Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed



Relaterede dokumenter
Bilag 7 Baggrund og scenarier

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Højere sikkerhed med brug af EPJ og Medicineringsrobot.

Validering af det elektroniske patient medicineringsmodul (EPM) Region Hovedstadens hospitalslægemiddelregister

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet

Katalog over kvalitetsprojekter på Sygehusapotek Fyn E2018

Arbejdsmiljø & patientsikkerhed

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Information om forskningsprojekt: Præparatskift økonomiske og patientsikkerhedsmæssige aspekter i medicinens vej fra leverandør til patient

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

- fra risiko til sikkerhed i medicinering Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet i Danmark

Produktet vil være en specialerapport. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende.

Patientsikkerhed i Danmark

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Identificerede problemer Lægernes og sygeplejerskernes medicineringsarbejdsgange er blevet observeret og analyseret hver for sig.

Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Sundhedsplatformen - Medicineringsprojektet 2018 Medicineringsprojektet 2018

LEDELSESBERETNING 2010 KORT FORTALT

RADS KORT OG GODT RADS

Dokumentation på sundhedsområdet

Stop medicineringsfejl

Patientsikkerhedsrundering Afdeling. Formål: Kigge, være nysgerrig på hverdagen og undersøge om vi gør vi det vi siger vi gør

Fremtidens Patientstue. Lotte S. Fletcher 14 marts 2018

One Stop Dispensing Fase 2

Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug. Indledning

IT Eksperimentariet 4. september 2009

Mærkningskontrol af lægemidler. Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist

Apoteket Region Hovedstadens Apotek, Klinisk Farmaceutisk Service. One-Stop Dispensing fase 2 Resultater og erfaringer

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

6 Juni 2016, ALECTIA KONFERENCE, Hotel Nyborg Strand. Lasse Nørgaard, (tidl.syddansk Sundhedsinnovation) Ole Klinkby, Intelligent Systems

NewIcon Oy Pharmacy Automation We help people to Help People

Medfører elektronisk medicinordination nye fejl?

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Baggund og evidens. Indledning. Baggrund

Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved

De ikke-tekniske færdigheder i anæstesisygeplejen

Referat. Mødedeltagere:

Regionens Farmakonomprojekt. - baggrund, beskrivelse og evaluering. Region Hovedstaden

Medicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers

Oplæg: Funktionelle- og organisatoriske-krav til medicinsk kræftbehandlingsunderstøttelse i EPM 3

Klinisk Farmakologisk Dialog -faglig dialog på tværs af specialerne

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelophældning, ver. 4

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Anbefalede arbejdsgange med FMK

Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006

Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen. Nov. 2011

Katalog over kvalitetsprojekter på Sygehusapotek Fyn 2018

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

SUNDHEDS OBSERVATORIET. E-sundhedsobservationer Christian Nøhr Med hjælp fra Thomas Schmidt, Tamina Fatah og Sivanija Ulaganathan

Patientsikkerhed på. Christianna Marinakis, informationsfarmaceut 4/17/2018

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Brugervejledning AmbuFlex

NOrdjysk Platform for Innovative Indkøb (NOPII) Test og udvikling af TIM (Totalløsning til Intelligent Medicinhåndtering)

Maskinel dosisdispensering

Medicineringsprocesser

DSKS-årsmøde. Workshop Fælles Medicinkort (FMK) ved Projektleder Annette Pontoppidan og Implementeringsansvarlig Mette Vaabensted Region Hovedstaden

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Klinisk Farmakologisk Afdeling Highlights fra Centrene - Region Hovedstaden

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom

Psykiatri Forum for Rationel Farmakoterapi

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Status-rapport Opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter 2018

Anbefalede arbejdsgange med et FMK- integreret IT-system

Kliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer

Evaluering af nyt etiketdesign til SAD-præparaterne

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af:

Nye fejlkilder med indførsel af elektronisk medicinordination. Tina Blegind Jensen Department of Informatics Copenhagen Business School

Hvad er Pervasive Healthcare?

Medicinafstemning inden 24 timer efter udskrivelse fra sygehuset. Udviklingskonsulent Tina Helene Jensen Sønderborg Kommune

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne?

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Hvilke medicineringshændelser rapporteres i DPSD?

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Medicinhåndtering i sektorovergange

Medicineringsfejl 2008

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

Internt survey vel overstået

The Capital Region of Denmark Sundhedsplatformen - hvordan skaber Danmarks største sundhedsit-projekt forandring

ÅRSRAPPORT Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune

Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

ÅRSMAGASIN STATUS OG PERSPEKTIVER AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION MERE KVALITET FOR PENGENE

Demensvenligt Sygehus

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Til brug i klinisk undervisnning på sygeplejerskeuddannelsen. i Region hovedstaden. Januar 2015

Årsrapport Generelt om UTH i Speciallægepraksis. - UTH i Speciallægepraksis

Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien

UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG

Case. Forveksling mellem kaliumklorid og natriumklorid

Anbefalede arbejdsgange

Transkript:

Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler på hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden Et specialeprojekt udarbejdet af Mathilde Duun-Christensen og Maja Kari Wilson Zinckernagel Speciale i Klinisk farmaci SAFE Sygehusapotekernes og Amgros forsknings- og udviklingsenhed Institut for Farmakologi og Farmakoterapi School of Pharmaceutical Sciences, Københavns Universitet August 2012

Agenda 1.Baggrund og formål 2.Metode 3.Resultater 4.Opsummering 5.Hvor er vi nu og perspektivering

Baggrund To danske studier (Lisby et al. og Andersen) har vist, at der sker fejl i 1,8-4,1 % af dispenseringer et af studierne (Lisby et al.) har opgjort at 23 % af disse var alvorlige Danske (Lisby et al. og Andersen) og udenlandske studier (se næste dias) har vist, at ca. 11-17.000 indlæggelser hvert år medfører alvorlige medicinrelaterede UTH er det estimeres, at ca. halvdelen kunne undgås vha. stregkoder Der er ikke udført studier omkring effekten af stregkodesystemer på danske hospitalsafdelinger Udenlandske studier har vist, at i op til 45 % af dispenseringerne og administrationerne anvendes stregkodesystemet ikke

Udenlandske referencer jf. forrige dias Bates et al., Incidence of adverse drug events and potential adverse drug events. JAMA 1995. DPSD årsrapport 2010. Cano and Rozenfeld. Adverse drug events in hospitals: A systematic review. Cad Saude Publica, 2009. Krähenbühl-Melcher et al., Drug-related problems in hospitals - A review of recent literatuer. Drug Safety, 2007. Buckley et al., Direct observation approach for detecting medication errors and advers drug events in a pediatric intensive care unit. Peadiatr Crit Care Med, 2007. McKinsey and Company, Strength in unity. October 2012. Pinilla et al., Case-control analysis of the financial cost of medication errors in hospitalized patients. Eur J Health Econom, 2006. Hoonhout et al., Direct medical costs of adverse events in Dutch hospitals. BMC Health Service Res, 2009. Dias 4

Formål At identificere barrierer for stregkodescanning af lægemidler og patient-identifikationsarmbånd foretaget af sygeplejersker ved henholdsvis dispensering og administration. At undersøge i hvor høj grad stregkoder scannes på lægemidler og patient-identifikationsarmbånd på inkluderede afdelinger i Region Hovedstaden.

Medicineringsprocessen Logger ind i EPM i medicinrummet Går ud til patienten med lægemidler og PDA Scanner stregkoden på patientens identifikationsarmbånd Vælger patient, dato og administrationstidspunkt Påsætter stregkodeetiketter på de dispenserede lægemidler Administrerer lægemidlerne til patienten efter at have sammenholdt lægemidlerne med patientens ordinationer Scanner stregkoden på lægemiddelpakningen Doserer lægemidlerne f.eks. i medicinbægre Patienten indtager lægemidlerne

Forskellige metoder: metodetriangulering Direkte observation samt interviews (27 sygepl., 4 afdelinger) Spørgeskemaundersøgelse (87 spørgeskemaer, 25 afdelinger) Elektroniske dataudtræk (4 afdelinger)

Metoder

Resultater - dispensering 47-52% af lægemidlerne blev ikke stregkodescannet

Tabletter og kapsler blev hyppigt scannet 37% 72% 100% 61% n=353 n=47 n=23 n=23 Tabletter/kapsler Injektioner/infusioner Inhalatorer Orale opløsninger Andelen af ikke-scannede lægemidler ved dispensering fundet ved observationsstudiet.

Barrierer inddelt i typer Teknologi Generisk substitution og dosissubstitution: Systemet accepterer ikke lægemidlet Sygeplejerske skal angive bemærkning Mange dialogbokse med advarsler og spørgsmål Blandevæsker til i.v.-medicin kan ikke scannes Fejlmeddelelse: Lægemiddel eksisterer ikke Lægemiddel Manglende stregkode på primærpakning Stregkode ulæselig Arbejdssituation Akutte situationer eller travlhed Patientspecifik medicin på stuen Adfærd Ikke en vane generelt/ikke en vane at stregkode i.v-medicin Utilfredshed med EPM Føler sig sikker på, at det hun dispenserer er det rigtige

Fordeling og type af barrierer i forbindelse med dispensering 26% Manglende stregkode på primærpakning Patientspecifik medicin på stuen 18% Utilfreds med EPM 14% Ikke en vane 9% 8% 8% 5% Systemet accepterer ikke lægemidlet ved generisk substitution Fejlmeddelse - "Lægemiddel eksisterer ikke" Ulæselig stregkode på lægemiddel Total, N=224

De hyppigste barrierer er ikke-definitive Teknologi Generisk substitution og dosissubstitution: Systemet accepterer ikke lægemidlet Sygeplejerske skal angive bemærkning Mange dialogbokse med advarsler og spørgsmål Blandevæsker til i.v.-medicin kan ikke scannes Fejlmeddelelse: Lægemiddel eksisterer ikke Lægemiddel Manglende stregkode på primærpakning (26 %) Stregkode ulæselig Arbejdssituation Akutte situationer eller travlhed Patientspecifik medicin på stuen (18 %) Adfærd Ikke en vane generelt/ikke en vane at stregkode i.v-medicin Utilfredshed med EPM (14 %) Føler sig sikker på, at det hun dispenserer er det rigtige

Resultater - administration 10-32% af patienters armbånd blev ikke stregkodescannet

Barrierer inddelt i typer Teknologi PDA en er lang tid om at opstarte/besværlig at logge på PDA en PDA en er langsom, virker ikke, man bliver for hurtigt logget af Skærmen og tasterne på PDA en er for små PDA en er stor og klodset at håndtere Armbånd/patient Manglende armbånd Armbånd ulæselig Patient er i isolation Arbejdssituation PDA er ikke tilgængelig Akutte situationer eller travlhed Adfærd Sygeplejersken føler, at hun kender patienten og dennes medicin godt Når ét lægemiddel gives til én patienten i en sammenhængende proces Ved p.n.-medicin

Opsummering Stregkodesystemer har potentiale til at reducere medicineringsfejl, og dermed forbedre patientsikkerheden I særlige tilfælde er det ikke muligt eller besværligt, at gøre brug af stregkodesystemet Der er mange forskelligartede barrierer for stregkodescanning, som kræver forskellige løsninger For at opnå stregkodesystemets fulde potentiale, er der fortsat brug for udvikling af systemerne, optimering af processerne samt opbakning og fokus på brugen.

Fortsat aktiviteter og fortsat fokus på stregkoder Fokus i Amgros: Amgros har siden 2009 stillet krav om stregkoder til lægemidler, der indkøbes på kontrakt og vil fortsat stille krav Fokus på sygehusapotek: Ny undersøgelse fra Region Hovedstadens apotek viser at for 400 af de mest solgte varer var det muligt at scanne 93 %

Succes og værdiskabelse kræver en hel løsning Forankring, monitorering og opfølgning Køreplan Region: IT, Apotek, Klinik Organisering af implementering Monitorering og opfølgning Patientarmbånd 2D scannere PC, PDA & Printer på afd. Plads i medicinrum Automatiserede løsninger(?) Devices, hardware og andet udstyr Processer og uddannelse Design og validering af nye processer Brugerundervisning Hjælp til ændringer i vaner og arbejdsgang Lægemidler Ikke registrerede spec. IV/Infusion Bed-side medicin Tilberedte produkter Mærkevarer Medicin EPJ/EPM m. stregkoder PDA software Interface mellem EPJ/EPM og logistik SW Software lagerstyring som er brugervenligt Software

Mange parter har ansvaret for den hele løsning Forankring, monitorering og opfølgning Devices, hardware og andet udstyr Processer og uddannelse Medicin Ansvarlig Software Ledelse & Klinik Koncern IT Sygehusapoteker & Amgros

Implementering af stregkoder tager tid det viser erfaringer fra detailhandel Antal nye brugere Lægemidler Detailhandlen 30 år Modnet Hel Løsning Tid Visionære Pragmatikere Konservative Skeptikere

Kommentarer og spørgsmål