PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013-2016 BISTADET 1
Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Bistadets børne- og læringssyn... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer... 9 Sproglig udvikling... 12 Krop og bevægelse... 15 Naturen og naturfænomener... 18 Kulturelle udtryksformer og værdier.... 21 Dokumentation... 24 2
Faktaoplysninger Institutionens navn Børnehaven Bistadet Adresse Nørrebyvej 12B, St. Darum, 6740 Bramming Telefonnummer 76168190 Hjemmeside www.bistadet.esbjergkommune.dk Leder Daglig pædagogisk leder Navn Pernille Kruchow Pedersen Pernille Kruchow Pedersen Billede Mailadresse Pep1@esbjergkommune.dk Pep1@esbjergkommune.dk Telefon nr. 76168191-20518062 76168191-20518062 Antal børn 0-2 år 0 Antal børn 3-5 år 32 3
Grundlæggende værdier Dagtilbuddet skal fremme børns trivsel, udvikling og læring og ud fra kommunens Dagtilbudspolitik bygger denne indsats på følgende værdier: UDVIKLING Lege Fordybelse Proaktiv og omstillingsparat Eksperimentere, forny og forandre TRIVSEL Tryghed Omsorg og åbenhed Vise følelser Tage hensyn BARNET RESPEKT Anerkendelse Vise interesse Give indflydelse Være troværdig ENGAGEMENT Begejstring og glæde Åbenhed Bevidst om målene NÆRVÆR Være i relationen Være i øjenhøjde Give tid 4
Læringssyn pædagogisk tilgang Forudsætningen for udvikling og læring er, at barnet opholder sig i stimulerende og udfordrende læringsmiljøer. Barnet lærer af de aktiviteter de deltager i og de udfordringer de bliver stillet over for, men også ved at barnet selv er undersøgende og eksperimenterende. Læring finder derfor både sted i planlagte og voksenstrukturerede aktiviteter, som i hverdagens praktiske og spontane gøremål samt i barnets leg og udforskning. I princippet er alle situationer mulige læringssituationer. Det pædagogiske personale skal derfor tænke læring ind i de forskellige typer aktiviteter som barnet involveres i. Desuden skal det pædagogiske personale tilstræbe, at barnet aktiveres og alle sanser kommer i spil ved enhver aktivitet ud fra antagelsen: Den, der aktivt deltager, lærer noget. Barnet lærer gennem relationen til voksne og derfor er det vigtigt at barnet er omgivet af nærværende og engagerede voksne, der kommunikere anerkendende og ligeværdigt med barnet. De pædagogiske læreprocesser skal respektere individuelle vilkår og tage udgangspunkt i barnets ressourcer og muligheder. Dagtilbuddet udgør de første erfaringer i en række af forskellige institutionelle læringsmiljøer i barnets liv. Som det første institutionelle læringsmiljø er det derfor af stor betydning at barnet har en positiv oplevelse og et godt læringsmæssigt udbytte af dagtilbuddet. Ud over at udvikle barnets kompetencer, er det af afgørende betydning, at dagtilbuddet understøtter barnets lyst til at lære og glæden ved at kunne mestre nyt. Dette fundament er helt centralt for barnets møde med nye læringsmiljøer. Her tænkes specielt på overgang fra dagpleje til institution og overgang fra institution til skole og SFO. Dagtilbuddet har i den sammenhæng en vigtig opgave i at skabe sammenhængende og alderssvarende udfordringer ved overgangene mellem tilbuddene. I samarbejdet mellem tilbuddene skal dagtilbuddet derfor skabe trygge overgange for barnet, hvor der er læringsmæssig kontinuitet og progression. Omdrejningspunktet for læring er derfor den inkluderende tilgang til alle børn og et godt børnemiljø. Indsatsområder SPROG SCIENCE DIGITALISERING 2012/2013 2013/2014 2014/2015 5
Bistadets børne- og læringssyn Udgangspunktet for vores møde med børn og forældre er et positivt menneskesyn. Vi anerkender og respekterer de forudsætninger, som hvert enkelt barn og familie kommer med, og anerkender forældrenes ansvar og betydning for barnets udvikling og trivsel. Vi arbejder med den anerkendende tilgang til det enkelte menneske med fokus på kommunikation, dialog og relationer. Det er vigtigt, at barnet bliver mødt ligeværdigt og med respekt og det skal føle sig set, hørt og mødt, og vide at det har en værdi i sig selv. Vi ser på det enkelte barn som et kompetent individ, og med udgangspunkt i dets interesser, kompetencer og ressourcer, skaber vi rum og mulighed for læring. Læring sker gennem en mangfoldighed af processer, fordi børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. De voksne der er omkring børnene, skal være synlige og kompetente rollemodeller, der viser vejen samt holdninger og værdier i den pædagogiske praksis. Kerneopgaven i Bistadet er at skabe et trygt og anerkendende miljø for alle børn, med fokus på det enkelte barns behov, trivsel og kompetenceudvikling Arbejdsredskaber Kompetencehjulet Vi arbejder ud fra Kompetencehjulet for at sikre at vi ser barnets potentialer og derigennem kan arbejde med barnets forskellige kompetencer og styrkesider (se mere på legetek.dk) Digitale medier Som en del af den pædagogiske hverdag, har børn som voksne mulighed for at benytte digitale medier som Ipad, kamera og computer. Medierne bruges blandt andet til dokumentation og til sprogarbejde. Vi bruger de digitale medier, når vi arbejder med alle læreplanstemaer og særligt når vi laver børnemiljøvurderinger. SMTTE modellen Vi anvender SMTTE modellen som arbejdsredskab for at sikre den pædagogiske kvalitet og at læringsmålene opfyldes. Vi tager i vores læreplaner også udgangspunkt i denne model. Evaluering Når vi evaluerer såvel pædagogiske projekter som vores læreplaner, bruger vi Golden Grid modellen: Bevare Undgå Udvikle Afvikle 6
Barnets alsidige personlige udvikling Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: I dagtilbud skal børn kunne opleve relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. Det sociale liv i dagtilbud skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde medlemmer af fællesskabet. SARA 3ÅR 7
Barnets alsidige personlige udvikling Handlinger Vi har fokus på det gode børnemiljø, hvor der er plads og rum til alle, både til leg og til stille stunder. Sammenhæng For at have det godt med sig selv og sine medmennesker, er det nødvendigt med et godt selvværd. Selvværdet styrkes og øges i samspil med voksne, der er anerkendende. Ligeledes er et positivt udviklende samspil med andre børn også med til at styrke selvværdet. Mål I det daglige samspil med børn og voksne skal børnene: - kunne sige til og fra i fællesskabet, uden at det truer det sociale tilhørsforhold eller den personlige integritet - lære at aflæse andres følelser og reagere hensigtsmæssigt derpå - mærke følelsen af anerkendelse og imødekommenhed fra de voksne og de andre børn - opleve glæden ved at være en del af fællesskabet - kunne fordybe sig - kunne koncentrere sig - blive bevidst om egne følelser og grænser Tiltag - personalet anerkender børnenes følelser ved at sætte ord på og guide - børnene lærer om aflæsning og håndtering af følelser gennem "Fri for mobberi" - personalet giver børnene ansvar i forhold til alder og kompetencer Tegn - at børnene bliver gode til at håndtere overskuelige konflikter - at børnene kan rumme andre børn, trods forskelligheder - at børnene bliver gode til at sætte ord på egne følelser - at børnene anerkender hinanden Evaluering. På møder fortæller vi hinanden, når vi ser tegn. Vi er opmærksomme på, hvorvidt tiltagene virker om vi er på rette spor. Vi foretager eventuelle ændringer ud fra barnets kompetencer og interesser. En morgen sidder der en gruppe børn og tegner. A siger til C: AJ! Hvor tegner du grimt! K siger stille og roligt: A, ved du ikke, at når der er noget man ikke er god til, så er det fordi man øver sig..? A siger derefter til C: Jeg kan se du øver dig i at tegne. Du bliver rigtig go. 8
Sociale kompetencer Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand til mobning, drilleri og usynlig udskilning. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. 9
10
Sociale kompetencer Handlinger Vi har fokus på det gode børnemiljø, hvor der er plads og rum til alle, både til leg og til stille stunder. Sammenhæng At være i socialt samspil er en væsentlig forudsætning for følelsen af at høre til. Det at være social kan medføre forskellige følelser f.eks. glæde, vrede, lykke og at være ked af det. Disse følelser gennemlever barnet, når det er en del af forskellige sammenhænge, og det bliver erfaringer, som er nyttige i nye sociale sammenhænge. Mål I det daglige samspil med børn og voksne skal børnene: - opleve at de anerkendes og lærer at anerkende andre trods forskelligheder - blive mødt med og selv udvise empati - kunne aflæse kropssprog og reagerer hensigtsmæssigt herefter - blive støttet i at danne venskaber og blive en del af grupper - udvikle respekt og ansvar for fællesskabet og fællesskabets ting - være i stand til at håndtere mindre konflikter - kunne vente på tur og tilsidesætte egne behov - lære at fungere i store som små grupper Tiltag - børnene mødes anerkendende og de voksne hjælper børnene med at sætte ord på følelser - personalet vil bruge værktøjet "Fri for mobberi" til udvikling af empati - børnene hjælpes med at løse konflikter hensigtsmæssigt - personalet deler børnene op i mindre grupper, hvor der arbejdes med forskellige temaer Tegn - at børnene bliver mødt med og møder andre, med lyst til fælles aktivitet - at børnene kan indgå kompromiser - at børnene kan tilsidesætte egne behov og tage hensyn til hinanden - at børnene i legen, forhandler med de andre børn Evaluering Vi er opmærksomme på, om børnene trives blandt andre børn, om de får nogle gode relationer og om de på sigt er i længere fordybende lege. På møder fortæller vi hinanden, når vi ser tegn. Vi er opmærksomme på, hvorvidt tiltagene virker om vi er på rette spor. Vi foretager eventuelle ændringer ud fra barnets kompetencer og interesser. 11
12
Sproglig udvikling Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genre. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere. 13
Sproglig udvikling Handlinger Vi har fokus på det gode børnemiljø, hvor der er plads og rum til alle. Børnemiljøet skal inspirere og give plads til dialoger og samtaler om stort og småt. Sammenhæng Sprog er en vigtig faktor når sammenspil mellem børn opstår. I børnehaven er sproget en vigtig del af legen, ligesom den har betydning i udviklingen af forståelse af sig selv i forhold til omverdenen, samt forståelsen af sine medmennesker. Mål Gennem hverdagens aktiviteter vil vi sikre at børnene: - udvikler deres sprogforståelse og dermed fremmer deres evne til at kommunikere og begå sig i det sociale fællesskab - udvikler deres ordforråd og får styrket deres sprogtilegnelse - udvikler deres forståelse for samt brug af kropssprog - kan modtage kollektive beskeder Tiltag - tematisk sprogarbejde anvendes som arbejdsredskab - dialogisk læsning og samtaler i hverdagen anvendes i den daglige pædagogiske praksis - de voksne er spændende fortællere, som børnene har lyst til at lytte til og der er mulighed for at børnene kan være aktive i fortællingen - til samling vil vi synge, lege sanglege, fortælle historier samt lege med rim og remser - vi vil sætte ord på ting og handlinger i hverdagen, for at hjælpe børnene til et udvidet ordforråd - hvor børnene færdes, er der plakater/plancher med ord/billeder i forhold til emner og interesser - børnemiljøet skal inspirere til dialoger både barn-barn imellem, og mellem barn og voksen - vi bruger talepædagogens sproghjørne Tegn: - at børnene har lyst til og mod på, at udtrykke sig verbalt til samling - at børnene anvender sproget som en vigtig del af legen - at sproget bruges som kontaktform både til børn og voksne samt til at løse konflikter Evaluering: På møder fortæller vi hinanden, når vi ser tegn. Vi er opmærksomme på, hvorvidt tiltagene virker om vi er på rette spor. Vi foretager eventuelle ændringer ud fra barnets kompetencer og interesser. Samtale mellem barn og voksen på legepladsen: B: Åhr! Vi må have bare tæer i dag! V: Ja, det er fordi køretøjerne holder fri. B: Køretøj, er sådan noget tøj man kan køre på. 14
15
Krop og bevægelse Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop, og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagt fysiske udfordringer. Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som hygiejne, ernæring og aktiv livsstil. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Mooncar ringridning Drenge-uge 2013 16
Krop og bevægelse Handlinger Vi har fokus på det gode børnemiljø, hvor der er plads og rum til alle. Vi giver plads til fysiske udfoldelser og har fokus på børn i bevægelse. Sammenhæng Igennem børnehavetiden bliver børnene mere og mere selvhjulpne de skal og kan klare flere ting på egen hånd, og der stilles efterhånden større krav til deres formåen. Det er vigtigt at, de bliver fortrolige med kroppens funktioner og muligheder for at være i stand til at bruge den optimalt. Mål Gennem hverdagens aktiviteter skal børn opleve at: - kunne deltage i selvvalgte samt voksenstyrede aktiviteter - blive selvhjulpne i forhold til alder og kompetencer - lære om sundhed og sund kost - blive udfordret motorisk på legepladsen, i skoven og i gymnastiksalen - at udfolde sig grov- og finmotorisk Tiltag - de voksne støtter og vejleder børnene i at gøre tingene selv - de voksne skal vise glæde og engagement ved brug af egen krop - legepladsen er indrettet så de motoriske udfordringer er på forskellige niveauer - på legepladsen har børnene mulighed for, at styrke den motoriske udvikling ved hjælp af gynger, cykler, vippedyr, rutsjebane, træer samt ujævnt terræn - ture og andre igangsatte motoriske udfordringer er af en sådan sværhedsgrad, at det stadig er en positiv oplevelse - de voksne laver aktiviteter omhandlende sund mad, og læser bøger herom - der gives rig mulighed for at tegne, klippe, klistre, lime, lave perler for at styrke finmotorikken - vi udnytter at vi har skolens gymnastiksal til rådighed en gang i ugen - vi bruger skoven som legeplads Tegn - at børnene er motorisk aktive på legepladsen - at børnene "melder sig på", når der bliver sat fysiske aktiviteter i gang - at børnene selv går i gang med diverse gøremål og viser, at de har en plan for måden at gøre tingene på - at børnene har indsigt i og forståelse for, hvad sundhed og sund mad er - at børnene i forhold til alderstrinnet kan håndtere saks og blyant og har styr på øje-hånd koordination Evaluering. På møder fortæller vi hinanden, når vi ser tegn. Vi er opmærksomme på, hvorvidt tiltagene virker om vi er på rette spor. Vi foretager eventuelle ændringer ud fra barnets kompetencer og interesser. 17
Krop og bevægelse 18
Naturen og naturfænomener Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. 19
Naturen og naturfænomener Handlinger Vi har fokus på det gode børnemiljø, hvor der er plads og rum til alle. Vi drager nytte af institutionens (og børnenes) nærmiljø. Sammenhæng At færdes i naturen skærper børnenes sanser. Her er der mange uforudsete forandringer og nye oplevelser, der skal udforskes. Mål Gennem hverdagens aktiviteter vil vi sikre at børnene: - føler glæden ved at opleve og bruge naturen på alle årstider - lærer at tage hensyn til og ansvar for dyr og planter i naturen - eksperimenterer med vand, jord og luft - kan konstruere med forskellige materialer - opnår kendskab til de 4 årstider Tiltag - vi tager på længere og korte ture i alt slags vejr - turene ud af huset skal foregå i børnenes tempo og i forhold til deres trivsel - vi fordyber/forundrer os, samt inddrager børnene i de ting vi møder på vores vej - vi taler med børnene om hvordan vi passer på dyr, planter og naturen - de voksne viser begejstring for oplevelser i og med naturen - vi planter og ser tingene vokse - vi bruger bogen de små forsker til at lave eksperimenter ud fra - vi bruger hjemmeavlet frugt og bær lave saft m.m. sammen med børnene Tegn - at børnene bruger naturen og naturens materialer i deres kreativitet og leg - at børnene er opmærksomme på naturens forandringer i løbet af året Evaluering På møder fortæller vi hinanden, når vi ser tegn. Vi er opmærksomme på, hvorvidt tiltagene virker om vi er på rette spor. Vi foretager eventuelle ændringer ud fra barnets kompetencer og interesser. 20
21
Kulturelle udtryksformer og værdier. Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturaktivitetet. Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. SKT.HANS 2013 22
Kulturelle udtryksformer og værdier. Handlinger Vi har fokus på det gode børnemiljø, og skaber rum og plads til skabende virksomhed og æstetiske læreprocesser. Sammenhæng Den fællesskabsfølelse, der er omkring det, at være en del af de gamle danske traditioner, skal Bistadet være med til at indvie børnene i, ligesom børnene skal opleve forventninger og glæde ved institutionens egne traditioner. Mål Børnene skal have mulighed for: - at få indsigt i bevæggrundene for traditionerne - aktiv deltagelse i forberedelser til traditionelle danske højtider/traditioner samt deltagelse i traditionen/højtiden - aktiv deltagelse sammen med personale og forældre i Bistadets egne traditioner - at lytte til musik, rytmer, rim og remser - at fordybe sig i skabende virksomhed og æstetiske læreprocesser Tiltag - gennem historiefortælling/læsning og sange/salmer vil vi give børnene mulighed for kendskab til historien bag højtiderne - børnene bliver tilbudt at være med til at lave julepynt samt en julegave til forældrene - til de traditionelle højtider/traditioner vil vi i institutionen lave vore egne traditioner i forbindelse med højtiden/traditionen - give mulighed for fordybelse i kreative aktiviteter og stille forskellige materialer til rådighed Tegn - at børnene glæder sig til begivenheden, og aktivt deltager før og under -at børnene lytter og er interesserede i fortællingerne om bevæggrundene for traditionen - at børnene deltager i det aktive omkring højtiden - at børnene kan fordybe sig i de kreative aktiviteter Fastelavnsfest Forårsfest Påskefrokost Skt. hans OL-dag Familiedag Bedsteforældredag Lysfest Julefrokost Jule gudstjeneste Evaluering På møder fortæller vi hinanden, når vi ser tegn. Vi er opmærksomme på, hvorvidt tiltagene virker om vi er på rette spor. Vi foretager eventuelle ændringer ud fra barnets kompetencer og interesser. 23
24
Dokumentation Dagbøger ved hver stue Opslag Billede collager Billeder i børnenes mapper Billeder på hjemmesiden Bistadet.esbjergkommune.dk Dialog med forældre Billeder og optagelser med Ipad Billeder med børne-kamera Tabulex Børnene inddrages, så vidt det er muligt, i dokumentationen. 25
26
27