FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

Relaterede dokumenter
NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

Uheld. Uheldsanalyse

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan 2011

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

NVF-seminar Færøerne maj 2009

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

Trafiksikkerhedsudvalget

Uheld. Uheldsanalyse

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

Trafikpolitiske målsætninger

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE

Trafiksikkerhedsplan for København

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Trafi ksikkerhed 2009

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Trafi ksikkerhedsplan 2009

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat.

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Trafiksikkerhedsplan

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan

HANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Trafiksikkerhedsplan Vesthimmerlands Kommune

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

1 Uheldsgrundlag Sammenligning med andre kommuner Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Uheldsudvikling...

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune side 1

Trafiksikkerhedsplan

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Uheldsrapport

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Trafiksikkerhed / Handlingsplan For Lolland Kommune

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Indledning 3. Kortlægning og baggrundsmateriale 4. Målsætning og vision 5. Temaer og indsatsområder 6

TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

Norddjurs Kommune. Trafiksikkerhedsplan. Udkast. December 2009

Uheldsrapport Rebild Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2010

Glostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Uheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Trafiksikkerhedsplan

4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed Personskader...8

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Hastighedsindsats i politiet

TRAFIKHANDLINGSPLAN 2019

Strategi for trafiksikkerhed

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Sønder Omme. Filskov. Grindsted. Billund. Stenderup / Krogager. Hejnsvig. Trafiksikkerhedsplan. Vorbasse

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

National Strategisk Analyse i politiet

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning Hastighed og ulykkesrisiko Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning

Indholdsfortegnelse. 1. Forord Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Transkript:

Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER FOR TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET Revision 1 Dato 2012-02-28 Udarbejdet af CM, JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsnotat Ref. 11651277 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER FOR TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET INDHOLD 1. Indledning 1 2. Vision 1 3. Indsatsområder 2 4. Målsætninger for trafiksikkerhed 4 5. Strategier 7 6. 8

SIDE 1 1. INDLEDNING Dette notat indeholder forslag til indsatsområder, mål, strategier og virkemidler i forbindelse med trafikplanen for Faxe Kommune. I notatet tages udgangspunkt i følgende definitioner af de centrale begreber: Vision for trafikplanarbejdet En vision defineres som en slags ledestjerne for f.eks. trafiksikkerhedsarbejdet. Den er svær at opnå men indikere i hvilken retning arbejdet med trafiksikkerhed skal tage. Mål for trafikplanarbejdet Et mål defineres som et konkret tal for hvad man vil opnå med f.eks. trafiksikkerhedsarbejdet. Målet skal helst være målbart indenfor en konkret tidshorisont. Indsatsområder i trafikplanarbejdet Indsatsområder defineres som de konkrete områder, hvor kommunen vil fokusere sin indsats i trafiksikkerhedsarbejdet. Det kan f.eks. være en konkret trafikantgruppe eller en bestemt vejudformning. Strategier i trafikplanarbejdet En strategi defineres som den taktik/fremgangsmåde, der tages i brug for at nå et bestemt mål f.eks. omkring trafiksikkerhed. En strategi kan f.eks. være trafiksikker udformning af vej- og stinettet. i trafikplanarbejdet defineres som konkrete foranstaltninger, som skal gennemføres for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden indenfor et bestemt indsatsområde. Det kan være f.eks. være tilbagetrækning af stopstreger i signalregulerede kryds for at forbedre trafiksikkerheden for cyklister. 2. VISION National vision På nationalt plan arbejdes med følgende vision for trafiksikkerhedsarbejdet, formuleret af færdselssikkerhedskommissionen: Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig men opgaven skal løses i fællesskab. Eksisterende vision for Faxe Kommune Faxe Kommune har i Planstrategien bl.a. formuleret følgende vision: Vi har en forpligtigelse til at gøre vores vejnet trygt at færdes på, særligt i de områder hvor vi ved, at børn og andre bløde trafikanter færdes.

SIDE 2 3. INDSATSOMRÅDER Nationale indsatsområder Færdselssikkerhedskommissionen har i deres revision af handlingsplanen fra maj 2007 udpeget 5 indsatsområder, som tilsammen tegner sig for mere end 80 % af alle alvorlige trafikulykker. De fem indsatsområder er: for høj fart spritkørsel manglende selebrug ulykker med cyklister ulykker med unge trafikanter Forslag til indsatsområder for Faxe Kommune På baggrund af uheldsanalysen for Faxe Kommunen som er baseret på uheldsdata fra perioden 2006-2010 foreslås følgende indsatsområder. Hastighed Unge bilister 18-24 år Sprit Selebrug Cyklister Knallertuheld Udbedring af sorte pletter Overgangszoner fra land til by (byporte) Skoleveje Hastighed Uheldsanalysen viser, at der i Faxe Kommune er registreret 51 uheld, hvor en af parterne har haft for høj fart i forhold til den skiltede hastighed, hvilket svarer til 10 % af alle uheld. Det vurderes at der grundet manglende registreringer af skønnet hastigheder i mange uheld reelt er flere uheld med for høj fart end de 51. Fartuheld sker både i by og land. Hastighedsmålinger på flere vejstrækninger i kommunen viser desuden, at en meget stor del af trafikken kører for stærkt i kommunen, særligt på landevejene. Da der mange steder køres for stærkt i Faxe Kommune og flere af uheldene angiveligt skyldes for høj fart vil Faxe Kommune følge færdselssikkerhedskommissionens indsatsområde om at øge fokus på hastighedsrelaterede uheld. Dette kan ske både via kommunale og nationale kampagner samt indsatser på udvalgte lokaliteter, hvor der køres for stærkt. Unge bilister I Faxe Kommune er der sket 58 personskader i uheld, hvor en af førerne har været ung mellem 18-24 år, hvilket svarer til 32 % af alle personskader i trafikken, hvilket er meget. Personskaderne fordeler sig mellem føreren selv, medpassagerer samt øvrige trafikanter. Unge mellem 18-24 år har ca. tre gange så stor risiko for at pådrage sig personskade i trafikken som en gennemsnitlig person. Der er altså en særlig uheldsrisiko forbundet med unge trafikanter, og det er i særdeleshed i biluheld, hvor unge kommer til skade, idet 82 % af de implicerede trafikanter i denne aldersgruppe er bilister. Da unge trafikanter og særligt unge bilister er et stort problem i Faxe Kommune vil Faxe kommune følge færdselssikkerhedskommissionens indsatsområde om at øge fokus på unge bilister via kampagner rettet mod de unge. Sprit I 93 uheld er der registreret for høj promille hos en af parterne svarende til 19 % af alle uheld, hvilket er meget. Antallet af sprituheld og personskader er dog faldende, men alligevel vil Faxe Kommune følge færdselssikkerhedskommissionens indsatsområde om at øge fokus på spritkørsel via kampagner mod spritkørsel. Selebrug

SIDE 3 I Faxe Kommune er der sket 33 personskader på trafikanter, der ikke har anvendt sele og hyppigheden er ikke faldende. Personskadede trafikanter uden sele fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem bilførere og medpassagerer. Da manglende selebrug er et relativt stort problem vil Faxe Kommune følge færdselssikkerhedskommissionens indsatsområde om at øge fokus på selebrug, hvilket gælder både førere samt medpassagerer, via kampagner. Cyklister Cyklistuheld, som er et af færdselssikkerhedskommissionens indsatsområder er ikke et markant problem i Faxe kommune, og der ses en faldende tendens i uheldsforekomsten. Det ses derfor ikke som en nødvendighed at gøre en generel indsats mod cyklistuheld, men der bør snarere gennemføres tiltag lokalt, hvor der sker cyklistuheld og hvor der er utrygt at færdes som cyklist. I henhold til Faxe Kommunes vision om at forbedre forholdene for de bløde trafikanter vil Faxe Kommunes derfor gøre en indsats for cyklisterne, så det bliver mere trygt at færdes som cyklist i kommunen. Knallerter Hele 56 uheld, 11 %, har involveret knallerter, hvilket er meget. I alt er 16 % af personskaderne i kommunen været knallertførere. Særligt er knallertførere mellem 16-17 år særligt udsatte, idet 67 % af alle uheldsimplicerede trafikanter i denne aldersgruppe har været knallertførere. Forekomsten af knallertførere i uheld er også høj i aldersgrupperne 18-54 år. Da knallerter forekommer hyppigt i uheld vil Faxe Kommune øge indsatsen mod knallertuheld med særlig fokus på de 16-17 årige. Udbedring af sorte pletter I analysen af uheldsbelastede lokaliteter er der udpeget en række lokaliteter, som har høj uheldskoncentration i Faxe Kommune. De foreslåede udbedringsforslag bør gennemføres for at reducere risikoen for uheld på lokaliteterne. Overgangszoner fra land til by (byporte) Overskridelse af fartgrænserne i landsbyerne er et problem i Faxe Kommune. Uheldsanalysen peger ikke direkte på, at der sker mange fartuheld i landsbyerne, men borgerhenvendelser og hastighedsmålinger indikerer, at der køres for stærkt i landsbyerne, hvor hastighedsgrænsen er lavere end på de omkringliggende landeveje. Faxe Kommune vil gennemføre massetiltag i landsbyerne ved at indføre byporte ved overgangen fra landzone til byzone, hvilket skal være med til at understøtte den lokale nedskiltning af hastigheden i landsbyerne og forhåbentligt reducere antallet af fartoverskridelser. Skoleveje Utryghed for bløde trafikanter omkring skoler er et væsentligt problem i Faxe Kommune, idet der er udpeget flere utrygge skoleveje i kommunen. I henhold til kommunens vision om at forbedre forholdene for de bløde trafikanter vil Faxe Kommune gennemføre tiltag, der skal forbedre forholdene for skolebørnene i nærheden af skolerne.

SIDE 4 4. MÅLSÆTNINGER FOR TRAFIKSIKKERHED National målsætning Færdselssikkerhedskommissionen har i deres revision af handlingsplanen fra år 2007 opstillet følgende målsætning: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % frem til 2012. Udgangspunktet er uheldstallene fra 2005. Den nationale målsætning går frem til 2012, og vi har ikke kendskab til, at der er igangsat et arbejde omkring en opdatering/forlængelse af denne målsætning. Der findes en fælles europæisk målsætning, som går længere frem i tiden. Europa-Kommissionen vedtog i 2010 en ambitiøs plan om at halvere antallet af trafikdræbte på Europas veje inden for de kommende 10 år. Eksisterende kommunal målsætning Faxe Kommune har i den tidligere trafikplan valgt at følge den nationale målsætning om at reducere antallet af personskader i trafikken med 40 % frem mod 2012. Dette betyder, at antal dræbte reduceres til 1,2 årligt, alvorligt tilskadekomne skal reduceres til 10,8 og let tilskadekomne reduceres til 10,8 så der samlet set sker personskader 22,8 årligt. Det aktuelle niveau for 2010 er 24 personskader, hvilket er lidt over målsætningen, så der skal stadig ske en reduktion i antal personskader i Faxe Kommune for at overholde målsætningen. Figur 1 viser udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne i på kommunevejene i Faxe kommune siden 1995 samt den eksisterende målsætning. Det ses, at antallet af tilskadekomne har ligget langt over den eksisterende målsætning indtil 2008, hvorefter det ligger under målsætningen i 2009 og 2010. Foreløbige tal for 2011 viser, at målsætningen ikke overskrides da der i alt er 18 personskader, men der er tale om foreløbige tal, og det endelige tal er sandsynligvis højere end 18, men ligner meget niveauet for 2009-2010. Figur 1 Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og let tilskadekomne på kommunevejene i Faxe Kommune sammenholdt med målet for trafiksikkerheden for 2012 og den nye fremskrevne målsætning til 2015.

SIDE 5 Ny kommunal målsætning Denne gamle målsætning fra 2007 gælder kun frem til 2012, og det er derfor relevant at sætte nye mål for de efterfølgende år. Da der ikke på nationalt plan er en målsætning længere frem i tiden og da EU's målsætning omkring en halvering af antallet af dræbte ikke er så relevant, når man går ned på en konkret vejbestyrelse pga. det lave antal dræbte, foreslås det, at den eksisterende målsætning for kommunen forlænges frem til 2015. Det vælges at fremskrive den eksisterende målsætning til 2015. Målsætningen for Faxe Kommune lyder således, at antallet af personskader i trafikken skal falde med 55 % frem mod 2015 med udgangspunkt i tallet fra 2005. Ifølge målsætningen skal der i 2015 højst være 0,9 dræbt om året 7,7 alvorligt tilskadekomne 7,7 let tilskadekomne Totalt 16,3 personskadede og dræbte om året Det aktuelle niveau samt den eksisterende og den nye målsætninger for henholdsvis 2012 og 2015 er vist i Figur 2. Figur 2 Personskader om året i Faxe Kommune i forhold til målsætningerne. I forhold til den nye målsætning for 2015 skal der ske en større reduktion for alle personskader i forhold til det aktuelle niveau. Hvis der inden 2015 vedtages en ny national målsætning, vil Faxe Kommune overveje om denne målsætning skal indarbejdes i trafiksikkerhedsplanen. Faxe Kommune har valgt at tage udgangspunkt i 2005 ligesom Færdselssikkerhedskommissionen har gjort. Da uheldstallet er meget lille pr. år, når man går ned på en enkelt vejbestyrelse, så kan det godt give en stor følsomhed over for enkelthændelser og tilfældig variation. Det kan gøre

SIDE 6 det lettere eller sværere at nå delmålet. Hvis antallet af alvorligt tilskadekomne har ligget på en tilfældig top i 2005, kan det blive let at realisere denne del mål i kraft af regressionseffekten. Ligger antallet af lette tilskadekomne i en tilfældig dal, kan dette delmål blive tilsvarende sværere at nå. Figur 3 viser variationen over dræbte og tilskadekomne i Faxe Kommune fra 2004 til 2007. Det ses, at antallet af dræbte og tilskadekomne ikke varierer ret meget i årene 2004 til 2006, og det vurderes dermed at niveauet for 2005 er repræsentativt at tage udgangspunkt i. Derimod afviger 2007 meget fra gennemsnittet af de foregående år, hvilket indikerer at der efterfølgende er sket forskydninger i uheldsforekomsten siden udgangspunktet for målsætningen. 2004 2005 2006 Gennemsnit 2007 Dræbte 1 2 1 1,3 7 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 20 18 18 18,7 23 22 18 17 19,0 14 I alt 43 38 36 39,0 44 Figur 3: Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne på kommunevejene fra 2004-2007.

SIDE 7 5. STRATEGIER Strategierne for trafiksikkerhedsarbejdet kan fastlægge hvilke overordnede rammer, der skal arbejdes indenfor i forhold til de udpegede indsatsområder og de konkrete virkemidler for at opnå de opsatte målsætninger. Nationale strategier I Færdselssikkerheds kommissionens handlingsplan arbejdes der med følgende strategier: Lovgivning og sanktioner Politikontrol Vejteknik og vejens indretning Kampagne og undervisning Køretøjer teknologiske og køretøjstekniske løsninger Vidensgrundlag og forskning Der er flere af de nationale strategier, som ikke er aktuelle for en kommune, da de er baseret på en statslig indsats. For en kommune er vejteknik og vejens indretning samt kampagner og undervisning mest relevant. Forslag til strategier for Faxe Kommune Strategierne for Faxe Kommune tager udgangspunkt i de nationale strategier. Faxe Kommune vil arbejde med følgende strategier: Vejens udformning Faxe Kommune vil udforme vejnettet så sikkert som muligt, inden for de givne økonomiske rammer samt efter et fremkommelighedsaspekt. Kampagner og undervisning Faxe Kommune vil deltage i nationale kampagner der hidrører trafiksikkerhedsforhold i kommunen. Samtidig vil Faxe Kommune øge sin indsats for at informere både de yngste og de ældste skoleelever om trafiksikkerhed. Samarbejde Det er vigtigt, at alle relevante parter deltager i arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden. Det gælder de forskellige forvaltninger i kommunen, Vejdirektoratet, politi men også skolerne og virksomhederne.

SIDE 8 6. VIRKEMIDLER Dette kapitel indeholder forslag til virkemidler rettet mod de udpegede indsatsområder. ne tager udgangspunkt i strategierne for trafiksikkerhedsarbejdet. Hvilke overordnede strategier der vil blive anvendt for indsatsområderne er sammenfattet i nedenstående tabel. Indsatsområder Strategi Vejens udformning Kampagner og undervisning Hastighed x x Unge bilister 18-24 år x Sprit x Selebrug x Cyklister x x Knallertuheld x Udbedring af sorte pletter x Overgangszoner fra land til by (byporte) x Skoleveje x x Figur 4 Indsatsområder og overordnede strategier for indsatsområderne i Faxe Kommune. Følgende virkeligmidler er en konkretisering af de valgte strategier for hvert indsatsområde, som Faxe Kommune vil følge. Hastighed Der køres for stærkt på mange vejstrækninger i Faxe Kommune, både på landeveje og i landsbyerne. Samtidig er der flere steder i kommunen utrygt at færdes som blød trafikant pga. høj hastighed. Høj hastighed medfører traditionelt flere og alvorligere uheld. Faxe Kommune vil anvende følgende virkemidler til at reducere hastigheden generelt i kommunen. Deltagelse i landsdækkende hastighedskampagner (høj prioritet) Lokal nedskiltning af hastighed på lokaliteter der enten er udpeget som særligt belastet af uheld med for høj fart eller er utrygge at færdes ved som blød trafikant. Opsætning af Din Fart tavler, hvor det vides, at der køres for stærkt i kommunen. Da høj hastighed er hovedårsag til rigtig mange uheld vil effekten af hastighedsdæmpende tiltag og kampagner være stor. En hastighedsreduktion fra 60 til 50 km/t giver erfaringsmæssigt en reduktion i antal uheld på 40 % og fra 80 til 70 km/t reduceres uheldene med 33 %. Den samlede effekt af de foreslåede virkemidler afhænger af, hvor mange steder hastigheden reduceres. Unge bilister 18-24 år Nye, urutinerede bilførere i aldersgruppen 18-24 år er impliceret i mange uheld hvori 32 % af alle personskader i trafikken i kommunen forekommer.

SIDE 9 Deltagelse i de nationale og regionale kampagner som har fokus på Børn og Unge. Kommunen vil i så stor udstrækning som muligt underbygge disse kampagner med en lokal vinkling. (høj prioritet) Et tæt samarbejde med politiet for bl.a. at sikre, at de har mulighed for at deltage aktivt i indsatsen overfor børn og unge. Dette kan f.eks. være gennem VSP-netværket (Vej, Skole, Politi). (høj prioritet) Fortsat fokus på udarbejdelse af trafikpolitik på skolerne og ungdomsuddannelserne. Kommunen kan støtte og vejlede omkring udarbejdelse af trafikpolitik. Kommunen kunne evt. udarbejde en slags skabelon for, hvad kommunen vil anbefale, at trafikpolitikken indeholder en lille udbygning af Rådets skabelon. Det er bl.a. vigtigt, at den indeholder en plan for færdselsundervisningen for hver årgang både de yngre som de ældre. Ofte er der ikke så meget fokus på færdselsundervisningen i de ældre klassetrin, da der sker så meget andet. Men det er rigtig vigtigt, da de farlige år starter der. Det vil være en rigtig godt idé, hvis færdselsundervisningen indgår i årsplanerne for de enkelte klassetrin. Kommunen kan også hjælpe skolerne med at gennemføre nogle af de indsatser, som er beskrevet i trafikpolitikkerne. (høj prioritet) Besøg af trafikinformatører i 8. 9. eller 10. klasse samt på ungdomsuddannelser. Kommunen kan stå for den praktiske planlægning af dette. (høj prioritet) Da det ikke er muligt at afklare, hvorvidt unge bilister er den udløsende part i uheld og at virkemidlernes omfang foreløbigt er uklart kan effekten af virkemidlerne ikke evalueres. Sprit Der er spirituspåvirkede trafikanter i mange uheld i Faxe Kommune, 18 % af alle uheld. Deltagelse i de nationale og regionale kampagner som har fokus på spirituskørsel. Kommunen vil i så stor udstrækning som muligt underbygge disse kampagner med en lokal vinkling. (høj prioritet) Samarbejde med politiet i regionen omkring øget fokus på optimering af midler til spritkontrol. ne vil sætte fokus på spirituskørsel og forhåbentlig forhindre at nogle kører spiritutuspåvirkede, hvilket vil reducere risikoen for uheld. Sele Personer uden sele i uheld er tilsyneladende et stort problem i Faxe Kommune. Deltagelse i de nationale og regionale kampagner som har fokus på selebrug. Kommunen vil i så stor udstrækning som muligt underbygge disse kampagner med en lokal vinkling. (høj prioritet) Øget selebrug vil reducere risikoen for personskader i uheld, men ikke antal uheld.

SIDE 10 Cyklister I kommunen er der flere lokaliteter, hvor det er utrygt at færdes som cyklist. Der er dog ikke registreret mange cyklistuheld i kommunen. Deltagelse i de nationale og regionale kampagner som har fokus på cyklistuheld. Kommunen vil i så stor udstrækning som muligt underbygge disse kampagner med en lokal vinkling. (høj prioritet) Forbedring af cyklistforholdene på lokaliteter, hvor der opleves stor utryghed for cyklisterne. Der vil være særlig fokus på at optimere forholdene omkring skolerne. Forbedring af trygheden for cyklister er til stor gavn for cyklismen generelt i kommunen, selvom det ikke nødvendigvis reducerer uheldsrisikoen. Knallertuheld En stor del, 16 %, af alle personskader i kommunen sker på knallertførere. Det er særligt personer i aldersgruppen 16-17 år der impliceres i knallertuheld. Et tæt samarbejde med politiet for bl.a. at sikre, at de har mulighed for at deltage aktivt i indsatsen overfor børn og unge. Dette kan f.eks. være gennem VSP-netværket (Vej, Skole, Politi). (høj prioritet) Fortsat fokus på udarbejdelse af trafikpolitik på skolerne og ungdomsuddannelserne. Kommunen kan støtte og vejlede omkring udarbejdelse af trafikpolitik. Kommunen kunne evt. udarbejde en slags skabelon for, hvad kommunen vil anbefale, at trafikpolitikken indeholder en lille udbygning af Rådets skabelon. Det er bl.a. vigtigt, at den indeholder en plan for færdselsundervisningen for hver årgang både de yngre som de ældre. Ofte er der ikke så meget fokus på færdselsundervisningen i de ældre klassetrin, da der sker så meget andet. Men det er rigtig vigtigt, da de farlige år starter der. Det vil være en rigtig godt idé, hvis færdselsundervisningen indgår i årsplanerne for de enkelte klassetrin. Kommunen kan også hjælpe skolerne med at gennemføre nogle af de indsatser, som er beskrevet i trafikpolitikkerne. (høj prioritet) Besøg af trafikinformatører i 8. 9. eller 10. klasse samt på ungdomsuddannelser. Kommunen kan stå for den praktiske planlægning af dette. (høj prioritet) Informering af unge knallertkørere om risici og adfærd i trafikken kan være med til at få de unge til at ændre adfærd og dermed køre mere ansvarligt. ne er kun målgruppebestemte og altså ikke lokalitetsbestemte, så det er usikkert hvorvidt de har en effekt på uheldsforekomsten. Udbedring af sorte pletter Flere lokaliteter i Faxe Kommune er udpeget som særligt uheldsbelastede, dvs. med en uheldstæthed der er større end forventet. Gennemføre de tiltag, der er foreslået i analysen af uheldsbelastede lokaliteter.

SIDE 11 en af de fleste af disse virkemidler kan vurderes på baggrund af Færdselssikkerheds Kommissionens handlingsplan samt VDs håndbog omkring effekten af vejtekniske virkemidler. Overgangszone fra land til by (byporte) Mange kører for stærkt gennem i landsbyerne i kommunen og der er ofte nedskiltning af hastigheder hvilket kan skabe et forvirrende billede af hastighedsniveauet i kommunen. Etablering af designede byporte ved overgangen fra landzone til byzone, hvor hastigheden nedskiltes. Byporte er med til at øge opmærksomheden på hastighedsnedsættelsen i byzonerne, hvilket kan reducere farten gennem landsbyer og dermed risikoen for alvorlige uheld. Skoleveje Skolebørn er nye i trafikken og er derfor usikre og føler sig let utrygge. I kommunen er der udpeget flere lokaliteter, som opleves som utrygge for de bløde trafikanter. Derfor bør der være øget fokus på skolevejene og trygheden for de bløde trafikanter. Udføre systematisk gennemgang af alle skoleveje i kommunen med henblik på at udpege forhold, der gør de bløde trafikanter utrygge samt at forsøge at udbedre disse. Inddragelse af skolerne i skolevejsarbejdet nævnt ovenfor i form af spørgeundersøgelser af eleverne. Kommunen kan bidrage med at planlægge og gennemføre spørgeundersøgelse i tæt samarbejde med skolerne. Lokal nedskiltning af hastighed til 40 km/t på veje omkring alle skoler samt opførsel af skoletavler. Fortsat fokus på udarbejdelse af trafikpolitik på skolerne og ungdomsuddannelserne. Kommunen kan støtte og vejlede omkring udarbejdelse af trafikpolitik. Kommunen kunne evt. udarbejde en slags skabelon for, hvad kommunen vil anbefale, at trafikpolitikken indeholder en lille udbygning af Rådets skabelon. Det er bl.a. vigtigt, at den indeholder en plan for færdselsundervisningen for hver årgang både de yngre som de ældre. Ofte er der ikke så meget fokus på færdselsundervisningen i de ældre klassetrin, da der sker så meget andet. Men det er rigtig vigtigt, da de farlige år starter der. Det vil være en rigtig godt idé, hvis færdselsundervisningen indgår i årsplanerne for de enkelte klassetrin. Kommunen kan også hjælpe skolerne med at gennemføre nogle af de indsatser, som er beskrevet i trafikpolitikkerne. (høj prioritet) Besøg af trafikinformatører i alle folkeskoleklasser. Kommunen kan stå for den praktiske planlægning af dette. (høj prioritet) De målgruppeorienterede virkemidler vil øge børnenes forståelse af trafikken og dermed gøre dem til mere sikre trafikanter. De fysiske foranstaltninger på skolevejene vil sikre større tryghed for de bløde trafikanter omkring skolerne.

SIDE 12 Nationale kampagner Flere af indsatsområderne anvender kampagner som virkemiddel. Kampagner kan foregå på nationalt niveau, og kommuner har her mulighed for at tilslutte sig kampagnerne. Ligeledes kan politiet gennemføre indsatser i form af skærpet kontrol, der enten ligger tæt op ad de nationale kampagner eller kører som selvstændige initiativer. En samlet oversigt over nationale kampagner og indsatser i 2012 ses i nedenstående kampagnekalender: Det tilrådes at kommunerne tilslutter sig alle de nationale kampagner og som minimum deltager i kampagner der målrettes de udpegede indsatsområder i kommunen. For Faxe Kommune er følgende kampagner særligt relevante.

SIDE 13 Hastighed (April-Maj) Sprit (juni) Skolestart (august) Foruden de nationale kampagner kan kommunen eller regionens kommuner på eget initiativ gennemføre kampagner, der målrettes et mere specifikt emne, som er aktuelt for de(n) involverede kommune(r).