Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Relaterede dokumenter
Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s nøgletal for uddannelseskvalitet på heltidsuddannelser

Ledelsessekretariatet Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om SDU s indikatorer for uddannelseskvalitet på deltidsuddannelser

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2018

Studienævn: Musik Opdateret: :35:28

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :57:32

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :35:28

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2019

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :57:32

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt

Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2016

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

Uddannelsesredegørelser for [institut]

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

Statistikberedskab Begrebet tilstande

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

AU Uddannelse. Ledelsesinformation

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

STRATEGISKE UDDANNELSESDATA

Årshjul for studieadministrationen og studienævnets arbejde med kvalitetspolitikken

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser.

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2016

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :35:28

Bestyrelsesmøde nr. 94, d. 4. april 2018 Pkt.3b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Fakultetets målbare standarder. ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år.

VEJLEDNING TIL INDBERETING AF UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER MV. Hvem skal indberette?

Uddannelse I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12%

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2015

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Universiteternes statistiske beredskab 2010

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

Figur 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, gennemsnitlig ledighed, kvartal, kandidatuddannelser 2013/ /15.

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Definitioner og begreber i Whitebook

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :52:47

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Universiteternes Statistiske Beredskab 2017

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET. Statistikberedskab

Definitioner og begreber i WhiteBook

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017

Principper for studiestarten

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab Indledende bemærkninger til beredskabet

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Vejledning til uddannelsesakkreditering. Eksisterende uddannelser og udbud

Årshjul for Studienævn for International Virksomhedskommunikation

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

SELVEVALUERING AF BSC I IT, KOMMUNIKATIONS- OG MEDIETEKNOLOGI

Selvevalueringsrapport for:

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Moderne Indien og Sydasienstudier Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

STRATEGISKE UDDANNELSESDATA

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab Indledende bemærkninger til beredskabet

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

SUNDs standarder for uddannelseskvalitet 2017

Pkt. 8 vedr. Spørgsmål til evaluering af undervisning udskydes til næste møde.

Uddannelse: Musik Opdateret :03:51

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.

E F T E R U D D A N N E L S E

Kvalitetssikringssystem og -organisering Designskolen Kolding. Kvalitetssikringssystem og -organisering

INSTITUTIONSAKKREDITERING

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Udformning af studietidsmodellen

Transkript:

Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er det defineret, hvornår universitetet anser et nøgletal for at være utilfredsstillende. En række indikatorer i kvalitetspolitikken angiver, hvilke handlinger den ansvarlige skal udføre, såfremt der foreligger utilfredsstillende nøgletal. Som udgangspunkt skal utilfredsstillende nøgletal analyseres og forklares, og der skal træffes beslutning om eventuel iværksættelse af tiltag for at rette op på forholdene. Ud over nøgletallene vil yderligere statisk materiale systematisk blive udarbejdet og indgå i kvalitetsarbejdet. De seks nøgletal i SDU s nye kvalitetspolitik er: Frafald (BA/KU) Studieprogression (BA/KU) Undervisningsaktivitet (BA/KU) Beskæftigelse (BA/KU) Internationalisering (indgående/udgående) Forskningsdækning (BA/KU) Nøgletal vil (hvor det er muligt) være tilgængelige i Whitebook for mindst de seneste tre år. Vurderingen af, om der foreligger utilfredsstillende nøgletal baseres alene på niveauet for nøgletallet for det senest opgjorte år. Definitioner af de seks nøgletal, samt grænseværdier for tilfredsstillende nøgletal, er udarbejdet ud fra følgende overordnede overvejelser: Definitioner og grænseværdier skal i størst muligt grad være reelle indikatorer på uddannelsernes kvalitet. Definitionerne skal så vidt muligt lægge sig op ad definitioner i sektoren, herunder centralt de nye akkrediteringsvejledninger. Dermed sikres: o minimalt ressourceforbrug i forbindelse med fremskaffelse af data o legitimitet og sammenlignelighed udadtil o kontinuitet i forhold til tidligere kvalitetsarbejde Grænseværdierne skal være ambitiøse og så vidt muligt: o udfordre uddannelserne på alle fakulteter til refleksion over kvalitet og muligheder for forbedringer 1 1 Uddannelserne skal fx ikke undlade at reflektere over problematiske tal, blot fordi hovedområdet som helhed har problematiske tal. Men en uddannelse skal heller ikke undlade at reflektere over tal, der trods et absolut set uproblematisk niveau alligevel skiller sig markant negativt ud i sammenligning med hovedområdet. 1

o være med til at trække universitetet i retning af at opfylde målsætningerne i det kommende strategi- og ledelsesgrundlag, udviklingskontrakten, samt de politiske krav om øget internationalisering og bedre studiefremdrift Notatet indeholder ikke forslag til grænser for tilfredsstillende nøgletal for deltidsuddannelser (diplom og masteruddannelser). Der opgøres dog tre nøgletal for disse uddannelser uden grænseværdier for tilfredsstillende nøgletal (beskrevet sidst i dette dokument). Publicering og dokumentation: Nøgletallene bruges flere steder i universitetets kvalitets- og dokumentationssystem. De figurerer centralt på uddannelsernes Whitebook sider, nemlig det kommende Dashboard med grafisk angivelse af tilfredsstillelsesgrad ( trafiklys ). De optræder tillige i uddannelsesberetningens sidste del (handlingsplanen) og i bilaget til fakulteternes uddannelsesberetning, der er en oversigt over alle fakulteternes performance ift. nøgletal. 2

1. Frafald Bachelor Antal optagede studerende på Syddansk Universitet via KOT et givent år, som ikke er studieaktive på det samme hovedområde på Syddansk Universitet pr. 1.10. året efter. Antallet angives som en procentandel (antal afbrudte ud af alle optagne studerende). Følger evt. sektordefinition: Ja Danske Universiteters nøgletal F.3.1. Utilfredsstillende tal foreligger hvis det enten er over hovedområdet (landsplan) + 33% eller over 20% for det senest opgjorte år Kandidat Antal studerende optaget på en kandidatuddannelse i et givent år (i perioden 1.10 året før til 30.9 indeværende år) og som 3 år efter optagelse ikke er enten studieaktive eller dimitteret på hovedområdet. Antal angives som en procentandel (antal afbrudte ud af alle optagne studerende). Følger evt. sektordefinition: Ja Danske Universiteters nøgletal G for kandidater Absolut tal på tværs af fakulteter max. 12% 2. Studietid Bachelor Bachelordimittenders gennemsnitlige forsinkelse i måneder ift. normeret studietid. Studietid er målt i år og beregnet fra den dato de første gang er indskrevet på en bacheloruddannelse på fakultetet til den dato, de dimitterer. Følger evt. sektordefinition: Ja Følger ministeriets myndighedskrav for beregning af dimittenders gennemførselstid (dog med en 6 mdrs. grænse i stedet for 1 år). Gmns. forsinkelse i studietid for dimittender må max. være 6 måneder over uddannelsens normerede tid. 3

Kandidat Kandidat dimittenders gennemsnitlige forsinkelse i måneder ift. normeret studietid. Studietid er målt i år og beregnet fra den dato de første gang er indskrevet på en kandidatuddannelse på fakultetet til den dato, de dimitterer. Følger evt. sektordefinition: Ja Følger ministeriets myndighedskrav for beregning af dimittenders gennemførselstid Gmns. forsinkelse i studietid for dimittender må max. være 3 måneder over uddannelsens normerede tid. 3. Undervisningsaktivitet Uddannelsesrådet har i forbindelse med udmøntningen af 12-timers garantien for bacheloruddannelserne vedtaget følgende definition af en undervisningstime (jf. referat af uddannelsesrådsmødet 4. september 2013): Ved undervisningstime forstås først og fremmest skemalagte forelæsnings- og øvelsestimer. Andre studieunderstøttende timer kan dog også indregnes, såfremt timerne er skemalagte og skrevet ind i studieordning/fagbeskrivelse, f.eks. skemalagt vejledning, feedback, introduktionsforløb, kurser om opgaveskrivning, men kun hvis der fysisk eller virtuelt har været en underviser til stede. Det blev ligeledes besluttet, 1) at valgfag i forbindelse med opgørelser over samlede timetal som hovedregel indregnes ud fra følgende minimumskrav: 5 ECTS udbydes med mindst 2 timer pr. uge, 10 ECTS med mindst 3 timer pr. uge, samt 2) at der ikke laves undervisningstimetalsopgørelser for semestre, hvor der er indlagt praktik, udlandsophold eller projektarbejde, herunder afsluttende projekt. Bachelor Antal undervisningstimer hvert semester på den studerendes skema ud fra den ovenstående definition af en undervisningstime. (På sigt en definition taget fra den nationale opgørelse over undervisningsaktivitet). Grænseværdi for tilfredsstillende undervisningsaktivitet: Mindst 156 timer fordelt jævnt over semesteret i hvert semester. 2 Kandidat 2 Svarende til den eksisterende 12-timers garanti 4

Antal undervisningstimer hvert semester på den studerendes skema ud fra den ovenstående definition af undervisningstime. (På sigt en definition taget fra den nationale opgørelse over undervisningsaktivitet). LGB/BMG Grænseværdi for tilfredsstillende undervisningsaktivitet: Mindst 104 timer fordelt jævnt over semesteret i hvert semester. 4. Beskæftigelse Bachelor Antal færdige bachelordimittender et givent år (i perioden 1.10 året før til 30.9 indeværende år) med information om andel af samme, der er optaget på en kandidatuddannelse på Syddansk Universitet samme år. Uddannelsen skal redegøre for beskæftigelsessituationen for bachelor-dimittender, såfremt færre end 75% af dimittenderne fortsætter på en kandidatuddannelse på SDU samme år, som de er dimitteret. Kandidat, diplomingeniør, samt professionsbachelor Ledighedsprocenten for nyuddannede 4-19 måneder efter fuldførelse i pct. af fuldførte i et givent år, som den fremgår af FIVU s tal. Utilfredsstillende nøgletal foreligger, hvis enten ledighedsprocenten er over det dobbelte af hovedområdets ledighedsprocent (landsplan), eller hvis ledighedsprocenten er høj. Absolut procenttal som definition af høj fastsættes af SDU s Uddannelsesråd før hver uddannelsesberetningsrunde. Høj ledighed defineres for året 2014 til at være en ledighedsprocent på over 12%. 5. Internationalisering Udenlandske studerende på hele uddannelser Antal indskrevne studerende på hele uddannelser på Syddansk Universitets bachelor- og kandidatuddannelser med udenlandsk statsborgerskab opgjort på hovedområdeniveau pr. år. (Følger definition af Danske Universiteters nøgletal H.3.1.) Der foreligger et utilfredsstillende nøgletal, såfremt stigningen i antal indskrevne studerende på hele uddannelser med udenlandsk statsborgerskab ikke lever op til målsætningen i universitetets udviklingskontrakt. 5

Udgående studerende Antal studerende på Syddansk Universitets bachelor- og kandidatuddannelser, der tager et længerevarende ophold på et udenlandsk universitet. (Følger Danske Universiteters nøgletal H.1.1. Definition af længerevarende ophold følger Danske Universiteter, nøgletal H) Der foreligger et utilfredsstillende nøgletal, såfremt stigningen i udgående studerende ikke lever op til målsætningen i universitetets udviklingskontrakt. Der foreligger samlet set et utilfredsstillende nøgle for internationalisering såfremt et af de to ovenstående nøgletal er utilfredsstillende. Det er fakultetsledelsen, der skal forholde sig til nøgletal for internationalisering, og de indgår derfor ikke som nøgletal i den digitale uddannelsesberetning for den enkelte uddannelse. 6. Forskningsdækning Der opereres i den nye kvalitetspolitik med to nøgletal for forskningsdækning: a) VIP-DVIP ratio b) Stud/VIP ratio VIP-DVIP ratio: VIP-årsværk brugt på uddannelsen divideret med D-VIP årsværk. Følger evt. sektordefinition: Følger akkrediteringsvejledningen for eksisterende uddannelser. På sigt efter iværksættelse af den nationale opgørelse over undervisningsaktivitet vil tallene kunne tages direkte fra indberetningsmaterialet. Indtil da opgøres tallene på fakulteterne efter lokale opgørelsesmetoder. Grænse for tilfredsstillende nøgletal: Den enkelte uddannelse skal forholde sig til, om ratioen er tilfredsstillende i seneste opgørelsesår. Uddannelsen skal herunder forholde sig til sammenligningstal for hovedområdet ud fra Danmarks Akkrediteringsinstitutions Notat om sammenligningsgrundlag (eksempel: http://akkr.dk/wpcontent/uploads/akkr/notat-om-sammenligningsgrundlag-april-2013.pdf) og skal redegøre for forskningsdækningen, hvis ratioen ligger 25% under hovedområdets. Stud/VIP ratio: Antal studerende i forhold til antal VIP på uddannelsen opgøres som antal ressourceudløsende studerende på uddannelsen i det pågældende år i forhold til antal VIP, der underviser på uddannelsen i det pågældende år. Grænse for tilfredsstillende nøgletal: 6

Der findes ikke relevante og sammenligningstal for hovedområdet på nuværende tidspunkt. Indtil sådanne foreligger, skal den enkelte uddannelse vurdere, om ratioen er tilfredsstillende i seneste opgørelsesår, og redegøre for forskningsdækningen, hvis den ikke er tilfredsstillende. Ved indberetning i den digitale platform for uddannelsesberetningen angives nøgletallet for forskningsdækning samlet set som utilfredsstillende såfremt enten nøgletallet for VIP-DVIP ratio eller for STUD/VIP ratio er utilfredsstillende. Nøgletal for deltidsuddannelser Deltidsuddannelserne (herunder diplom- og masteruddannelserne og Jura på deltid) er ikke omfattet af SDU s systematiske arbejde med nøgletal og grænser for tilfredsstillende nøgletal beskrevet ovenfor 3, ligesom der ikke skal indsendes nøgletalsdata for disse uddannelser til Danmarks Akkrediteringsinstitution i forbindelse med selvevalueringsrapporten. Der vil dog foreligge tre sekundære nøgletal for alle deltidsuddannelser i Whitebook uden definerede grænseværdier for tilfredsstillende nøgletal: Optag Optag af nye studerende på master- og diplomuddannelser samt andre deltidsuddannelser. En studerende tæller først som optag i den periode de indskrives på en hel uddannelse. Dvs. tager de nogle moduler først under f.eks. tompladsordning tæller de ikke som optag. Først når de indskrives på en studieordning. Et optag på en årgang dækker over alle de studerende der er startet på en hel uddannelse fra 1.10 året før til 30.9 indeværende år. Der tages ikke hensyn til om den studerende har betalt for uddannelsen i opgørelsen. Studenterbestand Antal indskrevne studerende på hele master- og diplomuddannelser samt andre deltidsuddannelser pr. 1.10 det pågældende år. Der tages ikke hensyn til studieinaktivitet - alle der står uden en slutdato på uddannelsen inden 1.10 tælles som bestand. Der opereres med to typer bestand: bestand i hoveder (hvor en studerende tæller én gang uanset hvor mange uddannelser vedkommende er aktiv på pr. 1.10) samt bestand i enheder (hvor en studerende tæller som bestand på alle de uddannelser og uddannelsesdele vedkommende er aktiv på pr. 1.10). Der tages ikke hensyn til om den studerende har betalt for uddannelsen i opgørelsen. Dimittender Antal færdige master-, diplom- og deltidsbachelor dimittender et givent år (i perioden 1.10 året før til 30.9 indeværende år). Slutdatoen på uddannelsen er den dag, den sidste eksamen er taget. Enkelte studerende, der dimitterer sent i et opgørelsesår, når ikke at blive opgjort samme år. 3 Dog arbejdes der med et nøgletal for beskæftigelse (hvor muligt) for diplomingeniører. 7

Studerende dimitteret på enkelte moduler tælles ikke med. Der tages ikke hensyn til om den studerende har betalt for uddannelsen i opgørelsen. LGB/BMG Det overvejes på sigt at arbejde med et nøgletal (med tilhørende grænseværdi) for studentertilfredsstillelse på deltidsområdet. --------------------------------- Bruno Mølgaard Geertsen Lars Grassme Binderup 8