Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Toldbodgade 12 8800 Viborg Generel Klinisk Studieplan For modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 2.etage, Søndersøparken 1, 8800 Viborg, tlf. 89 27 35 60 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Viborg, Psykiatrisk Sygehus Søndersøparken. Incident skizofreni og psykose afsnit 2. etage Afsnittet er en del af Regionspsykiatrien i Region Midtjylland og udgør således en del af det samlede behandlingspsykiatriske tilbud til incidente (nyopdagede) skizofreni og psykotiske patienter i regionen. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes bl.a. med OPUS, øvrige afsnit på sygehuset, læger, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, distriktspsykiatrisk team, mobilteamet samt bosteder i Region Midt. Patient/borger kategorier Afsnittet er for patienter med incident (nyopdaget) skizofreni samt et akut psykose afsnit, og er normeret til 12 patienter. Der modtages patienter fra 18 år og opefter. Patienterne visiteres hertil fra Psykiatrisk modtagelse/intensiv, 3. etage, og der kommer ligeledes surrogatfængslede eller retspsykiatriske patienter med dom til behandling, som venter på en plads på Retspsykiatrisk afdeling. Afsnittet fungerer for nuværende som et lukket afsnit, men skal i 2010 overgå til at være et skærmet afsnit. Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje: Til patienter med incident (nyopdaget) skizofrenidiagnose herunder observation, motivere for igangsættelse af relevant behandling, samarbejde med patientens netværk NIP-skema Til selvskadende patienter Ved indlæggelser og udskrivelser I forbindelse med samarbejdet med de pårørende Jeg støttende-/styrkende Kognitiv miljøterapi Psykoedukation Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 8
Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består både af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, sekretær og rengøringsassistenter. Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og medicinstuderende. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Patienter, der bliver indlagt på 2. etage, har en nyopdaget skizofreni diagnose, eller er ved at blive udredt for, om de har denne psykiske lidelse. Patienterne kan også have en akut opstået tilstand, som forårsager en psykose. Ligeledes kan lidelsen i nogle tilfælde være præget af misbrugsproblematikker. Indlæggelsestiden varierer fra dage til flere måneder. Sygeplejefaglige opgaver I sygeplejen på 2. etage arbejdes der på at skabe et trygt, struktureret og udviklende miljø med udgangspunkt i den enkeltes helhedssituation. Sygeplejens hovedopgaver er: Observation At afhjælpe akutte og basale behov/problemer At motivere for og deltage i igangsættelse/vedligehold af relevant behandling Samarbejde med patientens netværk både pårørende og fagpersoner Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mhp. det videre behandlingsforløb Sygeplejens fokusområder i afsnittet er: Observation Dokumentation Gode overgange mellem de forskellige behandlingstilbud Personalets kontakt og samarbejde med patienterne er organiseret ud fra kontaktpersonsordningen. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Afsnittet arbejder til stadighed med flere forskellige udviklingsområder, hvor der i øjeblikket er specielt fokus på pårørendesamarbejde og psykoedukation. Desuden arbejdes med Den Danske Kvalitetsmodel, som har til hensigt at fremme det gode patientforløb, herunder at understøtte en synliggørelse af kvaliteten og fremme klinisk, faglig og organisatoriske kvalitetsforbedringer af de enkelte forløb. Den udøvede psykiatriske sygepleje på 2. etage samt dokumentationen heraf er således tilrettelagt i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udarbejdet på grundlag af Den Danske Kvalitetsmodel. En repræsentant fra 2. etage deltager i den lokale udvikling i kliniske retningslinjer på Søndersøparken. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 8
Afsnittet deltager også i landsdækkende psykiatriundersøgelser, hvor der systematisk indsamles viden om patienters og de pårørendes oplevelse og vurdering af indlæggelse på eksempelvis 2. etage Søndersøparken, og dermed en mulighed for at afdække hvorvidt der er behov for kvalitetsforbedringer af den udførte pleje og behandling. Dokumentationsredskabet kaldet den elektroniske patientjournal (epj) er med til at sikre, at personalet dokumenterer og viderekommunikerer observationer og handlinger foretaget i relation til den enkelte patient. Den overordnede referenceramme for dokumentationen i forhold til den udførte sygepleje er sygeplejeprocessen. Der arbejdes fortsat med udvikling af den elektroniske sygeplejejournal (PI-modul), som er en del af epj. Der foregår til stadighed en videreudvikling af ovenstående dokumentationssystem, og 2. etage er repræsenteret ved deltagelse i den lokale dokumentationsgruppe. Pr. 1/1 2010 skal 2. etage fungere som en skærmet afdeling, primært for patienter med incident skizofrenidiagnose. Denne specialisering vil igangsætte endnu ikke-definerede udviklingstiltag. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder på 2. etage: EPJ Ernæringsscreening Kliniske retningslinjer Tværfaglige behandlingskonferencer Udskrivelseskonferencer Refleksionsmetoder: Sygeplejefaglig vejledning Afdelingssupervision Personalerefleksion flere gange dagligt Udviklings- og forskningsmetoder: Standarder med fokus på kvalitetssikring Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold old Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning vil være tilrettelagt ud fra gældende fokus for modul 8. Inden påbegyndt klinisk undervisning vil den studerende kunne finde materiale til studieplanlægning på Fronter, hvor mødetid, aftaler med klinisk vejleder og personale på afsnittet vil fremgå. Tilstedeværelse på afsnittet vil således primært være tilrettelagt efter studierelevans, aftaler om vejledningstid, mulighed for at følge medvejleder, hvis ikke det er klinisk vejleder og lignende. På baggrund af dette kan der forekomme aften- og evt. få weekendvagter. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 8
Perioden kan opdeles i tre faser: 1. At den studerende opnår kendskab til afsnittet, personalet, patienterne og opgavernes art 2. At den studerende opnår øvelse med opgaverne, hvor der problematiseres og diskuteres. Den studerende bliver medkontaktperson for min. 1 patient af gangen 3. Den studerende arbejder med enkelte udvalgte, selvstændige opgaver under forudsætning af tæt vejledning/opfølgning af medvejleder/klinisk vejleder. Den kliniske undervisning organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels de situationsbestemte, der opstår spontant i praksis. Som studerende på 2. etage tilbydes man vejledning efter standarden 4 timer/ects/studerende, dvs. hver studerende modtager vejledning sammenlagt svarende til 6 timer/uge, hvoraf en del af timerne foregår i studieunit i form af gruppevejledning og - øvelser. Den studerende tilknyttes en klinisk vejleder, som varetager aktiviteterne i studieunit, som inkluderer øvrige studerende på afdelingen samt andre uddannelsessteder, som så vidt muligt består af studerende fra såvel behandlingspsykiatriske som socialpsykiatriske uddannelsessteder. Hensigten med at tilknytte de studerende en studieunit er: At give de studerende mulighed for indirekte at studere ud over den geografiske ramme, det enkelte uddannelsessted udgør. At tilbyde et formaliseret læringsrum, hvor de studerende via refleksion/øvelser gensidigt kan inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. At give de studerende mulighed for at udvikle/arbejde i et forpligtende fællesskab med andre studerende ift. læring i den kliniske praksis. Den kliniske vejleder er ansvarlig for vejledning ift. den studerendes individuelle kliniske studieplan samt fastlagt og planlagte studieaktiviteter for perioden. På 2. etage vil der endvidere være en medvejleder, der vil bistå den studerende og den kliniske vejleder ift. studieplanlægning ud fra sit overblik over og kendskab til uddannelsesstedets arbejdsgange, studietilbud og ressourcer. Der planlægges en midtvejssamtale med deltagelse af den studerende, klinisk vejleder og teoretisk underviser. Læringsmiljø /Studiemiljø På 2. etage er vi bevidste om, at læringsmiljøet har stor indflydelse på kvaliteten af læringen. Vi samarbejder med den studerende om at skabe et trygt og konstruktivt læringsmiljø. Læringsmiljøet på 2. etage kendetegnes ved: At der er en positiv holdning til de studerende At der er lyst og rum til at dele bevæggrunde og indgå i diskussioner At faglig dialog værdsættes, at der er aktiv spørgen, lytten og feedback At der er adgang til pc (der er en pc stillet til rådighed kun til studerende/elever) At personalegruppen kontinuerligt reflekterer over og udvikler vores tilbud til studerende At de studerende er afsnittets fælles ansvar At der er gode muligheder for at arrangere relevante studiebesøg fx i ECT- Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 8
afdelingen, sygehusets ergoterapi osv. At der i afsnittet forefindes en mastermappe med primærlitteratur fra anbefalet litteraturliste De studerende introduceres ift. de sikkerhedsmæssige regler, der er gældende på 2. etage. Herunder drøftes der følgende punkter: Brand Vold Tvangssituationer Endvidere skal de studerende altid bære overfaldsalarm, ligesom det gør sig gældende for alle øvrige personalemedlemmer på afdelingen. Personalet er af den holdning, at studerende/elever ikke er en aktiv del af eventuelle konfliktsituationer. Opstår der en sådan situation, er det de studerendes/elevernes fornemste opgave at tage sig af de øvrige patienter på afdelingen, mhp. at skabe ro/tryghed for dem. Ellers skal studerende/elever trække sig til kontoret, så de ikke involveres direkte i sådanne situationer. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder vil være ansvarlig for: Vejledning ift. den studerendes individuelle studieplan Vejledning ift. de obligatoriske studiemetoder i perioden Den løbende refleksion over praksis i studieunit Løbende vejledningssamtaler med den studerende Den kliniske vejleder arbejder som hovedregel i funktionen på hele dage, hvilket tydeligt adskiller funktionen som klinisk vejleder fra funktionen som sygeplejerske. Således vil der være planlagt vejledningstider før opstart af den kliniske undervisning ift. den enkelte studerende, ligesom der løbende justeres og følges op herpå i den individuelle studieplanlægning. Samarbejdet mellem studerende, klinisk vejleder og medvejleder: Samarbejdet mellem den studerende og medvejleder sikres bl.a. ved at medvejleder deltager i de faste samtaler sammen med den kliniske vejleder og den studerende. Karakteristisk for 2. etage er, at ansvaret for her-og-nu vejledning ikke udelukkende påhviler medvejleder eller den kliniske vejleder, men at hele personalegruppen indgår i opgaven som et fælles anliggende og hermed udviser høj grad af engagement ift. studiemiljøet. Studieredskaber: - Den elektroniske studiebog er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning og indeholder diverse mapper, som den studerende skriver i - Den individuelle kliniske studieplan er en del af studiebogen, som også indeholder diverse mapper til præsentation, refleksion, evaluering og litteratur - Klinisk vejleder og teoretisk underviser har adgang til studiebogen og kan efterfølgende give skriftlig eller mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 8
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige- og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlig Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Modul 8 udgør 15 ECTS-point, hvoraf de 12 ECTS-point er kliniske. Pensum er 30 50 sider pr. ECTS, dvs. min. 360 sider og max 600 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20 %. Pensumliste på 2. etage: Som studerende 2. etage anbefales du at læse følgende primær-litteratur (din kliniske vejleder vil have masterkopier, som du kan låne dog ikke Liv Strand, da den anbefalede litteratur udgør så stor del af bogen. Mange studerende fortæller, at de har haft et godt udbytte af at læse Liv Strand inden klinikken. Ellers anbefales det, at du starter med at læse litteratur vedr. relations- og kontaktpersonsarbejde, således at du tidligt opnår et teoretisk fundament, som du kan anvende i dine refleksioner. Crafoord, Clarence (2006): Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet Hans Reitzels Forlag En grundbog ift. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2 Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave. S. 34-41 (8 sider) Kap. 4 Tænkningens opståen og den grænseløse psykes strøm. Side 66-77 (12 sider) Kap. 6 At mødes i behandlingssituationen. Side 90-104 (15 sider) Kap. 8 Relationsbehandling nogle konkrete tanker og mulige råd. Side 120-152 (33 sider) Kap. 9 At møde de pårørende. Side 153-160 (8 sider) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 8
Eide, Hilde og Eide, Tom (2007): Kommunikasjon i relasjoner Gyldendal Akademisk En rigtig god bog om kommunikation generelt. Her anbefales især kapitlet om aktiv lytning, som supplement til den litteratur I har læst på skolen. Aktiv lytning er et særdeles relevant redskab i kommunikationen med sindslidende. Kap. 5. Aktiv lyttning. Side 137-177 (40 sider) Hummelvoll, Jan Kåre (2006): Helt ikke stykkevist og delt Hans Reitzels Forlag En rigtig god opslagsbog indenfor psykiatrisk sygepleje altså en bog man med fordel kan låne, købe til brug i og efter den kliniske periode. Bogen er opdelt i temaer bl.a. angst, aggression osv. Din anvendelse af bogen sker således alt afhængigt af, hvilke konkrete problematikker, du oplever i din praksis og som du har behov for at læse mere om. Kap. 14: Samtalen. Side 433-458 (25 sider) Olsen, Allan Lohmann (2002): Støttende sygepleje et grundrids af en eklektisk psykiatrisk sygepleje. Klinisk sygepleje, 16. årgang-nr.3-august 2002 Side 30-45 (16 sider). Forfatteren forsøger med artiklen at lægge op til en overordnet og systematisk ramme, der kan rumme de mange forskellige teorier, som den psykiatriske sygepleje benytter sig af (deraf begrebet eklektisk). Ramian, Knud og Gustafsson, Jonas (2001): Liv i fokus det sindslidende menneske i hverdagen Systime Bogen retter sig mod det socialpsykiatriske felt, men især de følgende kapitler kan med fordel også læses af studerende i behandlingspsykiatrien. Kap. 3 Udstødelsens logik. Side 19-30 (12 sider) Kap. 5 Om betydningen af at fokusere på forventninger, værdier, livsmønstre og livshistorier. Side 46-61 (16 sider) Kap. 6 (Inkl. forordet til kapitlet) Fortællingen som metode i social arbejde. Side 63-80 (18 sider) Schjødt, Torben og Heinskou, Torben (Red.) (2007): Miljøterapi på dynamisk grundlag Hans Reitzels Forlag Kap. 7: Kontaktpersonen i miljøterapien. Side 124-146 (23 sider) I øvrigt henvises der til de enkelte kapitler i Del 3, som du kan have brug for at læse alt efter hvilken patient/beboer du er tilknyttet. Strand, Liv (2007): Fra kaos mod samling mestring og helhed Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje Side 30 134 (104 sider). Denne bog skal du bruge specielt i perioden, hvor du udarbejder egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Ønsker du at udskifte dele af litteraturen undervejs, så snak med os om det i vejledningssamtalerne. Du vil evt. skulle supplere med andre bøger i henhold til de emner, du kommer til at arbejde med. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 7 af 8
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist og dokumenteret studieaktivitet jfr. nedenstående studieaktiviteter Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Udføre de obligatoriske refleksioner i studiebogen, hvoraf nedenstående studieaktiviteter også fremgår Deltage i planlagte studieaktiviteter: Udarbejdelse af egoprofil i psykologi Undervisningsøvelse i pædagogik rettet mod patienter/borgere og udsatte grupper herunder deres pårørende Deltage i fastlagt studieaktivitet: Udarbejdelse af kommunikationsrapport med udgangspunkt i transaktionsanalyse og gensvarsmodeller Godkendt fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Planlagte og fastlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Skolens godkendelse: Den Sundhedsfaglige Højskole Side 8 af 8