Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO



Relaterede dokumenter
Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.

PALS De gode cirker i skole og SFO

PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil

GLADSAXE KOMMUNE. Indhold. Børne- og kulturforvaltningen. Af: Mette Mariendal og Mads Aagaard. d. 20. juni 2013

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

De gode cirkler i familien. Til professionelle

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE

PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Fremme af mental sundhed i skolen. PALS Mental Sundhed

Fællesmøde mellem Uddannelsesudvalget. Social- og Sundhedsudvalget

Handleplan for implementering af Projekt Synlig Læring og Trivsel. Skole: Langhøjskolen. Skoleår: Dato for udarbejdelse:

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

HÅNDBOG til. Projekt helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder. PMT-O Parent Management Training - Oregon

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

pals På Munkevængets Skole

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

Engesvang Skole En PALS-skole

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Dialog - Forpligtende fællesskab - Øje for den enkelte. PALS på Harte Skole. Forældrefolder

Velkommen til Gullestrup Skole!

Slut med fejlfinding og 1400 regler

PALS problemløsningsmodellen

Håndbog til praktikanter

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Indholdsfortegnelse. Forord

Forældrene er barnets vigtigste læremestre

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Velkommen til. Bavnestræde 36, Dalby 4690 Haslev Tlf: (0. og 1. årgang) Tlf: (2. og 3. årgang)

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Modstandskraft og forandringsglæde i implementeringen. ved Gøye Thorn Svendsen Socialstyrelsen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Christiansfeld Skole

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Til forældre, børn og unge

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Tvis Skole. PALS-modellen. Information om. Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Inklusion på Skibet Skole

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Alle børn er alles ansvar

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Program for læringsledelse

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Antimobbestrategi for

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler

Skole-Hjem samarbejdet

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Politik for udviklende fællesskaber

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Overgange version 1.0

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Strategier for inklusion på Højagerskolen

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)

Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"

Transkript:

Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1

PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager en lille gruppe børn al opmærksomhed, fordi de har en højlydt eller voldsom adfærd. I SFO en er der en del larm i fællesområderne, og nogle af børnene behandler ikke tingene ordentligt. Genkender du som skoleleder, lærer eller pædagog disse ting fra din hverdag? Så er PALS-modellen måske interessant for dig og dine kolleger. 2

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. PALS fokuserer på: Gode og effektive beskeder Ros og opmuntring Positive beskeder Grænsesætning Negative konsekvenser Problemløsning Vejledning Tilsyn Opfølgning Positiv involvering Regulering af følelser Kortlægning og vurdering af adfærd Dokumenterede erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS forebygger og reducerer problemadfærd hos skolebørn. Modellen omfatter hele skolen, og for at opnå den ønskede effekt kræver det, at alle, der er tæt på børnene i hverdagen, deltager aktivt: lærere, pædagoger, forældre, rengøringspersonale, skolesekretær, pedel og behandlersystem. PALS tager udgangspunkt i Parent Management Training-Oregon (PMT-O), som er en behandlingsmetode for familier med børn, der udviser alvorlig problemadfærd. Er du interesseret i PALS, skal du derfor først undersøge, om din kommune allerede arbejder aktivt med eller vil arbejde med PMT-O. Er det tilfældet, har I mulighed for at arbejde med PALS, som bygger videre på de samme grundprincipper, men hvor fokus flyttes fra familien til skolen. 3

Hvem kan få udbytte af PALS? Målgruppen for den danske PALS-model er alle elever på skolen. Eleverne opdeles i tre målgrupper, hvor tiltagene organiseres på tre niveauer: Børn med særlige behov (i det røde felt): Indgribende støtte- og behandlingstiltag for de få elever (0-5 %) i alvorlige adfærdsvanskeligheder Børn i risikogruppe (i det gule felt): Foregribende støttetiltag for nogle elever (10-15 %) med risiko for udvikling af adfærdsvanskeligheder Børn i normalområdet (i det grønne felt): Forebyggende tiltag for alle elever Det sociale fællesskabs regler er for alle og skal læres af alle. Ingen børn stilles udenfor uanset deres vanskeligheder. PALS er proaktiv og forebyggende, så skolens ansatte er på forkant med, hvordan de handler over for børnene og forebygger, at bekymringer udvikler sig til alvorlige problemer. Hvordan kan I være med? PALS implementeres herhjemme med støtte fra Servicestyrelsen og Atferdssenteret i Norge. I kan arbejde med PALS på din skole, hvis: Kommunen har eller ønsker at uddanne PMT-O terapeuter Mindst 80 % af medarbejderne på skolen ønsker at deltage i PALS PALS er i 2008 startet op i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande. Disse kommuner gennemfører alle pilotforsøg. I skoleåret 2010-2011 tilbydes op til 16 nye kommuner mulighed for at deltage, når der skal uddannes: Eksterne PALS-vejledere, som rådgiver skolerne i processen Interne PALS-rådgivere, som rådgiver forældre 4

Hvordan foregår PALS? En kvalificeret, ekstern PALS-vejleder leder oplæringsprogrammet på skolen. Den danske model af PALS implementeres i løbet af 3 år fra projektstart: 1. år Oplæring og planlægning Der fokuseres på de generelle, forebyggende tiltag: Alle skolens ansatte deltager i udviklingen og er med til at sikre en lokal, tilpasset implementering af PALS. Der sammensættes et PALS-team, som repræsenterer skolen bredt, og som sikrer et fortsat fokus på PALS. Pædagogiske refleksioner, kompetenceudvikling, træning af nye færdigheder og udarbejdelse af fælles forventninger i forhold til adfærd, fælles regler og procedurer er væsentlige arbejdsområder i det første år med PALS. 2. år Handling og fortsat oplæring Det andet år er handlingens år, hvor der sættes gang i de generelle, forebyggende tiltag, som er blevet planlagt og udviklet i løbet af det første år. Elever og forældre involveres i starten af det andet år. Dette år er også et oplæringsår: Her sker en oplæring i, planlægning og tilrettelæggelse af individuelle støttetiltag bl.a. ved hjælp af datamateriale indsamlet i et skoleomfattende informationssystem, kaldet SWIS. Der skabes forbindelser til supplerende indsatser, forankret i f.eks. Børne-, unge- og familieafdelingen, ligesom forældrerådgivning også kan påbegyndes i denne fase. 5

3. år Opfølgning, vejledning og igang sættelse af de individuelle støttetiltag Skolen vedligeholder og opretholder de forebyggende tiltag, som blev udviklet i det første år og igangsat i det andet år. De individuelle støttetiltag, der blev udviklet i det andet år, sættes i gang. Fokus rettes nu også mod de elever, der har brug for supplerende indsatser for at kunne trives adfærdsmæssigt. Her igangsættes forældrerådgivning. Der etableres faste procedurer i forhold til supplerende indsatser. I projektet er tilknyttet fortløbende evaluering og forskning. Resultater med PALS-modellen Erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS giver synlige og positive resultater for børnene, de ansatte på skolen og forældrene: Umiddelbare resultater - Der opnås et fælles sprog og fælles holdninger på den enkelte skole - Samarbejdet mellem skole og SFO udvides - Der arbejdes målrettet med at udvikle værdier og forventninger til adfærd, der forpligter alle på skolen 6

Resultater på mellemlang sigt - Skolens personale arbejder målrettet efter fælles værdier og regler - Skole-hjem samarbejdet støtter ændringen af negative, fastlåste samspilsmønstre - Bedre trivsel og færre adfærdsforstyrrelser i skole og SFO - Færre henvendelser til PPR om forstyrrende adfærd - Færre indstillinger og underretninger til service lovens handleområde om børn i adfærdsvanskeligheder Resultater på lang sigt - Indsatsen ændrer grundlæggende og vedvarende børnenes adfærd og sociale kompetencer, så de kan deltage i forpligtende fællesskaber i skole og fritid - Kulturen på skolen støtter vedvarende den positive adfærd - Skolens personale oplever en væsentlig højere kollektiv mestringskompetence, dvs. at de ansatte i fællesskab lykkes bedre med aftaler og tiltag 7

Hvis du vil vide mere Servicestyrelsen står bag PALS Danmark og er ansvarlig for at implementere modellen herhjemme. Modellen udvikles i samarbejde med Atferdssenteret i Norge, som har brugt modellen og uddannet PALS-vejledere i en årrække. Du kan læse mere om PALS Danmark på www.servicestyrelsen.dk/pals eller få flere oplysninger ved at ringe til programlederen for PALS hos Servicestyrelsen, Gøye Thorn Svendsen, tlf. 41 93 25 46. Her vil du også kunne få kontaktoplysninger til kommuner og skoler, som har erfaringer med PALS. Du kan få mere at vide om Servicestyrelsens øvrige arbejde på det sociale område på www.servicestyrelsen.dk Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 www.servicestyrelsen.dk www.kreativgrafisk.dk Kirsten Gjerding/Illustrationsbureauet