ros til svømmeklubben for ugentlig mail med program. Svømmeklubben fortæller, at for dem er det en udfordring at få information ud til elever og forældre. Desuden fortæller svømmeklubben, at de har oplevet, at der har været mange vikarer inde over svømmeundervisningen fra skolerne. De har talt 29 gange med vikarer. De fortæller desuden, at engagementet af vikarerne er meget svingende. Og at det informationsmateriale de har lavet til eventuelle vikarer ikke er blevet brugt. Svømmetrænerne fortæller, at de i samarbejdet har oplevet, at lærerne har hjulpet med at give inspiration til, hvordan undervisning med så mange elever kan struktureres. Opsummeret om samarbejdet, så opleves der store udfordringer, da den ene part ikke oplever, at der finder et reelt samarbejde sted. Svømmetrænerne oplever, at samarbejdet er blevet bedre, men oplevede også det var svært fra start. Rollefordeling og fælles mødetid er vigtigt for at få det til at lykkes. Motivation og læring Eleverne fra begge skoler fortæller, at de er glade for faget svømning, fordi de der ikke kan svømme lærer det, og fordi de synes det er sjovt at komme væk fra skolen og have en anden slags undervisning end den, de er vant til. 7
Jeg kan godt lide det, fordi dem der ikke kan svømme lærer det og kan klare sig derude. (Elev, Ny Hollænderskolen) Eleverne fortæller om, at de har lært nye ting. Dette gælder blandt andet crawl, flyde på vandet, butterfly, at starte, vende i vandet og livredning. Flere elever, der i forvejen går til svømning fortæller, at en disciplin som livredning giver dem noget udover det de kan i forvejen. Vi laver ting, vi allerede har prøver før. Jeg synes det er ret sjovt at lave livredning, det lærte jeg ikke, da jeg gik til svømning. (Elev, Skolen på la Cours Vej) En lærer fortæller, at der er oplevet en stor svømmefaglig progression på begynderholdet. Jeg synes dem på begynderholdet, de har rykket sig sindssygt meget. Jeg tror aldrig jeg set nogen, der rykket sig så meget på et begynderhold. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Som beskrevet i afsnittet om pædagogik og didaktik er eleverne inddelt i tre hold, hvor de er på forskellige niveauer. Eleverne på begge skoler fortæller om, at de ikke oplever, at der er blevet taget ordentlig højde for, hvad de kan og på hvilket niveau de bør være. Flere fortæller, at de ikke oplever, at de har fået lov at vise, hvad de kan, da de skulle niveauinddeles. Vi prøvede alle hold fra starten og så sagde de, hvem der var gode og hvem der var dårlige, man kunne ikke rigtig vise, hvad man kunne. (Elev, Skolen på la Cours Vej) Jeg synes ikke de har gjort sig rigtig umage med at lave holdene der er nogle dårlige på et godt hold og omvendt. (Elev, Ny Hollænderskolen) Og netop i forhold til niveauerne er en af tankerne, at eleverne skal kunne udfordres. Der er flere elever, der er med til interviewene, der fortæller, at de allerede går til svømning i deres fritid. En enkelt går til elitesvømning. De elever, der allerede er gode svømmere oplever ikke, at de lærer særlig meget i undervisningen eller at de bliver udfordrede. En elev har dog talt med trænerne om, at det vil være rart med andre øvelser eller mulighed for at svømme mere. Jeg kan godt lide det, men nogle gange måtte man gerne lave det mere udfordrende. (Elev, Skolen på la Cours Vej) Jeg synes ikke, at jeg lærer mega meget, fordi jeg godt kan det i forvejen. Men det er jo ikke lærernes skyld, når jeg har gået i forvejen. (Elev, Skolen på la Cours Vej) 8
Generelt set oplever både lærere, trænere og elever, at eleverne er glade for at have svømning og trives til undervisningen. Det er altid svært at få dem til at gå ud i omklædningen (HSK) Der er dog en række elever, der har en tendens til at være mere syge og glemme badetøj, når de skal have svømning. Dette opleves både fra svømmetrænere og lærere. Lærerne fortæller, at de i dette skoleår i højere grad oplever, at elever er utrygge ved undervisningen end de har oplevet i deres undervisning tidligere. Vi har en mindre gruppe, der bakker ud og som ofte er syge om mandagen eller kommer lidt senere. Jeg synes det er anderledes end, hvad jeg ellers har oplevet (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Vi har oplevet, at når vi har været med bussen og skullet af sted, så har der været børn, der var kede af det. Nogle har gemt sig i skabe, fordi de ikke ville med (Lærer, Ny Hollænderskolen) Jeg synes de kommer med ind og kommer ned i vandet generelt og er rigtig meget på. Det eneste er, at vi har en udfordring på hold 3, der er rigtig mange, der ikke er klædt om. Og jeg ved også det er noget, at lærerne er opmærksomme på. (HSK) De elever, der er med i interviewene fortæller, at de generelt er glade for at have svømning og at de godt kan lide at have undervisning, der foregår væk fra skolen. Jeg synes det er fedt, at man kommer ud og bevæger sig og ikke bare sidde stille og have matematik (Elev, Skolen på la Cours Vej) Ikke kun sidde og skrive og være inden for et areal og ikke tænke så meget på, hvad man laver, men bare lave det altså svømme (Elev, Ny Hollænderskolen) Eleverne er også generelt glade for svømmetrænerne som undervisere. Et par elever fortæller, at de dog oplever larm, fordi trænerne ikke kender eleverne så godt, så eleverne larmer. En anden udfordring eleverne på begge skoler fortæller om, er, at de har en underviser, som har svensk baggrund og som de oplever, at de har svært ved at forstå. Det er lidt svært, der er en lærer, der taler svensk. Nu er vi vant til det, men hun er lidt svær at forstå, så man må kigge på de andre, hvis de kan forstå det. (Elev, Skolen på la Cours Vej) Opsummeret om motivation og læring har eleverne lært flere ting i forhold til svømning, som de ikke kunne i forvejen. Der er dog en del af de elever, der er blevet interviewet, som ikke oplever, at de bliver udfordret eller at niveaudelingen er gavnlig og rigtig for 9
alle. Langt størstedelen af eleverne trives og er glade for svømmeundervisningen og at den foregår væk fra skolen. Der er dog en gruppe elever, der er utrygge og kede af svømmeundervisningen. Fremadrettet Der er forskellige anbefalinger i forhold til svømmeundervisning i Frederiksberg Kommune fremadrettet. Eleverne efterspørger mere tid i vandet og gerne lidt tid til at lege sidst i timen. Svømmelærerne fra folkeskolerne siger fra begge skoler, at de vil anbefale, at projektet ikke fortsætter. De kan dog se muligheder i, at tænke HSK ind i et ekspertforløb eller på anden måde tænke deres kompetencer ind i undervisningen. HSK ser gerne projektet fortsætter og ser muligheder i, at udvide til flere eller alle skoler i Frederiksberg Kommune. For svømmeklubben vil det dog være væsentlig, at svømmeundervisningen rykkes til 2. klasse og at de medarbejdere, der deltager fra skolerne skal være villige til at være i vandet som hjælpetrænere. Hvis det er svømmelærerne, der er med fra skolerne kan det eventuelt tænkes i, at noget af tiden er svømmelærerne på kanten med svømmetrænere i vandet og omvendt. Desuden anbefales det fra HSK, at der indlægges faste møder mellem svømmelærere og svømmetrænere og at der før et nyt skoleår er fælles forberedelse og drøftelse før sommerferien. Det er desuden vigtigt for HSK, at omfanget af samarbejdet er i en sådan grad, at det kan finansiere, at der kan ansættes en træner på fuld tid, så det er attraktivt for trænere at varetage jobbet. 10