6 OKTOBER 2005 Grønt Miljø 4 Grønne områder forebygger stress 6 Den grønne platform 10 200 udstillere og 9.400 besøg på Have & Landskab 20 En befæstelse der passer 26 Hvidkløver i plænegræs 32 Udskiftet, vedligeholdt og fredet 38 Gode landskabsplanter med stor genetisk bredde 60 Danske haver - langt fra idealerne GRØNT MILJØ 6/2005 1
A/S Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, ejendom eller institution. Anlægsopgaver Vedligeholdelse Brolægning Aut. Kloakering OK grøn anlæg a/s Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted Tlf. 57 53 75 09 e-mail: kontor@ok-as.dk www.ok-as.dk P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev 59 59 53 42 Per: 40 55 53 42 Fax: 59 59 59 44 www.pmalmos.dk pmalmos@pmalmos.dk BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF. 48 17 31 26 FAX 48 14 09 86 E-mail: birk-holm@internet.dk KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf. 59 65 66 39 E-mail: info@lars-aarup.dk. homepage: www.lars-aarup.dk produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk www.skag.dk SKÆLSKØR: T 5816 4700 F 5819 0081 Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T 4717 4700 F 4717 4353 Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 6/2005
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter. 4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30,- 25-99 m 2... kr. 25,- 100-299 m 2... kr. 18,- 300-999 m 2... kr. 15,- 1000-2999 m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR DEKLARATION Den kommunale planlægning bør tilstræbe at der kommer flere og bedre grønne områder i byen, og at eksisterende områder forvaltes med omhu. Sådan lyder første punkt i den nye Odense-deklaration der er en generel hensigtserklæring for den grønne friarealopgave. Bag den står forvaltere, brugere og forskere i alle de fem nordiske lande - i Danmark henholdsvis Stads- og Kommunegartnerforeningen (nu Kommunale Park- og Naturforvaltere), Friluftsrådet samt professor Thomas B. Randrup på vegne af Skov & Landskab på Landbohøjskolen. Formuleringerne i deklarationen er et partsindlæg holdt i meget generelle vendinger som ingen umiddelbart kan have noget imod. Og hvad kan sådan et bruges til? Er det ikke bare endnu et dokument uden realpolitisk tyngde der bare skal runde en kongres af og i bedste fald tages frem til festlige lejligheder? Det er i hvert fald den umiddelbare kommentar hvis man skal stille sig skeptisk an. Der er en oplagt risiko for at deklarationen lider en stille død når hverdagen melder sig med sine problemer der kræver at man snor sig og er hensat til det muliges kunst. Der er dog flere grunde til at man kan håbe på en bedre skæbne. De mange partnere giver i sig selv deklarationen større tyngde når man henvender sig udadtil. Man låner hinandens styrke når man har de samme mål. Deklarationen forpligter desuden parterne sig til et internt samarbejde som man i ehvert fald i et vist omfang selv kan styre. F.eks. kan forvalterne delvist selv regulere hvor meget borgerne skal inddrages i planlægningen. Og forskerne kan delvist selv kan sørge for at deres forskning sikrer at den grønne forvaltning kan indarbejdes i en mere helhedsorienteret planlægning. Deklarationen sender altså et stærk signal om samarbejde både indadtil som udadtil. Men samtidig styrkes signalet af forskningen der stadig tydeligere kan berette om den betydning som de grønne områder har og hvordan de fungerer. Tag f.eks. den ny danske undersøgelse der bekræfter en positiv sammenhæng mellem grønne områder og stress. Det er noget der giver Odense-deklarationen støtte når samfundsøkonomien beregnes. FORSIDEN Der var masser af maskiner på Have & Landskab og masser af vejledning og snak i maskinerne skygge. Men også planteområdet var en succes trods de relativt få stande. I det hele taget var udstillingen generelt vellykket. De 200 udstillere og omkring 9.400 gæster var rekord. Og udstillerne var også i det store hele godt tilfredse. Det syntes de besøgende også at være at dømme efter den almindelige stemning i det fine sensommervejr. Og arrangørerne er i godt humør og klar igen til 2007. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957. Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924. Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200. Distribueret: 1.7.04-30.6.05: 3.971 jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 300 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 23. årgang. ISSN 0108-4755. GRØNT MILJØ 6/2005 3
Grønne områder forebygger stress Ny spørgeskemaundersøgelse viser en positiv sammenhæng i et komplekst spørgsmål Jo tættere på et grønt område man bor, jo tiere man besøger et, og jo mere tid man er i et, desto mindre stresset er man. Denne positive sammenhæng mellem stress og ophold i grønne områder er for første gang i Danmark dokumenteret i en undersøgelse foretaget af Skov & Landskab. Undersøgelsen, der er finansieret af Tips og Lottomidler til friluftslivet, er publiceret i den kortfattede bog Natur og grønne områder forebygger stress. Her fremhæves at parker, idrætsanlæg, bynære skovområder og det åbne land i nærheden af byerne kan spille en fremtrædende rolle i bestræbelserne på at forebygge velfærdssygdomme der skyldes fysisk inaktivitet og stress. Grønne områder opfattes som et sted hvor afstressende naturoplevelser og motion kan understøtte hinanden. I bogen fremhæves samtidig at sammenhængen er kompleks og at resultaterne må tages som en første indikation. Man kan jo f.eks. argumentere at dem der bruger de grønne områder mest er folk der i forvejen er mindst stressede og derfor har bedst tid. Hvad kom først: ægget eller hønen? I alle tilfælde er der signifikant sammenhæng mellem stress og grønne områder. Det betyder at der kun er lille risiko for at tallene viser en tilfældig sammenhæng - typisk under 5%. Undersøgelsens grundlag er et spørgeskema sendt til 2000 repræsentative danskere. Omkring 1200, 63%, svarede. Det er nok til at tallene er troværdige. Dæmper stress Oplever du at ophold i natur og grønne områder i sig selv har en gavnlig indflydelse på dit humør og helbred? Ja, svarede 93% til dette generelle spørgsmål. De fleste bekræftede også at det grønne i sig selv har en positiv indflydelse på mit humør eller at grønne områder er en god ramme til at stresse af i. Halvdelen svarede at det grønne har en positiv indflydelse på mit helbred. I undersøgelsen har man koblet et stressindeks sammen med adgang til grønne områder og brugen af dem. Det er derved man finder de gunstige sammenhænge mellem stress Stressindeks Stressindeks Besøg i grønne områder pr. uge Afstand til nærmeste grønne område (m) Øverst sammenhængen mellem stress og antal besøg i grønne områder. Nederst sammenhængen mellem stress og afstand til nærmeste grønne område. Jo lavere stressindeks, desto mere stresset er man. Stressindekset er sammensat af svar på flere spørgsmål der retter sig mod udsagn som følt dig irriteret, følt dig jaget, følt dig stresset, fuld af energi når jeg står op og koncentreret og oplagt på arbejde. Der er stor enighed om at der skal være naturoplevelser nær boligen. Foto af Thomas Sick Nielsen gengivet fra bogen. og grønt. På grund af de mange faktorer der har betydning for stress, erkendes det at der ikke er tale om en stærk sammenhæng, men den er altså heller ikke tilfældig. Sammenhængene er ikke lige klare overalt. Hvad angår forholdet mellem stress og afstand til et grønt område, er sammenhængen klarest for beboere i store byer hvor grønt tit er en mangelvare og for familier med små børn der ikke er ret mobile. Haveejere, der ikke er afhængige af offentlige grønne områder, er generelt mindre stressede end andre. Det peger på at sammenhængen mellem stress og grønt ikke kun skyldes at stressede mennesker fravælger det grønne. Det er også fordi grønne områder i sig selv dæmper stress. At afstanden spiller en stor rolle for de besøg man lægger i grønne områder bekræftes endnu en gang. Er der mere end 3-400 meter kommer man der ikke så tit. Sammenhængen mellem grønne områder og stress afhænger dog ikke nødvendigvis af om de grønne områder faktisk besøges. Har man kort afstand til grønne områder bor man ofte i grønne omgivelser som man har daglig kontakt med i kraft af sin færden omkring bopælen. Her spiller udsigten også en vigtig rolle. Den 4 GRØNT MILJØ 6/2005
Det er naturoplevelsen og dens sanseintryk der er den vigtigste drivkraft til at man besøger det grønne. At man også her kan stresse af og være sammen med f.eks. familien er andre vigtige motiver. Foto af Karsten B. Hansen gengivet fra bogen. stærkeste sammenhæng mellem afstand til grønne områder og stress findes netop hos dem der ikke har udsigt til grønt fra boligen. Karakteren af boligens omgivelser er med andre ord en kritisk faktor for stressniveauet i de store byer. Naturen som drivkraft Svarene viser at almindelige gå- og cykelture og bolignære udeaktiviteter som havearbejde, solbadning og hvile er de mest populære aktiviteter. Det er naturoplevelsen i sig selv der er drivkraften i de fleste tilfælde. At naturen er et godt sted at stresse af og tænke over tingene, er også en vigtig begrundelse. Også den sociale dimension vejer godt til. F.eks. angiver knap 80% at famlien gjorde noget sammen som en særdeles vigtig eller vigtig grund til at besøge grønne områder. De største hindringer mod ture i det grønne skyldes arbejde, tidspres og - især i vinterhalvåret - vejret. Besøgsfrekvensen stiger typisk med 50% om sommeren hvor man er ude i meget længere tid. Om vinteren typisk 30-60 minutter. Om sommeren er mindst tre timer det mest almindelige. Det væsentligste i folks ønsker til grønne områder er et rigt, naturligt plante- og dyreliv og det må helst være nær deres bolig. Det fremgår ikke hvor tæt. Er det klos op af boligen som på det billede der er gengivet? At der er renholdt spiller en vigtig rolle, hvorimod belysning, skilte, toiletter m.v. efterspørges mindre. Det er også i det nære udemiljø de fleste besøg finder sted. Ellers får mindre parker og grønne områder flest besøg. På spørgsmålet om i hvilken slags grønt område man føler sig bedst tilpas, er egen have/gård da også i toppen, men den får følgeskab af hav, strand og skov. Parker ligger lavere, hvilket måske kan ses som en kritik af deres indhold. Fremtidige indsatser med at indtænke naturoplevelser i de grønne områder bør primært tilstræbe at etablere flere grønne rum tæt på, hvor folk bor. Der skal skabes flere muligheder for naturlige oplevelser alle steder omkring og inde i byen, så tæt som muligt på folks boliger, hedder det i publikationen. Det forudsætter, hedder det videre, at der er brug for samarbejde på tværs af forvaltninger, nye formelle fora og tæt dialog med borgere, idrætsforeninger og naturfrednings- og friluftsforeninger. En sådan indsats kan samtidig skabe fornyet interesse for natur- og miljøforhold i dagligdagen. sh Karsten B. Hansen, Thomas Sick Nielsen, 2005: Natur og grønne områder forebygger stress. Skov & Landskab 2005. Besøg i grønne områder pr. uge Afstand til nærmeste grønne område (m) Tidsforbrug pr. udeophold efter årstid. Spørgsmålet lød: Hvor lang tid opholder du dig - rundt regnet - pr. besøg i grønne omgivelser? Valgmulighederne var egen have, fælles gårdhave, park, naturområde osv. GRØNT MILJØ 6/2005 5
Kommunale Park- og Naturforvaltere Kommunale Park- og Naturforvaltere. Det er det ny navn for Stads- og Kommunegartnerforeningen. Navneskiftet fandt sted på foreningens generalforsamling i Odense den 24. august der også bød på et formandsskifte: Den mangeårige formand Peter Bjørno Jensen blev afløst af Lene Holm der er ansat i Odense Kommunes parksektion. Lene Holm: Stads- og Kommunegartnerforeningen var det rigtige navn i mange år fordi medlemmerne havde titel af stads- eller kommunegartner. Det har de ikke mere. Fælles for de fleste er derimod at de er beskæftiget med parkog naturopgaver. Derfor finder vi det ny navn logisk. Det inviterer også andre faggrupper til at være med, og det kan de netop komme i forbindelse med strukturreformen hvor kommunerne overtager naturopgaver og medarbejdere der nu er i amterne. Med det nye navn forsvinder den gamle forkortelse SK, ligesom navn m.v. for foreningens hjemmeside nu skal ændres. Foreningen, der har ca. 180 medlemmer, har fortsat sekretariat i Vojens. En af de faste aktiviteter er de årlige Danske Parkdage der holdes i samarbejde med Skov & Landskab. I år var arrangementet afløst af Nordisk Parkkongres der holdes hvert fjerde år på skift mellem de nordiske lande. Lene Holm: Jeg glæder mig til at vi får lagt kursen for hvad der skal ske de kommende år. Vi sejled op af ååååenn, vi sejled nedad igen. Den alternative nationalsang handler om Odense Å hvor der i 1883 indførtes damskibssejlads til Fruens Bøge 4-5 km fra centrum. Man kan stadig sejle og synge med. Foto: Per Glad. Den grønne platform Forvaltere, brugere og forskere i fodslag på Nordisk kongres i Odense Et fælles udgangspunkt for den grønne friarealopgave. Det er sigtet med Odensedeklarationen hvor forvaltere, forskere og brugere har formuleret en fælles generel platform der kan hjælpe til at sigte mod de samme mål og være udgangspunkt i en politisk dialog. Bag deklarationen står Stads- og Kommunegartnerforeningen (nu Kommunale Park- og Naturforvaltere), Friluftsrådet og Skov & Landskab samt tilsvarende organisationer i de andre nordiske lande. Deklarationen er blevet til i Odense den 26. august i overlappet mellem to konferencer: Nordisk Parkkongres 24.-26. august med Kommunale Parkog naturforvaltere som vært og Bynært Friluftsliv i Norden 26.-28. august som Friluftsrådet holdt på vegne af Nordisk FriluftsNetværk. Odense-deklarationen er et policy-dokument hvor vi udpeger problemfelter og -muligheder over for politikerne i de nordiske lande, siger professor Thomas B. Randrup der repræsenterer de danske forskere. Det er unikt at vi har kunnet formulere en fælles mission, selv om den ikke er blevet så hårdtslående. Det har været en sej proces, men vi er glade for at det er lykkedes. Set med forskerøjne peger Thomas B. Randrup på at deklarationen bl.a. kan vedlægges ansøgninger til forskningsprojekter som et grundlag der er bred enighed om. Lene Holm, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, supplerer: Jeg forventer at deklarationen kan bruges som udgangspunkt i dialogen med politikere. Her står vi. Hvad vil I? For de aktører der har indgået deklarationen er den hjælp til at sigte mod samme mål og løfte i fællesskab. Ida Sloth Bonnevie, informationsmedarbejder i Friluftsrådet: Deklarationen er et solidt fundament for det fremtidige arbejde med byens grønne ressourcer som vi mener har uvurderlig betydning for befolkningens almene sundhed. Deklarationen sender et stærkt signal om samarbejde og er et klart budskab til politikere, forvaltere, forskere og friluftsorganisationer. Deklarationen er historisk fordi både forskere, forvaltere og brugere i alle de fem lande står bag. Nordisk Kongres holdes hvert fjerde år på skift mellem de nordiske lande. Kongressen varede tre dage med 175 deltagere og indlæg fra alle de nordiske lande. Udgangspunktet var bl.a. en fælles nordisk spørgeskemaundersøgelse af forvaltningen af de grønne ressourcer i de fem landes ca. 1000 kommuner. I alle lande er der borgerinddragelse på dagsordenen og udfordringer inden for bl.a. nedskæringer og organisationsudvikling. Der er også nationale forskelle. Bl.a. synes kontrolressourcerne at være relativt høje i Danmark. Professorerne Thomas B. Randrup og Bengt Persson, der præsenterede undersøgelsen, pegede bl.a. på at organisations- og kompetenceudviklingen og borgerinddragelsen bør øges, at der bør udvikles redskaber til strategisk forvaltning og være bedre viden- og erfaringsudveksling mellem de nordiske lande. Formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, Peter Bjørno Jensen, bemærkede at det er svært at sammenligne, men fra et politisk synspunkt er der altid ønske om det. I dette tilfælde peger sammenligningen på hårdt arbejde, i hvert fald fra dansk side. Han fandt dog at den største udfordring er strukturreformen hvor 270 kommuner bliver til 100. Den kan ifølge Bjørno Jensen løse problemet med de små kommuner der ikke har grøn fagekspertise, men samtidig kan amternes specialiserede viden gå tabt når deres naturforvaltning opløses. sh 6 GRØNT MILJØ 6/2005
Odense Deklarationen Planlægning Den kommunale planlægning bør tilstræbe at der kommer flere og bedre grønne områder i byen, og at eksisterende områder forvaltes med omhu. Lokale frilufts- og naturorganisationer bør aktivt inddrages i arbejdet med at udvikle offentlige grønne områder. Forskningen bør fokusere på hvordan den grønne forvaltning bedre kan integreres i den kommunale planlægning, til gavn for en helhedsorienteret byplanlægning. Formidling sundhed Skoler bør opmuntres til, og støttes i at skabe mulighed for udeundervisning. Institutioner for såvel børn som ældre bør inddrage byens grønne områder, herunder fokusere på friluftsliv og naturaktiviteter i deres hverdag, hvilket også omfatter oplevelser både i nærmiljøet, i skove og i større naturområder. Forskningen bør fortsat dokumentere og videreudvikle viden om brugen af grønne områders betydning for befolkningens mentale og fysiske sundhed. Tilgængelighed Rekreative arealer i og uden for byen bør være let-tilgængelige, og åbne for mange forskellige aktiviteter og målgrupper. Ingen bør have længere end 5 minutters gang til et grønt område. Lokale frilufts- og naturorganisationer bør aktivt inddrages i arbejdet for, at grønne områder nær boligområderne indbyder til bevægelse, leg, motion og friluftsliv samt har et rigt og varieret naturindhold. Forskningen bør fokusere på hvordan byens mange administrative og fysiske barrierer kan brydes, for at skabe sammenhængende og let tilgængelige friarealer. Økonomi Det bør være en samfundsopgave at sikre midler til udvikling og forbedring af eksisterende grønne områder og opholdsarealer i byerne. Vi ønsker til enhver tid at gå i dialog med beslutningstagerne vedrørende visioner, mål og midler til en sådan udvikling. På vegne af deltagerne tiltrådt af repræsentanter for følgende organisationer og institutioner: FORVALTERE Stads- og Kommunegartnerforeningen, Danmark. Formand Peter Bjørno Jensen. Landslaget for Park og Idrett, Norge. Formand Sissel Lerum. Föreningen Sveriges Stadsträdgårdsmästare. Formand Edit Ugrai. The Organisation for Municipal Park Commissioners, (SAMGUS) (Samtök garðyrkju- og umhverfisstjóra sveitarfélaga). Formand Þórólfur Jónsson. The Finnish Association of Landscape Industries. Pekka Leskinen, (Viherympäristöliitto ry, VYL). The Finnish Association of Municipal Supervisors of Parks and Grounds. Viljo Muuronen, (Kaupunginpuutarhurien Seura ry, KPS). FRILUFTSORGANISATIONER Friluftsrådet, Danmark. Næstformand Kirsten Nielsen. FRISAM, Sverige. Formand Eva Bjernudd. Friluftslivets Fellesorganisasjon, FRIFO, Norge. Næstformand Kari Fagernæs. Friluftsrådenes Landsforbund, FL, Norge. Sekretariatsleder Morten Dåsnes. Suomen Latu - Central Association for Recreational Sports and Outdoor Activities. Generalsek. Tuomo Jantunen, afd.leder Matti Hirvonen, friluftsekspert Olli Ojala. Ulkoilufoorumi Outdoor Forum of Finland. Formand Ilkka Vuori og sekretær Matti Hirvonen. Landvernd - Islandic Environmental Association. Formand Björgólfur Thorsteinsson. FORSKERE Thomas B. Randrup. Professor in Urban Greening and Park Management. Royal Veterinary and Agricultural University, Denmark Bengt Persson. Adjungerad Professor in Park Management. Swedish University of Agricultural Sciences Kine Halvorsen-Thoren. Professor in Landscape Architecture. Norwegian University of Life Sciences. Liisa Tyrväine. Professor in Forest Recreation and Tourism. Finnish Forest Research Institute. Salg, udlejning og service af maskiner til have, park, vej, golf, landbrug og entreprenørsektoren. John Deere, Terex Schaeff, Trimax Redexim Charterhause, Dakota mm. Svogerslev hovedgade 48, 4000 Roskilde Tlf. 46 38 30 36. Fax 46 38 30 76. www.smce.dk Odense den 26. august 2005 GRØNT MILJØ 6/2005 7
Have & Landskabsråd på vågeblus Have & Landskabsrådet var i år udstiller på Have & Landskab med temaet det grønne og sundheden og holdt 27. april grønne fags dag under titlen Byparken anno 2005. Den var velbesøgt med omkring 70 deltagere. Rådet har ellers begrænsede muligheder for at markere sig på grund af den økonomiske ramme der ikke giver mulighed for et udadvendt fagpolitisk sekretariat, udtaler formanden, Ib Asger Olsen, der på repræsentantskabsmødet i foråret blev valgt på andet år. Han oplyser at underskuddet fra en ellers aktiv periode med Jørgen Nimb Lassen som sekre- Ib Asger Olsen: Have & Landskabsrådets fremtid afhænger af en større opbakning. tær er dækket ind med et tilskud fra udstillingen Have og Landskab, men der er ikke ressourcer til større tiltag. Målet er at gennemføre grønne fags dag hvert år med et aktuelt emne inden for det grønne. I 2006 er planen at sætte fokus på havens betydning i samfundet som en udløber af Haveselskabets og Danske Landskabsarkitekters havekonkurrence.. Ib Asger Olsen beklager at det ikke er lykkedes for Rådet gennem årene at blive høringspart i forbindelse med nye lovmæssige tiltag eller blive et reelt talerør for de ti medlemsorganisationer. De repræsenterer ellers samlet den aktive brug og ændring af landskabet i modsætning til Friluftsrådets naturforbrugende foreninger og Danmarks Naturfredningforenings naturbeskyttende foreninger. Have & Landskabsrådets organisationer burde være en oplagt høringspart i et samfund under fysisk forandring hvor landskab og herlighedsværdier synes at være blevet primære styringsfaktorer, siger Ib Asger Olsen der udtrykker en vis skeksis over Rådets fremtid: Hvis ikke det lykkes for Rådet at få en mere markant rolle med en større opbakning fra de enkelte foreninger, således at rådet kan gøre en forskel, bør man nok overveje at nedlægge det. Tunge, kantede tromler der går i dybden Vejtromler behøver ikke at være runde. Det britiske firma LandPac har vist tunge og kantede tromler der pakker underlaget med kraftige slag hver gang tromlen vælter ned på en side. Man kører med en ret høj fart så tromlen humper sig frem. Tromlerne, der vejer 10-12 tons, kan være trekantede (bedst til grove materialer) eller femkantede (bedst til finere materialer). I forhold til traditionelle vibrationstromler er dybdevirkningen stor, op til 1-2 meter i én arbejdsgang, hvilket bl.a. kan udnyttes ved forkomprimering af råjord. Desuden er farten større, op til 14 km/t, og man kan angiveligt opnå en mere ensartet komprimering. Det svenske vejvæsen har indledt forsøg med grejet. www.landpac.com. Tilskud til fælles indsats mod vejstøj I Danmark er 700.000 boliger generet af trafikstøj. Derfor opfordrer miljøminister Connie Hedegaard nu kommuner og borgere til at gøre en fælles indsats mod støjproblemerne. Miljøministeriet har afsat fire mio. kroner til de første forsøg med støjpartnerskaber som skal dæmpe støjen i boligområder langs kommunale veje hvor de fleste støjramte bor. Pengene kan - med 1. december som frist - søges af borgere og kommuner der ønsker at gå sammen om at dæmpe støjen langs vejene og i fællesskab betaler for det. Tilskuddet kan dække en tredjedel af udgifterne, mens resten skal betales af kommune og beboere i fællesskab. Deltagerne skal desuden være villige til at stille viden og erfaringer fra projektet til rådighed. Trafikstøj kan give hovedpine, søvnbesvær og stress. Støjen kan påvirke koncentrationsevne og hæmme børns indlæring og motivation. Desuden kan støj give forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Derfor påvirker støj også boligers værdi. Ifølge Miljøstyrelsen stiger prisen på parcelhuse cirka 1% i gennemsnit for hver decibel støjen nedbringes. Puljen supplerer den øvrige offentlige indsats, f.eks. støjdæmpningen langs statsvejene som regeringen sidste år bevilgede 100 mio. kr. til. Kastrup Søbad 25. september 2005 var en fin sommersøndag, men søbaddet havde allerede lukket for sæconen. Formen er markant: en cirkel med et snegleformet forløb op til et fem højt fast udspring. Den 30. maj åbnede det ny Kastrup Søbad mellem Amager Strandpark og Kastrup Lystbådehavn. Anlægget er lukket indadtil med god opholdsplads. Det er udført i tropisk træ - 200 m 3 azobé der gråner naturligt. Arkitekt er Frederik Pettersson, White Arkitekter med NIRAS som ingeniør. Bygherre er Tårnby Kommune som betalt ca. 9 mio. kr. for anlægget. Det afløser en gammel søbadeanstalt der måtte vige for Øresundsbroen. 8 GRØNT MILJØ 6/2005
GRØNT MILJØ 6/2005 9
200 udstillere & 9.400 besøg på Have & Landskab Talmæssig succes og gennemgående tilfredshed på rekordudstilling Motortruck - Løvsuger Snitter - Blæser - River Knækstyrede CATMAN runder alle hjørner - hydrostatisk - servostyring. Hele programmet på www.catman.dk J.N.Jensen & Sønner ApS 6534 Agerskov - Tel. 74833108 Have & Landskab - Stand 78 TRÆ-FLYTNING NT&T Nordisk Træflyt & Træpleje ApS Få et uforbindende tilbud Tlf. 70 20 11 34 70 27 70 11 Fax 44 95 63 62 www.traeflytning.dk Tekst & foto: Søren Holgersen Med cirka 9.400 fagfolk og 200 udstillere var Have & Landskab ikke bare en talmæssig succes. Også kvaliten så ud til at være i orden på udstillingen der løb af stablen i Slagelse fra 31. august til den 2. september. Tre dage med fint vejr, trods en times regn fredag formiddag. Projektleder Kristian Larsen: De tilbagemeldinger vi har fået fra udstillerne, bl.a. gennem evalueringsskemaerne, er generelt positive. Det er også de bemærkninger vi har opsnappet fra de besøgende. Logistikken fungerede godt, og vi havde et fint sensommervejr BESØG FORDELT I PROCENT Uddannelse... 100 Anlægsgartner... 35 Landskabsarkitekt... 3 Ingeniør, arkitekt... 2 Greenkeeper... 3 Brolægger... 3 Maskinfører... 7 Anlægstekniker... 3 Skov & landskabsingeniør... 4 Andet... 40 der betyder meget for hele oplevelsen og stemningen. I den evaluering der er gennemført blandt udstillerne er der stor tilfredshed med både det samlede besøgstal og besøgstallet på udstillerens egen stand. F.eks. angiver 83% at antallet af besøgende som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Hele 87% angiver allerede nu at de vil deltage på Have & Landskab 07. De fleste er også godt tilfredse med deres stands placering. Den vellykkede udstilling falder også tilbage på værtsskabet, især til ledelse, personale og elever på Jernbjerg- Arbejdsplads... 100 Kommune, vej og park... 32 Amt... 2 Boligselskab... 5 Kirkegård... 10 Anlægsgartnerfirma... 17 Brolæggerfirma... 1 Landskabsarkitektfirma... 1 Golfbane... 2 Entreprenørfirma... 8 Andet... 20 3709 havde sat kryds for uddannelse og 4374 for arbejdsplads svarende til 39,6% og 46,7% af de 9.365 afleverede gæstekort. Og så er også maskinens servicevenlighed i orden...javist. Det var servicen var også på standene hvor bemandingen var på tæerne. gården, som vi skylder stor tak, siger Kristian Larsen. Han er dog også opmærksomme på at ikke alt fungerede optimalt. Blandt andet på grund af de mange udstillere kunne vi ikke opretholde princippet med én rute på udstillingen. Det betød at en del udstillere følte sig forbigået, erkender Kristian Larsen. Bred opbakning Udstillerantallet på 200 passede præcist med arrangørernes håb. Det var væsentligt over det vanlige udstillerantal som de forrige fire gange har ligget mellem 156 og 168. Baggrunden er bl.a. den brede organisatoriske opbakning i modsætning til 2003 hvor medlemmer af brancheforeningen Maskinleverandørerne holdt sig væk. Denne gang var foreningen arrangør sammen med Danske Anlægsgartnere, Dansk Planteskoleejerforening og Skov & Landskab. Besøgstallet nåede 9.365 besøg bestemt som antal optalte gæstekort. Hertil kommer de få der deltog mere end én dag eller eventuelt smuttede illegalt ind. Besøget fordelte sig med 2700 om onsdagen, 3200 og torsdagen og 3500 om fredagen. Torsdag er traditionelt den store dag, men blev denne gang overgået af fredagen der ellers var lovet dårligst vejr. Ialt var der 800 flere besøg end i 2003 da besøgstallet ellers satte rekord, men man nåede dog ikke de 10.000 gæster som arrangørerne havde håbet. På grund af det ny system med gæstekort var det for første gang muligt at se hvorden de bsøgende fordelte sig på uddannelse og arbejdsplads, omend kun cirka 47% havde udfyldt denne del af kortet. Topscorer inden for uddannelsen var anlægsgartner som 35% havde sat kryds ved. Top- 10 GRØNT MILJØ 6/2005
Planteafdelingen fungerede bedre end nogensinde før. Her viser den nye Dafo-forening sine ting frem for interesserede gæster. scorer inden for arbejdsplads var kommune, vej og park som 32% havde sat kryds ved. Ikke særligt overraskende. Fire tilfredse arrangører Vi giver kort ordet til de fire parters repræsentanter i udstillingens bestyrelse: Henning Christensen, Maskinleverandørerne Park & Vej: Generelt er der blandt vores medlemmer stor tilfredshed med udstillingen. Vi er glade UDSTILLERES EVALUERING I UDDRAG Besøg på standen Meget tilfredsstillende.. 33% Tilfredsstillende... 50% Utilfredsstillende... 17% Standens placering Rigtig god... 24% God... 49% Mindre god... 4% Dårlig... 13% Med igen i 2007? Ja... 87% Nej... : 1% Ved ikke... 12% Standleje Billig... 1% Passende... 51% Dyr... 30% Ved ikke... 17% Katalog Passende... 86% Mangelfuldt... 1% Et sted at spare... 6% for at være tilbage på Have & Landskab. Det var også positivt at vi så mange folk fra jyske kommuner, boligselskaber og kirkegårde. Vi siger normalt er det er lettere at få sjællændere til Jylland end omvendt, men det er da manet i jorden. Det er selvfølgelig også altid noget der kunne være bedre. F.eks. burde vores egen temastand om vintertjeneste have ligget nær maskinstandene. Ole Kjærgaard, Danske An- Markedsføring Rigtig god... 5% God... 80% Mindre god... 5% Dårlig... 2% Ved ikke... 8% Invitation af gæster Gratis adgang... 6% Med gæstekort... 87% Andet... 5% Serviceniveau: Rigtigt godt... 15% Godt... 40% Tilfredsstillende... 35% Mindre godt... 5% Dårligt... 4% Ved ikke... 1% Opgørelsen er baseret på 84 besvarelser ud af 200. Paranteserne angiver den procentsats der støtter udsagnet. Se hele besvarelsen på www.hl5.dk lægsgartnere: Der var god bredde blandt udstillerne og en fin kombination af produkter. Udstillingen viste også at der er nytænkning i branchen og lyst til at eksperimentere. Desuden har hele forløbet bag udstillingen været godt. Parterne har arbejdet godt sammen, og projektleder Kristian Larsen og hans folk har gjort det godt. Det har smittet af på udstillingen. Til næste gang vil vi dog være mere opmærksomme på ruteforløbet. Erik Lund-Andersen, Dansk Planteskoleejerforening: Jeg er meget glad for den måde planteudstillingen har ændret sig på i forhold til sidst. Vi har arbejdet mere sammen for at skabe en god planteoplevelse og en god stemning. Det vil vi gerne gøre mere ud af næste gang. Vi har i planteskoleejerforeningen talt om muligheden for en fællesstand for dem som ikke ellers udstiller. Vi har også talt om at præsentere planterne med henblik på at sælge dem sidste dag. Jeg vil også sige at det samarbejde vi har haft blandt arrangørerne har været positivt. Vi har haft forskellige meninger, men løst problemerne perfekt. Kjell Nilsson, Skov & Landskab: Det var en stor succes. Jeg har ikke mødt så mange positive udstillere før. Det kan forklares med den enige opbakning fra fagets organisationerne. Alle har virket i samme retning. Det mærkes at medejerskabet til udstillingen har skabt stor motivation. Det var ikke mindst godt at det lykkedes at få planteskolerne så godt med, og at præsentationen af denne del af faget lykkedes så godt. Successens baggrund var også det gode vejr og projektlederens arbejde. Som udstiller er vi også tilfredse med udbyttet, selv om vi måske, med vores mange budskaber, skal tænke vores koncept igennem. Igen i 2007 Det er allerede besluttet at Have & Landskab igen holdes i 2007 samme sted og næsten samme tid, 29.-31. august, med samme arrangører. Det støttes af evalueringen der viste stor enighed om at udstillingen igen skal holdes ca. 1. september over de tre dage onsdag til fredag kl. 9-16. Der er ligeledes stor enighed om den hidtidige to-årige frekvens. Fortsættes GRØNT MILJØ 6/2005 11
SET PÅ HAVE & LANDSKAB Ny dansk Multi Trac redskabsbærer Wulff-redskabsbæreren blev opkøbt og produktionen lukket, men Rimas har afløseren klar med sin egen produktion Multi Trac model 504 (billedet. Den er forsynet med en 50 hk Perkins dieselmotor. Navnet er hentet fra Lydersens Maskinfabrik som Rimas har overtaget. Herfra er produktionen af den 30 hk og knækstyrede redskabsbærer Multi Trac 327 fortsat. Rimas, tlf. 9666 0399. Gadefejemaskine tilpasset formålet Hako Citymaster 1200 er tilpasset gadefejning. Det har bl.a. betydet at slangen er ført op i maskinens midte og dermed både er kort og mere beskyttet. Med opbygningskit kan maskinen dog også fungere som almindelig redskabsbærer. Den har fuldt hydrostatisk transmission og har 1,3 til 2,2 meter fejebredde. Hako Danmark A/S, tlf. 6538 1163. Bunddække klar til at lægge ud Møllegårdens Planteskole har haft succes med sin Prima Færdighæk og har nu lanceret Prima Færdig Bunddække, foreløbig med salg af ti sorter. Det koster omkring det dobbelte i anlæg i forhold til almindeligt indkøb og plantning, men ser ud af noget fra starten af og man sparer driften de første par år. Udlægning bør ske om sommeren så rødderne får fat før vinteren. Tlf. 65958195. Gianni Ferrari nu med store klippere Gianni Ferrari, der hidtil er kendt for mindre græsklippere med opsamler, er slået ind på de større klippere. Her model Turbo 6 rotorklipper med 165 cm klippebredde og 60 hk dieselmotor. Den kan også påmonteres kost og andre redskaber, især til græsplejen. Den viste maskine er en demomaskine uden ruder - som de foretrækker det i Italien. ATCO Danmark, tlf. 6440 3018. Vrimmel i planteområdet hvor standende for første gang var samlet langs en fast rute. Det virkede godt. PRODUKT TENDENSER En udstilling er et godt sted at få en fornemmelse for fagets tekniske udvikling. Især når man husker hvad der var med på de tidligere udstillinger. Nogle tendenser er meget klare. Andre kan kun lige anes, men er måske tydeligere næste gang. En af de meget tydelig tendenser kunne ses inden for græsklippermarkedet hvor de såkaldte Zero-Turn-klippere nu er slået helt igennem som de længe har været det i USA. Deres store force er deres manøvredygtighed hvor de kan dreje rundt om sig selv styret af styrestænger. Det øger kapaciteten i forhold til andre klippertyper til samme pris. 30% mere er nævnt. Samtidig er konstruktionen kompakt og enkel med førerplads, motor og hjul placeret oven i hinanden. Førhen var den H.A. Fog-importerede Grasshopper ene på det danske marked og anset som noget af en løjerlighed. Det er den ikke mere. Det er tit løjerlighederne der vinder. Et nyt klipperaggregat med indbygget opsamler. Næsten for simpelt. Måske går det den på samme måde som Grasshopperen. Der er også tendens til at de enkelte mærkevarer bliver mere bredt dækkende i stedet for at fokusere på en niche. Det ses f.eks. inden for græsklippere hvor der er tilbøjelighed til at samme mærke dækker alle størrelser og typer. At maskinerne skal være alsidige og fleksible har været et mantra i mange år. Det fortsætter. F.eks. er grænsen mellem læssemaskiner og redskabsbærere ved at flyde helt sammen. Det er det helt nye danske produkt Timan et eksempel på. Et andet eksempel er de redskaber der kan monteres på både redskabsbærere, gravemaskiner m.v. Flere udstillere kunne vise sådanne stubfræseraggregater. Inden for vintertjeneste er det stadig tydeligere at mindre 12 GRØNT MILJØ 6/2005
HAVE & LANDSKAB 2005 saltforbrugende saltspredere er på vej frem. Først og fremmest er saltvandssprederne blevet en fast indiskutabel del af sortimentet, men også kontrollen er blevet langt bedre så doseringen kan computerstyres og man f.eks. ikke smider salt ud når man holder stiller. Både inden for maskinsiden og andre områder er der flere nye danske producenter der forsøger sig. På maskinsiden er det ikke mindst vestjyske initiativer. Det er bemærkelsesværdigt at se flere nye forsøg inden for de relativt store maskiner som redskabsbærere. Inden for belægninger er der ikke de store nyheder. Tendensen med østasiatisk import af natursten er dog fortsat, og kinesiske sten er i sig selv ingen nyhed mere. Der er også et stadig mere varieret udbud af klinker. Betonvareproducenternes produktudvikling er mere stille. Det er forståeligt efter de seneste tiårs udvikling der også omfatter en kraftig strukturrationalisering. En ny rød, glat flise var dog en særpræget undtagelse. På inventarsiden anes en tendens til mere luksuriøst inventar i skulpturel stil til haver, f.eks. i form af regnmåler og lamper. Det kan ses som en naturlig følge af den almindelige boliginteresse der til anlægsgartnernes glæde også omfatter haven. I samme retning kan tolkes eksotiske og dyre stentyper. Der er også fortsat mange møbelserier i stærkt, smukt og dyrt design. Et større udbud i eksotiske og sydeuropæiske plantearter kan tolkes i samme retning. Tendensen med at bruge ædeltræ er fortsat. Det sker bl.a. i forbindelse med lanceringen af mærkevarehegn. Desuden kunne man som før se varmebehandlet træ. Trykimprægneret fyrretræ var derimod ikke at se. I virkeligheden har alternativerne til trykimprægneret træ svært ved at få fat i markedet. Desværre. Arbejdsmiljøet lettes af stadig bedre grej. Vacuumløfterne er slået igennem. Små batteridrevne løftere der næsten hænges op i hvad som helst, er både fleksible og praktiske. Bårne maskiner får stadig bedre vibrationsdæmpning. For de større maskiner konkurreres næsten uden undtagelse på kørerkomfort, snild betjening og lavt støjniveau. Arbejdstøjet udvikles også med lettere og behageligere, åndbart stof. Inden for planter peger udstillingen på større udbud af mere færdige løsninger. Det er ikke kun færdiggræs og færdighæk, men også færdigbunddække, måtter og sække med indlagte frø. Det er så op til rådgiveren og anlægsgartneren at udregne hvornår det kan betale sig at bruge færdigløsningerne. Og så kunne Dafo-foreningen præsentere sig med sin hjemmeside og database. De deltagende planteskoler kan næsten ikke takkes nok for denne service der selvfølgelig skal løfte salget - men dermed også holde fremavlen af Dafoplanter i live. Til de nyeste Dafo-varer hører bl.a. fire nye tjørnesorter. I plantetilbehøret var en af de store nyheder den nye ISI Saltskærm der blev præsenteret som prototype. Den er et eksempel på at der også kan komme et meget konkret resultat ud af offentlig forskning. Det ser ikke ud af så meget, men idéen er god og hviler på solid viden og erfaring. På samme måde kan man beskrive en simpel værktøjsholder til trillebøre. Hvorfor har ingen tænkt på det før? I det hele taget var udstillingen fyldt med masser af idéer og produktudvikling præget af stor lyst til at vove pelsen og eksperimentere. Det sker dog i vid udstrækning i en form der ikke råber så højt. Man skal tit tæt på eller have god forklaring for at blive opmærksom på finurlighederne. sh Skov og Landskab AMU-kurser inden for det grønne Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed for kursusgodtgørelse, kost og logi. Vi har kurser under emnerne: Træfældning med motorsav Træklatring og beskæring Naturlegepladser Blokhusbyggeri Vandløbspleje Landskabspleje Publikumsfaciliteter Friluftsliv og naturbeskyttelse KURSUSKATALOG 2006 KAN BESTILLES! Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: www.sl.kvl.dk, tlf. 3528 1505. Flere oplysninger: AMU-kursuskoordinatoren, lsv@kvl.dk FRA VIDEN TIL HANDLING Grasshopper 616 Tjek prisen..! Spar kr. 6.600 excl. moms Grasshopper 721 21 hk Kubota diesel, Kompakt, hydrostatisk universaltraktor Nul-venderadius DuraMax rotorklipper 155 cm med Flip-Up Tjek prisen..! Spar kr. 18.300 excl. moms EFTERÅRS-TILBUD Frontmonteret Z-turn Kr. 91.600 excl. moms Kr. 58.800 excl. moms Grasshopper 616 16 hk Briggs & Stratton benzin, Kompakt, hydrostatisk universaltraktor Nul-venderadius Rotorklipper 122 cm Grasshopper 721 Lyngager 1-11, 2605 Brøndby. Tlf. 4396 6611. www.hafog.dk GRØNT MILJØ 6/2005 13
Vurdering af Have & Landskab 2005 SET PÅ HAVE & LANDSKAB Have & Landskab efterlod et godt indtryk, hvor et heldigt lunt sensommervejr gav sit besyv med. Udstillingen var en talmæssig succes og satte endnu en gang rekord med 200 udstillere og op mod 10.000 besøgende. Meget tæt på de vel optimistiske forventninger hvis baggrund ikke mindst var det fodslag der var i udstillingens bagland. Ingen sure miner. Og Maskinleverandørerne var med igen efter boycotten i 2003. Baggrunden for det gode besøg var det nye - og velfungerende - gæstekortsystem der gav fri entré for de allerfleste. Det afløste den hidtidige entréordning der byggede på tanken om at udstillere og besøgende var fælles om udstillingen og sammen skulle betale den. I dén sammenhæng er det bemærkelsesværdigt at det var udstillere der ønskede det ny system. Det gjorde også indgangen simplere, og for første gang er der nu grundlag for en besøgsstatistik. Det må også endnu engang slås fast at udstillingen trods et behersket markedsføringsbudget har godt fat i faget. Rundt regnet hver tredje var med. De ved at udstillingen er et godt alsidigt tilbud. Selvfølgelig handler det i sidste ende om salg, men vejledning er det centrale i den samtale der føres på standene. Og her står vidende folk i kø. Derfor burde endnu flere faktisk besøge udstillingen - også af sociale grunde. Man møder virkelig både gud og hvermand. Blandt andet på grund af de mange udstillere viste rutesystemet sig at halte. Flere steder kunne man følge alternative ruter i stedet for at være tvunget ind på én fast rute. Det uklare ruteforløb og uklar skiltning bidrog til at nogle områder tit blev forbigået, nok især i maskinområderne. Indgangene til golfområdet lignede bagindgange. Det bør være ambitionen næste gang at søge at fastholde princippet om én fast rute vel vidende at det i praksis ikke lader sig helt udføre. Man kan også konstatere at hallens udstillere blev forbigået af de fleste selv om restauranten lå lige ved siden af. Hvorfor besøgte de spisende ikke standene når de ikke kunne undgå at se dem? Nå, men det gjorde de bare ikke. Så måske indendørsstandene skal droppes. De kan f.eks. placeres på udstillingsområdets bagvej langs hegnet som er et perfekt sted til tætliggende småstande. Det blev næsten ikke udnyttet. Det bør det næste gang, hvor man i det hele taget bør overveje udstillingsarealets disposition. I parkområdet med plantestandene var udviklingen gået i modsat retning. Her var alle stande samlet omkring et centralt strøg. Det var både funktionelt og smukt. Tilmed var planteudstillerne mere opmærksomme på hvad en udstilling kan bruges til. Plantestandene, der er en vigtig del af Have & Landskabs identitet, blev en succes selv om antallet fort- sat var relativt begrænset. Forhåbentligt føler udstillerne også selv at have fået den succes der gør at de kommer igen. Organisationsstandene lå mere spredt end før. Det virkede fornuftigt, især når de som vanligt ikke overbeviste med det store indhold. Har de virkelig ikke mere at byde på, eller slår de sig bare til tåls med at være rastepladser mellem produktudstillerne? Her efterlyses en mere kreativ indsats. Hvad med et fælles organisationstelt der bl.a. byder på debat- og diskussionsindlæg? Også fagskolerne bør overveje deres måde at udstille på. Deres store og tomme stande lokkede ikke. Temastandene har altid været en del af Have & Landskabs varemærke. Der var fem med denne gang, men de var ikke markante og stod ikke mål med hvad man kunne forvente, markedsføringen taget i betragtning. Det lægger op til overvejelser om hvordan ressourcerne kan bruges bedst for at sikre det ikke-kommercielle krydderi som temaerne skal tilføre. En mulighed er at samle ressourcerne på færre temaer. En supplerende mulighed kunne være at tilbyde gratis deltagelse til udstillere der ikke har en umiddelbar kommerciel interesse i at udstille. Maskinstandene var mere talrige end nogensinde før. Det voldsomme udbud indeholdt mange gentagelser. Samme maskiner med forskellige farver. Det er på sin vis fint, for så kan man sammenligne markedets ydelser og priser. Men har man tid til det? Det store udbud fordrer i alle tilfælde også en god planlægning og en hård prioritering fra den besøgendes side for at tilfældigheden ikke skal råde. Det peger igen på at man har god mulighed for at forhåndsorientere sig. At kunne det er netop meningen med udstillingskatalogets udgivelsesform hvor det distribueres på forhånd med Grønt Miljø. På den måde sendes 4600 kataloger lige ind i kernegruppen. Men fungerede det? Evalueringen blandt udstillerne peger i den positive retning. Men hvor mange får faktisk forberedt sig? Og hvor godt er kataloget for dem der først forbereder sig når de træder ind på udstillingen? Det bør fortsat overvejes nøje. Var udstillerne tilfredse? Evalueringen peger på en generel god bedømmelse, men også spredt utilfredshed. Mange synes det er for dyrt at udstille. De sammenligner ofte med hvad det koster at udstille på et dyrskue eller haveshow. Udstillerne er nød til at forstå at en snæver fagudstilling er relativt dyrere fordi der ikke er væsentlige entréindtægter. Til gengæld får de godt besøg. Var de besøgende tilfredse? Det kan man kun bedømme på relativt tilfældige kommentarer. De er positive. Og et stadigt stigende besøgstal tyder også på generel tilfredshed. Men der findes ingen brugerundersøgelser. Det bør også overvejes til næste gang. sh Inventar udviklet til golfbaner Skraldespanden er også en bænk. Kombinationen er et led i Westlines invertarserie baseret på hårdt tropisk træ (Jatoba) og varmgalvaniseret stål. Træet skal olieres hvis den mørke glød skal bevares. Serien, der er udviklet til golfbaner, fås også med diskrete sponsorskilte og hulskilte. West Line, tlf. 9737 3033. Benzin hældes på uden noget spild Med Flutite-koblingen kan man nemt, rent og uden spild hælde benzin fra dunken til motorsaven eller andre småmaskiner. Man sammenklikker bare en hankobling monteret på dunken og en hunkobling monteret på tanken. Green- Græstage, tlf. 6597 2945. Flydende lyskugler og kunstig tåge Flydende lyskugler og tågemaskine supplerede Aqua Nauticas mange forskellige springvandsdyser. Tågen er vanddamp der dannes af særlige membraner der slår vandet til damp. Tlf. 4466 9909. 14 GRØNT MILJØ 6/2005
SET PÅ HAVE & LANDSKAB Forstøver fanger stenskærerstøvet Tørskæring af sten støver og er arbejdsmiljømæssigt meget problematisk. Det undgås med med Broncos forstøversystem. En dyse forstøver vand på hver side af klingen. Tank og pumpe er monteret på ryggen. Systemet, der kan købes for sig selv til andre mærker, skulle fange 99% af støvet og tilmed forkorte skæretiden og forlænge klingens levetid. PTS/ AO, tlf. 7614 5516. Snild batteridreven vacuumløfter Vacuumløftere har lettet det tunge arbejde. F.eks. denne batteridrevne AL Combat der hænges op i en krog på en eller anden maskine og løfter op til 500 kg. Batteriet holder længe, bl.a. fordi strømmen slås fra når vacuummet nås. Den mindre Handyman Super løfter 300 kg og kan hænges op i en lille manuel vogn. Der fås sugekopper i størrelse og form til f.eks. rør, sten og fliser. AL-Materiel, tlf. 9781 0304. Cyklen lænes op af byens træ Inventar-idémager og -producent TTS viste bl.a. cykelstativer, bl.a. byens træ som cyklen lænes op af. Stativet er forsynet med lås (wire med nøgle) som cyklen kan låses til - selv om cyklisten ikke selv har lås med. Mange af TTS standardvarer udspringer af bestilte opgaver, bl.a. dette stativ som er lavet med arkitekter i Odense Kommune. Technical Traffic Solution A/S, tlf. 3672 5500. Grand Canyon i eksotisk stenhave Sandsten fra Grand Canyon kan fås som eksotiske indslag til bl.a. belægninger i form af brosten og plader. Måske i en geografisk eller geologisk stenhave? Den relativt bløde sten bør silikoneimprægneres når den skal ligge udendørs. Prisen for de overvejende røde varer er omkring 1500 kr. pr. m 2. US Stone, tlf. 5818 6252. Regnmåler i skulpturelt design Tendensen til at ofre mere på haven udmøntes bl.a. i et større udbud af dyrt inventar med dekorativ og skulpturel virkning. Et eksempel er denne 110 cm høje regnmåler i børstet og poleret rustfrit stål. Regnen aflæses på en skala der nulstilles ved at dreje en ventil hvorved vandet løber ud. 6.300 kr. uden moms. Bækmann K, tlf. 8696 8182. PH-lamper til det finere udemiljø Den klassiske PH-lampe er også introduceret til udemiljøet. Den kendte form fås som væglampe og som pullertlampe, enten i kobber eller sort. Det er gode, dyre sager som følger det stigende marked for luksusinventar til haverne. F.eks. koster væglampen ca. 3000 kr. og har derfor også skjult boltning. Louis Poulsen Lighting A/ S, tlf. 3314 1414. Sort-blå Bretagne og baghavetegl Udvalget af klinker og tegl udvides. Petersminde Teglværk kunne bl.a. præsentere den sort-blå Bretagne-klinke med kun 0,7% vandopsugning. Farven skyldes lerets sammensætning (skiferler) og brændingen ved særlig høj temperatur. Ud over klinker sælger Petersminde havetegl med meget højere vandopsugning. De er bedst til baghavestil. Tlf. 6226 1302. Er der noget bedre end et bord pakket med lækkert håndværktøj? Dansk Skovkontor har rettet an. Hegn i massivt træ med eg og lærk Et hegn i massivt træ med tværliggere i lærk som samles i en fals i egestolperne. Bundbrædt i eg. Farven gråner efter 2-3 år med mindre der sker en efterbehandling. På billedet er træet oliebehandlet. Prisen er ca. 1200 kr. for et to meter fag. Idé Byg ApA, tlf. 7538 2212. GRØNT MILJØ 6/2005 15
SET PÅ HAVE & LANDSKAB Diskret service uden støj og os Eldrevne servicekøretøjer er lige sagen i tætte byområder hvor diskret fremfærd uden støj og os er højt prioriteret. Den eldrevne Mega Multitrac kan køre 80-120 km på én opladning og lader op på en nat. Mange varianter. Dansk Autoimport, tlf. 4825 3266. Gitte & Hagbard Flere stande havde konkurrencer for at trække opmærksom til. Det så ud til at lykkes. Hos Biologisk Kakaoflis skulle man gætte vægten på 2,5 m 3 bigbag med kakaoflis. Med hele bigbaggen i præmie. Det rigtige svar var 388 kg inklusiv palle. Tættest på blandt de 327 svar var Gitte Rosenkilde med et - meget kvalificeret - gæt på 387 kg. Rosenkilde (billedet) er gartner fra Vrå og arbejder for Nygaards Aalborg-afdeling. Bigbaggen er leveret til hendes nye have. Hagbard Molin blev den stolte ejer af en ny hængekøje da han vandt i Danske Anlægsgartneres normkonkurrence. Her skulle man svare på en række spørgsmål fra den nye Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde. Det var der 62 der gjorde, men ingen så godt som Hagbard. Stubfræser til minigraver FSI viste et nyt stubfræseraggregat beregnet til montering på en 1½-3 tons minigraver. Den er beregnet til mindre opgaver hvor man har minigraveren med i forvejen. Og hvor maskinføreren har en sikker hånd. FSI & Schmidt ApS, tlf. 7580 5558. Røde og glatte betonfliser Farven er rød og overfladen fin og glat, men en betonflise er det. Der er tale om blødstrøgne, håndstøbte 60 x 60 cm betonfliser til speciel brug. Repolit-fliser kaldes de af IBF Betonvarer som også fremstiller flisen med en mere ru, afsyret overflade (tv). Styrken er mindre end for almindelige betonfliser. Prisen er 6-700 kr./ m 2. Tlf. 4675 7788. Nuttet retro-traktor med stor alsidighed Kioti-traktoren er kendt i Sydeuropa og er nu også på det danske marked. Layoutet er traditionelt, men alsidigheden stor med både hydraulik og PTO for og bag. Mindste model CK 20 (billedet) har 21 hk. Der er modeller op til 55 hk. Landlord, tlf. 5657 0024. Den nye trimmer skal lige prøves. Ellers er Have & Landskab mest af alt en samtaleudstilling. Manuel nedlægger til belægningssten Den manuelle nedlæggermaskine fra PTS/AO har hidtil kun været til leje, men kan nu købes. Der er en tang til bl.a. Coloc-sten og til SF-sten. Den kan også monteres med vacuumløfter og kantstenstang. Prisen omkring de 40.000 kr. skal afvejes med hvor meget hurtigere lægningen kan foretages og de gevinster man har på arbejdsmiljøet. Tlf. 7614 5516. Vandaele fræser, hugger og knuser Belgiske Vandaele (udtales Fan darle) er ny på det danske træmaskinmarked. På standen kunne man se en rodfræser med 62 cm fræserskive samt flishuggeren TV 160 - en skivehugger med kniv i segmenter der kan skiftes hver for sig. Grenknuserne klarer op til 10-12 cm stammer og fås i bredder fra 110 til 180 cm. ReTec Miljø ApS, tlf. 7456 8106. 16 GRØNT MILJØ 6/2005
SET PÅ HAVE & LANDSKAB MURATORI Med en MURATORI er anlæg af græs en leg Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm Arbejdsdybde op til 35 cm Modelbillede Saltskærm til vejtræerne Med ISI Saltskærm er der endelig et kvalificeret alternativ til halmmåtterne når vejtræerne skal beskyttes mod vejsaltet. Skærmen består af en krum plastskærm i polycarbonat der - med kanten uden for kantstenen - bankes fast i rabatten med spyd. Den krumme form er med til at sikre at salttågen kastes retur. Saltskærmen findes foreløbig kun som prototype, men med håb om at den kommer til salg før saltningssæsonen. Det bliver nok i en mørk diskret vinterfarve og måske i en anden plasttykkelse end den nuværende på 5 mm. Vinmarkstraktor til de grønne områder Præstbro Maskine kunne præsentere den første knækstyrede Valpadana-traktor der ellers er mest kendt fra de tohjulede modeller. Maskinen har 45 eller 54 hk og holder én meters bredde. Med sin optimale manøvredygtighed er den egentligt konstrueret til de sydeuropæiske vinmarker, men dens egenskaber er lige så brugbare i vores grønne områder. Tlf. 9886 7288. Skærmen produceres i 180 cm moduler og i hjørneelementer. Producent er Veksø-Taulov I/S, men grundlaget for udviklingen af skærmen er Skov & Landskabs og Vejdirektoratets vejsaltprojekt som nu får et konkret afkast. Tlf. 7556 2299. Terexlæsseren er stor blandt de små Den ny 9,5 tons Terex SKL 160 gummihjulslæsser hørte til udstillingens større maskiner. Leverandøren sporer en tendens til at anlægsgartnere ønsker også denne størrelse i maskinparken. Den løfter 3½ ton og kan også bruges til vintertjeneste og som redskabsbærer i det hele taget. Modellen byder bl.a. på en 100 hk dieselmotor, selvrensende køler og førerplads til heldagsarbejde. Maskinhuset A/S, tlf. 7561 8300. Med en BCS klares alle opgaver Rabatforstærkning Skolegård Hurtig udlægning Parkeringsplads Bredt udvalg af redskaber Fra 5,5 til 13 HK Også 4-hjulede traktorer SØNDERUP MASKINHANDEL Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk Lad regnvandet blive i naturen - brug miljøvenlig vandgennemtrængelig belægning Produkt Ecoblock er fremstillet af miljøvenlig polyethylen, der er frost- og UV-bestandig. Grundelementerne er 33 x 33 cm og har et patenteret låsesystem, der giver en optimal trykfordeling. De lette og sammenhængende blokke giver en utrolig hurtig udlægning. Anvendelsesområder Ecoblock er det bedste alternativ til græsarmering i beton og kan f.eks. anvendes til: Parkeringspladser Golfveje Vejkantbefæstelse Markedspladser Stiarealer Koncertarealer Totalløsninger Ecoblock findes i flere typer, så der altid kan opnås den mest ideelle og prisbillige løsning. Belastbar med op til 20 tons akseltryk A S Byggros A/S Springstrup 11 DK-4300 Holbæk Tlf. +45 59 48 90 00 Fax +45 59 48 90 05 e-mail: info@byggros.dk www.byggros.com GRØNT MILJØ 6/2005 17
SET PÅ HAVE & LANDSKAB Sav, trimmer og kombimaskine Jonsereds CS 2135 T er en ny enhåndsbetjent topkappersav til træklatrere. Let og kort. Jonsered kunne også vise en ny buskrydder hvor vibrationsdæmpningen ikke mere sker med gummiophæng, men med stålfjedre. Desuden har håndtaget fået en vinkel så man ikke går skævt med redskabet. Tlf. 4588 7580. Elefantfødder til tag og dæk Når man skal lægger fliser m.v. på tag og dæk kan man gøre det ved hjælp af justérbare afstandsklodser. Man undgår afretningsgruset og kan let komme til reparationer nedenunder eller etablere afvanding uden filterlag. Klodserne bærer 500 kg midtpå. Deres højde kan øges med forlængerstykker. Zinco, tlf. 8628 0466. Saltlagespreder med fuld kontrol GreenFlames saltlagespreder har 120 cm arbejdsbredde og sidedyser så bredden når op på fire meter. Den programmeres i forhold til dysertyper, ønskede doser m.v. og så saltlagetilførslen stopper når man holder stille. Der er 200 eller 300 l tank og hydraulikpumpe der er mere robust end de normale elpumper. Tlf. 4353 1800. Grønt tag med tørvefyldte sække Grønne tage kan etableres med Taktorv -sække fra Nittedal Torv. De tørvejordsfyldte sække - med eller uden frø - er her lagt op på en bund af tagpap og Platon-plade, hvor man i gamle dage brugte birkebark. Græs på tagpap er bl.a. godt fordi pappet skånes for det nedbrydende UV- lys. Green - Græstage, tlf. 6597 2945. Maskinområdet var meget stort og gav rig mulighed for at sammenligne konkurrerende produkter. Løvsugeren snitter og pakker løvet Catmans nye løvsuger snitter løvet så man kan arbejde i timevis uden at tømme beholderen. Sugeren klarer også hækafklip der reduceres til ca, 25% i rumfang. Den op til 10 meter lange slange rulles nemt op på bøjle. Catman - J.N. Jensen & Sønner, tlf. 7483 3108. Græsklipper med Zero-Turn fra Ferris En af udstillingens mange Zero-Turnklippere, her fra Ferris Industries med Caterpillar-motorer. Der er to modeller med 155 og 183 cm arbejdsbredde, mens uafhængig affjedring af for- og bagaksel sikrer en komfortabel kørsel. Maskinhandler Indkøbsringen, tlf. 7640 8600. Beholder og klipper bygget sammen Græsopsamleren behøver ikke være en beholder bag på maskinen med et langt rør til klipperen. Beholderen kan simpelt hen været bygget sammen med klipperaggregatet og forbundet emd en kort snegl. Det ser enkelt og driftssikkert ud. H.A. Fog, tlf. 4396 6611. Redskabsramme til trillebøren Med Trilletops snilde topramme ligger redskaberne fast på trillebøren som fortsat kan bruges til sit egentlige formål. Rammen, der er af galvaniseret stålrør, passer til de mest anvendte børe. Ved montering af rør kan man også flytte bl.a. plantekasser. Tlf. 2328 8245. 18 GRØNT MILJØ 6/2005
SET PÅ HAVE & LANDSKAB Damper ukrudtet på lavt tryk Den ny ukrudtsdamper fra FM Maskiner er baseret på lavtryksdamp og ikke det ellers kendte højtryksdamp. I hver enhed danner et lille oliefyr den 100-120 grader varme damp der uden brandfare og uanset vejrlig bekæmper ukrudtet. Tlf. 7555 7022. Flere produktnyheder fra Have & Landskab i næste nummer! Minilæsseren der er redskabsbærer Minilæsseren og redskabsbæreren er smeltet helt sammen i denne Timan Tool Trac der er et nyt dansk produktion udsprunget af Tim Maskinfabrik. Maskinen er knækstyret og forsynet med en multiarm til både læsseskovle og alle mulige andre redskaber. Stabiliteten er sikret, bl.a. takket være et lavt tyngdepunkt. Der er to modeller, 237 (37 hk) og 245 (45 hk). Et nyt system sørger for at man undgår græs i køleren - hvilket kan være et irriterende problem. Forhandlingen sker gennem Maskinhandler Indkøbsringen, tlf. 7640 8600. A Miljørigtigt anvendelse af træ til f. eks. Beklædning af facader Legepladsudstyr Hegnsløsninger Terrassebrædder Palisadevægge B Kontakt os for yderligere information... Bygningen (foto A+B) er Videnpark Trekantsområdet tegnet af Friis & Moltke, Århus Det er altid en fornøjelse med Honda - det stærke mærke med det store program i kvalitetsprodukter til private og erhverv... 4-takt benzinmotorer Generatoranlæg Vandpumper Sneslynger Transportere Plæneklippere Rider - plænetraktorer Græstrimmere - buskryddere Hækkeklippere Løvblæser Rygsprøjte Havefræsere - 2-hjulstraktorer Sign of perfection Ring til os og få tilsendt brochure eller kig ind til din Honda forhandler og oplev de mange muligheder. Importør: TIMA PRODUCTS A/S Tårnfalkevej 16 Postboks 511 2650 Hvidovre Tel. 36 34 25 50 Fax 36 77 16 30 tima@tima.dk 10838 www.bjornoglist.dk GRØNT MILJØ 6/2005 19
Nye vejregler: En befæstelse der passer Ny vejregel om dimensionering af vejregler har bl.a. følger for anlægsgartnernormerne Dimensionering af befæstelser og forstærkningselementer. Sådan hedder Vejdirektoratets nyligt godkendte vejregel der efter flere års foreløbige udgaver endeligt afløser 1984-udgaven Vejregler for dimensionering af befæstelser. Vejreglen er det normale udgangspunkt for den tekniske opbygning af befæstelser i grønne områder, selv om det nok oftest sker via anlægsgartnernormerne. Set med grønne briller er de interessante nyheder bl.a. en ny letvægtsklasse til stier m.v., og at betonbelægningssten og genbrugsmaterialer er kommet mere med. Ellers er ændringerne mest relevant for de større anlæg, og nu som før er asfalt det dominerende materiale. Lastbiler på vejen pr. døgn i begge retninger tilsammen Æ10 aksler pr. dag pr. spor Æ10 aksler pr. år pr. spor Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde der udkom tidligere i år måtte tage udgangspunkt i en tidligere, foreløbig udgave af vejreglen. Da der blev ændret i den endelige vejregel, bl.a. efter henvendelse fra Danske Anlægsgartnere, er der opstået mindre uoverstemmelser. De er især knyttet til definitionen af trafikklasser og minimumslagtykkelser. TRAFIKKLASSER & EKSEMPLER FRA KATALOG FOR DE TRE LAVESTE TRAFIKKLASSER. 10 ÅRS LEVETID Efter Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger, 2005. Eksempler på standardbefæstelser fra vejreglens katalog. PA: Pulverasfalt SG: Stabilt grus BL: Bundsikringslag BBS: Betonbelægningssten AG: Afretningsgrus CG: Cementbundet grus GAB: Grusasfaltbeton SIM: Singelsmakadam SKM: Skærvemakadam T0* T1 T2 0 0 0 3 cm PA 250/330 12 cm SG 15 cm BL 6 cm BBS 3 cm AG 12 cm SG 19 cm BL 6 cm BBS 3 cm AG 12 cm CG 19 cm BL 6 cm BBS 3 cm AG 8 cm GAB I 70/100 23 cm BL <1 <½ Max 75 2 cm PA 250/330 5 cm GAB 0 70/100 12 cm SG 15 cm BL 2 cm PA 250/330 10 cm SIM 28 cm BL 2 cm PA 250/330 10 cm SKM 28 cm BL 6 cm BBS 3 cm AG 12 cm SG 19 cm BL 6 cm BBS 3 cm AG 12 cm CG 19 cm BL 6 cm BBS 3 cm AG 8 cm GAB I 70/100 23 cm BL Dimensionering Med dimensionering forstås i vejreglen en ingeniørmæssig beregning ud fra grundige forundersøgelser, aktuelle materialer og forhold. Denne beregning udføres ved alle de større og mellemstore anlæg. Der beskrives både en analytiskempirisk metode og en simulationsmetode. De kan begge håndteres i dimensioneringsprogrammet (MMOPP) der har afløst det grafiske diagram fra 1984-udgaven. Det er rart for ingeniører med adgang til programmet, men en ulempe for andre der ikke blot vil vælge en standardbefæstelse, men selv dimensionere lidt. Alle befæstelser i grønne områder hører i praksis under gruppen af mindre anlæg og mindre betydende anlæg hvor der ifølge vejreglen normalt ingen egentlig dimensionering foretages. Der henvises nu som før til et katalog med beregningseksempler. Kataloget er dog langt fra komplet, især hvad angår overfladematerialer, hvor kun asfalt og betonbelægningssten er med. Desuden hviler alle Max 75 Max 20 Max 7500 2 cm PA 250/330 8 cm GAB I 70/100 15 cm SG 25 cm BL 4 cm PA 250/330 21 cm SIM 26 cm BL 2 cm PA 250/330 20 cm SKM 28 cm BL 8 cm BBS 3 cm AG 19 cm SG 20 cm BL 8 cm BBS 3 cm AG 13,5 cm CG 25,5 cm BL 6 cm BBS 3 cm AG 9,5 cm GAB I 70/100 29,5 cm BL Eksemplerne fra kataloget er beregnet til frosttvivlsom bund. På frostsikkerbund kan bundsikringslaget undværes. På frostfarlig bund skal det være tykkere, jf. skemaet samlet tykkelse. *) I trafikklasse T0 bør træffes aktive foranstaltninger mod at tunge køretøjer - herunder snerydningsmateriel - fordes på vejen. katalogbefæstelserne på én og samme jordbund, nemlig frosttvivlsom jord. Der er derfor fortsat brug for supplerende regler, sådan som de bl.a. fremgår af anlægsgartnernormerne. Det skal også med at vejreglen er rent vejledende, helt uden bindende normer. Der er derfor plads til ændringer og supplementer når det faglige grundlag er til stede. Trafikklasser Selv om man bare plukker en standardbefæstelse, skal man i alle tilfælde vælge belastning dvs. trafikklasse.1984-vejreglens fire klasser med 0 trafik op til tung trafik er afløst af otte trafikklasser fra T0 til T7. Normalt er det kun de tre lave der er relevante for grønne områder. Trafikklasse T2 gælder op til 75 lastbiler pr. døgn. Det er kun i den endelige udgave der er otte klasser. I sidste øjeblik kom der en klasse med til stier m.v. hvor der ikke er trafik med tunge køretøjer, og hvor der træffes aktive handlinger for at undgå det. Denne klasse er kaldt T0 hvorpå alle øvrige klasser er rykket et nummer op. Med den nye letvægtsklasse er anlægsgartnernes største arbejdsområde nu formelt med i vejreglerne. I katalogets standardbefæstelser har det dog ikke den store betydning fordi krav til minimumlagtykkelser medfører de samme opbygninger i klasse T0 og T1. Der er dog en enkelt undtagelse: I T0 kan man bruge pulverasfalt direkte på stabilt grus, blot laget øges fra 2 til 3 cm. At gøre den slags har ellers været tabu. Da Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde blev lavet, var den nye T0 ikke indført endnu, men man indførte selv en lignende og kaldte den T00. Denne forvirrende uoverensstemmelse skal man være opmærksom på i samarbejdet med vejingeniører. Den enhed man regner be- 20 GRØNT MILJØ 6/2005