1
2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas
3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for, at du kan blive en god ambassadør for DDKM i kommunerne Se sammenhæng í kommunale sundhedsydelser Introduktion Kommunikation Appetitvækker Samarbejde
4 Disposition Den Danske Kvalitetsmodel og kommunerne - hvad indeholder DDKM og hvordan bliver den til? Pilottest i 3 kommuner Det kommunale billede i forhold til DDKM - hvordan udbredes DDKM til 98 kommuner? SWOT analyse af DDKM
Præsentation - jeres rolle i relation til kommunen? - kendskab til DDKM 5
6 Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel? En unik dansk model for systematisk kvalitetsudvikling. Omhandler sikkerhed, kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser på tværs af sektorgrænserne Forebygger fejl og dårlig kvalitet Skaber løbende læring og kvalitetsudvikling Skaber ensartet høj kvalitet på tværs af geografi og sektorer Lever op til krav til national og international god kvalitet Baserer sig på akkreditering IT- understøttet
Hvor anvendes Den Danske Kvalitetsmodel? 7 Sygehuse Apoteker Kommuner Ambulancetjenesten På sigt alle udbydere af offentligt finansierede sundhedsydelser Psykiatrien i Sydnorge
Hvorfor er kommunernes deltagelse vigtig? 8 Mange eksisterende kvalitetsløsninger i kommunerne Borgernes forventninger og tilkendegivelser Det (ikke altid) sammenhængende sundhedsvæsen De (ikke altid) koordinerede ydelser Véd vi altid hvad den anden part har gjort og kan tilbyde?
Perspektiver ved kommunal deltagelse i DDKM 9 Systematisere igangværende arbejde med kvalitetsudvikling Helhedsmodel Ensartet dokumentation ensartet faglighed Standarder - klister mellem ydelser under sundhedslov og lov om social service Understøtte arbejdet med udmøntning af sundhedsaftaler Positiv incitament anerkendelse af den gode kvalitet - branding
10 Hvordan udvikles DDKM? IKAS i samarbejde med kommunale fagpersoner - temagruppemøder Overordnet koordinationsudvalg Det kommunale kontaktudvalg International rådgiver Høring Pilottest
11 Faser i Den Danske Kvalitetsmodel Uddannelse af akkrediteringskoordinatorer Standardudvikling Implementering Akkreditering Standardudvikling Høring Pilottest Basisvurdering Handleplaner Selvevaluering Internt survey Ekstern survey Akkreditering Offentliggørelse Midtvejsbesøg
12 Opbygning af akkrediteringsstandarder Alle akkrediteringsstandarder er bygget op efter 4 trin: Trin 1: Udarbejdelse af retningsgivende dokumenter ( Planlægge ) Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter ( Udføre ) Trin 3: Kvalitetsovervågning ( Undersøge ) Trin 4: Kvalitetsforbedring ( Handle ) Act Plan Study Do
13 Kommunale Akkrediteringsstandarder
14 Erfaringer fra pilottest Pilottest: - hvorfor - hvor - hvordan - hvad viste denne
15 Formål med pilottesten: At afklare og vurdere: anvendelighed af standardpakkerne om de enkelte akkrediteringsstandarder er forståelige om den forlangte dokumentation i indikatorerne kan fremskaffes om indikatorerne er målbare udførelsen af basisvurdering behovet for information i forbindelse med implementering af akkrediteringsstandarder indholdet i uddannelsen af akkrediteringskoordinatorer rådgivning fra IKAS
Erfaringer fra pilottest i kommunerne 16 Vellykket implementering af modellen forudsætter ledelsesforankring Åben og kommunikerende ledelse er vigtig Standarderne skal give mening for medarbejderne Standarderne var anvendelige Ressourcekrævende men givende at implementere
17 Udsagn fra pilottesten Hovsa er det sådan vi gør jeg troede vi gjorde.. Arbejdet med standarderne får os til at tænke i kvalitet i udførelsen Det bliver lettere at introducere nyt personale, når der foreligger retningslinier.. Dejligt at se de områder, hvor vi faktisk gør tingene godt. Selvevaluering gør vi alt for lidt ud af. Vi har jo allerede meget at det der kræves.
Københavns organisering: 18 Der blev etableret en koordinationsgruppe og valgt en koordinator for gennemførelsen af pilottesten, som også er kontaktperson til IKAS. Endvidere etableres en pilottestgruppe på 40 personer med decentral deltagelse. I pilottestgruppen bestod af repræsentanter fra både plejehjem, hjemmesygeplejen, sundhedscentre, træningscentre, myndighed og den kommunale omsorgstandpleje.
Aalborgs organisering: 19 Foregik via en række møder med på forhånd fastsat dagsorden. KL deltog i møderne. Møderne blev afholdt forvaltningsopdelt der yderligere blev opdeling i forhold til de enkelte fagforvaltninger. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen blev opdelt i tre arbejdsgrupper; Tandplejen, Center for Misbrug og Sundhedsplejen, mens Ældre og Handicapforvaltningen blev opdelt i myndighed og udførerdel. Temaet Kvalitets- og risikostyring blev behandlet selvstændigt med deltagelse af repræsentanter fra alle fem arbejdsgrupper samt repræsentanter fra en tværgående funktion, der er knyttet til hele arbejdsmiljøområdet. 6 arbejdsgrupper blev nedsat.
Greves organisering: Organiserede sig med en styregruppe bestående af en direktør, tre centerchefer og en institutionsleder. Med reference til styregruppen blev projektledelsen udvalgt, den bestod af en institutionsleder og to projektledere. Herunder blev der nedsat en projektgruppe med ni deltagende testenheder: visitation, tandpleje, træning, en udegruppe, sygeplejersker, gruppeledere samt centerchefer. 20 Af ressourcemæssige årsager deltog sundhedscentre, skolelæge og sundhedsplejen ikke i pilottesten Omfattede såvel sundheds - og socialområdet.
Konklusioner 21 Generelt var akkrediteringsstandarderne forståelige Generelt var akkrediteringsstandarderne målbare Enkelte indikatorer vil ikke kunne måles ved den foreslåede journalaudit. Der er behov for en uddybning af, hvad der forstås ved basisvurdering, journalaudit og monitorering. Fordeling af akkrediteringsstandarder i pakker i forhold til kommunens organisering er ikke hensigtsmæssig
22 Konklusioner (fortsat) Det at udføre en basisvurdering er en meget givende og lærerig proces og samtidig ret ressourcekrævende, men det er her, det lærende aspekt er fremherskende og der er foregået en stor vidensdeling på tværs i organisationen. Basisvurderingen fungeret som en øjenåbner i forhold til måden enhederne dokumenterer på og måden der formidles og opbevares retningslinjer. Begrebsliste har behov for at blive uddybet
23 Oplevede gevinster og barrierer Gevinster Giver kvalitetsforbedring for borgerne Læring i stedet for tilsyn og kontrol Lettere arbejdsgange tydelighed om ansvar og opgaver Standarder med til at sætte fokus på fælles faglighed Standarder motiverer til at tænke i evidens Barrierer Ressourcekrævende Vi går væk fra faglig vurdering til ensretning Fokus på akkrediteringstemaer fjerner fokus fra øvrige områder Hospitalstermer (terminologi) sniger sig ind i kommunal virkelighed Behov for at give tid til implementering og udvikling af kultur
Hvordan udbredes DDKM til kommunerne 24
Udfordringer for kvalitetsudvikling i kommunerne 25 Ledelsesmæssigt ansvar at fremme kvaliteten Traditioner Flere lovgivninger Organisering Forskellige aktører Frivillighed Kommunesammenlægning
SWOT analyse om DDKM i relation til kommunerne 26
27 SWOT analyse af DDKM Styrker Svagheder Muligheder Barrierer
28 Tak for i dag