Forside Ansøger Institutionens navn Ansøgningstype Institutionsakkreditering Ansøgningsrunde 2014 Kontaktperson Navn Tomas Bech Madsen Titel og funktion Direktionskonsulent Telefonnummer 7248 1049 E-mail tbm@ucsj.dk Dokument ID: 964 Samlet ansøgning, side 1 af 342
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvevalueringsrapport... 4 Selvevaluering til institutionsakkreditering.pdf... 4 Bilag S1 Kvalitetspolitik og strategi.pdf... 17 Bilag S2 Udviklingen af UCSJs organisation fra 2011 til 2014.pdf... 40 Bilag S3 Frafaldstal.pdf... 41 Bilag S4 Progression.pdf... 46 Bilag S5 Beskæftigelse for dimittender.pdf... 51 Bilag S6 Aktuel ledighed.pdf... 61 Bilag S7 Netop modtagne beskæftigelsestal.pdf... 69 Bilag S8 Oversigt over fællesfunktioners resultater.pdf... 77 Bilag S9 Oversigt over diplomuddannelsernes resultater.pdf... 80 Bilag S10 Oversigt over grunduddannelsernes resultater.pdf... 83 Bilag S11 Møder. Konsolidering af UCSJs kvalitetssystem.pdf... 94 Bilag S12 Nye krav indarbejdet i kvalitetsarbejdet.pdf... 96 Bilag S13 Oversigt over links.pdf... 97 Bilag -- Kriterium 1... 100 Redegørelse for kriterium 1 - Kvalitetspolitik og -strategi.pdf... 100 Bilag K1-1 Standardvedtægt pr. 1. maj 2014.pdf... 102 Bilag K1-2 Udviklingskontrakt 2013-14.pdf... 111 Bilag K1-3 Koncernstrategi.pdf... 135 Bilag K1-4 Handleplan 2014, UCSJ Læreruddannelsen - Kopi.pdf... 143 Bilag K1-5 Handleplan 2014, UCSJ Pædagoguddannelsen.pdf... 152 Bilag -- Kriterium 2... 157 Redegørelse for kriterium 2 - Kvalitetsledelse og organisering.pdf... 157 Bilag K2-1 Evaluering af UCSJs kvalitetsdag 2014.pdf... 160 Bilag K2-2 Studenterinvolvering på lokationer og uddannelser.pdf... 165 Bilag K2-3 Politik for studenterinddragelse - et engageret studieliv.pdf... 187 Bilag K2-4 Notat om kvalitetskultur.pdf... 191 Bilag -- Kriterium 3... 196 Redegørelse for kriterium 3 - Uddannelsernes videngrundlag.pdf... 196 Bilag K3-1 Vejledning SUP Videngrundlag.pdf... 201 Bilag K3-2 Forskningsarbejdet på UCSJ.pdf... 207 Bilag K3-3 Ph d -strategi.pdf... 216 Bilag K3-4 Koncept for udviklingsdage.pdf... 226 Bilag -- Kriterium 4... 230 Redegørelse for kriterium 4 - Uddannelsernes niveau og indhold.pdf... 230 Bilag K4-1 Vejledning til SUP for grunduddannelsernes TogG.pdf... 236 Bilag K4-2 Vejledning til SUP for diplomuddannelsernes TogG.pdf... 251 Bilag K4-3 Vejledning til SUP mv. for fællesfunktioner.pdf... 257 Bilag K4-4 Rammemodel for evaluering af fællesdelene i prof.bach.udds studieordninger.pdf... 259 Bilag K4-5 Kvalitetssikring af nye uddannelser og udbud.pdf... 263 Bilag K4-6 Kvalitetspolitik for biblioteket.pdf... 279 Samlet ansøgning, side 2 af 342
Bilag K4-7 Kvalitetspolitik for Facility Service.pdf... Bilag K4-8 Kvalitetspolitik for Internationalt Sekretariat.pdf... Bilag K4-9 Kvalitetspolitik for Teknologi og Medier.pdf... Bilag K4-10 Kvalitetspolitik for Studieservice.pdf... Bilag -- Kriterium 5... Redegørelse for kriterium 5 - Uddannelsernes relevans.pdf... Bilag K5-1 Vejledning SUP Relevans.pdf... Bilag K5-2 Koncept for uddannelsesudvalg.pdf... Bilag K5-3 Koncept for aftagerdag.pdf... Bilag K5-4 Pilotprojekt med digitalt aftagerpanel på læreruddannelsen.pdf... Bilag K5-5 Koncept for dimittendundersøglelser.pdf... Samlet ansøgning, side 3 af 342 287 295 303 311 319 319 323 329 336 338 340
Selvevaluering til institutionsakkreditering 30. april 2014 Samlet ansøgning, side 4 af 342
Indhold FORORD... 2 1. INTRODUKTION TIL UCSJ OG UDDANNELSERNE... 3 A. Dækningsområde og uddannelser... 3 B. Organisation... 4 C. Uddannelsernes opbygning... 5 2. KVALITETSARBEJDETS GRUNDELEMENTER... 5 A. Udviklingskontrakt, koncernstrategi og handleplaner... 5 B. Nøgletal... 6 C. Uddannelsernes videngrundlag... 6 D. Uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse... 6 E. Uddannelsernes relevans... 7 3. KVALITETSPOLITIK FRA MEDIO 2013... 7 A. Behovet for udvikling... 7 B. Kvalitetspolitikkens tilføjelser... 7 C. Udvikling og velfungerende praksis... 8 4. STRATEGISKE OVERVEJELSER... 9 A. Udviklingen i UCSJs strategiske portefølje af uddannelser... 9 B. Udvikling af de faglige miljøer på tværs af udbudssteder... 10 C. Kvalitetsudfordringer 2013 og indsatser for 2014... 10 1 Samlet ansøgning, side 5 af 342
FORORD Der stilles kontinuerligt nye krav til vores uddannelser og nye læringsformer, herunder de digitale, som er under stadig udvikling. Samtidig har samfundet og de studerende fokus på, at vi løbende får udviklet og dokumenteret kvaliteten af vores uddannelser. Derfor skal alle medarbejdere og studerende løbende omstille sig, og være parate til at imødekomme forventninger til uddannelser af høj kvalitet i en periode, hvor der samtidig er stærkt fokus på, at der skal leveres så meget uddannelse som muligt for pengene. I den sammenhæng er det helt afgørende for UCSJ, at kvalitetsarbejdet er velfungerende i alle led af organisationen, og at alle i organisationen er gode til at implementere inkluderende forandringsprocesser på tværs af organisationen. Indtil juni 2013 var UCSJs kvalitetsarbejde fokuseret på uddannelsesakkrediteringerne, og vi har også lært og fulgt op på de vurderinger og anbefalinger, som de eksterne ekspertpaneler er kommet med. Men forberedelsen op til institutionsakkrediteringen har også været og er stadig en anledning til yderligere at få sat fokus på evalueringspraksis, organisatoriske processer og kvalitetskultur. I den sammenhæng vil jeg gerne takke alle medarbejdere for deres indsats. Særligt underviserne, som planlægger og understøtter de studerendes læringsprocesser, leverer god undervisning og evaluerer og forbedrer undervisningen i tæt dialog med de studerende. Vi er ikke færdige med at udvikle os. Der vil hele tiden være nye udviklingsmuligheder og fortsat behov for et velfungerende kvalitetsarbejde og udvikling af sammenhængskraften i organisationen. Vi ser frem til ekspertpanelets besøg og anbefalinger. Ulla Koch Rektor 2 Samlet ansøgning, side 6 af 342
1. INTRODUKTION TIL UCSJ OG UDDANNELSERNE A. Dækningsområde og uddannelser University College Sjælland (UCSJ) er en professionshøjskole med 600 medarbejdere, som ifølge sin vedtægt (jf. bilag K1-1) har en regional forsyningsforpligtelse til at udbyde videregående uddannelser i Region Sjælland, dvs. Sjælland uden for hovedstadsområdet og Nordsjælland, samt Lolland og Falster. Organisationen har uddannelsessteder i Nykøbing F, Vordingborg, Næstved, Sorø, Slagelse, Holbæk og Roskilde. Uddannelsesstedet i Holbæk lukkes pr. 1. juli 2014. I 2007 blev lov om professionshøjskoler vedtaget. I henhold til loven er det professionshøjskolernes formål at udvikle og udbyde videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Organisationen blev oprettet den 10. august 2007, hvor uddannelsernes udbudsret blev overtaget fra CVU Syd, CVU Sjælland og amtslige institutioner i Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter. I dag udbyder UCSJ i alt ti professionsbacheloruddannelser med i alt henved 8.000 fuldtidsstuderende. Dertil kommer en omfattende aktivitet inden for efter- og videreuddannelse, kurser m.v. med omkring 3.000 studerende om året. Figur 1: Kort over Sjælland med udbudssteder 3 Samlet ansøgning, side 7 af 342
B. Organisation Flertallet af professionsbacheloruddannelserne udbydes på flere udbudssteder. For at sikre koordination og kvalitet på tværs af udbudssteder har hver uddannelse en uddannelseschef. Dertil kommer uddannelseslederne, som er knyttet til de enkelte udbudssteder. Alle diplomuddannelserne planlægges af Center for Videreuddannelse (CFV), hvis fællesadministrationen har hjemme i Sorø. For at sikre koordinering og etablering af et samlet studiemiljø på de enkelte udbudssteder har UCSJ også udnævnt en uddannelseschef pr. lokation til lokationsansvarlig. De lokationsansvarlige chefer understøtter det lokale studiemiljø og har jævnlige møder med personale og studerende på de enkelte udbudssteder. UCSJ koordinerer og udvikler sin forsknings-, udviklings- og innovationsindsats i enheden Forskning og Innovation (FI), som gennemfører en række tværgående forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med uddannelserne. Endelig har UCSJ jf. figur 2 en række fælles administrative supportenheder, som omfatter Facility Service, HR, Teknologi og Medier (inklusiv bibliotek), Ledelsessekretariatet, Studieservice (inklusiv studievejledning), Økonomi samt Kvalitetsenheden. Kvalitetsenheden består af kvalitetschefen, en administrativ medarbejder og fem medarbejdere, som arbejder deltids i enheden og er undervisere på uddannelserne. Direktionen består udover rektor af prorektor, uddannelsesdirektør, og ressourcedirektør. Uddannelsesdirektøren har ansvaret for alle professionsbacheloruddannelserne undtagen diplomuddannelser, som indgår under prorektors område sammen med bl.a. FI og Kvalitetsenheden. UCSJ har været igennem en omfattende reorganisering i 2012, som grundlæggende har ændret ansvarsområder, procedurer og processer i organisationen (jf. bilag S2). Figur 2: UCSJs organisationsdiagram 4 Samlet ansøgning, side 8 af 342
C. Uddannelsernes opbygning Alle professionsbacheloruddannelserne er beskrevet i studieordningerne hvad angår de nærmere regler for uddannelserne, og de udbydes med få undtagelser af flere institutioner i fællesskab. Studieordningerne består af en fællesdel og en institutionsspecifik del. Fællesdelen udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Hvad angår diplomuddannelserne udarbejder udbyderne af uddannelsen i fællesskab en studieordning for uddannelsen. Rammerne for uddannelserne er beskrevet i bekendtgørelser og lever op til den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Dertil kommer, at Danmark har et system med nationale censorkorps. Professionsbacheloruddannelserne er fuldtidsuddannelser. Uddannelserne i UCSJ udbydes også som e-læring. E-læringsuddannelserne finder sted som blended learning, hvor de studerende mødes fysisk på uddannelsesstederne i koncentrerede forløb. Diplomuddannelserne udbydes i selvstændigt afsluttede moduler, som typisk tages som efter- og videreuddannelse for voksne, som allerede er i beskæftigelse. Der er mulighed for at de studerende tager og afslutter enkelte moduler efterhånden, som de har behov for specifikke kompetencer. Uddannelserne betales ofte af offentlige arbejdsgivere, som UCSJ har et tæt samarbejde med. Diplomuddannelserne udbydes inden for områderne: Merkantil og Ledelse, Pædagogik og Læring, Social, Samfund og Vejledning, samt Sundhed og Ernæring. 2. KVALITETSARBEJDETS GRUNDELEMENTER A. Udviklingskontrakt, koncernstrategi og handleplaner UCSJs kvalitetssystem tager udgangspunkt i UCSJs udviklingskontrakt og koncernstrategi, som årligt udmøntes via handleplaner, hvor alle chefer for hver deres ansvarsområde fastsætter mål og indsatser for det kommende år. Der sker herefter en årlig vurdering af, om målene er nået. Daglig opfølgning sker via direktionsmedlemmernes chefteams, Kvalitetsenheden og ledelsesstrukturen på uddannelserne. Udviklingskontrakten, koncernstrategien og eksempler på handleplaner fremgår som bilag til kriterium 1. Som følge af de nye institutionsakkrediteringskriterier tilføjer UCJSs kvalitetspolitik og strategi (KPS) årlige status og udviklingsplaner (SUPer) jf. figur 3. Figur 3: Kvalitetsarbejdet udmøntes i retningslinjer, indsatser og opfølgning Udviklingskontrakt Koncernstrategi Akkrediteringskriterier Retningslinjer & indsatser Handleplaner Årlige SUPer Konkrete kvalitetsudfordringer Øvrige dagsordner 5 Samlet ansøgning, side 9 af 342 Målinger & opfølgning
B. Nøgletal UCSJ anvender følgende fælles nøgletal til at overvåge uddannelsernes kvalitet: Studentertilfredshedsundersøgelse gennemført af Ennova. Undersøgelsen omfatter en lang række forhold, og der benchmarkes med øvrige professionshøjskoler, som anvender samme undersøgelse. Der udarbejdes både en rapport dækkende hele UCSJ og en rapport for hver uddannelse. Undersøgelsesfrekvensen er koordineret med de øvrige professionshøjskoler, og undersøgelser er gennemført i 2009, 2010, 2011, 2013. Næste undersøgelse finder sted i efteråret 2014. Af nedenstående link kan 2013-undersøgelsen for UCSJ som helhed downloades: http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/om_ucsj/tilfredshedsundersoegelser/studentertilfredshed-2013.pdf Frafald, progression og beskæftigelse. Disse tal genereres løbende i UCSJ, og som eksempler er de mest aktuelle tal vedlagt i bilag S2, S3 og S4. Karakterer. Tallene anvendes til at vurdere de studerendes opnåelse af de beskrevne læringsmål. Der kan ofte benchmarkes med resultater fra tilsvarende uddannelser udbudt af andre professionshøjskoler. Akkrediteringsinstitutionen stiller ikke krav om fremsendelse af disse nøgletal, og de er derfor ikke vedlagt. Dog fremgår enkelte karakternøgletal af oversigterne over de enkelte uddannelsers resultater, som fremgår af bilag S5. Diplomuddannelser anvender ikke Ennova-undersøgelsen men har i stedet sine egne standardiserede studentertilfredshedsmålinger. Tal for frafald, progression og beskæftigelse udarbejdes ikke for diplomuddannelserne. Nøgletal tilgår både uddannelserne og direktionen, som iværksætter opfølgning efter behov. C. Uddannelsernes videngrundlag Uddannelserne skal være understøttet af et videngrundlag, som er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret, herunder sikre inddragelse af ny viden fra relevant forskning. Dette krav opfylder UCSJ via Forskning og Innovation (FI), der iværksætter en række tværgående forskningsprojekter, som suppleres med decentrale forsknings- og udviklingsaktiviteter på uddannelserne. Resultaterne af indsatsen er dokumenteret via portalen UC Viden hvor man kan se de forsknings- og udviklingsaktiviteter, som uddannelserne og de enkelte medarbejdere har deltaget og deltager i. Se mere på dette link: https://www.ucviden.dk/portal-ucsj/ Fra 2013 er der indført en status og udviklingsplan (SUP) for videngrundlag. Mere information herom følger under gennemgangen af kriterium 3. D. Uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse For at sikre uddannelsernes niveau og indhold anvendes for det første de nøgletal, som netop er gennemgået under afsnit B. Nøgletallene suppleres af evalueringer af de enkelte moduler og fag, som gennemføres og tilpasses decentralt på uddannelserne, så der er mulighed for tilpasning til den lokale kontekst og prioriteringer. Uddannelserne arbejder endvidere med studieaktivitetsmodellen, der som forventningsafstemningsmodel i relation til de studerende også er et kvalitetssikringsredskab. Det har desuden i mange år været forventet, at underviserne løbende evaluerer og tilpasser deres undervisning. 6 Samlet ansøgning, side 10 af 342
Fra 2013 er der indført en SUP for uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse. Derudover er forventningerne til undervisernes kvalitetssikring af moduler/fag kommunikeret ud i organisationen, ligesom en national rammemodel for kvalitetssikring af nationale studieordninger er implementeret. Mere information herom følger under gennemgangen af kriterium 4. E. Uddannelsernes relevans For at leve op til kravene om, at uddannelserne skal være relevante i forhold til aftagernes behov, gør UCSJ brug af uddannelsesudvalg, aftagerdag, udviklingsdage, dimittendundersøgelser, nøgletal for beskæftigelse m.v. Majoriteten af disse initiativer har været gennemført i flere år, mens andre er lidt nyere. Samlet set er der tale om udadvendte aktiviteter som sikrer, at uddannelserne holder sig ajour med og i tæt kontakt til aftagerne og deres repræsentanter. Fra 2013 er der indført SUP for uddannelsernes relevans. For en mere uddybende beskrivelse henvises til gennemgangen af kriterium 5. 3. KVALITETSPOLITIK FRA MEDIO 2013 A. Behovet for udvikling UCSJs kvalitetssystem var indtil sommeren 2013 tilpasset til, at der systematisk fandt uddannelsesakkreditering sted. Det betød, at uddannelserne altid skulle være beredte på, at de skulle kunne bestå en uddannelsesakkreditering, og at resultaterne heraf altid blev læst med stor bevågenhed af direktion og bestyrelse, som sikrede sig, at der blev iværksat opfølgende aktiviteter efter behov. Med overgangen til institutionsakkrediteringssystemet er der behov for nye mekanismer til at sikre systematisk og dybdegående evaluering og opfølgning af de enkelte uddannelser. Dvs. at der skal opbygges mekanismer til at sikre, at UCSJ har et system til at selvakkreditere sine uddannelser. Dertil kommer, at der i de nye institutionsakkrediteringskriterier bl.a. stilles krav om en egentlig fælles officiel kvalitetspolitik, og om at kvalitetsarbejdet skal fremme udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur. Endelig bemærker vi også, at der er klare intentioner om, at akkrediteringssystemet skal understøtte udvikling, hvilket man fx ser af indledningen i bemærkningerne til akkrediteringsloven, hvoraf det fremgår, at. det er centralt, at den eksterne kvalitetssikring har fokus på udvikling og forbedring af kvaliteten gennem det daglige kvalitetsarbejde på uddannelsesinstitutionerne til gavn for studerende og samfundet. Med udgangspunkt i ovenstående og med afsæt i eksisterende erfaringer har UCSJ fra sommeren 2013 implementeret en ny kvalitetspolitik og -strategi, som aktuelt er gennemført og gennemprøvet inden institutionsakkrediteringen. En række evalueringer mv. af aktiviteten er derfor gennemført ultimo 2013 og primo 2014, som gør status over resultater for hele 2013 og sætter mål for 2014. B. Kvalitetspolitikkens tilføjelser Kvalitetspolitikken fra medio 2013 indeholder en række elementer, som understøtter en inkluderende og lærerende kvalitetskultur. Det drejer sig for det første om, at der er formuleret 10 bud for kvalitetsarbejdet, som bl.a. tydeliggør læringsaspektet i kvalitetsarbejdet og beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet skal være enkelt og anvendelsesorienteret. Der er også 7 Samlet ansøgning, side 11 af 342
lagt stor vægt på at engagere underviserne, ved at forventningerne til deres kvalitetssikring af de enkelte moduler og fag er meget tydeligt beskrevet. Et andet væsentligt element er introduktionen af årlige SUPer, som omfatter uddannelser, fællesenheder og direktion. SUPerne sikrer løbende kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne, når ekstern uddannelsesakkreditering falder væk ved opnåelse af institutionsakkreditering. Systemet sikrer endvidere, at information flyder fra underviserne til ledere, chefer, direktion og bestyrelse. Endelig tilfører kvalitetspolitikken og strategien specifikke elementer forbundet med overgangen til det nye akkrediteringssystem. Et element handler om udvikling af en ny rammemodel for kvalitetssikring af nationale fællesdele i landsdækkende studieordninger (jf. bilag K4-4). Dette initiativ har at gøre med, at det af den nye akkrediteringsbekendtgørelse fremgår, at eksterne eksperter skal inddrages systematisk til at vurdere uddannelserne. Derudover havde UCSJ også brug for et nyt system til kvalitetssikring af nye uddannelser og udbud, når disse ikke længere skal gennem en ekstern uddannelsesakkreditering. UCSJ har derfor også udviklet en ny procedure på dette område, som fremgår af bilag K4-5. Endelig er kvalitetsarbejdet gennemgået på alle niveauer i organisationen fra A-Z for at udnytte momentum i processen til generelt at optimere kvalitetsarbejdet. C. Udvikling og velfungerende praksis UCSJ har gennemført en række intensive udviklingsprocesser for at sikre udmøntning, gennemprøvning og konsolidering af kvalitetspolitikken i praksis: Kvalitetschefen har haft dialogmøder med alle underviserteams. Der er etableret lokale arbejdsgrupper på hver enkelt uddannelse, som i dialog med Kvalitetsenheden har evalueret og gennemgået alle uddannelsers styringsdokumenter. Herunder er der afholdt lokale udviklingsdage på uddannelserne med deltagelse af underviserne. Deltagere i grupperne fremgår af SUP skemaerne. Kvalitetsdag er afholdt i januar 2014. Formålet var at gøre status på kvalitetsarbejdet. Der var 80 deltagere. Kvalitetsreferencegruppe er etableret med deltagelse af prorektor, uddannelsesdirektør og udvalgte chefer. Syv møder afholdt fra medio 2013 til 1. maj 2014. Direktionen har holdt fire kvalitetsdage. Der er etableret tværgående arbejdsgrupper om praktik og bachelorprojekter. Kvalitetsarbejdet er drøftet på chefteammøder og lederforum for alle ledere i organisationen. Bestyrelsen har fået præsenteret kvalitetspolitikken og har godkendt den. Uddannelsesudvalgene har fået præsenteret kvalitetspolitikken og haft mulighed for at stille spørgsmål til kvalitetssystemet. Det er afholdt kvalitetsopfølgningsmøder mellem Kvalitetsenheden og alle uddannelser. Der har været dialog med studenter-repræsentanter. Omfanget af ovennævnte processer er dokumentet i bilag S8. Uddannelserne har evalueret grundigt og har fået gennemgået alle deres styringsdokumenter herunder spørgeskemaer, procedurer m.v. med henblik på at sikre, at der er orden i hele UCSJs organisation, og at 8 Samlet ansøgning, side 12 af 342
kvalitetsarbejdet er velfungerende på alle niveauer. Alt materiale er tilgængeligt på UCSJs intranet. Samtidig har processen været gennemført med stor tilpasning til den enkelte uddannelses behov og kontekst med henblik på at sikre anvendelsesorienterede processer, som giver mening på alle uddannelser. I januar 2014, da rammerne for kvalitetsarbejdet var lagt, udsendte Danmarks Akkrediteringsinstitution et brev om deres tolkning af velfungerende praksis. Vi skal hertil bemærke, at de justeringer, vi har foretaget, alle er ambitiøse tilføjelser til kvalitetsarbejdet, som er bygget oven på eksisterende praksis. Dertil kommer, at forandringerne er i overensstemmelse med, at den eksterne kvalitetssikring skal fremme udvikling og forbedring af kvaliteten. Pr. 1. maj 2014 er alle processer fuldt gennemprøvede i alle led af organisationen med deltagelse af alle uddannelser og relevante supportenheder og dækker evaluering af alle aktiviteter i 2013. 4. STRATEGISKE OVERVEJELSER A. Udviklingen i UCSJs strategiske portefølje af uddannelser Der er en række uddannelsespolitiske hensyn, der skal tages og afbalanceres med behovet for at etablere stærke faglige miljøer, når UCSJ fastlægger og udvikler sin portefølje af uddannelser. Set fra det uddannelsespolitiske perspektiv har UCSJ en forpligtelse til at sikre uddannelse i hele region Sjælland, som dækker Sjælland, Lolland og Falster udenfor Region Hovedstaden. I denne sammenhæng har placeringen af UCSJs uddannelser stor betydning for de byer, hvor uddannelserne er placeret, og for de studerende, som skal have mulighed for at tage en videregående uddannelse hos UCSJ uden alt for lange rejsetider. UCSJs overvejer løbende sin portefølje af uddannelser herunder behovet for at udvikle nye uddannelser og udbud. Dette sker bl.a. med afsæt i lokale behov i regionen, behovet for tværfagligt sigte i uddannelser og ønske om fortsat konsolidering og udvikling af stærke faglige miljøer. Der henvises til notatet om udvikling og kvalitetssikring af nye uddannelser og nye udbud, som fremgår af bilag K4-5. Det er værd at bemærke, at dimensioneringen af syv af de ti udbudte professionsbacheloruddannelser er fastlagt af Uddannelses- og Forskningsministeriet. I den sammenhæng er forventningerne til fremtidige beskæftigelsesmuligheder, arbejdsmarkedets kompetencebehov samt mulighederne for at skaffe de fornødne praktikpladser ofte blandt de afgørende parametre for at fastlægge optaget. Hvad angår dimensioneringen af diplomuddannelserne, så er aktiviteten bestemt alene ud fra aftagernes efterspørgsel af uddannelserne. På diplomuddannelserne er der grundlæggende på nær få forløb for ledige tale om at det er medarbejdere, som allerede er i beskæftigelse, som tager en diplomuddannelse som efter- og videreuddannelse, og der er derfor ikke risiko for overforsyning af dimittender. I UCSJs portefølje af uddannelser indgår også muligheder for at tage professionsbacheloruddannelserne som blended learning, kaldet e-læringsforløb. Den virtuelle tilrettelæggelse giver de studerende mulighed for at følge store dele af undervisningen uden fysisk fremmøde, hvilke giver nye muligheder for at tilbyde uddannelser til uddannelsessøgende, som ikke bor i nærheden af det sted, hvor vores uddannelser udbydes, ligesom en del af studiet kan planlægges udenfor dagtimerne. E-læringsudbuddene understøtter dermed UCSJs forpligtigelse til at sikre regional uddannelsesdækning, ligesom det understøtter de studerendes mobilitet, idet de kan følge de teoretiske studier virtuelt fx ved udlandsophold. UCSJ har i april 2014 fået prækvalificeret tre akademiuddannelser (2 årige videregående voksenuddannelser på niveauet under diplomuddannelserne) til udbud. Det drejer sig om aka9 Samlet ansøgning, side 13 af 342
demiuddannelserne i Beskæftigelse, Socialt arbejde samt Offentlig forvaltning og administration, som alle er tilknyttet til eksisterende faglige miljøer på UCSJ. Formålet er at øge UCSJs muligheder for at tilbyde efter- og videreuddannelse til nye grupper, som ikke har et tilstrækkeligt uddannelsesniveau til at blive optaget på en diplomuddannelse. Da uddannelsesniveauet generelt er lavt i Region Sjælland, er der behov for disse nye uddannelsesmuligheder, og planen er at knytte de nye udbud til eksisterende faglige miljøer. De tre nævnte uddannelser vil blive udbudt, når UCSJ er positivt institutionsakkrediteret. B. Udvikling af de faglige miljøer på tværs af udbudssteder For to år siden omlagde UCSJ sin organisation fra en campusstruktur med campusdirektører, som havde ansvar for alle uddannelser på den enkelte lokation, til den nuværende struktur, hvor de enkelte uddannelser ledes af uddannelseschefer på tværs af udbudsstederne. Formålet med omlægningen er at sikre stærke sammenhængende uddannelsesudbud og faglige miljøer på tværs af de geografiske områder. Det har været en omstilling for uddannelsescheferne, uddannelseslederne og underviserne på de forskellige udbudssteder, som skal samarbejde for at sikre ensartede udbud af høj kvalitet, men det har betydet, at der nu arbejdes med fælles kvalitetssikringssystemer, undervisningsplaner, koordinering af valgfag m.v., som tager udgangspunkt i de studerendes behov for uddannelse. Ændringerne fremgår af bilag S2. UCSJs bestyrelse har i april 2014 besluttet lukning af sit udbudssted i Holbæk, hvor alene læreruddannelsen blev udbudt. Dette sker efter en periode med faldende ansøgning til uddannelsen i Holbæk og i en situation, hvor den nye læreruddannelse stiller stadig højere grad til specialiserede faglige miljøer og et attraktiv og fastholdende udbud af specialiserede undervisningsfag. Kvalitetsovervejelser var derfor afgørende for, at denne beslutning er blevet truffet. UCSJ har tidligere lukket udbudsstedet i Haslev (2010) for at sikre tilstrækkeligt stærke faglige miljøer. C. Kvalitetsudfordringer 2013 og indsatser for 2014 Som led i det årlige kvalitetsarbejde udarbejder direktionen jf. UCSJs kvalitetspolitik og strategi (KPS) en SUP, som gør status på styrker og svagheder, hvad angår uddannelseskvaliteten og organisationens kvalitetsarbejde. SUPen indeholder også en plan for det kommende år. Mål bliver ligeledes indarbejdet i handleplaner for alle chefer og direktionsmedlemmer. Den følgende tekst udgør direktionens SUP. Direktionens SUP fandt sted i marts/april 2014 og blev baseret på, at alle grunduddannelser og supportfunktioner forudgående havde udarbejdet deres egne SUPer, hvis resultater blev opsummeret i en række resultatark, som fremgår af bilag S8, S9 og S10. Derefter drøftede direktionen materialet, gav de enkelte uddannelser og fællesfunktioner feedback og udarbejdede vedlagte oversigter på figur 4 og 5, som omfatter styrker og svagheder ved uddannelseskvaliteten og kvalitetssystemet i UCSJ. Denne opdeling mellem uddannelseskvaliteten og kvalitetssystemet går igen i kvalitetsarbejdet på alle niveauer i organisationen. Ser man jf. figur 4 først på uddannelseskvaliteten, er det værd at bemærke karaktererne og karakterløftet (dvs. ændringen i karaktergennemsnit fra optag til karakter for bachelorprojektet ved afslutning af uddannelsen) viser, at de studerende når læringsmålene. Det skal også jf. figuren fremhæves, at UCSJs undervisere generelt er meget engagerede i deres undervisning og gør et stort arbejde for de studerende. Denne del er svær at måle kvantitativt, og der er derfor tale om en kvalitativ vurdering. Det er også værd at bemærke, at UCSJ har en velfungerende afdeling for teknologi og medier, hvilket bl.a. ses af at UCSJ får en god score på dette område i Ennova-undersøgelsen sammenlignet med andre professionshøjskoler. Dertil kommer velfungerende fysiske rammer og kantiner. Ser man på udfordringer for uddannelseskvaliteten, er der dele i de elektroniske læringslæringsplatforme, som de studerende ønsker forbedret. Det hører med til dette billede, at de 10 Samlet ansøgning, side 14 af 342
studerende også selv ofte har brug for hjælp/overblik til at orientere sig i de elektroniske platforme. Forventningsafstemning med de studerende omkring studieaktivitet er en løbende udfordring, som er national, selvom UCSJ har implementeret studieaktivitetsmodellen på alle moduler/fag på alle uddannelser. Endelig vurderer vi, at logistik og procedurer for studieophold i udlandet ikke fungerer optimalt, hvilket bl.a. er forbundet med nyt software, som anvendes til at styre studieophold i udlandet i Internationalt Sekretariat. Figur 4: Styrker og svagheder ved uddannelseskvaliteten Styrker Svagheder De studerende når de opsatte læringsmål. UCSJs elektroniske platforme kan udnyttes Fint karakterløft på uddannelserne. mere optimalt og entydigt. De studerende har nogle gange svært ved at få overblik i Medarbejdere og ledere, som er engagerebrugen af elektroniske læringsplatforme, de i de studerendes læringsprocesser og i e-mails m.v. kvalitetsarbejdet. Skemaplanlægning, logistik, studieservice og vejledning. Der er behov for bedre Inddragelse af IT og digitale læringsmidler. styring og koordinering på tværs af udbudssteder. Generelt velfungerende rammer for undervisningen samt nye faciliteter i Roskilde. Forventningsafstemning med de studeren Studieaktivitetsmodellen er implementeret de om studieaktivitet er en løbende udfordring (national problemstilling). på alle uddannelser. Særdeles velfungerende kantiner med økologisk sund mad til de studerende. Internationalt Sekretariat. Styring af sagsgange m.v. fungerer ikke optimalt bl.a. pga. problemer med IT-software. Figur 5: Styrker og svagheder ved UCSJs kvalitetssystem Styrker Svagheder Kvalitetsarbejdet er højt prioriteret og understøttet af inkluderende udviklingsprocesser. Der er et kontinuerligt behov for at understøtte evalueringskultur og opfølgning blandt underviserne i dagligdagen (KPS, niveau 1). Kvalitetsarbejdet er tilpasset til de enkelte uddannelsers behov og er derved fit for Det kan være en fordel med flere fælles purpose samt lokalt forankret. kvalitetsmål fx for praktik, bachelorprojekter og blended learning. Opmærksomhed på undervisernes kvalitetssikring og evaluering (KPS, niveau 1). Stadigt behov for dialog med de studerende om deres behov og udfordringer på UCSJ. Kvalitetsarbejdet understøtter samarbejde og en udviklingsorienteret evalueringskultur. Der er kritik af validitet af den landsdækkende Ennova-undersøgelse på nationalt plan. Transparens og videndeling af alle styringsdokumenter, SUP er m.v. på UCSJs intranet. Samarbejdskultur, kommunikation og dialog er områder der er behov for at styrke i Kvalitetsarbejdet er gennemført og genucsj, bl.a. som opfølgning på OK 13. nemprøvet på alle uddannelser og i alle enheder. De tidligere dimittend-undersøgelser havde for lav svarprocent. Kvalitetsarbejdet er velfungerende og systematisk fanger hvis der opstår kvalitetsproblemer. 11 Samlet ansøgning, side 15 af 342
Ser man på styrker ved selve kvalitetssystemet er det jf. figur 5 ambitiøst og kendetegnet ved, at det er forankret direkte til undervisningen og studieaktivitet tæt på den studerende. Det er også en styrke, at kvalitetsarbejdet gennemføres efter samme principper på alle uddannelser, og at der er lagt meget stor energi og engagement i kvalitetsarbejdet. Det er også en styrke, at kvalitetsarbejdet er transparent. Alle ansatte har adgang til alle kvalitetsdokumenter på alle uddannelser og kan se resultater, vurderinger, nøgletal m.v. Endelig er kvalitetsarbejdet blevet et lysende eksempel på de gode resultater, vi kan opnå i organisationen, når vi samarbejder på tværs af organisationen i inkluderende og engagerende processer. Der er også udfordringer ved kvalitetssystemet. Et væsentligt element er at sikre, at kvalitetsarbejdet hele tiden holdes vedlige og finder sted i undervisningen og på de øvrige niveauer, hvilket kræver at underviserne og øvrige niveauer er engageret heri. Det er ikke en proces, vi er færdige med, og UCSJ har brug for løbende fokus herpå. Et andet udviklingsområde er løbende at synliggøre kvalitetsarbejdet for de studerende og engagere dem aktivt i kvalitetsarbejdet, da deres aktive deltagelse og forståelse herfor er afgørende for et godt resultat. Dertil kommer, at UCSJ stadig er præget af OK 13 (overenskomstforhandlingerne i 2013 med ny arbejdstidsaftale) og andre problemstillinger knyttet til opbygning af tillidsfuldt samarbejde mellem ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Endelig er det spørgsmålet, om det fremadrettet er hensigtsmæssigt at anvende Ennova som leverandør til de løbende fælles kvalitetsmålinger. Der er kommet andre evalueringsredskaber på markedet, som UCSJ har behov for at undersøge, om det vil være bedre at anvende. På basis af ovenstående redegørelse har direktionen derefter efter en høringsproces i kvalitetsreferencegruppen og blandt cheferne besluttet følgende indsatsområder for 2014, som kan rekvireres: Excellente læringsplatforme på Fronter. Denne indsats sigter mod fortsat udvikling af den digitale læringsplatform Fronter, dialog med de studerende, brug af den nyeste viden og erfaringsudveksling på området m.v. En nedsat intern arbejdsgruppe opsamler best practices og giver sparring til de enkelt uddannelsers fortsatte udvikling af digitale platforme. Videreudvikling af blended learning. Blended learning omfatter alle e-uddannelser men også den øgede brug af digitale tilgange på de øvrige uddannelser. Indsatsen sigter mod at styrke alle aspekter af de studerendes læring forbundet med og støttet af digitale undervisningsformer. Indsatsen omfatter genetablering og videreførelse af e-koordinatornetværket, kvalitetspolitik for blended learning, etablering af fælles ressourcerum om elæring, m.v. Styrkelse af det internationale område bl.a. via implementering af nyt software. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som vil stå for implementering af løsninger. Indsatsen omfatter også en afdækning af eksisterende arbejdsgange og optimering af driften. Kvalitetskultur, forankring og udvikling af kvalitetsarbejdet. Indsatsen sigter mod fortsat at konsolidere UCSJs kvalitetsarbejde. Kvalitetspolitikker for praktik og bachelorprojekter færdiggøres, og der følges løbende op på udmøntningen af niveau 1 (undervisernes opgaver) i UCSJs kvalitetssystem bl.a. via udarbejdelse af intern folder og løbende opfølgning blandt chefer og ledere. Optimeret skemaplanlægning, studieservice m.v. Indsatsen sigter mod at sikre optimal skemaplanlægning, lokaleadministration og servicering af studerende. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som vil fremlægge og implementere løsninger. Evt. skift til stud-puls. Indsatsen sigter mod at afklare, om det er hensigtsmæssigt at skifte koncept for de årlige fælles studentertilfredshedsundersøgelser, som pt. gennemføres af Ennova. 12 Samlet ansøgning, side 16 af 342
Bilag S1 Kvalitetspolitik og -strategi 28.2.2014 Samlet ansøgning, side 17 af 342
Indhold 1. INTRODUKTION... 2 2. KVALITETSARBEJDETS OMFANG OG MÅL... 2 2.1. Omfang... 2 2.2. Udmøntning af akkrediteringskriterier m.m.... 2 2.3. Principper for kvalitetsarbejdet: De 10 bud... 3 3. KVALITETSARBEJDETS FIRE NIVEAUER... 4 4. NIVEAU 1: KVALITETSSIKRING OG UDVIKLING AF UNDERVISNING OG STUDIEAKTIVITET.. 5 5. NIVEAU 2: KVALITETSSIKRING OG UDVIKLING AF UDDANNELSESUDBUD... 6 5.1. Videngrundlag... 7 5.2. Tilrettelæggelse og gennemførelse (T&G)... 9 5.3. Relevans... 10 6. NIVEAU 3: KVALITETSSIKRING OG UDVIKLING AF UDDANNELSER... 11 7. NIVEAU 4: DET FÆLLES KVALITETSARBEJDE... 12 7.1 Involvering af de studerende... 12 7.2 Kvalitetssikring og udvikling af fællesfunktioner... 12 7.3 Tværgående kvalitetstemaer... 12 7.4 Direktionens opfølgning... 12 7.5 Det årlige kvalitetshjul i UCSJ... 13 7.6 Kvalitetsenhedens organisering... 13 7.7 Intern og ekstern kommunikation... 13 7.8 Revision og evaluering af kvalitetsarbejdet og KPS... 14 BILAG A: ÅRSHJUL FOR DET FÆLLES KVALITETSARBEJDE I UCSJ... 15 BILAG B: KRITERIER FOR INSTITUTIONSAKKREDITERING... 18 BILAG C: ORDFORKLARINGER OG ANVENDTE FORKORTELSER... 21 1 Samlet ansøgning, side 18 af 342
1. INTRODUKTION Kvalitetspolitikken og -strategien (KPS) sætter rammerne for kvalitetsarbejdet i UCSJ, som består af sikring, dokumentation og udvikling af uddannelsernes videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevans. UCSJs KPS er integreret med organisationens strategier, udviklingskontrakten og andet regelgrundlag, så den skaber en samlet ramme for realisering af målene for uddannelserne. Derved understøttes UCSJs mission og vision: UCSJ uddanner, skaber viden, værdi og vækst med udgangspunkt i Region Sjælland. UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. Dokumentet er udformet efter tæt dialog med alle involverede ledere og nøglepersoner i UCSJ. Herunder har en nedsat referencegruppe og en række arbejdsgrupper givet input til kvalitetsarbejdet. Dokumentet er udarbejdet medio 2013 og justeret i februar 2014. Det udmøntes i en række vejledninger. 2. KVALITETSARBEJDETS OMFANG OG MÅL 2.1. Omfang UCSJs KPS omfatter de dele af uddannelserne og deres kvalitet, som er beskrevet i institutionsakkrediteringskriterierne (IA-kriterierne, jf. bilag B). Med udgangspunkt heri omfatter kvalitetsarbejdet: Alle de professionsbachelor- og diplomuddannelser, som UCSJ har udbudsret til. Hvert enkelt uddannelsesudbud, som UCSJ har udbudsret til at udbyde. Alle tilrettelæggelsesformer, dvs. også e-læring. UCSJs løbende tilpasning af lokale studieordninger. UCSJs udviklingsarbejde ved planlægning af nye udbud. UCSJs deltagelse i udvikling og revision af nye og eksisterende uddannelser, herunder udvikling og revision af landsdækkende studieordninger. Fællesfunktioner og supportfunktioner af betydning for om de studerende kan nå uddannelsernes læringsmål. Kvalitetssikring af prøver og eksaminer er ikke direkte nævnt i kriterierne og er derfor på nuværende tidspunkt ikke direkte inkluderet i UCSJs kvalitetssystem. Hvad angår ekstern censur, så finder der allerede kvalitetssikring sted via censorordningen. Dog er censorerne eksterne interessenter, og disse forventes inddraget i kvalitetsarbejdet (IA-kriterium V). 2.2. Udmøntning af akkrediteringskriterier m.m. Dette dokument indeholder en række retningslinjer og henviser til dokumenter, som udmønter retningslinjer i overensstemmelse med akkrediteringskriterierne. Udover akkrediteringskriterierne skal UCSJs udviklingskontrakt, koncernstrategi og handleplaner, konkrete kvalitetsudfordringer og øvrige aktuelle kvalitetsdagsordner også udmøntes i kvalitetsarbejdet. Dette sker i forbindelse med, at der årligt udarbejdes status og udviklingsplaner (SUPer), hvor uddannelserne, fællesfunktioner og direktionen gør status over deres resultater og sætter mål for det kommende år. 2 Samlet ansøgning, side 19 af 342
Figur 1: Kvalitetsarbejdet udmøntes i retningslinjer, indsatser og opfølgning 2.3. Principper for kvalitetsarbejdet: De 10 bud Nedenstående principper sætter rammerne for, hvordan kvalitetsarbejdet gennemføres på alle niveauer i UCSJs organisation: 1. Kvalitetsarbejdet understøtter primært, at de studerende når de relevante læringsmål, men omfatter også, at de får gode læringsoplevelser. 2. Kvalitetsarbejdet anvendes til sikring, udvikling og dokumentation af UCSJs kvalitetsprocesser og mål. Det er særligt fokus på, at kvalitetsarbejdet leder til udvikling. Udvikling omfatter, at kvalitetsarbejdet skal være anvendelsesorienteret og meningsfuldt for de studerende, undervisere, aftagere og UCSJs fællesfunktioner. 3. Kvalitetsarbejdet følger kvalitetscirklen (Plan, Do, Check, Act, se figur 2). Det underbygger opnåelsen af konkrete mål for UCSJ, og der sker løbende dokumentation af om målene nås, og der er konstant fokus på realiseringen af dem. 4. Kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved en inkluderende og lærende kvalitetskultur baseret på intern åbenhed og videndeling om alle evaluerings- og opfølgningsaktiviteter, som understøtter realisering af uddannelsernes kvalitet og relevans i praksis. 5. Kvalitetsarbejdet er baseret på klar kommunikeret ansvarsfordeling, koordinering og servicering mellem undervisere, ledere og stabsfunktioner på UCSJ med tydelig beskrivelse af ansvaret for systematisk planlægning, aktiviteter, evaluering og opfølgning. 6. Organiseringen af kvalitetsarbejdet sker under hensyn til, at det primære kvalitetsarbejde finder sted på uddannelserne og tilpasses under hensyn til faglige værdier og prioriteringer. 7. UCSJs evalueringer er troværdige og har en høj kvalitet. Undersøgelser engagerer respondenterne, og data har relevans, objektivitet, pålidelighed og gyldighed. Derfor har UCSJ fælles systemer til kvalitetssikring af evalueringerne. 8. Kvalitetsarbejdet fremmer transparens og videndeling- og udveksling med det omgivende samfund. Derfor offentliggøres centrale dokumenter og resultater. 9. UCSJ har en række fælles support- og opfølgningsfunktioner, fælles vejledninger, redskaber og procedurer. Formålet hermed er at sikre og understøtte, at kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved ovenstående punkter. 10. UCSJ evaluerer løbende om kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved ovenstående principper og foretager på den baggrund løbende forbedringer af kvalitetsarbejdet. Mindst hvert 2. år skal de ti bud evalueres og evt. revideres, dog første gang i 2014. 3 Samlet ansøgning, side 20 af 342
Figur 2: Demings cirkel (Plan, Do, Check, Act) 3. KVALITETSARBEJDETS FIRE NIVEAUER UCSJs kvalitetsarbejde er planlagt og organiseret ud fra nedenstående fire niveauer. Hvert niveau afspejler et selvstændigt organisatorisk niveau, som kvalitetsarbejdet er knyttet til. Første niveau omfatter kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og studieaktiviteter i enkelte moduler eller fag, herunder at alle moduler/fag evalueres af underviserne som en integreret del af undervisningen. Figur 3: Oversigt over de fire niveauer i kvalitetsarbejdet 4 Samlet ansøgning, side 21 af 342
Andet niveau omfatter den mere overordnede kvalitetssikring og udvikling af det enkelte udbud i forhold til tre kvalitetssøjler, som er i overensstemmelse med de danske institutionsakkrediteringskriterier: Videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevans. Heri indgår i tilrettelæggelse og gennemførelse en kvalitetssikring af aktiviteten beskrevet i niveau 1. Revision af de institutionsspecifikke dele af studieordningerne indgår også på dette niveau. Opgaverne på denne niveau organiseres af uddannelsescheferne og lederne. Tredje niveau omfatter udvikling af helt nye uddannelser og revision af de landsdækkende studieordninger. Da der typisk er flere institutioner, som udbyder samme uddannelser, er dette et arbejde, som finder sted i samarbejde med andre institutioner. Fjerde niveau omfatter, at Kvalitetsenheden og øvrige fælles enheder i UCSJ giver support til og udvikler fælles processer, der understøtter og kvalitetssikrer uddannelsernes kvalitetsarbejde. Kvalitetsarbejdet er beskrevet i de følgende afsnit på hver af de fire niveauer. 4. NIVEAU 1: KVALITETSSIKRING OG - UDVIKLING AF UNDERVISNING OG STUDIEAKTIVITETER Undervisningen og de tilknyttede studieaktiviteter er UCSJs kerneydelse. På den baggrund skal underviserne arbejde systematisk med kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og de tilknyttede studieaktiviteten. Dette sker i følgende faser jf. figur 4. Figur 4: Undervisernes kvalitetssikring og -udvikling af undervisning og studieaktiviteter 5 Samlet ansøgning, side 22 af 342
1. Undervisningsplan på Fronter. Underviseren sikrer sig, at forventninger til de studerende beskrevet via semesterplaner, studieaktivitetsmodel, undervisningsplaner og/eller alt andet relevant materiale ligger klar på læringsplatformen Fronter ved undervisningens start. Forberedelsen vil ofte ske i undervisningsteams og fx være styret af en fag-/ eller modul-ansvarlig i samarbejde med lederen og/eller af den enkelte underviser. 2. Læringsmål og forventninger. Ved undervisningens start forklarer underviseren modulets/fagets læringsmål for vores studerende, så det bliver tydeligt for dem, hvad de forventes at lære, og hvilke forventninger der er til deres indsats. Der tages udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen til forventningsafstemning. 3. Gennemførelse. Underviseren er løbende opmærksom på de studerendes læring, aktiviteter og feedback, og guider undervejs de studerende. Underviseren bestemmer selv hvilke midtvejs-evalueringer, som anvendes under undervisningsforløbet, og der er ingen formelle krav til disse evalueringer. Underviseren sørger for jævnligt at få dialog og feedback fra de studerende under undervisningsforløbet. 4. Evaluering i forhold til læringsmål. Underviseren tager initiativ til og gennemfører en slutevaluering af om fagets/modulets læringsmål er opnået ved undervisningens afslutning. Underviseren anvender de evalueringsredskaber, som er besluttet på uddannelsen. Underviseren forklarer de studerende formålet med evalueringen og sikrer sig, at den bliver gennemført. I et undervisningsforløb der er gennemført af flere undervisere i fællesskab, anvendes normalt en fælles evaluering, der f.eks. er gennemført af teamkoordinatoren og aftalt med ledelsen. 5. Synlig opfølgning. Efter evalueringen analyserer underviseren resultaterne og gennemgår dem med de studerende efter behov. Her får både underviseren og de studerende mulighed for at uddybe og kommentere evalueringen og drøfte behovet for forbedringer. Herefter lægger underviseren en konklusion med de væsentligste lærings- og udviklingspunkter op på Fronter. Dette sker sammen med evalueringsresultaterne med mindre andet er aftalt på uddannelsen. Resultatet af evalueringen og konklusionen sendes til underviserens nærmeste uddannelsesleder. 6. Videndeling. Når evalueringerne er foretaget drøftes resultaterne i de respektive undervisningsteams og på øvrige relevante møder. Den enkelte uddannelse beslutter selv hvordan dette foregår. Videndelingen kan også varetages af modul/fag-ansvarlige, som sørger for evaluering og opfølgning eller på opfølgningsmøder med deltagelse af fx ledere, undervisere og studerende. Evalueringsresultaterne danner baggrund for planlægning af næste undervisningsforløb, således at evalueringsresultater anvendes til løbende forbedringer. Hver enkelt uddannelseschef sørger for, at ovenstående er udmøntet på egen uddannelse. Det understreges, at der er tale om minimumskrav, som altid skal opfyldes, og som ofte vil blive suppleret af øvrige kvalitetsinitiativer fx løbende formative evalueringer tilrettelagt af den enkelte underviser. 5. NIVEAU 2: KVALITETSSIKRING OG - UDVIKLING AF UDDANNELSESUDBUD UCSJs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at vi skal sikre og udvikle kvaliteten af det enkelte uddannelsesudbud. Dette giver mening for de studerende, som skal opleve, at vi har fokus på den kvalitet de møder i den by, hvor de læser. Dertil kommer, at akkrediteringssystemet også stiller krav om, at kvalitetssikringen omfatter de enkelte udbud af uddannelserne. På den baggrund omhandler dette afsnit og de tilknyttede underafsnit, hvordan UCSJ 6 Samlet ansøgning, side 23 af 342
kvalitetssikrer de enkelte udbud af uddannelserne. Kvalitetsarbejdet på dette niveau omfatter de tre kvalitetssøjler, som er vist i figur 5. Figur 5: De tre søjler i kvalitetsarbejdet Ansvaret for kvalitetsarbejdet på dette niveau ligger hos uddannelsescheferne og deres ledere, og nedenstående beskrivelse af kvalitetsarbejdet på dette niveau skal derfor koordineres af dem. Men det er en fælles opgave for underviserne og lederne at løfte opgaven. Det gøres ved, at der for hver kvalitetssøjle finder en række aktiviteter sted hen over året. Derudover udarbejdes en status- og udviklingsplan (SUP) en gang om året for hvert område. Nedenfor følger en beskrivelse af de overordnede elementer for hver af de tre kvalitetssøjler. Den mest omfattende søjle omfatter tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Denne søjle kræver bred medarbejderinddragelse i SUPen. De to øvrige søjler kan gennemføres af lederne evt. med deltagelse af nogle få medarbejdere. Af hensyn til fælles koordination gennemføres evalueringerne inden for hver søjle så vidt muligt på samme tidspunkt af året for alle UCSJs uddannelser. 5.1. Videngrundlag Videngrundlag omfatter UCSJs strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for udbuddene og inddrages aktivt i undervisningen. Kravene til UCSJs videngrundlag tager udgangspunkt i IA-kriterium II og uddannelsesakkrediteringskriterium (UA-kriterium) II samt de bekendtgørelsesfastsatte krav til de erhvervsrettede videregående uddannelsers videngrundlag. De indeholder, at UCSJ skal sikre, at udbud og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, som giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes læringsmål. Samlet set skal UCSJ sikre at: Udbuddene er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, som er relevant for professionsbachelor- og diplomuddannelser, og som er tilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag. Undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og løbende udvikles, og lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelserne. Underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag, og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen. De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. 7 Samlet ansøgning, side 24 af 342