Hvorfor er du frivillig? -En Kvalitativ udforskning af hvorfor frivillige i Home-Start handler som de gør.

Specialeafhandling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Hvorfor er du frivillig? -En Kvalitativ udforskning af hvorfor frivillige i Home-Start handler som de gør. Why are you a volunteer? A qualitative exploration of why volunteers in Home-Start act as they do Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Skriftlig afhandling Lea Beltoft Borup Andersen Studienummer 20111548 Vejleder: Malou Juelskær Juni 2014 Omfangskrav: 144.000-192.000 anslag Omfang 177.905 anslag

1. Indledning s. 1 1.1 Læservejledning s. 2 1.2 Et historisk rids af frivillighed s. 2 1.3 Frivillighed anno 2014 s. 3 2. Stat of The Art s. 3 2.1 Relevante undersøgelser og rapporter s. 4 2.2 Specialets data s. 6 2.3 Specialets relevans s. 6 2.4 Problemformulering s. 7 3. Disposition s. 7 4. Afgrænsning s. 8 4.1 Definition af frivillige og frivilligt socialt arbejde s. 8 4.2 Den studerende som udforsker s. 9 4.3 Informant, ikke medforsker! s. 9 4.4 Kritisk psykologi og praksisforskning som inspiration s. 9 4.5 Motivationsbegrebet som første ambition s. 10 4.6 Praksisforskning som ambition s. 10 5. Præsentation af Home-Start Familiekontakt s. 10 5.1 Home-Starts baggrund s. 11 5.1.1 Home-Starts udbredelse s. 11 5.2 Home-Start i Danmark s. 11 5.2.1 Home-Start Aarhus s. 12 5.2.2 Home-Starts økonomiske grundlag s. 12 5.3 Home-Starts målsætninger og metoder i Danmark s. 12 5.3.1 Home-Start som supplement til kommunale tilbud s. 13 5.3.2 Evidens for Home-Starts virkning i familierne s. 13 6. Adgang til praksis s. 14 6.1 Udforskerens positionering s. 14 6.2 Egne forforståelser i forbindelse med praksis s. 15 6.3 Fælles forståelse af frivilligt arbejde s. 16 6.4 Informant og udforskers fælles interesse s. 16 7. Interview som metode til indsamling af empiri s. 16 7.1 Transskribering som metodisk og analytisk redskab s. 17 7.2 Refleksioner og nye erkendelser i forbindelse med interviewene s. 18 7.3 Øget fokus på egen interviewstil s. 18 7.4 Metode for analyse af empirien s. 19 7.5 Anonymisering af informanterne s. 19 8. Præsentation af udforskningens informanter s. 20 8.1 Valg af informanter s. 20 8.2 Udforskningens informanter s. 20 8.3 Hvem er de frivillige? s. 21 9. Det teoretiske grundlag for specialet s. 21

9.1 Den kritiske psykologis grundlag s. 22 9.2 Udviklingen af den kritiske psykologi s. 22 9.3 Hvad er kritisk psykologi? s. 22 9.4 Anvendte kritisk psykologiske kategorier s. 23 9.5 Den kritiske psykologis relevanskriterier s. 23 9.6 Antropologiske teorier som supplement s. 24 9.6.1 Det menneskelige tilværelsesprojekt s. 24 9.6.2 Social udveksling og reciprocitet s. 24 10. Refleksioner over paralleller mellem Home-Start og kritisk psykologi s. 26 10.1 Home-Start som udviklingsprojekt s. 26 10.2 Individets mulighed for at ændre på betingelserne s. 26 10.3 1. persons perspektivet s. 27 10.4 Home-Start, hjælp i hjemmet s. 27 10.5 Opsamling s. 27 11. Introduktion til analysen s. 28 11.1 Betingelsernes betydning for deltagelse i frivilligt arbejde s. 29 11.1.1 Begrundelser for at deltage i frivilligt arbejde og disses udvidelse over tid s. 29 11.1.2 Delkonklusion og introduktion til næste afsnit s. 30 11.2 Handlesammenhænge s. 30 11.2.1 Meningsfulde handlesammenhænge som begrundelse s. 31 11.2.2 Erfaringsoverførelse handlesammenhænge imellem s. 31 11.2.3 Erfaring og viden opnået igennem det frivillige arbejde s. 33 11.2.4 Deltagelse i familierne, nye handlesammenhænge, som betingelse for udvikling s. 34 11.2.5 Delkonklusion og introduktion til næste afsnit s. 34 11.3 Daglig livsførelse s. 35 11.3.1 Harmonisering af handlesammenhænge s. 35 11.3.2 Rutinisering som betingelse for frivilligt arbejde s. 36 11.3.3 Rutinisering som modstykke til det egentlige liv s. 36 11.3.4 Når mestring af den daglig livsførelse vakler s. 37 11.3.5 Delkonklusion og introduktion til næste afsnit s. 39 11.4 Selvforståelse s. 39 11.4.1 Personlighed som begrundelse for at udføre frivilligt arbejde s. 40 11.4.2 Ændring af den frivilliges selvforståelse s. 41 11.4.3 Deltagelse ud fra egeninteresse s. 41 11.4.4 Til- og fravalg som betingelse for deltagelse s. 42 11.4.5 Delkonklusion og introduktion til næste afsnit s. 43 11.5 Emotioner i forbindelse med frivilligt arbejde s. 43 11.5.1 Informanternes forventninger til, og handlemuligheder i, det frivillige arbejde s. 44 11.5.2 Delkonklusion og introduktion til næste afsnit s. 44 11.6 Handleevne s. 44 11.6.1 De frivillige som rollemodel og det gode eksempel s. 45 11.6.2 Delkonklusion og introduktion til næste afsnit s. 46 11.7 Det menneskelige tilværelsesprojekt s. 46 11.7.1 Et ordentligt menneske som betingelse for rettethed s. 47 11.7.2 Det frivillige arbejde som indkoblingsprojekt s. 49 11.7.3 Delkonklusion og introduktion til næste afsnit s. 50

11.8 Social udveksling og reciprocitet s. 50 11.8.1 De frivillige og familiernes indbyrdes afhængighedsforhold s. 50 11.8.2 Home-Start som ekstra led i social udveksling s. 51 11.8.3 Pligten at gengælde s. 51 11.8.4 Udvikling i familierne som gengæld for det frivillige arbejde s. 51 11.8.5 Den frivilliges kalkulering af indsatsens potentiale s. 52 11.8.6 Andre måder hvorpå den frivillige indsats gengældes s. 53 11.8.7 Det ulige reciprocitetsforhold s. 53 11.8.8 Delkonklusion og introduktion til næste afsnit s. 54 11.9 Koordinatorens ledelsesstil som betydning for de frivillige s. 54 11.9.1 Tre niveauer indenfor frivillig ledelse s. 56 11.9.3 Intet pres fra koordinatoren s. 58 11.9.4 Koordinatoren som vigtigt led i den sociale udveksling s. 59 11.9.5 Delkonklusion og introduktion til næste afsnit s. 60 12. Diskussion s. 61 12.1 Mauss omdiskuterede empiri s. 61 12.2 Brug af interview til indsamling af empiri s. 62 12.3 Den kritiske psykologis forankring i praksis s. 62 12.4 Frivilligt arbejde som dækkende begreb s. 63 13. Konklusion s. 64 14. Perspektivering s. 65 14.1 Social kapital som udvidelse af social udveksling og reciprocitet s. 65 14.2 Diskursanalyse som betingelsesdetektor s. 65 14.3 Tilknytning som betingelse for at blive frivillig s. 66 15. Litteraturliste s. 67

1. Indledning "For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes" Dette berømte udsagn henviser til den mentale og økonomiske oprustning inden for dansk industri efter tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg i 1864 (Nielsen, 2011). Her 150 år efter kan udsagnet anvendes til at forklare hvorledes danskerne endnu en gang opruster sig mentalt til at stå imod de økonomiske udfordringer, der blandt andet lader sig mærke i form af færre penge til at opretholde det samme niveau inden for velfærdsområdet som hidtil. (Baes-Jørgensen, 2013) For hvad der tabes udadtil, eksempelvis manglende ressourcer indenfor hjemmeplejen og på det pædagogiske område, må indad vindes, i form af eksempelvis frivilligt hænder. For som udsagnet påstår, kan der for ethvert tab findes en erstatning. Kommunernes Landsforening møder bred enighed blandt landets kommuner om, at et samarbejde mellem den offentlige og den civile sektor i fremtiden kan blive løsningen på at kunne opretholde den kommunale service på nuværende niveau. (Baes-Jørgensen, 2013) Denne måde at tænke velfærdsstaten på, kan umiddelbart virke som et tilbageskridt for den danske velfærd, men for blandt andre justitsminister, tidligere social- og integrationsminister, Karen Hækkerup (S), synes udviklingen i højere grad at være et stort skrift i den rigtige retning. Hun mener, at det frivillige arbejde handler om samfundsansvar og om at være der for andre mennesker og mener, at både de frivillige og de, der er modtager af den frivillige indsats, kan opnå store gevinster. (Baes-Jørgensen, 2013) Den politiske velvilje i forhold til, at medinddrage den civile sektor i samfundets sociale kerneopgaver er et politisk greb, der i stigende grad opfordrer danskerne til at tage del i det samfund vi alle lever i. Nød lærer nøgen kvinde at spinde og Danmark må, som for 150 år siden, efter slaget ved Dybbøl Mølle, gendanne forståelsen af at være dansk. Vi må opfinde en anden måde at være velfærdssamfund på. En måde hvor medborgerskab og solidaritet sættes i fokus. Dette gøres ved at den enkelte tager medansvar for andre mennesker, eksempelvis igennem deltagelse i frivilligt arbejde. En af metoderne til at denne målsætning kan nås, er at udforske hvilke betingelser og begrundelser de frivillige selv finder betydningsfulde for at hjælpe andre mennesker. Herigennem kan de frivillige organisationer opkvalificeres til i højere grad at målrette indsatsen mod effektiv hvervning og fastholdelse af de frivilligt engagerede. Således de frivillige organisationer kan vedblive en attraktiv samarbejdspartner for den offentlige sektor og igennem dette samarbejde til stadighed sikre de frivilliges kerneinteresser og -opgaver. 1

1.1 Læservejledning Det indeværende afsnit, 1. Indledning og afsnittet 2. State of The Art har til formål, at give læseren en forståelse af hvilken historisk og forskningsmæssig sammenhæng dette speciale forsøger at skrive sig ind i og hvilke relevanskriterier, der kvalificerer udforskningen. Specialets problemformulering og forskningsspørgsmål præsenteres som det sidste i afsnit 2. 1.2 Et historisk rids af frivillighed Den danske frivillighed rækker imidlertid langt tilbage i historien. Med grundlovens opståen i 1849, opstod samtidig grundlaget for civilsamfundets opblomstring, hvilket betød at danskerne frit kunne oprette organisationer, sammenslutninger og foreninger (Ibsen, 2005). Socialreformen, der anses som værende grundstenen til den danske velfærdsstat, blev i 1933 indført. Med socialreformen fik det offentlige en central rolle og ansvar i forhold til at sikre borgernes velfærd. Dette betød imidlertid ikke, at de frivillige organisationer, der var udsprunget af grundlovens opståen, ikke havde en plads i velfærdsstaten. De skulle stadig bidrage med det de offentlige foranstaltninger havde svært ved at yde og som de frivillige på grund af, hvad de betegnede som en indre trang eller kald, kunne yde bedre end hvad det offentlige system kunne.(frivillighed.dk 2) I 1960'erne indtog kvinderne en større plads på arbejdsmarkedet og velfærdsstaten fik voksende betydning. De sociale frivillige organisationer mistede sideløbende deres betydning som opgaveløsere og fungerede primært som interesseorganisationer. Med 1970 ernes kommunal- og socialreform kulminerede velfærdstænkningen og ligeledes idealet om at staten skulle varetage ansvaret for danskernes tryghed og trivsel. (Ibsen, 2005, s.7f) I 1980 erne skete der en opblomstring af og stigning indenfor antallet af frivillige foreninger og organisationer. Den politiske interesse for frivilligt arbejde tiltog formegentligt på baggrund af et politisk systemskifte og velfærdsstatens behov for tiltrængt modspil fra civilsamfundet. Samtidigt begyndte tvivlen om, at velfærdsstaten kunne klare alle opgaver både økonomisk og ideologisk, at melde sig. Dette betød, at den frivillige sociale sektor opnåede større ideologisk legitimitet og ligeledes øget offentlig støtte. Samtidigt steg den offentlige styring og kontrol. I 1998 vedtages lov om social service, hvor kommuner og amtskommuner i 115 bliver pålagt at samarbejde med de frivillige organisationer. Samarbejdet omkring det sociale arbejde øgedes dermed. Den statslige projekt- og puljestøtte var voksende samtidig med at forsøgsprojekter blev søsat. Der blev ligeledes åbnet op for inddragelse af frivillige og privatøkonomiske aktører i løsningen af sociale opgaver. Alt dette havde det formål, at opnå et bedre samarbejde den 2

frivillige sociale indsats og de offentlige sociale tilbud i kommuner og amter imellem. Ligeledes arbejde man mod at sikre bedre betingelser for den frivillige sociale indsats og gøre den synlig i lokalområdet. (Ibsen, 2005, s. 8f) 1.3 Frivillighed anno 2014 I den offentlige debat stilles i disse år spørgsmålstegn ved om kommunerne er i gang med at udnytte de frivillige og i det hele taget hvilken rolle frivillige skal spille i den offentlige sektor fremadrettet. Det hævdes at blive en politisk balancegang om at definere hvorledes indsatser skal baseres på eller suppleres med frivillige kræfter. Præsident for Røde Kors Susanne Larsen udtaler Når kommunerne begynder at kalkulere med, at de frivillige kan løse bestemte opgaver, udhuler de samtidig hele grundlaget for at være frivillig nemlig lysten hos den enkelte. Opgaven skal løses alene på de frivilliges præmis, for ellers smuldrer det. (Pedersen, 2013) Kommunernes Landsforening melder at 93 % af de danske kommuner i løbet af de seneste 5 år har øget samarbejdet med frivillige og at 95 % vil prioritere mere samarbejde i de kommende år (Pedersen, 2013). Politiken foretog i 2010 en rundspørge blandt 183 frivillige foreninger og organisationer, heraf svarede 110 af de adspurgte, at de løftede opgaver, som den offentlige sektor burde bruge flere kræfter på. Professor ved Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, Bjarne Ibsen mener dog ikke, at velfærdsstaten er blevet mere afhængig af den frivillige arbejdskraft end tidligere. De frivillige har altid været med til at skabe en stærk velfærdsstat, og det afhængighedsforhold er der stadig, siger forskeren. (Jørgensen, 2013) 2. State of The Art Til søgning efter relevante rapporter, undersøgelser og litteratur har jeg i høj grad benyttet Center for frivilligt socialt arbejde, som samler forskning og relevant litteratur indenfor emnet. De bøger og undersøgelse jeg har benyttet i udforskningen har alle kunne henvise til talrige kilder, jeg ligeledes har anvendt til at få overblik over hvilke relevant materiale, der findes. De fleste danske undersøgelser af frivilligt socialt arbejde beskæftiger sig med dikotomien mellem den civile- og den offentlige sektor i Danmark, samt antal og fordelingen af frivillige og altså sparsomt med hvorfor de mennesker er og bliver frivillige. Sådanne rapporter har dannet grundlag for en faktuel viden om det frivillige sociale arbejde i Danmark i forbindelse med udarbejdelse af udforskningen og selve specialet. 3

2.1 Relevante undersøgelser og rapporter Frivilligt socialt arbejde - hvem, hvad og hvorfor dækker over en statusopgørelse af det frivillige arbejde i Danmark. Merete Watt Boolsen stod bag denne første større undersøgelse af frivilligt socialt arbejde for Social Forsknings Instituttet, der bredt undersøgte frivilligt arbejde i Danmark En del af undersøgelse omhandlede udforskning af grunde til at arbejde frivilligt og bestod af telefoninterviews, hvor blandt andre spørgsmålet Hvorfor frivillig? blev stillet. I undersøgelsen kunne de frivilliges grunde opdeles i henholdsvis godgørenhed, der forbindes med humanitære, religiøse motiver, gensidighed, som forbindes med giv og få princippet og sidst solidaritet, der forbindes med sociale og politiske holdninger. (Boolsen, 1988). Min empiri har vist flere af de samme temaer som i Boolsens undersøgelse, hvilket i sig selv er interessant, men ligeledes peger på en vis overensstemmelse, af frivilliges begrundelser for at arbejde frivilligt inden for det sociale område, over tid. Da det ikke har været muligt, at finde mere detaljerede og indgående oplysninger om eksempelvis hvilken struktur interviewene har haft, er en yderligere vurdering af undersøgelsens metoder ikke mulig. Dertil er kun at sige, at denne undersøgelse muligvis er den, der metodisk kommer tættest på udforskningen, der danner grundlag for dette speciale. Hvorfor dette speciale kan ses som en opdateret stikprøve på hvorvidt frivilliges motiver indenfor frivilligt socialt arbejde har ændret sig siden 1988. Motiver til frivillighed er titlen på en undersøgelse, der består af to delrapporter, udarbejdet af Ulla Habermann for Center for frivilligt socialt arbejde og finansieret af Socialministeriet. Empirisk bygger undersøgelsen på en spørgeskemaundersøgelse og 18 udvalgte breve fra frivillige. Analysen viste, at motiverne til frivilligt arbejde er mangeartede, at den samme person oftest har flere forskellige motiver, at arbejdsmarkedstilknytning havde en markant betydning for hvorledes der blev givet udtryk for motiverne og at altruistiske motiver blev tillagt stor vægt. (Habermann, 1999) Denne form for undersøgelse kan bidrage med et overordnet billede af hvorfor frivillige er frivillige, men den de kvantitative metoder gør det desværre ikke muligt at dykke dybere ned i hvorfor de frivillige svarer som de gør. Habermanns undersøgelse har, blandt andet materiale om frivilligt socialt arbejde, dannet grundlaget for min udforskning i og med, at jeg har kunnet pejle mig ind på hvilke temaer, der kunne være relevante, at udforske nærmere. Jeg mener, at jeg med min udforskning og brugen af en kvalitativ metode som interview, set i forhold til Habermanns, i højere grad, kan forfølge informanternes svar og dermed opnå et mere nuanceret billede af frivilliges grunde til at udføre frivilligt arbejde. 4

Frivilligrapporten udkommer hvert andet år og er en status på frivilligt arbejde i Danmark, med særligt fokus på frivilligt socialt arbejde (Frivillighed.dk 3). Rapporten udarbejdes af Center for frivilligt socialt arbejde for Social, Børne- og Integrationsministeriet. Rapportens data er indhentet igennem fem forskellige undersøgelser, hvori der er benyttet interview og spørgeskemaundersøgelse som metode. Rapporten, der udkom i 2013, tilbyder en oversigt over fakta og udviklingstendenser inden for primært frivilligt socialt arbejde i Danmark. Rapporten har via en spørgeskemaundersøgelse spurgt ind til frivilliges anledninger til at udføre frivilligt arbejde. (Center for frivilligt socialt arbejde, 2013). Det at gøre en forskel er den mest udbredte grund til at de frivillige er og forbliver frivillige. Ligeledes er interessen for en bestemt sag eller aktivitet, deltagelse på baggrund af egen situation og det at indgå i et socialt fællesskab grunde, der har fået de frivillige til at melde sig. Det ligeledes nogle af de samme grunde, der fastholder dem i det frivillige arbejde. Rapporten viser også, at de frivillige oplever et større kendskab til samfundet og at det giver en personlig udvikling at deltage i frivilligt socialt arbejde. Rapporten kan bidrage med opdateret og kvantitativ data omkring frivilligt arbejde i Danmark. Derfor inddrages rapportens data løbende i specialet og fungerer dermed som en form for mur, jeg kan spille specialets data op imod. Evaluering af Home-Start er en rapport udarbejdet af Epinion for Home-Starts danske afdelinger. Formålet med evalueringen er, dels at evaluere og dokumentere Home-Starts indsats og dennes virkning, og dels at danne baggrund for videre udvikling af indsatsen. Resultatet af rapporten er, at indsatsen virker både på kort, mellemlang og lang sigt. På kort sigt virker indsatsen som en form for 'brandslukning', der på mellemlang sigt bevirker mere overskud, som på lang sigt eksempelvis forebygger skilsmisser og andre nedbrud i familien. Rapporten udkom i marts 2014 og bygger på metodetriangulering af kvalitative og kvantitative metoder for indsamling af empiri, bestående af interviews og spørgeskemaer. I forbindelse med rapporten er både koordinatorer, frivillige, familievenner, familier og kommunale samarbejdspartnere blevet inddraget, hvilket kan medvirke til at opnå et helhedsorienteret billede af indsatsen. Der blev foretaget to fokusgruppeinterview med frivillige familievenner, hvor de blandt andet diskuterede hvorfor de er frivillige. Som i dette speciale nævnes multiple betingelser og begrundelser som betydningsfulde. Den kvantificerbare kvalitet af evalueringen er, som Epinion selv kritiserer, på baggrund af svarprocenten, ikke optimal, men kan give et 5

vejledende indtryk af det undersøgte. Rapporten når i store træk frem til mange af de samme konklusioner som dette speciale og eksempler på sammenfald bringes ind i specialets analyse. 2.2 Specialets data Interview med fire frivillige familievenner i Home-Start Familiekontakt Aarhus. Uformelle og ikke nedskrevne samtaler med Kirsten Mortensen 2012-2014. Deltagelse i kurser for nye frivillig, 2012. Relevante publikationer om frivilligt arbejde. 2.3 Specialets relevans Med udgangspunkt i kortlægningen af hvilke danske undersøgelser, der findes omkring frivilligt socialt arbejde i Danmark, står det tydeligt, at der mangler undersøgelser, som lægger vægt på den enkelte frivilliges betingelser og begrundelser for at deltage i frivilligt socialt arbejde set ud fra et 1. persons perspektiv. De, der hidtil er udarbejdet, har ikke i særlig grad fokus på nuancerne i de frivilliges begrundelser, da de anvendte metoder ofte er kvantitative. Ydermere må medregnes, at det øgede fokus på den civile sektors sammenspil med den offentlige sektor, har indflydelse på de frivilliges betingelser for at udføre frivilligt socialt arbejde. Derfor er det min vurdering, at der løbende er brug for kvalitative undersøgelser, der beskæftiger sig med frivilliges grunde til at blive og forblive frivillige. Dette blandt andet for, at de frivillige organisationer kan sætte sig ind i hvad der har betydning for de frivillige i tilrettelæggelse af hvervekampagner og fastholdelse. Samfundsmæssigt er denne udvikling særlig interessant for at opnå viden om hvorledes og i hvilken retning den civile sektor påvirkes og påvirker udviklingen i den offentlige og private sektor. Dette speciales udforskning indskriver sig i samtiden, som værende en lille uddybende brik i en større samling af både kvalitative og kvantitative undersøgelser på området. Jeg forventer at min rapport kan bidrage med nyttig viden indenfor det frivillige sociale arbejde generelt og indenfor organisationen Home-Start specifikt. Home-Start ville kunne bruge undersøgelsens resultater til glæde for organisations fortsatte eksistens og udbredelse. Det være sig både økonomisk, politisk og folkeligt. Jeg kan ydermere være med til at understøtte udviklingsprocesser indenfor Home-Start i kraft af eventuel formidling af specialets konklusioner. Jeg kan med dette speciale formidle de frivilliges perspektiver til Home-Start og de der ellers måtte være interesseret heri. Udforskningen og specialet får dermed en spejlende og internt formidlende funktion. (Mørck, 1995, s. 60) 6

De frivillige har med dette speciale fået en stemme og dermed fået mulighed for at udtrykke deres begrundelser, for at handle som de gør. Ligeledes kan de ved deltagelse i interviewene have opnået erkendelser, eksempelvis omkring deres egne valg i livet og egne værdier. For mit eget vedkommende, som specialestuderende og udforsker, har dette speciale givet mig øvelse i at tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse ved hjælp af videnskabelige teorier og metoder. Jeg har, i overensstemmelse med min uddannelse erhvervet mig viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde akademisk med pædagogiske psykologiske problemstillinger (Institut for uddannelse og pædagogik, 2012). Som dette speciale gerne skulle give et indtryk af. Jeg har ydermere opnået en individuel tonet pædagogisk psykologisk profil igennem min fordybelse i frivilligt arbejde specifikt, og sammen med mine øvrigt udarbejdede opgaver på studiet, indenfor socialt arbejde og minoriteter, generelt. 2.4 Problemformulering I forlængelse af ovenstående lyder problemformuleringen for denne udforskning således: Med inspiration fra kritisk psykologi undersøges: Hvorfor handler frivillige indenfor Home-Start Aarhus som de gør? Hvilke betingelser har frivillige i Home-Start Aarhus for at udføre frivilligt arbejde og hvordan får disse betingelser betydning for de frivilliges engagement? Hvorledes begrunder de frivillige betingelsernes betydning? Hvilke betydninger har betingelserne, der er forbundet med at være frivillig i Home- Start Aarhus for de frivillige og hvorledes begrundes disse? 3. Disposition Under afsnittet 4. Afgrænsning redegøres for hvorledes diverse begreber anvendes i specialet og hvilke betydninger, der tillægges dem. Under afsnittet 5. Præsentation af Home-Start Familiekontakt, redegøres for Home-Start Familiekontakts opbygning, økonomi, målsætninger, metoder og effekt. Under specialets næste afsnit, afsnit 6. Adgang til praksis, præsenteres forskellige metodiske og etiske overvejelser i forbindelse med specialets empiri, eksempelvis hvordan jeg som udforsker vælger at tackle mine forforståelser omkring frivilligt arbejde. Dernæst, under afsnittet 7. Interview som metodisk og analytisk redskab præsenteres etiske, 7

metodiske og analytiske overvejelser og valg i forbindelse med interview som metode. Ligeledes præsenteres hvad interview som metode kan bidrage med til udforskningen og hvordan min egen interviewstil løbende udvikledes. I afsnittet 8. Præsentation af udforskningens informanter, præsenteres udforskningens informanter. Under afsnittet 9. Det teoretiske grundlag for specialet præsenteres den kritiske psykologi, de anvendte kategorier og de antropologiske teorier, der anvendes som begrebsmæssigt supplement i analysen. Under afsnittet 10. Refleksioner over paralleller mellem Home-Start og kritisk psykologi reflekteres sammenfald mellem den kritiske psykologi og den frivillige indsats i Home-Start. Afsnittet 11. Introduktion til analysen indleder specialets analyse. Specialets analyse er inddelt under kritisk psykologiske kategorier, hvorunder empiriens temaer bliver analyseret. Dette for at minimerer, at læseren uafbrudt bliver 'smidt' rundt i teksten. Kategorierne hænger uløseligt sammen, så ved at lade de teoretiske kategorier bestemme, kan temaerne analyseres mere sammenhængende og enkelt, for at læseren kan fornemme en rød tråd igennem specialet. Analyseafsnittet har selvstændige introduktioner til hvert afsnit, hvorfor der ikke bliver redegjort for indholdet i hvert afsnit her. Under afsnittet 12. Diskussion, diskuteres diverse metoder og begreber anvendt i specialets analyse. I afsnittet 13. Konklusion sammenfattes analysens delkonklusioner. Under afsnittet 14. Perspektivering, gives et bud på hvorledes specialets fokus fremadrettet ville kunne udforskes. 4. Afgrænsning Under dette afsnit argumenters for brugen af forskellige metoder og begreber anvendt i specialet. 4.1 Definition af frivillige og frivilligt socialt arbejde I specialet defineres frivillig i overensstemmelse med Center for Frivilligt arbejde, som en person, der på den ene eller anden måde gør noget for andre mennesker, der ikke er en del af den frivilliges familie eller vennekreds. Den frivillige handler uden økonomisk vinding og uden nogen former for tvang. Ydermere skal de frivillige aktiviteter foregå i en organiseret sammenhæng. (Frivillighed.dk 1) Denne udforsknings informanter udfører frivilligt socialt arbejde, der i overensstemmelse med Frivilligrapporten (2013) i dette speciale betegnes som de, der arbejder frivilligt inden for det sociale, humanitære område eller arbejder med sundhed, velfærds- og forebyggelsesopgaver (Center for frivilligt socialt arbejde, 2013). Frivilligt socialt 8

arbejde anses som en aktivitet eller indsats, der sigter mod at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg (Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, 2014). Specialet igennem benævnes de frivilliges deltagelse i Home-Start familierne som frivilligt arbejde, frivilligt engagement eller frivillig indsats. I specialets diskussion diskuteres bland andet hvorvidt frivilligt er den rette betegnelse at anvende. 4.2 Den studerende som udforsker Specialet igennem benævner jeg mig selv som udforsker for at understrege min teoretiske interesse i praksis. Undersøgelsen knyttet til specialet betegnes i forlængelse heraf udforskningen, hvilket jeg mener, er dækkende for min egen rolle og for hvorledes det udførte empiriske arbejde kan opfattes, da jeg ikke er forsker, men blot studerende og ny udi kunsten at foretage en undersøgelse. 4.3 Informant, ikke medforsker! På trods af, at jeg i specialet anvender kritisk psykologiske kategorier, benævnes de fire frivillige fra Home-Start Familiekontakt Aarhus, som i kraft af de udførte interviews har været medproducenter af specialets empiri, som henholdsvis informant 3, 4, 5 og 6. Inden for den kritiske psykologis interventions- og forskningsmetode, praksisforskning, benævnes alle deltagere som medforskere, fordi de bidrager med deres perspektiver og standpunkter og er dermed et afgørende element i udvikling af deres egen praksis. Man forsøger med denne metode at gøre op med en eksperttilgang til praksis og i stedet arbejde nedefra og indefra. Ideologien bag praksisforskning betegnes derfor som demokratisk og gensidig. (Mørck, 1995, s.40 f.) 4.4 Kritisk psykologi og praksisforskning som inspiration Grundet specialets omfang og min begrænsede erfaring inden for den Kritiske psykologis kategorier, har jeg alene ladet mig inspirere heraf, hvorfor min udforskning da også antager en mere ensidig og traditionel form for empiri indsamling. Ved en eventuel fortsættelse og udvidelse af udforskningen til at blive et praksisforskningsprojekt, ville den kunne bevæge sig fra ensidig indsamling, til gensidig, medforskning og medfortælling. (Staunæs, 1995, s. 96) Jeg har dermed, i min tilgang til denne udforskning, grundlæggende haft kritisk psykologi med som en god rejsekammerat. En af de slags, der altid holder kortet og guider den noget forvirrede kompagnon rundt i nye stræder og kulturer. 9

4.5 Motivationsbegrebet som første ambition Jeg var som udgangspunkt interesseret i, at lave en undersøgelse af frivilliges motiver i forhold til at blive og forblive frivillige og spurgte i interviewene ud fra dette fokus. Under gennemgang og kondensering af empirien, erfarede jeg dog, at empirien ikke lagde op til en videre analyse ud fra begrebet motivation. Ydermere forekom begrebet mig i for høj grad intrapsykologisk i forhold til at kunne anvendes som analytisk grundbegreb og dermed rumme empiriens temaer. Empirien analyseres derfor ud fra diverse kritisk psykologiske kategorier og inddragede antropologisk forankrede begreber, for at kunne rumme empiriens temaer. 4.6 Praksisforskning som ambition Jeg var under opstart af mit speciale, som Line Lerche Mørck (1995) under sit praksisforskningsprojekt i en heltidsklasse, usikker på min position og ønskede ikke at indlede mig på et praksisforskningsprojekt med de frivillige, som jeg måske ikke kunne håndtere og gennemføre, fordi jeg ved at indlede mig på et sådant ville kunne være nødsaget til at forlade det i utide. For at udføre praksisforskning kræves både meget tid og mange resurser, der indenfor rammerne af et speciale ikke ville kunne lade sig gøre, da praksisforskning er et både ambitiøst og tidskrævende projekt hvis det skal udføres ordentligt (Mørck, 1995, s. 42). Derfor har jeg blot ladet mig inspirere af denne metode og anser min udforskning og derved specialet som et enkelt led i en eventuel praksisforsknings portefølje. Min udforskning af de frivilliges handlinger og deltagelse kunne således være tænkt som et første led i et efterfølgende mere omfattende forløb hvor både praksis og teori kunne udvikles og flere handlesammenhænge omkring den frivillige ville kunne inddrages. 5. Præsentation af Home-Start Familiekontakt Specialet er, som tidligere nævnt, skrevet i tilknytning til Home-Start Familiekontakt Aarhus (herefter Home-Start eller Home-Start Aarhus), som er en frivillig organisation, hvor familier med børn under skolealderen tilbydes støtte, venskaber og praktisk hjælp (Homestart.dk 1). Dette afsnit redegør overordnet for organisationen. Dette har jeg vurderet nødvendigt, da Home-Start ikke er alment kendt i den danske befolkning og er et forholdsvist nyt tiltag i Danmark. 10

5.1 Home-Starts baggrund Home-Start har sin oprindelse i England tilbage i 70 érne hvor organisationen blev startet af Margaret Harrison, som oplevede et behov for støtte til småbørnsfamilier. I believe fevently that there is always someone for everyone. With openness, encouragement, flexibility, responsiveness and fun, we can do so very much for each other. (Homestart.dk 2) Margaret var selv frivillig børnepasser og oplevede herigennem, at det ikke blot var børnene, der behøvede hjælp, men ligeledes forældrene. Igennem diskussioner med professionelle, der arbejdede indenfor sundhed, uddannelse og socialt arbejde, blev hun overbevist om, at der var behov for en ny tilgang til disse familier. Hun ville igangsætte en indsats hvor frivillige skulle kunne tilbyde familier individuelt tilrettelagte forløb med støtte og hjælp for dermed at kunne imødekomme trængte familier og give børnene den bedste mulige start i livet. Sigtet var at støtte forældrene i, at være the sustaining agent i børnenes liv og bevare hjemmet som the sustaining background. Denne indsats blev senere navngivet Home-Start, der symboliserer at hjælpen er centreret i hjemmet og foregår i starten af barnets liv. (Homestart.dk 2) 5.1.1 Home-Starts udbredelse Den 1. november 1973 startede den første afdeling af Home-Start i Leicester i England og allerede i april 1974 havde de første frivillige gennemgået de indledende kurser og var nu klar til, at hjælpe ude i småbørnsfamilierne. Siden har Home-Start spredt sig og opererer nu i 22 lande fordelt på fem kontinenter. Næsten 16.000 frivillige indenfor Home-Start hjælper mere end 32.000 familier hvert år. (home-start.org.uk) Home-Start i Danmark er en selvstændig del af det internationale netværk Home-Start international, som ligeledes fungerer som moderorganisationen, der har det overordnede ansvar for at koordinere, bakke udviklingen op i nye lande og afholder regionale og globale møder, kurser og konferencer for alle involverede lande, der ligeledes deler undervisningsmateriale, forskning og information med hinanden. (Homestart.dk 4) 5.2 Home-Start i Danmark Home-Start oprettede i 2006 den første afdeling i Danmark (Homestart.dk 3) og har siden støttet familier i hele Danmark. På Home-Starts hjemmeside henvises til at nye familie- og samfundsmønstre skaber behov i familierne for støtte og nye kontakter. (Homestart.dk 1) Home-Start profilerer sig som de eneste, som yder denne form for støtte i Danmark. De arbejder landsdækkende og har henvendelser fra familier og frivillige overalt i landet. Home- Start Danmark består af et landssekretariat samt lokalafdelinger i Thy, Aarhus, Ikast-Brande, 11

Hedensted, Odense, Næstved, Nordvestsjælland og København.(Homestart.dk 4; Homestart.dk 5) Specialets informanter er alle tilknyttet Home-Starts afdeling i Aarhus og det er derfor denne afdeling, der tages udgangspunkt i og refereres til specialet igennem. 5.2.1 Home-Start Aarhus Home-Start Aarhus startede op i 2009. Mere end 45 familier modtog i 2013 støtte fra en frivillig familieven. De nyeste tal viser at der i 2014 indtil videre er 30 aktive frivillige i Home- Start Aarhus, som dækker hele Aarhus kommune. I Home-Start Aarhus er Kirsten Mortensen ansat som koordinator og dermed eneste aflønnede medarbejder. Hun er den centrale person, der formidler kontakten mellem familien og den frivillige familieven. Det er hendes opgave, at matche parterne på bedste vis, således, at de opnår en positiv oplevelse af samarbejdet. Hun følger nøje samarbejdet i hjemmet og kan hjælpe familierne med at opnå samarbejde med andre instanser, der kan hjælpe familierne yderligere, eksempelvis Mødrehjælpen. (Homestart.dk 6 ; Homestart.dk 7) 5.2.2 Home-Starts økonomiske grundlag Det koster ca. 2000 kr. om måneden at støtte en familie derfor er Home-Start som organisation både afhængig af fondsmidler og donationer for at kunne eksistere, ligeledes bidrager kommunerne med 18 midler (Homestart.dk 5). Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger er lovfæstet i servicelovens 18, hvilket betyder at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Ansvaret for den sociale indsats er derved samlet i kommunerne, som bærer ansvaret for støtte til frivillige sociale aktiviteter på det sociale område og således er med til at skabe de bedste forudsætninger for sammenhæng mellem den offentlige sociale indsats og de frivillige sociale aktiviteter. Hensigten med dette er at styrke samspillet mellem kommunerne på den ene side og det frivillige sociale arbejde på den anden. Dette tiltag bygger på troen om, at et godt samarbejdet vil være til gavn for de borgere, der har brug for hjælp og støtte, samtidig med, at samarbejdet skal virke forebyggende. Ved samarbejdet forventes at kommunen opnår kendskab til indsatser i frivilligt regi for dermed at sikre et godt samspil mellem de offentlige sociale tilbud i kommunerne og de frivillige. (sm.dk, 2014) 5.3 Home-Starts målsætninger og metoder i Danmark Formålet med Home-Start er at forebygge kriser og sammenbrud i småbørnsfamilier. Home- Start henvender sig til familier, med mindst et barn under syv år, der i perioder mangler det overskud, der skal til, for at få hverdagen til at hænge sammen, og til at forebygge og løse 12

problemer i tide. Home-Start tilbyder hjælp til disse familier i form af en frivillig familieven. Hos Home-Start er hjælpen gratis og fortrolig. Den frivillige kan eksempelvis tilbyde en ekstra hjælpende hånd eller blot fungere som en støtte og et lyttende øre. Home-Start ønsker at være familiens stemme, og bidrage til at skabe forhold i samfundet, som gavner familielivet. HOME-START støtter, fordi små børn fortjener den bedste start i livet. (Homestart.dk 1 ; Homestart.dk 7) En familieven hjælper familien ca. 2 timer en gang om ugen og hele forløbet varer typisk mellem et halvt til et helt år. Herefter har familierne oftest opnået tilstrækkeligt overskud og stabilitet til, at de igen kan klare hverdagens udfordringer og det videre liv som familie. (Homestart.dk 8) 5.3.1 Home-Start som supplement til kommunale tilbud Home-Start anser den frivillige indsat, der ydes, som en sikker og hurtig hjælp til udsatte småbørnsfamilier. Familierne bliver ikke noteret i det offentlige system og bliver kontaktet af en koordinator umiddelbart efter henvendelse. Home-Start udfører, efter egen vurdering et arbejde kommunen ikke ville kunne varetage og ser sig derfor som et nødvendigt supplement til de kommunale indsatser. Home-Start lægge dog stor vægt på et godt samarbejde med andre, både private og offentlige organisationer. Frivilligheden er fundamentet i Home-Start, hvad enten det drejer sig om de frivilliges engagement eller familierne, som selv skal ønske den støtte Home-Start kan tilbyde. Støtten er stærkt efterspurgt. (Homestart.dk 7; Samtaler med Kirsten Mortensen, 2012-2014) 5.3.2 Evidens for Home-Starts virkning i familierne Hidtil har erfaringer fra undersøgelser foretaget i Holland, Australien og Norge, samt tilbagemeldinger fra de danske småbørnsfamilier, der har modtaget støtte igennem Home-Start, dannet grundlag for det videre arbejde og udvikling af indsatsen i Danmark. (Homestart.dk 9) Med den netop offentliggjort evalueringsrapport, der præsenteres under afsnittet 1. Indledning, udført af Epinion for Home-Start, undersøges om der er evidens for Home-Starts arbejde i Danmark. Evalueringens hovedkonklusion er, at Home-Starts indsats i Danmark virker. Rapporten viser, som tidligere nævnt, at indsatsen i familierne giver både korte, mellemlange og lange positive effekter. Rapporten viste ydermere, at det faktum, at indsatsen er baseret på frivilligt engagement har en positiv betydning for familiernes tillid til familievennerne. (Epinion, 2014) 13

6. Adgang til praksis Jeg var tilknyttet Home-Start Aarhus som familieven, da idéen om at skrive speciale om frivilliges betingelser og begrundelser for at handle opstod. Idéen blev modtaget meget positivt og inden længe var interviewene arrangeret med stor hjælp og velvilje fra Lokalkoordinator, Kirsten Mortensen, og bestyrelsesformand i Home-Start Aarhus, Hanne Baandrup. Jeg udførte herefter interviews med seks frivillige familievenner inden for Home-Start Aarhus, to pilotinterviews, som dannede erfaringsgrundlag for de efterfølgende fire interviews, der anvendes som empiri i selve specialet. Jeg udførte interviewene i Frivillighuset i Grønnegade i Aarhus. Neutral, men kendt grund for informanterne og jeg selv. Dette vurderede jeg vigtigt, da begge parter givetvis følte en vis tryghed ved stedet. Jeg har i mine interviews benyttet mig af en interviewguide, der fungerede som en form for guideline for interviewet. (Se bilag). I opbygningen af interviewguiden, har jeg ladet mig inspirere af dele af det kritisk psykologiske praksisportræt 1 (Markard, M., Holzkamp, K. & Dreier, O., 2004). I de følgende underafsnit beskrives de overvejelser jeg har haft i forbindelse med at skrive mit speciale i tilknytning til Home-Start og hvorledes dette har påvirket min udforskning. 6. 1 Udforskerens positionering Jeg kan som udforsker af praksis blive opfattet henholdsvis som insider eller outsider i bestemte handlesammenhænge. At blive set på som værende insider kræver imidlertid, at informanten betragter forskeren tilhørende den samme gruppe som den selv (Adriansen & Madsen, 2009, s.147). De frivillige blev i første omgang kontaktet af Kirsten Mortensen, hvilket vil sige, at jeg ikke havde fuldstændig kontrol over hvordan jeg positioneredes overfor informanterne, fordi jeg ikke selv formidlede den første kontakt. Jeg har således ikke haft indflydelse på om informanterne anså mig som insider eller outsider. Det var dog kun informant 6, der kendte til mit engagement i Home-Start før interviewets start. Jeg havde ganske enkelt ikke været opmærksom på denne detalje som værende afgørende i overleveringen af hvervning af de frivillige til anden part. Mit ønske var at blive opfattet som outsider, fordi jeg ville undgå for mange indforståethed informanterne og jeg selv imellem, hvilket senere ville kunne besværliggøre min analyse af empirien. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at samtlige informanter blev oplyst om mit eget frivillige engagement i Home- 1. For mere uddybende litteratur om praksisportrættet se Markard, M., Holzkamp, K. & Dreier, O. (2004) Praksisportræt: En guide til analyse af psykologpraksis. Nordiske udkast: Journal for critical social science, 32 (2) 5-22. 14

Start umiddelbart efter interviewene. 6.2 Egne forforståelser i forbindelse med praksis Jeg fik via mit frivillige engagement i Home-Start og interviewene med de andre frivillige familievenner et indgående kendskab til praksis. Jeg inkluderer min egen tilknytning og kendskab til Home-Start som informerende praksis ved, at jeg har kendskab til Home-Start som organisation og som frivillig selv er en del af min målgruppe med de refleksioner over praksis som dette indebærer. Interview som metode kan ikke betragtes som en neutral teknik, men er derimod en aktiv interaktion, der leder til socialt forhandlede, kontekstuelt baserede svar. Jeg kan dermed som interviewer ved hjælp af bestemte spørgsmål medkonstruere bestemte svar. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 30). Jeg var i forlængelse heraf meget opmærksom på min egen forforståelse af praksis. Jeg ville undgå at pådutte informanterne mine egne holdninger til, og refleksioner over, praksis. Dette kom til udtryk ved, at jeg var bange for, at lægge ord i munden ved at spørge nuanceret ind, hvilket bevirkede at jeg efterfølgende har manglet at få uddybet interessante passager i interviewene. Efterfølgende ved kondensering og analyse af interviewene har jeg opnået en mere nuanceret opfattelse af hvorledes jeg som udforsker må, og skal, 'blande mig' i interviewene. Ved at medinddrage mine egne hypoteser og perspektiver kan interviewet medvirke til, at både informanterne og udforskeren ændrer standpunkt undervejs (Mørck, 1995, s. 63). Man hverken kan eller skal altså som udforsker være neutral. Forskeren er ligesom de andre deltagere også et subjekt, med interesser og handlegrunde. Et subjekt, der arbejder under konkrete historisk opstået betingelser. (Mørck, 1995, s. 72) Jeg var ikke opmærksom på selv at fremstå som et subjekt ved eksempelvis at åbent at fremlægge mine interesser og standpunkter (Mørck, 1995, s. 36) Jeg har forsøgt ikke at præge mine informanter, da jeg var bange for at pålægge dem mine synspunkter. Jeg har i højere grad bestræbt mig på, at fremstå så neutralt og objektivt som muligt, hvilket jeg efter endt udforskning i høj grad betvivle værdien af. 6.3 Fælles forståelse af frivilligt arbejde Ud over min egen forforståelse omkring det at være familieven i Home-Start Aarhus, blev det tydeligt for mig ved kondensering og analyse af empirien, at jeg fuldkomment ureflekteret delte opfattelsen af frivilligt arbejde som noget positivt med informanterne. Selvom jeg under interviewene problematiserede den civile sektors rolle kontra den offentlige via et spørgsmål om hvorvidt Danmark ville kunne fungere uden frivillige indsatser, blev opfattelsen af frivilligt 15

arbejdes som noget eventuelt negativt ikke udforsket til bunds. Havde jeg forinden udførelsen af interviewene været opmærksom på min egen positive opfattelse af frivilligt arbejde, mener jeg i højere grad at kunne have fået informanterne til at svare mere eksplicit. Eksempelvis kunne jeg have stillet mig kritisk undrende overfor hvorfor de frivillige mente, at de gjorde en betydningsfuld forskel for ikke blot familierne men for hele samfundet, ved at spørge om de ikke bare var en gratis barnepige. 6.4 Informant og udforskers fælles interesse Intentionen med praksisforskning er at forbinde praksis og teori, således at både praksisforskeren og deltagerne i praksis bidrager til udvikling og ligeledes profitere heraf. (Mørck, 1995, s. 40 f.) Der handles altså ud fra fælles interesser, hvilket ligeledes var tilfældet i min udforskning, hvor der sås flere incitamenter for informanterne og mig som udforsker til at gennemføre interviewene. De frivillige havde et klart ønske om, at hjælpe mig med at opnå brugbart og kvalificeret materiale til min udforskning, hvilket helt tydeligt kom til udtryk i interview 6 hvor informanten efter endt interview udtrykker bekymring om hvorvidt hun har ydet tilstrækkeligt og svaret uddybende nok (Interview 6). Samtidigt havde informanterne også et ønske om, at de ved deltagelse i udforskningen, ville kunne bidrage til udbredelse af kendskabet til Home-Start og vigtigheden i organisationens arbejde. Jeg var tilsvarende interesseret i deres udsagns kvalitet som betydningsfulde bidrag til min udforskning, samt udbredelsen af kendskabet til Home-Starts arbejde qua min egen tilknytning til organisationen. Yderligere var jeg interesseret i, med udførelsen af interviewene, at danne grobund for nye erkendelser og bevidstgørelse af ellers uformulerede betydninger af det frivillige arbejde hos informanterne. 7. Interview som metode til indsamling af empiri Jeg har valgt interview som metode for indsamling af empiri, da jeg anser dette som værende mest hensigtsmæssigt i forhold til min bestræbelse på, at undersøge frivilliges betingelser og begrundelser for at udføre frivilligt arbejde ud fra et 1. persons perspektiv. Jeg er interesseret i de frivilliges udsagn om egen livsform og anser disse, som værende subjekter, der handler begrundet i forhold til samfundsmæssige betingelser (Mørch, 1995, s. 35). Jeg har altså bestræbt mig på at bygge udforskningen af praksis på den epistemologiske opfattelse af interviewet som værende en konstruktion af viden, frem for en decideret dataindsamling og er hermed interesseret i informanternes udsagn og fortolkning i langt højere grad end faktuel 16

viden (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 66f). Med det kvalitative forskningsinterview søger jeg dermed at forstå verden ud fra den frivilliges synspunkter og afdække dennes livsverden forud for eventuelle videnskabelige forklaringer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17). Lavpraktisk inddrages empiren som citater og som kilde i specialets analyseafsnit. Jeg har i citaterne benyttet mig af ( ) i teksten, hvor jeg aktivt har redigeret mine egne spørgsmål og svar-, samt, i sammenhængen, ikke væsentligt tale, fra. 7.1 Transskribering som metodisk og analytisk redskab Efter at have optaget de udførte interviews valgte jeg i første omgang at transskribere lydfilerne, for at opnå et overblik over informanternes udsagn og ligeledes for at opnå en struktur, der egner sig til nærmere analyse. Transskriberingen i sig selv udgør ligeledes den første analytisk proces (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 202). Ved transskribering af interview 1 og 2 blev jeg opmærksom på min egen interviewstil og kunne efterfølgende redigere interviewguiden til videre brug i de efterfølgende fire interviews. De to første interviews fungerede dermed som pilotinterviews. De er ikke vedlagt som bilag og skal udelukkende opfattes som en metode til at justere min teknik og interviewets fokus, hvilket de to informanter inden interviewet blev gjort opmærksom på. Dette valgte jeg at informere dem om, således, at de ved en eventuel senere gennemlæsning ikke skulle undre sig over deres udsagns fravær i rapporten. Efter at have transskriberet interviewene analyserede jeg mig frem til en række temaer, der er gennemgående eller signifikante i informanternes udsagn. Denne proces startede allerede under arbejdet med de to pilotinterviews, hvor bestemte temaer trådte frem. Ved de efterfølgende fire interviews, kunne jeg dermed forfølge disse fremtrædende temaer mere uddybende. Jeg har altså trukket det særlige frem af interviewene og har således lavet en kondensering af empirien. At transskribere interviewene er dog ikke fuldstændigt uproblematisk, da forskellene mellem talt sprog og skreven tekst kan give anledning til en række problemer. Eksempelvis går stemmeleje og intonationer tabt. (Kvale & Brinkmann, 2009, s.199f) De positive effekter ved at transskribere har dog vægtet højere i min udforskning. Jeg har tilmed undladt lyde såsom Øhh samt følelsesudtryk, såsom latter eller suk i transskriberingerne. Ligeledes har jeg udeladt påbegyndte, men ikke færdiggjorte sætninger i de tilfælde hvor pointen i den efterfølgende eller forudgående sætning præcist og sammenhængende formuleres. Disse valg er truffet på baggrund af læsevenligheden hvor interviewene direkte anvendes i analysen som citater samt på baggrund af analysens fokus på informanternes oplevelse af egen livsverden frem for sproganalyse af det sagte. I nogle tilfælde kan en ordret transskribering ydermere 17