Den sproglige dimension i fagene

Den sproglige dimension i fagene Temadag om faglig læsning 26. september 2012

Ahmed, 4. klasse Født i Danmark, yngst af 3 Arabisk: Modersmål - Dansk: Flydende Siden skolestart: Kvik, ivrig, dygtig, populær, god læser Forældre: Aktive samarbejdspartnere, ambitiøse Begyndende problemer fra 4. klasse: Urolig, irriterende, usamarbejdsvillig Læsningen usikker forståelse??? Lærerne bekymrede overvejer læsekursus.

Fra: NATUR GO TEKNIK i 3. 6. klasse. Geografforlaget

Jordskorpen er hele tiden i bevægelse. Fastlandene (kontinenterne) og bunden af verdenshavene er den øverste del af nogle plader, der ganske langsomt bevæger sig i forhold til hinanden. Vulkaner. Sammenstødet mellem pladerne får temperaturen til at stige. Derved smelter stenmaterialerne. Nogle steder presses de rødglødende flydende stenmaterialer (magma) op til overfladen, og der opstår en vulkan.

Ordforrådet i fagbøgerne - Golden & Hvenekilde Udelukkede: forkortelser og egennavne, sjældne ord (forekom én gang) de mest frekvente ord Tilbage: Hyppigt anvendte = nødvendige men ikke hyppigt nok til lært Fagord forklares betydningen fremgår af bogen/undervisningen Er meget fagspecifikke: 93 % optræder kun i ét fag ens for alle Ikke-fagord (de resterende) formodes kendte forklares ikke anvendes ofte som middel til forklaring af fagordene / forudsætning for læring Er oftest fagspecifikke: 55 % optræder kun i ét fag optræder sjældent uden for undervisningen ikke ens for alle danske elever kender oftest

Eksempler på ord fra Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse afgrøde ansvar appetit bevidstløs bønder dyrke døgn energi fattig flod landbrug lov skind

Resultat af Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse

Resultat af Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse 2 Antal ord, eleverne opgav på forhånd Dansk elever: gennemsnit: 3 (min. 1 max. 7) enkelte ord skiller sig ud Tyrkiske elever: gennemsnit: 24 (min. 8 max. 38) intet klart mønster Mønster i fejlfortolkninger!!

Eksempler på ord fra Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse afgrøde ansvar appetit bevidstløs bønder dyrke døgn energi fattig flod landbrug lov skind

Fandango Dansk i 4. klasse

Hvorfor Jordskælv: Fagord: Før-faglige ord og udtryk: jordskorpen kontinenterne plader magma vulkaner jord fastlandene havbunden overfladen stenmaterialerne bunden af verdenshavene (er i) bevægelse bevæger (sig) sammenstødet smelter presses op opstår den øverste del af ganske langsomt i forhold til hinanden får til at derved og der opstår levende rødglødende flydende

Noras drøm Fagord Før-faglige ord og udtryk tekst digt uddrag roman miljø tid sted beskriver barsk Ahmed har problemer med: raset hen over som brummende stadigvæk stak bjælkerne blodappelsin stråler fine kærtegnede ellers (var der stille)

Fandango Dansk i 4. klasse

Andetsprogsudviklingen er en livslang proces og hver gang tosprogede børn eller voksne møder nye emner eller situationstyper, stilles de over for to udfordringer: en faglig begrebsmæssig og en sproglig, og skolen har et pædagogisk ansvar over for begge. Jørgen Gimbel

Den samlede sproglige kompetence Sprogets synlige træk Faglig udvikling forudsætter Sproglig udvikling Fælles fundament for sproglig udvikling Består af: kundskaber, erfaringer, følelser og oplevelser knyttet til mennesker, objekter, handlinger og hændelser og til meninger, ideer og/eller sammenhænge mellem dem Sproglig udvikling forudsætter Faglig udvikling begreberne! Kamil Øzerk

Jasmin, 8. klasse Kom til Danmark som 3-årig ældst af 4. Modersmål: Somalisk (taler, læser, skriver) Dansk: Kommunikerer flydende og ubesværet Skolestart i modtageklasse (0. kl.) Flittig, ambitiøs DSA-støtte / lektiecafé Lærernes vurderinger i overbygningen: Ingen læsevanskeligheder men Faglige problemer (matematik, fysik mv.) mangler almenviden Motivation? Lektier??? Begavelse??

Semiotiske praksisformer Fagligt register Ordforråd Helle Pia Laursen, 2007

De cirklende strømninger kaldes konvektion. Jordens magnetfelt Jordens kerne består mest af flydende nikkel og jern. Det flydende metal er magnetisk, og det virker, som er der en kæmpemagnet i Jordens indre. De magnetiske poler afviger lidt i forhold til de geografiske poler. Transform forkastning. Når pladerne glider forbi hinanden, sker det ofte, at de sidder fast mod hinanden. Når en plade så pludselig river sig løs, opstår der kraftige jordskælv. Brudlinjen, hvor pladerne bevæger sig på denne måde, kaldes en forkastning. Et eksempel er San Andreas forkastningen i Californien.

Byernes vokseværk hænger sammen med de store omlægninger af landbruget Flytningen fra land til by skete i faser. I en periode har der altså været stor tilflytning til byen. Opførelsen af parcelhuse eksploderede. I takt med at folk flyttede fra land til by, skete der store ændringer i befolkningens erhvervsfordeling. Alle lande gennemgår en tilsvarende erhvervsudvikling samtidig med urbaniseringen. Geotoper s. 20 21

Sprogligt kontinuum Hverdagssprog Fagsprog

Hvad er forskellen på hverdagssprog og fagsprog? Eksperter regner ikke med, vi bliver ved med at blive flere mennesker på jorden Folk får flere penge Klodens befolkningstilvækst forventes at ophøre Der ses en stigning i velstanden Inden cellerne deler sig Fra starten blev huset bygget med bindingsværk. Men det er bygget om mange gange. Så nu kan man ikke se bindingsværket mere. Jeg hører en konstant summen Forud for celledelingen Forskellige moderniseringer har usynliggjort det oprindelige bindingværk Summen er konstant

Hvad kendetegner fagsprog? Fagterminologi + førfaglige ord og udtryk Hverdagsord får særlig betydning Abstrakt sprog nominaliseringer Megen information i en sætning nominalgrupper Definitioner og begrebshierarkier Mangel på et jeg Passiv udtryksmåde

sprogbrugssituationer

Hverdagssprog fagsprog 1. Den her nej, det dur ikke.. Den bevæger sig ikke prøv at ja, den gør.. lidt, det vil ikke.. det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste nu går det stærkt 2. Vi prøvede en pind en blyantspidser nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne den tiltrak ikke plastikken. 3. I vores eksperiment skulle vi finde ud af, hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af, at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden, Den tiltrak heller ikke andre ting, som ikke var af metal. 4. En magnet er et stykke metal, som er omgivet af et usynligt kraftfelt, som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. sprogbrugssituation sprog som ledsagelse til handling Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion, Sprog som konstruktion, fagtekst

Hvad kendetegner fagsprog? Fagterminologi + førfaglige ord og udtryk Hverdagsord får særlig betydning Abstrakt sprog nominaliseringer Megen information i en sætning nominalgrupper Definitioner og begrebshierarkier Mangel på et jeg Passiv udtryksmåde

Forskellige fag har forskellige faglige registre Opgave: Snak sammen 2 og 2: Drøft og skriv i kasserne: hvilket fag mon det er fra? hvorfor/hvordan kan vi se det?

Vandreklitter Andre steder er landskabet præget af mange klitter. En klit er en bakke af sand dannet af vindens bevægelser. Indlandsklitter består af sandkorn fra udvaskede istidsaflejringer. Når sandflugt fører sandet op langs klitten og ned på den anden side vandrer klitten langsomt fra vest mod øst. Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile, er et eksempel herpå.

Udretningen af de slyngede vandløb sammen med den tiltagende blæst i denne periode forstærkede klitternes fremmarch. Sandflugten ødelagde landbrugsjord, tilsandede veje og drev folk fra deres hjem, hvilket forårsagede vandringerne mod syd. En kilde beretter om. Senere vandrede de tæt omslyngede ud over klitterne bag huset. Blæsten var taget til i dagens løb og fik hendes mørke krøller til at kilde ham på kinden, og sandkornene piskede ivrigt af sted under deres bare fødder. Jeg har tænkt på den lille slyngel konstant lige siden, sagde han og vendte ansigtet bort. Han havde bestemt ikke lyst til at vise sin bevægelse.

Her ser vi, hvor langt Råbjerg Mile har bevæget sig i hvert af de seneste 20 år. Herudfra kan vi bestemme den gennemsnitlige hastighed for klittens vandring. Forudsat denne er konstant, hvornår vil klitten nå Jensens hus, når der er 4,7 km. tilbage? Vis hvordan

Si halvdelen af den slyngede klit i blandingen. Tilsæt dernæst langsomt vandet, mens der piskes på højeste hastighed.

Til ethvert fag knytter sig bestemte måder at bruge sproget på eller bestemte sproglige registre. Et register er en slags sprogligt mønster Halliday: En klynge af forbundne træk, der har en mere-end-tilfældig tendens til at optræde sammen.

Sprogligt kontinuum Hverdagssprog Fagsprog

En sprogbaseret tilgang Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræves i undervisningen? Hvilket sprog har eleverne brug for at udvikle? Faglige mål + sproglige mål Faglig progression + sproglig progression

Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk

Eleverne arbejder aktivt med sprog og fag et eksempel fra biologi

Bjerge Mål: Opdage strategier til at gå i dialog med teksten inden den egentlige tekstlæsning. Stilladsering: Stærk styring af de informationer eleverne får at arbejde med Føraktivitet med tydelig rammesætning: Grupper forklar gruppen, hvad du ved om overskriften. Når der ikke er flere spørgsmål til forklaringen skrives 1 3 stikord under overskriften. Diskuter uens forklaringer. Diskuter overskrifter I er usikre på. Forberedelse til hjemmearbejde. Interaktion: Deler viden, sprog og strategier Mulighed for hypotesedannelse og hypoteseafprøvning

Fokus på udvalgte sproglige træk et eksempel fra samfundsfag Den klassiske demokratiopfattelse belyst ud fra diskussion om aktiv dødshjælp

Sproglige mål at kende forskel på og anvende ægte og uægte argumenter at genkende og vurdere hensigt med brug af de sproglige kneb : mængdeargument ekspertargument idolargument holdningsmarkører at kunne opbygge argumenter på forskellige måder: konklusion begrundelse/begrundelser påstand påstand begrundelse/begrundelser - konklusion at kunne anvende ord og vendinger, der binder et argument sammen

Opbygge fælles forståelse af feltet/emnet: 1. progressiv brainstorm 2. hvad er aktiv dødshjælp (film) 3. hvad siger loven om aktiv dødshjælp i Danmark, Holland og Schweiz (tekst ca. ½ side) 4. loven om Det Etiske Råd (tekst ca. ½ side)

En etisk case om aktiv dødshjælp Inden læsning: Samtale på klassen om centrale ord og præcisering af: organisering: grupper læseformål: find Eriks/mandens, børnenes, Lises/ konens og lægernes synspunkter hvordan skal der arbejdes: En læser højt, de fire andre holder øje med synspunkter fra hver sin person/ personer. Stop efter hvert afsnit, formuler med egne ord din persons synspunkt for gruppen, streg synspunkter under så hver person har egen farve. Læser bytter opgave med naboen til højre. Efter læsning: Opsamling på klassen (hvem mener hvad)

Ægte og uægte argument Påstand/jeg mener: Motorveje er gode Begrundelse/fordi: Man kan komme hurtigt fra et sted til et andet Lastbiler skal hurtigt frem med varer, så de vælger motorvejen, og så er der ikke så mange lastbiler i byer og på de små veje Konklusion/derfor: Lav flere motorveje

Gruppeopgave: Brug jeres understregninger til at lave et ægte og et uægte argument til hver af personerne Erik, Lise og børnene. Skriv i skemaet. Påstand Begrundelse Begrundelse Begrundelse Konklusion

Sproglige kneb Mængdeargument Ekspertargument Idolargument Alle de andre. Læger mener. Messi anser Hovedparten af Videnskaben siger.. Niarn udtrykker.. Flertallet af Kendere anser.. Holdningsmarkør Det er jo Naturligvis Selvfølgelig

Gruppeopgave: Læs en af teksterne og find eksempler på, hvordan afsenderen binder argumenternes dele sammen. Noter jeres fund. Påstand Begrundelse Begrundelse Begrundelse Konklusion Fordi, da, jeg har oplevet Derfor mener jeg, altså bør vi, en naturlig følge er derfor Desuden, også fordi, på grund af, endnu en grund, jeg kan også nævne, for det første, for det andet

Efteraktivitet: Paneldiskussion Fælles udgangspunkt: Aktiv dødshjælp er en alt for farlig vej Organisering: to hold, der repræsenterer hver sit synspunkt i debatten. Regler: Man taler kun, når man har fået ordet Der må kun anvendes ægte argumenter Sproglige kneb er tilladte Når der er 15 min tilbage, giver ordstyreren (læreren) tegn til, at man må give udtryk for egen mening, men reglerne gælder stadig

Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk Udnytte lærer-elev-samtalen

Klassesamtale, 8.klasse tekstarbejde Lærer: Vi har arbejdet med de to overordnede hovedgenrer fiktion og nonfiktion fiktion er opdigtet, mens non-fiktion er virkelighed, noget der er sket i virkeligheden. Er jeres tekst fiktion eller non-fiktion? I Hassan: Fiktion. R Lærer: Godt, det er korrekt, Hassan. F Lad os nu finde ud af, om det er en roman, som er kendetegnet ved at strække sig over lang tid, have et stort persongalleri og flere handlinger eller det er en novelle der spænder over kort tid, er enstrenget kun har en handling og få personer. Hvad tror I? I Lise: En novelle. R

Samme situation og dog.. Lærer: I skulle prøve at finde ud af, om denne tekst er fiktion eller non-fiktion. Hvad fandt I frem til?.. Ja Faisa.. Faisa: Det er fiktion. Lærer: Det har du ret i, men hvordan fandt du ud af det? Faisa: Jamen, det ved jeg da bare når det er sådan en, en (5 sekunders pause) sådan en kort tekst, ik? Lærer: Ja, en kort tekst.. Faisa: Ja, for der er jo også de der romaner, de lange, sådan hele bøger, og så er der de korte på kun nogle sider måske 10 eller 20. Lærer: Flot Faisa, der er de lange romaner og de korte.. Faisa: Nej, jeg kan altså ikke huske det. Lærer: Er der nogen, der husker det? Gentager Undlader at tage over Stiller åbne spørgsmål, og positionerer eleven som en der ved noget Sænker tempoet Udnytter det tredje samtaletræk

Hvordan kan lærer-elev-samtalen støtte udviklingen af fagsproget? Stil åbne spørgsmål Lyt til elevernes svar til både indhold og sprog Positionér eleven som én, der ved noget Sæt farten på samtalen ned Øg ventetiden Stræk samtalen over flere ytringer Udnyt det tredje samtaletræk Opfordre eleven til at eksplicitere tankegangen Gentage, opmuntre, forstærke Træk linjer op men undlad at tage over Udnyt kontinuet mellem hverdagssprog og fagsprog (indfør nyt fagsprog) Ekspliciter fagsproget (metasnak om sproget)

Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk Udnytte lærer-elev-samtalen Planlægge undervisningen som en kæde af sprogbrugssituationer

Hverdagssprog fagsprog 1. Den her nej, det dur ikke.. Den bevæger sig ikke prøv at ja, den gør.. lidt, det vil ikke.. det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste nu går det stærkt 2. Vi prøvede en pind en blyantspidser nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne den tiltrak ikke plastikken. 3. I vores eksperiment skulle vi finde ud af, hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af, at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden, Den tiltrak heller ikke andre ting, som ikke var af metal. 4. En magnet er et stykke metal, som er omgivet af et usynligt kraftfelt, som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. sprogbrugssituation sprog som ledsagelse til handling Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion, Sprog som konstruktion, fagtekst

hverdagssprog fagsprog sprogbrugssituationer

At planlægge undervisningen som en kæde af sprogbrugssituationer Hverdagssprog Fagsprog

Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk Udnytte lærer-elev-samtalen Planlægge undervisningen som en kæde af sprogbrugssituationer