Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv
Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk ISBN: 87-90489-46-2 \\fildmwta\dmw_docs\1075675\124369_rapport - strukturanalysen.doc
Indhold Indledning... 5 Datagrundlag og metode... 5 Karakteristik af Odsherred... 5 Erhvervsstruktur... 7 Arbejdsstyrken... 13 Beskæftigelsesstrukturen... 17 Ledighed... 21 Uddannelsesniveauet... 25 Indkomstfordeling... 27 Pendlingsmønstrer... 29 Opsamling... 33 3
4
Indledning Nærværende notat tager udgangspunkt i en statistisk belysning af Odsherred og skitserer afsættet for den overordnede analyse af vilkår for udvikling i regionen. Formålet med denne delanalyse er at indkredse de specifikke karakteristika, der kendetegner Odsherred, og på den baggrund sætte fokus på regionens stærke og svage sider. I notatet vil forskelle og ligheder mellem Odsherred og hele Vestsjællands Amt blive belyst. Det er hermed sigtet at stille skarpt på netop de centrale erhvervs- og beskæftigelsesmæssige problemstillinger, der er i spil i regionen. Datagrundlag og metode Delanalysen bygger først og fremmest på tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik vedrørende Vestsjællands Amt og de tre udvalgte kommuner i Odsherred (Trundholm, Dragsholm og Nykøbing-Rørvig). Statistikken er anvendt, for at give en kvantitativ karakteristik af regionen i forhold til både amtet og hele landet. Derudover er der anvendt andre, nyere undersøgelser og analyser af forholdene i Vestsjællands Amt og Odsherred. I notatet findes kildehenvisningerne, og for et overblik over de eksisterende rapporter og analyser om erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige forhold i Vestsjællands Amt henvises til oversigtsrapport udarbejdet af Teknologisk Institut 1 Karakteristik af Odsherred I det følgende gives en karakteristik af Odsherredsregionen. Området er her sammenlignet med Vestsjællands Amt, men referencer til situationen i hele Danmark vil også indgå løbende. Regionen består af tre kommuner: Trundholm, Dragsholm og Nykøbing-Rørvig, og har i alt 31.000 indbyggere. Den udgør den nordvestlige del af Vestsjællands Amt og er den mindst befolkede af amtets fem regioner. Analysen sætter fokus på regionens erhvervs- og beskæftigelsesmæssige forhold ud fra syv overordnede tematikker: Erhvervsstruktur, arbejdsstyrke, beskæftigelse, ledighed, uddannelse, indkomst og pendling. Disse temaer vil blive belyst enkelvist, og tegner tilsammen et billede af Odsherreds styrker og svagheder. 1 Oversigtsrapport over analyser og rapporter vedrørende erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesspecifikke forhold og udviklingstendenser i Vestsjællands Amt 5
6
Erhvervsstruktur Odsherred er i særlig grad specialiseret inden for landbrugserhvervet (6 pct.), jern- og metalindustrien (11 pct.), bygge- og anlægsvirksomhed (8 pct.) og detailhandel (10 pct.), hvis der tages afsæt i beskæftigelsen som indikator. Disse erhverv skaber en væsentlig del - 35 pct. - af den lokale beskæftigelse i regionen. Andelen af beskæftigelsen inden for disse brancher er større end på landsplan og ligger også lidt over amtsniveauet, jf. tabel 1. På landsplan udgør de 24 pct. af den samlede beskæftigelse, mens de på amtsniveau skaber 26 pct. af beskæftigelsen. Tabel 1: Antal beskæftigede procentvist fordelt på brancher. Fordelt på arbejdsstedskommune, region, amt og landsplan, 2001. Hele landet Vestsjællands Amt Odsherred Dragsholm Nykøbing- Rørvig Trundholm Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 4 5 6 8 1 9 Fremstillingsvirksomhed 17 17 18 25 8 19 - heraf jern- og metalindustri 7 6 11 19 5 5 Energi- og vandforsyning 1 1 0 0 0 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 6 8 8 9 8 9 Handel, hotel og restaurationsvirksomhed 18 17 19 19 23 14 - heraf detailhandel og reparationsvirks. 7 7 10 9 14 8 undt. biler - heraf hotel- og restaurationsvirksomhed 3 2 3 2 4 3 mv. Transportvirks., post- og telekommunikation 6 5 4 3 5 4 Finansieringsvirk., forretningsservice 13 9 6 6 6 6 - heraf forretningsservice mv. 9 6 3 3 4 3 Offentlige og personlige tjenesteydelser 35 38 37 29 47 38 - heraf undervisning 7 8 8 9 4 8 - heraf sundhedsvæsen mv. 5 6 7 1 22 1 - heraf sociale institutioner mv. 12 13 13 13 12 16 - heraf renovation, foreninger 5 4 4 3 5 4 og forlystelser mv. Uoplyst erhverv 1 1 1 1 1 0 Beskæftigede i alt (pct.) 100 100 100 100 100 100 Beskæftigede i alt (antal) 2764174 129489 12753 5322 3602 3829 Beskæftigede i alt (pct.) af beskæftigelsen - - 100 42 28 30 i Odsherred Kilde: Danmarks Statistik. 2002. Antallet af beskæftigede omfatter alene den del, der er relateret til arbejdssteder i området. Dette betyder, at beskæftigelsen i Odsherred ikke omfatter personer, der er bosatte i Odsherred, men er beskæftigede uden for Odsherred. 7
Der eksisterer dog også forskelle mellem de tre kommuner inden for disse brancher. Sammenligner man de tre kommuner særskilt, er landbruget mv. kun svagt repræsenteret i Nykøbing-Rørvig - 1 pct. - mens beskæftigelsesandelen udgør henholdsvis 8 pct. og 9 pct. i Dragsholm og Trundholm. Bygge- og anlægsvirksomhed vægter ligeledes en anelse mindre i denne kommune end i de to øvrige kommuner. Bygge- og anlægsvirksomhed udgør samlet omkring 8 pct. såvel i Odsherred som i amtet, mens den på landsplan dækker 6 pct. af den samlede beskæftigelse. Specialiseringen inden for jern- og metalindustrien kan primært tilskrives en større beskæftigelsesandel i Dragsholm Kommune, hvor den udgør 19 pct. I de øvrige kommuner udgør jern- og metalindustrien kun 5 pct. af beskæftigelsen. På amts- og landsplan udgør beskæftigelsen herindenfor henholdsvis 6 og 7 pct. Inden for detailhandel er specialiseringen i Odsherred lidt større end på amts- og landsplansniveauet og udgør en andel på knap 10 pct. af den samlede beskæftigelse. Det er dog især detailhandel inden for dagligvarehandel, der er stærkest repræsenteret i regionen. Her skiller Nykøbing-Rørvig sig imidlertid også ud, idet beskæftigelsen i branchen i denne kommune udgør en andel på 14 pct., mod knap 7 pct. på landsplan. I Dragsholm og Trundholm kommuner tegner detailhandlen sig for omkring 8 og 9 pct. af den lokale beskæftigelse. Nykøbing-Rørvig Kommune adskiller sig ligeledes lidt fra kommunerne Dragsholm og Trundholm ved relativt at have flere beskæftigede inden for hotel- og restaurationsbranchen og på forenings- og forlystelsesområdet. Turismen har meget stor betydning i kystbyerne i Odsherred, hvilket kan være en af årsagerne til, at Nykøbing-Rørvig med kystbyen Nykøbing Sjælland adskiller sig fra de to nabokommuner. Forretningsservice er svagt repræsenteret i regionen, både i forhold til amtet og hele landet. Regionens specialisering ligger under landsgennemsnittet; 3 pct. mod 9 pct. på landsplan. Inden for den offentlige sektor svarer specialiseringen i Odsherred stort set til amts- og landsniveauet og udgør en andel på knap 37 pct. Kommunerne adskiller sig dog lidt fra hinanden på dette område. Beskæftigelsen inden for sundhedsvæsenet udgør en større andel i Nykøbing- Rørvig - 22 pct. - end i de øvrige kommuner, mens kommunen har en lavere beskæftigelsesandel på undervisningsområdet. Trundholm har derimod en relativt større beskæftigelsesandel inden for sociale institutioner. Sociale institutioner er i øvrigt et af de områder, der generelt skaber en god del af den lokale beskæftigelse i Odsherred - 13 pct. Målt på den nuværende beskæftigelse tegner områdets specialiseringer sig samlet set inden for landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, jern- og metalindustri samt detailhandel (dagligvarehandel). Som skitseret adskiller Nykøbing-Rørvig sig fra Dragsholm og Trundholm kommuner ved at have en højere koncentration (relativt set) inden for brancher, der kan have en forbindelse med kommunens kendetegn som turist- og sommerhusområde. Set over perioden 1995-2001 er tyngden i beskæftigelsen inden for disse brancheområder ændret lidt (jf. tabel 2 og bilag 2). 8
Tabel 2: Den procentvise ændring i beskæftigelsen i perioden 1995-2001 fordelt på brancher. Opdelt efter arbejdsstedskommune, region, amt og landsplan. Hele landet Vestsjællands Amt Odsherred Dragsholm Nykøbing- Rørvig Trundholm Landbrug, fiskeri og råstofudvinding -18-15 -17-17 14-20 Fremstillingsvirksomhed -3 0 13-3 30 52 - heraf jern- og metalindustri 0 0 3-7 58 26 Energi- og vandforsyning -20-27 -27 90-71 7 Bygge- og anlægsvirksomhed 15-6 22 16 12 43 Handel, hotel og restaurationsvirksomhed 10 4 13 34 15-13 - heraf detailhandel og reparationsvirks. 10 11 13 25 12 0 undt. biler - heraf hotel- og restaurationsvirksomhed 14-18 12 83 75-42 mv. Transportvirks., post- og telekommunikation 1-8 -6 12-29 18 Finansieringsvirk., forretningsservice 25 19 15 20 13 11 - heraf forretningsservice mv. 41 37 27 31 19 32 Offentlige og personlige tjenesteydelser 5 4 3 7-3 7 - heraf undervisning 7 7 13 12 9 18 - heraf sundhedsvæsen mv. 2-8 -26 4-27 -34 - heraf sociale institutioner mv. 19 24 36 18 107 26 - heraf renovation, foreninger og 7 4-2 23-6 -16 forlystelser mv. Uoplyst erhverv -13-2 -12-11 9-26 Ændring i beskæftigede i alt (pct.) 6 1 6 8 2 9 Ændring i beskæftigede i alt (antal) 147078 1679 750 372 76 302 Kilde: Danmarks Statistik. 2002. I lighed med udviklingen på amts- og landsplan er antallet af beskæftigede aftaget inden for landbrugserhvervet i perioden 1995-2001, hvor der har været et fald på lidt over 16 pct. Dette har ført til, at landbrugserhvervet i Odsherred udgør 6 pct. mod tidligere 8 pct. Set i relation til udviklingen på landsplan må det forventes, at denne udvikling fortsætter fremover. Derimod har der været en beskæftigelsesfremgang inden for jern- og metalindustrien på godt 3 pct. i Odsherred, mens udviklingen på amts- og landsplan stort set har været uændret. Fremgangen er dog ikke kommet Dragsholm til gode, som ellers har en specialisering herindenfor. Beskæftigelsen inden for jern- og metalindustrien er således aftaget i Dragsholm i perioden 1995-2001, mens den er steget i Nykøbing og Trundholm. Dragsholm er dog forsat den kommune, der har den største andel beskæftigede inden for denne branche. Nedgangen i beskæftigelsen i Dragsholm har ligeledes ikke været entydig over perioden. Det kan derfor ikke konkluderes, at beskæftigelsesnedgangen i Dragsholm er udtryk for, at styrkepositionen er aftagende. I lighed med udviklingen på landsplan har beskæftigelsen også været stigende inden for byggeog anlægsområdet. Her er stigningen på godt 22 pct. mod 15 pct. for hele landet. I Vestsjællands 9
Amt har der derimod været en vigende beskæftigelse. Odsherredsregionen adskiller sig på den led fra udviklingen i den nærmeste omegn. Der har især været en stigende beskæftigelse i Trundholm (43 pct.). I Dragsholm og Nykøbing-Rørvig har fremgangen kun været på henholdsvis 16 og 12 pct. Set over årrækken 1995-2001 har der været en jævn stigning i beskæftigelsen i Odsherred, hvilket kunne tyde på, at branchens position vedvarende er blevet styrket over perioden. Der må dog tages det forbehold, at bygge- og anlægsvirksomheder ofte er meget konjunkturafhængige. Forventningerne til den fremtidige udvikling inden for branchen kan derfor ikke ses uafhængigt af konjunkturforventningerne. Også på detailhandelsområdet har der været en beskæftigelsesfremgang i Odsherred. Her er beskæftigelsen steget med godt 13 pct. mod 10 og 11 pct. på lands- og amtsniveau. Især Dragsholm og Nykøbing-Rørvig har haft en stigende beskæftigelse inden for detailhandlen. For begge kommuner gælder det, at stigningen har ført til, at branchens andel af kommunernes samlede beskæftigelse er steget; fra 8 til 9 pct. i Dragsholm og fra 13 til 14 pct. i Nykøbing-Rørvig. En forsigtig tolkning af dette kunne være, at specialiseringen på dette område er styrket gennem perioden. Selv om beskæftigelsen inden for hotel- og restaurationsvirksomhederne udgør en mindre del af beskæftigelsen i Odsherred, kan det dog nævnes, at der også på dette felt er sket en stigning i beskæftigelsen; i takt med at beskæftigelsen i amtet er aftaget med lidt over 18 pct., er den taget til i Odsherred med godt 12 pct. Beskæftigelsen udgør dog fortsat 3 pct. af den samlede beskæftigelse i regionen. Beskæftigelsen er især steget i Dragsholm og Nykøbing kommuner. Inden for forretningsservice har der været en stigende beskæftigelse i Odsherred over perioden. Stigningen har dog ikke været så høj som på lands- og amtsniveau; 27 pct. mod henholdsvis 41 og 37 pct. Den lavere stigningstakst i Odsherred bevirker, at der er længere udsigter til, at branchen kommer til at udgøre samme niveau, som på lands- og amtsplan. Behovet for forretningsservice vil dog ofte skulle ses i sammenhæng med den øvrige erhvervsstruktur. Drejningen væk fra de primære erhverv kan derfor på sigt bevirke, at efterspørgslen efter ydelser fra denne branche vil stige fremover. Ses der nærmere på udviklingen inden for den offentlige sektor i Odsherred, kan det nævnes, at der har været en nedgang i beskæftigelsen inden for sundhedsvæsenet, mens beskæftigelsen er steget i sociale institutioner. Stigningen inden for sociale institutioner er navnlig kommet Nykøbing-Rørvig til gode. Beskæftigelsesfremgangen har desuden været mere markant i Odsherred end på landsplan og i amtet som helhed; 36 pct. mod 19 og 24 pct. Målt på beskæftigelsen viser de senere års udvikling, at områdets specialiseringer har været under udvikling og er styrket gennem de senere år. Eneste undtagelse herfra er landbrugserhvervet, som i lighed med udviklingen på landsplan har oplevet en nedgang i beskæftigelsen. Blandt de andre specialiseringer - jern- og metalindustrien, bygge- og anlægsvirksomheder og detailhandel - tegner der sig derimod et billede af, at disse er blevet styrket gennem perioden 1995-2001. Godt 42 pct. af beskæftigelsen i Odsherred skabes af arbejdspladser i Dragsholm, 30 pct. i Trundholm og 28 pct. i Nykøbing-Rørvig. Sammenlignes antallet af arbejdspladser pr. 100 indbyggere, er der dog flest arbejdspladser i Nykøbing-Rørvig (49), efterfulgt af Dragsholm (39) og Trundholm (34), jf. nedenstående figur 1. 10
Figur 1: Antal arbejdssteder pr. 100 indbyggere. Fordelt efter område, 2001. 60 50 40 30 20 10 0 Hele landet Vestsj. Amt Dragsholm Nykøbing-Rørvig Trundholm Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal 2002 I Vestsjællands Amt og i de tre kommuner er der relativt færre større virksomheder end på landsplan. Odsherredsregionen har en klar overvægt af mindre virksomheder, hvor især andelen af enkeltmandsvirksomheder i Trundholm og Dragsholm ligger langt over den samlede andel for hele landet (jf. tabel 3); omkring halvdelen af arbejdsstederne i disse kommuner er enkeltmandsvirksomheder. Der er ikke sket nogen væsentlig forskydning af dette billede set over perioden 1995-2000. Tabel 3: Arbejdssteder fordelt efter antal ansatte. Opdelt på arbejdsstedskommune, region, amt og landsplan, 2000. Hele landet Vestsjællands Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Antal ansatte Amt Rørvig Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 1 ansat 121714 41 7471 44 984 48 414 48 179 40 179 40 2-4 ansatte 79474 27 4347 26 495 24 206 24 107 24 107 24 5-9 ansatte 42199 14 2265 13 276 13 111 13 77 17 77 17 10-19 ansatte 29305 10 1504 9 176 9 74 9 41 9 41 9 20-49 ansatte 16779 6 835 5 87 4 37 4 32 7 32 7 50-99 ansatte 5545 2 276 2 17 1 7 1 7 2 7 2 100+ ansatte 3688 1 150 1 18 1 8 1 4 1 4 1 Arbejdssteder i alt 298704 100 16848 100 2053 100 857 100 447 100 447 100 Kilde: Danmarks Statistik. 2002. 11
Forekomsten af enkeltmandsvirksomheder er særligt udbredt inden for landbrugserhvervet og inden for forretningsservice; her udgør andelen af enkeltmandsvirksomheder omkring 70 pct. af virksomhedsbestanden (jf. bilag 3). Odsherred har generelt - sammenlignet med virksomhedsbestanden på landsplan - en relativt større andel af enkeltmandsvirksomheder inden for områdets branchespecialiseringer; halvdelen af virksomhederne inden for bygge- og anlægsområdet er enkeltmandsvirksomheder, mens det på landsplan er 39 pct. Andelen af enkeltmandsvirksomheder er også lidt højere inden for jern- og metalindustrien; 36 pct. mod 29 pct. på landsplan. Inden for detailhandelsområdet følger omfanget af enkeltmandsvirksomheder i højere grad landsudviklingen; 39 mod 35 pct. Andelen af enkeltmandsvirksomheder er desuden højere inden for mindre brancheområder som hotel- og restauration, samt forlystelser og foreninger. Set over årrækken 1995-2000 er antallet af virksomheder kun øget marginalt i Odsherredsregionen. Virksomhedsbestanden er øget med 17 virksomheder, svarende til knap 1 pct., mens den på landsplan og i amtet er faldet med knap 1 pct. Dragsholm Kommune har dog oplevet en relativt set større vækst i antallet af virksomheder; her er virksomhedsbestanden øget med 21 virksomheder svarende til 2,5 pct. Samlet set må væksten dog betegnes som meget moderat. Kun få af erhvervene i Odsherred er orienterede ud af regionen, og det er en svaghed, at egnens lidt større virksomheder er satellitter uden udviklingsafdelinger i Odsherred 2. Denne problematik forstærkes ved, at Odsherred har en overvægt af mindre virksomhed, der ofte har en mindre grad af udvikling. 2 Detailhandel i Vestsjællands Amt 2000, Oxford 2000, Rapport vedr. dialogmøder - Vestsjællands Amt, 2001. 12
Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken udgøres af 15.252 personer i Odsherred. Det svarer til, at knap 73 pct. af befolkningen i alderen 16-66 år står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette er noget lavere end på lands- og amtsplan. Blandt de tre kommuner i Odsherred er andelen af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet - erhvervsfrekvensen, lavest i Nykøbing-Rørvig og Trundholm, jf. figur 2. Figur 2: Andel af befolkningen, som indgår i arbejdsstyrken (erhvervsfrekvens), 2001. 78% 76% 74% 72% 70% 68% 66% Hele landet Vestsjællands Amt Dragsholm Nykøbing- Rørvig Trundholm Odsherred Kilde: Danmarks Statistik, 2002. Erhvervsfrekvensen har generelt været faldende i de tre kommuner set over årrækken 1995-2001; i Dragsholm er den faldet fra 78 pct. til 75 pct., i Nykøbing-Rørvig fra 74 pct. til 70 pct. og i Trundholm fra 76 pct. til 71 pct. Der er altså tale om et udviklingstræk, der er gældende for hele regionen, hvor en mindre andel af befolkningen står til rådighed for arbejdsmarkedet (jf. bilag 4). På landsplan er erhvervsfrekvensen kun aftaget med 1 procentpoint. 13
Den aldersmæssige fordeling blandt arbejdsstyrken i regionen svarer groft til fordelingen i hele amtet. I region og amt er gruppen af unge mellem 20 og 29 år underrepræsenteret i forhold til fordelingen på landsplan. Derimod udgør andelen af personer mellem 50 og 54 år en relativt større del af arbejdsstyrken end i amtet og i hele landet (jf. tabel 4). Tabel 4: Arbejdsstyrken i alderen 16-66 år efter alder og område, 2001. Hele landet Vestsjællands Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Amt Rørvig Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 18-19 år 75254 3 4064 3 381 3 160 2 82 3 139 3 20-24 år 255669 9 12084 8 1022 7 477 7 222 7 323 6 25-29 år 324719 12 14876 10 1325 9 658 10 282 9 385 8 30-34 år 354438 13 18254 12 1676 11 750 12 359 11 567 11 35-39 år 365818 13 19881 13 1877 13 880 14 359 11 638 13 40-44 år 332979 12 19078 13 1979 13 842 13 419 13 718 14 45-49 år 319914 12 18442 13 1980 13 853 13 441 14 686 13 50-54 år 333362 12 19505 13 2267 15 951 15 551 17 765 15 55-59 år 271671 10 15283 10 1671 11 671 10 380 12 620 12 60-64 år 89655 3 5029 3 571 4 230 4 119 4 222 4 65-66 år 14044 1 784 1 90 1 35 1 19 1 36 1 I alt 2723479 100 147280 100 14841 100 6507 100 3233 100 5099 100 Kilde: Danmarks statistik, 2002. I lighed med udviklingen i Vestsjællands Amt og på landsplan er antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet - arbejdsstyrken - kun aftaget i begrænset omfang over perioden 1995-2001 (jf. bilag 4). Dog er der sket lidt forskydninger mellem forskellige aldersgrupper i arbejdsstyrken. Der ses således en tendens til, at der sker et fald i aldersgruppen 16-49 år, mens der er sket en stigning i arbejdsstyrken af personer 50-64 år. I den forbindelse kan det nævnes, at især Nykøbing-Rørvig og Dragsholm har oplevet en stigning i antallet af personer i alderen 50-59 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet; henholdsvis 40 og 35 pct. Til sammenligning har stigningen på landsplan kun været 22 pct. og i Vestsjællands Amt 27 pct. Odsherredsregionen står således over for den problematik, at der gennem de senere år er blevet færre, der kan indgå på arbejdsmarkedet, samtidig med at de, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, bliver ældre. Der er med andre ord færre nye hænder, der kan tage over og løfte den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet. I Arbejdsmarkedsrådets prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet i Vestsjællands Amt 3 forudses en svagt stigende arbejdsstyrke frem mod år 2005, og at gennemsnitsalderen for de erhvervsaktive vil stige. En sådan tendens kan være med til at øge den skæve aldersfordeling blandt arbejdsstyrken i Odsherred, hvilket yderligere forstærker denne problematik. Blandt de personer, der ikke indgår i arbejdsstyrken i Odsherred, er knap 2/3 over 50 år. Ikke overraskende er hovedparten heraf over 60 år, hvilket skal ses i sammenhæng med mulighederne for at gå på efterløn m.v. Det er dog værd at bemærke, at godt ¼ af dem, som ikke indgår i arbejdsstyrken, er i alderen 50-59 år. Givet deres alder vil der for disse grupper være tale om andre forsørgelsestyper end efterløn. 3 Arbejdsmarkedsredegørelse - 4. kvartal 2002, Arbejdsmarkedsrådet for Vestsjællands Amt, Holbæk. 14
En del af de personer, der ikke indgår i arbejdsstyrken, modtager førtidspension. Sammenholdt med befolkningsgrundlaget er der for hver 100 indbyggere i alderen 17-66 år knap 10-15 personer, der modtager førtidspension i de tre kommuner i Odsherred, hvilket ligger væsentligt over landsgennemsnittet og lidt over amtsniveauet (jf. figur 3). Figur 3: Antal førtidspensionister pr. 100 indbyggere i alderen 17-66 år. Fordelt efter område, 2001. 16 14 12 Antal pr. 100 indb. 10 8 6 4 2 0 Hele landet Vestsjællands Amt Dragsholm Nykøbing-Rørvig Trundholm Område Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal, 2002. I modsætning til udviklingen på landsplan har antallet af førtidspensionister været stigende i Odsherred gennem de senere år 4. Stigningen har været på knap 14 pct., mens antallet af førtidspensionister er faldet med godt 3 pct. på landsplan. I Vestsjællands Amt er antallet af førtidspensionister forøget med lidt over 9 pct. Også hvis der sammenholdes med befolkningsgrundlaget, har Odsherredsregionen relativt haft en større stigning i antallet af førtidspensionister end tilfældet er på amts- og landsplan. Det kan i den forbindelse nævnes, at antallet af førtidspensionister også udgør en væsentlig del af den andel af befolkningen, der modtager en indkomstrelateret ydelse (overførselsindkomst). Ses der nærmere på antallet af personer på forskellige typer af ydelser, er andelen der modtager førtidspension, den post, der omfatter flest personer (når der ses bort fra folkepension, efterløn m.v.); der er gennemsnitligt 28 personer pr. 100 indbyggere i Odsherred, der modtager en overførselsindkomst. Heraf modtager 14 personer førtidspension. Til sammenligning er der kun 4,2 4 En væsentlig del af stigningen i antallet af førtidspensionister er bevilget på baggrund af helbredsmæssige årsager. Antallet af førtidspensionister med højeste eller mellemste førtidspension er således steget med henholdsvis 6,5 pct. og 20,4 pct. (Kilde: Danmarks Statistik) 15
personer pr. 100 indbyggere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og 2,3, der modtager sygedagpenge (jf. tabel 5). Tabel 5: Antal helårsmodtagere af indkomstrelaterede ydelser fordelt efter ydelse og område. Opgjort pr. 100 indbyggere, 2001. Hele landet Hele landet Odsherred Dragsholm Nykøbing- Rørvig Trundholm Arbejdsløshedsdagpenge 3,7 3,7 4,2 4,4 3,9 2,5 Sygedagpenge 1,8 2,0 2,3 2,1 2,1 1,3 Barselsdagpenge 1,0 1,0 0,9 0,9 0,7 0,4 Kontanthjælp 2,8 2,5 2,9 2,8 3,9 2,5 Revalidering 0,8 0,8 0,9 0,8 0,8 0,5 Førtidspension 7,9 10,3 14,0 11,0 17,1 11,2 Kommunal aktivering 1,5 1,9 1,6 1,5 1,5 1,0 AF-aktivering 0,9 0,7 0,6 0,5 0,6 0,4 Orlovsydelser 0,7 0,7 0,7 0,5 0,8 0,5 Ledighedsydelse 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 I alt 21,1 23,5 28,0 24,6 31,4 20,4 Kilde: Danmarks Statistik (SAM 7 og BEF2), 2002. Som det fremgår af tabel 5 har Odsherred generelt en større andel, der modtager en overførselsindkomst/indkomstrelateret ydelse; Omkring 28 personer pr. 100 indbyggere modtager en ydelse, mens det tilsvarende antal er 21 personer på landsplan og knap 24 personer i Vestsjællands Amt. Odsherred er altså også i forhold til andre typer af offentlig forsørgelse hårdere ramt end landet som helhed. Blandt de 3 kommuner har især Nykøbing-Rørvig flere borgere - knap 1/3 af befolkningen - der modtager en eller anden form for overførselsindkomst. Lavest er antallet i Trundholm, hvor det kun drejer sig om knap 1/5 af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Nykøbing-Rørvig adskiller sig ved at have flere førtidspensionister end de to andre kommuner. 16
Beskæftigelsesstrukturen I alt er 14.512 personer med bopæl i Odsherred i beskæftigelse. Det svarer til, at 69 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) er i beskæftigelse. Sammenlignet med udviklingen på lands- og amtsniveau ligger dette noget lavere i Odsherred. Beskæftigelsesfrekvensen - andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse - varierer også mellem de tre kommuner i Odsherred; lavest er den i Nykøbing-Rørvig (66 pct.) og højest i Dragsholm (71 pct.), jf. figur 4. Set over perioden 1995-2001 er der dog sket en forbedring af beskæftigelsesfrekvensen i regionen, hvor andelen i beskæftigelse er steget fra knap 67 pct. til 69 pct. Stigningen er dog ikke så udtalt som på landsplan; her har der været en stigning på næsten 4 procentpoint (fra 71 pct. til 75 pct.). Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen er især slået igennem for seniorer i alderen 50-59 år og i mindre omfang for unge i alderen 20-34 år (jf. bilag 5). Der er med andre ord en større del af befolkningen i disse aldersgrupper, som er kommet i beskæftigelse. Forbedringen for de 50-54- årige er særligt slået igennem i de seneste år. Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens: Andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år), der er i beskæftigelse, 2001. 76,0 74,0 72,0 Beskæftigelsesfrekvens 70,0 68,0 66,0 64,0 62,0 Hele landet Vestsjælland Odsherred Dragsholm Nykøbing-Rørvig Trundholm Område 17
Kilde: Danmarks Statistik (RAS2 og BEF2), 2002. I Odsherred såvel som i amtet er andelen af de beskæftigede inden for landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed samt sociale institutioner relativt større end andelen af beskæftigede i de pågældende brancher, når man ser på hele landet. Inden for finansiering/forsikring- og forretningsbranchen er billedet modsat, idet beskæftigede i disse brancher er klart underrepræsenterede. Beskæftigede i jern- og metalindustrien og inden for detailhandel udgør derimod en relativt større andel af de beskæftigede i regionen i forhold til både amt og hele landet. Flere mænd end kvinder er beskæftigede i Odsherred, hvilket er en tendens der er generel for hele landet. Aldersfordelingen blandt de beskæftigede i Vestsjællands Amt og i Odsherred er karakteriseret ved, at der er relativt færre yngre og flere ældre beskæftigede end på landsplan. Gruppen af beskæftigede kvinder og mænd mellem 20 og 44 år er i særlig grad underrepræsenteret i regionen og ligger under niveauet for hele amtet (jf. tabel 6). Tabel 6: Beskæftigede i alderen 16-66 år efter område, 2001. Hele landet Vestsjællands Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Amt Rørvig Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 16-19 år 135787 5,1 7301 5,1 788 5,4 365 5,7 173 5,5 250 5,0 20-24 år 245572 9,2 11509 8,0 969 6,7 451 7,1 210 6,7 308 6,2 25-29 år 308715 11,5 13990 9,7 1243 8,6 623 9,7 260 8,3 360 7,2 30-34 år 337835 12,6 17271 12,0 1565 10,8 705 11,0 331 10,5 529 10,7 35-39 år 350824 13,1 19021 13,2 1801 12,4 843 13,2 344 10,9 614 12,4 40-44 år 320721 12,0 18326 12,7 1895 13,1 804 12,6 399 12,7 692 13,9 45-49 år 309076 11,5 17799 12,4 1905 13,1 821 12,8 422 13,4 662 13,3 50-54 år 320597 12,0 18689 13,0 2157 14,9 905 14,1 524 16,7 728 14,7 55-59 år 253036 9,4 14266 9,9 1551 10,7 627 9,8 350 11,1 574 11,6 60-66 år 99275 3,7 5586 3,9 636 4,4 253 4,0 134 4,3 249 5,0 I alt 2681438 100,0 143758 100,0 14510 100,0 6397 100,0 3147 100,0 4966 100,0 Kilde: Danmarks statistik. 2002. Beskæftigelsesoplysningerne dækker personer, der er bosatte i det pågældende område. En del af disse personer vil være beskæftigede i andre områder. 18
Beskæftigelsen i Odsherred og Vestsjælland har været og er delvist svagt stigende/stagnerende, og for at sikre, at den positive beskæftigelsesudvikling ikke bremses for meget, er der behov for at forebygge flaskehalssituationer. Dette forudsætter dels en kontinuerlig opkvalificering af såvel de ufaglærte som de faglærte i Odsherred og dels en tæt dialog mellem arbejdsmarkedets aktører, for at sikre en sund balance mellem udbud og efterspørgsel i regionen. Figur 5: Beskæftigelsesudviklingen i Odsherred, 1995-2001. 14800 14600 14400 Antal beskæftigede 14200 14000 13800 13600 13400 13200 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Årstal Kilde: Danmarks statistik. 2002. På baggrund af Arbejdsmarkedsredegørelsen (4. kvartal 2002) for Vestsjællands Amt forventer man en fremgang i beskæftigelsen - men ikke inden for de områder, hvor Odsherred er specialiseret. Dog meldes der om aktuelle flaskehalsproblemer blandt andet inden for jern- og metalindustrien, samt balanceproblemer inden for detailhandelsområdet. Inden for byggeriet har der længe været rekrutteringsproblemer, men regeringens skattestop ser ud til at betyde, at en del planlagte byggeopgaver på det offentlige område er blevet udskudt, og der ses derfor nu mindre kapacitetspres på området og en tendens til ledig arbejdskraft. Skifter dette, vil der dog potentielt på længere sigt kunne opstå rekrutteringsproblemer inden for bygge- og anlægsområdet. Dette vil kunne svække udviklingen i Odsherred, der i høj grad er specialiseret inden for denne branche. Generelt er det vigtigt at være opmærksom på, at beskæftigelsesfremgangen og faldet i ledigheden kan være med til at øge risikoen for, at der kan opstå øgede flaskehals- og strukturproblemer både i den offentlige og private sektor. 19
20
Ledighed Odsherredsregionen har gennem de senere år oplevet et fald i antallet af ledige, jf. figur 6. Reduktionen i ledigheden har stort set fulgt udviklingen på amts- og landsniveau. Figur 6. Antal ledige fordelt efter område og tid (rullende år). 2000 1800 1600 1400 Antal ledige 1200 1000 800 600 400 200 0 1996K1 1996K2 Kilde: Danmarks Statistik (RU121). 2002. 1996K3 1996K4 1997K1 1997K2 1997K3 1997K4 1998K1 1998K2 1998K3 1998K4 1999K1 1999K2 1999K3 1999K4 2000K1 2000K2 2000K3 2000K4 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 Sammenholdes udviklingen i antallet af ledige med udviklingen i arbejdsstyrken, har ledigheden i Odsherred dog ligget stabilt på omkring 5-6 pct. af arbejdsstyrken gennem de senere år, hvilket delvist også gør sig gældende i hele amtet og landet, hvor ledigheden kun har været meget svagt faldende. Ifølge ledighedsstatistik fra Danmarks Statistik var der i 3. kvartal 2003 848 ledige personer i Odsherred, hvilket svarer til 5,6 pct. af arbejdsstyrken. I Dragsholm og Nykøbing-Rørvig udgør de ledige hhv. 5,7 og 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Trundholm Kommune har den laveste ledighedsprocent på 5,3 pct., mens ledigheden i Vestsjællands Amt udgør 5,2 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden har generelt været lidt lavere i Trundholm end i Dragsholm og Nykøbing-Rørvig i perioden fra 1999 og frem. Tid Odsherred Dragsholm Nykøbing-Rørvig Trundholm 21
Ledigheden i Odsherred er generelt større end i naboregionerne, hvilket blandt andet kan skyldes områdets geografiske beliggenhed langt fra hovedfærdselsåren og hovedstadsregionen. Flere kvinder end mænd er ledige i Vestsjællands Amt og i Odsherred, hvilket er en tendens, der afspejler sig i hele landet. Kønsforskellen i ledigheden er mest udtalt i Dragsholm Kommune, hvor henholdsvis 4,4 pct. af den mandlige arbejdsstyrke og 7,1 pct. af den kvindelige er ledige. Kønsforskellen er mindre udtalt i Nykøbing-Rørvig og Trundholm. Sammenholdes antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, med antallet af ledige, er det kendetegnende for de ledige i de tre kommuner, at der er relativt flere seniorer (50-65 år) og unge (16-29 år), der er ramt af ledighed i forhold til landsplan. Der er altså relativt flere i disse aldersgrupper, der har vanskeligt ved at komme i beskæftigelse i Odsherred. Det varierer lidt blandt de tre kommuner, hvilke aldersgrupper der afviger fra udviklingen på landsplan (jf. tabel 7). Tabel 7: Procent ledige af arbejdsstyrken. Fordelt efter alder, område og tid, 2002. 16-17 år 18-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-66 år Ledige pct. i alt Hele landet 0 1,7 4,1 5,9 5,8 5,4 4,5 4,1 4 7,9 8,6 4,2 5,1 Vestsjællands 0,1 2,1 5,2 6,7 5,7 5,6 4,5 4 3,9 7,4 7,7 3,2 5,2 Amt Odsherred 0,0 2,1 5,3 6,2 5,5 6,2 4,2 4,0 5,0 9,7 10,3 3,7 5,6 Dragsholm 0 3,4 4,9 5,8 5,9 6 5,1 4,3 4,8 9,9 9,8 4,2 5,7 Nykøbing- 0 0,9 5,7 6,8 6,6 7,4 3,3 4 5,2 10,3 10,6 0,4 5,9 Rørvig Trundholm 0 2 5,3 5,9 4,1 5,1 4,2 3,8 5,1 8,9 10,4 6,6 5,3 Kilde: Danmarks statistik. 2002. Det er i særlig grad kvinder mellem 55-64 år og i et vist omfang også kvinder i alderen 25-39 år, der er ramt af ledighed. Disse grupper af ledige udgør på landsplan henholdsvis 10 og knap 7 pct. af arbejdsstyrken, mens de i Odsherred udgør 12 og 7 pct. Ser man på de tre kommuner er ledigheden i aldersgruppen 55-64 år højest i Dragsholm (knap 14 pct.), mens de to andre kommuner ligger lidt under dette niveau. Blandt de arbejdsløse i Odsherred har 45 pct. en grundskoleuddannelse (dvs. en ikke kompetencegivende uddannelse), hvilket svarer til fordelingen i amtet. Andelen for hele landet er lidt lavere. De ledige med en erhvervsfaglig uddannelse udgør en andel på knap 38 pct. i Odsherred, hvilket er lidt under amtsniveauet. I grove træk svarer denne fordeling til fordelingen på landsplan. I Trundholm Kommune kan der konstateres en svag overrepræsentation af ledige med en erhvervsfaglig uddannelse, hvorimod andelen af ledige med grundskole er lidt lavere end i amtet og i nabokommunerne. Langt størstedelen - 24 pct. - af de ledige er medlemmer af Specialarbejdernes a-kasse, efterfulgt af HK s a-kasse (11 pct.) og Funktionærernes a-kasse (10 pct.). En del af de ledige - lidt over 12 pct. - er ikke forsikrede gennem en a-kasse, jf. figur 7. Andelen af ikke-forsikrede er lidt større såvel i amtet (19 pct.) som på landsplan (15 pct.). Andelen af ikke forsikrede er ligeledes forskel 22
lig i de tre kommuner i Odsherred; andelen er højest i Nykøbing-Rørvig (20 pct.) og lavest i Trundholm (7 pct.), mens den i Dragsholm følger gennemsnittet for Odsherredsregionen. Figur 7: Ledige i Odsherred procentvist fordelt efter medlemskab af a-kasse, 3 kvartal 2002. 25,0 20,0 Pct. fordeling 15,0 10,0 5,0 0,0 Selvstændige Akademikere Funktionærer og tjenestemænd mv HKs a-kasse Tekniske funktionærer mv Byggefagene Kvindelige arbejderes a-kasse Metalarbejdernes a-kasse Specialarbejdernes a-kasse Fremstillingsfag Offentligt ansattes a-kasse Ikke forsikrede Øvrige a-kasser A-kasse Kilde: Danmarks Statistik. 2002. I lighed med udviklingen på amts- og landsplan er der især en højere ledighed blandt medlemmer fra Kvindelige Arbejderes a-kasse. Medlemmer fra Kvindelige arbejderes a-kasse er i højere grad ramt af ledighed end medlemmer fra andre a-kasser; lidt over 12 pct. af disse medlemmer i Odsherred er ledige. Medlemmer af Specialarbejdernes a-kasse og i et vist omfang også medlemmer fra Akademikernes a-kasse og HK s a-kasse er også i større omfang ramt af ledighed i Odsherred. Der tegner sig altså et billede af, at det er bestemte fagområder, hvor det kan være vanskeligt at opnå beskæftigelse i Odsherred 5. Et væsentlig aspekt i forhold til gruppen af ledige i Odsherred er desuden, hvor stor en del, der er i risiko for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet - dvs. der kan forventes at få svært ved at komme i beskæftigelse igen efter ledighed. Ifølge blandt andet Finansredegørelsen (2000) kan ledige med mere end 80 pct. ledighed inden for de sidste 3 år opfattes som marginaliserede. Der er imidlertid ikke umiddelbart tilgængelige data om dette. 5 AF Vestsjælland opgør kvartalsvise oversigter over såvel branche- som fagområder, hvor der ikke kan rekrutteres den nødvendige arbejdskraft (dvs. hvor der er flaskehalsproblemer). Oversigten dækker hele Vestsjællands Amt og kan downloades fra AF s hjemmeside på adresse: www.vestsjaelland.af.dk 23
For dog at få en indikation af problemets omfang er det valgt at illustrere problematikken, ved at inddrage data, der viser hvor mange ledige, der har en ledighedsgrad på over 0,8 hen over et år. Som det fremgår af tabel 8 har omkring 6 pct. af de ledige i Odsherred været ledige i mere end 80 pct. af året i 2002. 6 pct. af de ledighedsberørte har altså risiko for at blive marginaliseret. Dette afviger ikke fra lands- og amtsniveauet. Det bør dog bemærkes, at Nykøbing-Rørvig adskiller sig på dette punkt, ved at have en større gruppe af marginaliseringstruede (10 pct.). Generelt må problemet dog siges at være af mindre karakter i Odsherredsregionen. Andelen af marginaliseringstruede i Odsherred er desuden reduceret gennem de senere år fra godt 10 pct. til 6 pct. På landsplan og i Vestsjællands Amt har der været et fald fra 9 pct. til 6 pct. Der er altså tale om et generelt udviklingstræk, hvor ledige hurtigere genindtræder på arbejdsmarkedet, så omfanget af potentielt marginaliseringstruede mindskes. Der må selvfølgelig i denne tolkning tages højde for, at der ikke er benyttet data, som dækker ledighedsomfanget set over en 3- årig periode. Tabel 8: Ledighedsberørte fordelt efter ledighedsgrad, 3. kvartal 2002. Hele landet Vestsjællands Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Amt Rørvig Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ledighedsberørte 525627 100 29301 100 2940 100 1385 100 607 100 948 100 i alt Heraf marginaliseringstruede* 32940 6 1715 6 191 6 74 5 58 10 59 6 Kilde: Danmarks Statistik (RU321). * Ledighedsberørte med en ledighedsgrad på over 0,8. En anden måde at anskue problematikken på, er ved at se nærmere på om gruppen af ledige i aktivering er øget gennem de senere år. Det vil sige at belyse, om der er en større gruppe, der har været ledige så længe, at der er behov for at iværksætte særlige initiativer, for at fremme deres genindtræden på arbejdsmarkedet. (Der afventes p.t. data fra AF-Vestsjælland vedrørende dette punkt, herunder også udviklingstendenser på området). En nyere undersøgelse fra AF-Vestsjælland viser dog, at størstedelen - godt 2/3 - af de aktiverede udgøres af kvinder i september 2002. Den største gruppe af ledige kvinder i aktivperioden er i alderen 55-59 år. Men også kvinder mellem 30-39 år udgør en stor gruppe i aktivperioden. En stor del af de ledige i aktivperioden er kontorassistenter og butiksassistenter eller kvinder uden kompetencegivende uddannelse. Disse konklusioner understreger således, at bestemte grupper af kvinder har sværere ved at finde beskæftigelse og genindtræde på arbejdsmarkedet efter ledighed. 24
Uddannelsesniveauet I Odsherred har befolkningen en overvægt af personer uden en kompetencegivende uddannelse samt personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Uddannelsesniveauet i alle de tre kommuner og i Vestsjællands Amt er karakteriseret ved, at personer med grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse udgør en relativt større andel end niveauet på landsplan. Især i Dragsholm og Trundholm er andelen, der alene har en grunduddannelse, relativt høj - 44 pct., mens andelen med en erhvervsuddannelse især er lidt højere i Nykøbing i forhold til landsniveauet. Personer med en mellemlang, videregående uddannelse i de tre kommuner svarer til niveauet i amtet, som er lidt lavere end i hele landet. Andelen af personer med en lang, videregående uddannelse er derimod markant lavere i regionen end i hele landet, hvilket også gør sig gældende for hele amtet (jf. tabel 9). Tabel 9: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse. Fordelt efter område og tid, 2001. Hele landet Vestsjællands Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Amt Rørvig Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Grundskole 1315976 35 82281 40 9477 42 4176 44 1886 37 3415 44 Almen gymnasiale 238331 6 7743 4 629 3 264 3 154 3 211 3 ud- dannelser Erhvervsgymnasial 83425 2 3227 2 201 1 93 1 52 1 56 1 Erhvervsudd. 1280537 34 76286 37 8533 38 3513 37 2090 41 2930 37 Korte, videregående 149898 4 7435 4 624 3 257 3 165 3 202 3 ud- dannelser Mellemlange, 389389 10 19924 10 1917 9 727 8 497 10 693 9 videregående uddannelser Bachelor 39535 1 827 0 47 0 24 0 12 0 11 0 Lange, videregående 174377 5 4963 2 445 2 190 2 126 2 129 2 ud- dannelser Uoplyst 111377 3 5251 3 577 3 258 3 135 3 184 2 I alt 3782845 100 207937 100 22450 100 9502 100 5117 100 7831 100 Kilde: Danmarks statistik, 2002. Uddannelsesniveauet er generelt lavere blandt ledige end blandt beskæftigede i Odsherred. Der er relativt flere, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskolen, mens der er færre med en erhvervsfaglig, mellemlang eller lang uddannelse blandt de ledige 6. Uddannelsesniveauet har således også i Odsherred en væsentlig betydning for beskæftigelsessituationen. Sammenlignes de tre kommuner i Odsherred kan det desuden nævnes, at uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede er en 6 Sammenlignes uddannelsesstrukturen blandt ledige i Odsherred og på landsplan kan det nævnes, at ledige med en mellemlang, videregående uddannelse bag sig relativt udgør en større andel af gruppen af ledige end tilfældet er på landsplan; henholdsvis 7 pct. mod 6 pct. på landsplan. I Vestsjællands Amt er andelen kun 5 pct. 25
anelse højere i Nykøbing-Rørvig i forhold til Dragsholm og Trundholm; der er her flere med en erhvervsfaglig, mellemlang eller lang, videregående uddannelse. Hvis man ser bort fra hovedstadsregionen, er uddannelsesniveauet i Vestsjællands Amt ikke markant anderledes end i de omkringliggende amter. Mellem de fem regioner i amtet tegner der sig imidlertid en markant forskel. Befolkningen i Odsherred og i den øvrige, vestlige del af amtet har et lavere uddannelsesniveau end de personer, der er bosatte i den østlige del af amtet, hvilket højst sandsynligt skyldes en tættere tilknytning til hovedstadsregionen. En anden årsag til det lave uddannelsesniveau i Odsherred kan være, at den typiske uddannelsesbaggrund for de fire brancher (landbrug, jern- og metalindustrien, bygge- og anlægsvirksomhed og detailhandel), der er stærkest repræsenterede i regionen, er enten grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig kan der spores en vis tendens til, at uddannelsesniveauet er lidt lavere inden for disse brancheområder sammenlignet med amtet. Der er altså en større andel af de ansatte inden for de enkelte brancheområder, der ikke har en uddannelse udover grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse. (Eneste undtagelse herfra er bygge- og anlægsvirksomhed, hvor andelen med erhvervsfaglig uddannelse modsvarer udviklingen på amtsniveau). Altovervejende er amtets uddannelsesinstitutioner koncentrerede om de store byer, hvilket medfører, at Odsherred er et område med kun ganske få uddannelsesinstitutioner. Dette kan også være en del af forklaringen bag det lavere uddannelsesniveau. I lighed med udviklingen på lands- og amtsplan er uddannelsesniveauet steget i Odsherredsregionen i perioden 1995-2001. Stigningen har ført til, at der i dag er flere med en erhvervsfaglig, kort og mellemlang, videregående uddannelse end tidligere. Selv om der over perioden er sket forbedringer i uddannelsesniveauet, er det dog som nævnt fortsat lavere end på landsplan. Der er derfor stadig behov for at styrke uddannelsesindsatsen. I prognosen for udviklingen på arbejdsmarkedet i Vestsjællands Amt (fra 1999 til 2008) viser uddannelsesbalancen, at man forventer, at arbejdsløsheden for ufaglærte mere end fordobles frem mod 2008, og at dette sker samtidig med forventningen om en markant mangel på faglig arbejdskraft. Dette peger på et øget behov for at opkvalificere såvel ufaglærte som faglærte, hvilket ikke mindst er essentielt for en region som Odsherred. Yderligere forventes arbejdsstyrken kun at stige lidt frem til 2008, fordi tilgangen af unge falder, mens der bliver flere ældre på arbejdsmarkedet. Derfor er det primært den eksisterende arbejdsstyrke, der skal klare omstillingerne til fremtidens krav fra arbejdsmarkedet. En øget indsats på uddannelses- såvel som voksen-/og efteruddannelsesområdet i Odsherred er derfor en central forudsætning for den fremtidige vækst og udvikling i regionen. 26
Indkomstfordeling De tre kommuner i Odsherred har en lavere gennemsnitlig bruttoindkomst pr. indbygger end det gennemsnitlige niveau i amtet og i hele landet. I regionen er den gennemsnitlige bruttoindkomst på ca. 190.000 kr. årligt, mens den for hele Vestsjællands Amt er på lidt over 200.000 kr. På landsplan er beløbet på 207.000 kr. Imellem de tre kommuner er der ikke tale om betydelige forskelle i indkomstniveauet. Trundholm Kommune har den laveste gennemsnitlige bruttoindkomst pr. indbygger på 188.990 kr., og generelt udgør regionen et lavindkomstområde. En nyere undersøgelse 7 peger også på, at befolkningens indkomstniveau og beskatningsgrundlag i Vestsjællands Amt ligger - når der ses bort fra København og Frederiksberg kommuner - groft set ca. 20% lavere end de øvrige amter i hovedstadsregionen. 7 En analyse af bymønstret i Vestsjællands Amt, Oxford Research, april 2000. 27
28
Pendlingsmønstrer Karakteristisk for transportforholdene i Vestsjælland er, at vestsjællænderen i gennemsnit transporterer sig knap 48 kilometer hver dag, og bruger 53 minutter på transport om dagen, hvilket sammenlignet med andre dele af landet ligger i top. 21 pct. af de beskæftigede i Vestsjælland har et job uden for Vestsjælland. I alt pendler 30.000 personer over amtsgrænsen, for at komme på arbejde, og langt hovedparten har job i hovedstadsområdet. Tendensen peger i retning af en stigende mobilitet. Det er således ikke kun pendlingen mod København, der er øget, men også inden for amtet pendler flere længere. (Transportredegørelse for Vestsjællands Amt 2001). I Odsherred er pendlingsmønstret karakteriseret ved en større udpendling end indpendling. Således pendler 7093 personer i de tre kommuner ud af området, mens kun 4595 pendler ind, hvilket dog også omfatter den interne pendling mellem de tre kommuner. Dette svarer til, at 47 pct. af de beskæftigede med bopæl i regionen pendler ud, mens der er 36 pct. med bopæl uden for kommunen, der pendler ind (jf. tabel 10). Sammenlignes de tre kommuner, er der en nettoindpendling til Nykøbing-Rørvig, mens der er flere, der pendler ud end ind i Dragsholm og Trundholm kommuner; knap halvdelen af de beskæftigede i disse kommuner pendler ud af kommunen. Der har ikke været nogen markant ændring af pendlingsmønstret set over perioden 1995-2001 i de tre kommuner i Odsherredsregionen. Eneste undtagelse er Trundholm, hvor der ses en tendens til, at en lidt større andel pendler ind i kommunen i dag end tidligere. Tabel 10: Ud- og indpendling fordelt efter område. Procent, 2001. Udpendling som andel af natbefolkning Indpendling som andel af dagbefolkning Odsherred 47% 36% Dragsholm 47% 34% Nykøbing-Rørvig 37% 42% Trundholm 51% 34% Kilde: Danmarks Statistik, 2002. Note: Udpendlingsandelen er beregnet som andel af natbefolkningen (med beskæftigelse) og indpendlingsandelen som andel af dagbefolkningen (med beskæftigelse). Antallet af personer er ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Ifølge Vestsjællands Amts Transportredegørelse pendler 10.697 personer internt på egnen. Dette antal dækker både over dem, der bor og arbejder i samme kommune, og dem der pendler inden for egnen. Flere mænd end kvinder pendler ud af Odsherredsregionen; 50 pct. mod 43 pct. Sammenholdes andelen, der pendler ud, med andelen, der pendler ind, er nettoudpendlingen da også mest udtalt blandt mænd end blandt kvinder. Eneste undtagelse herfra er i Nykøbing-Rørvig Kommune; her er der en nettoindpendling af kvinder. 29
Der er stort set inden for alle brancheområder en større udpendling end indpendling i Odsherredsregionen. Der er især relativt flere, der pendler ud end ind, inden for brancherne bygge- og anlægsvirksomhed, transportvirksomhed, post og telekommunikation, samt finansieringsvirksomhed og forretningsservice (jf. tabel 11). Tabel 11: Ud- og indpendling fordelt efter branche og område. Procent, 2001. Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Rørvig I alt samtlige brancher Udpendlingsandel 47 47 37 51 Indpendlingsandel 36 34 42 34 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Udpendlingsandel 18 17 43 15 Indpendlingsandel 16 14 25 17 Industri Udpendlingsandel 49 44 59 52 Indpendlingsandel 44 44 47 43 Energi- og vandforsyning Udpendlingsandel 70 75 55 64 Indpendlingsandel 29 21 55 20 Bygge- og anlægsvirksomhed Udpendlingsandel 51 58 35 52 Indpendlingsandel 30 33 29 28 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Udpendlingsandel 40 39 25 54 Indpendlingsandel 34 32 40 28 Transportvirks., post og telekommunikation Udpendlingsandel 65 68 47 71 Indpendlingsandel 34 29 44 30 Finansieringvirks. mv., forretningsservice Udpendlingsandel 54 57 48 54 Indpendlingsandel 30 29 37 23 Offentlige og personlige tjenesteydelser og uoplyste Udpendlingsandel 46 50 33 53 Indpendlingsandel 39 33 45 38 Kilde: Danmarks Statistik, 2002. Note: Udpendlingsandelen er beregnet som andel af natbefolkningen (med beskæftigelse) og indpendlingsandelen som andel af dagbefolkningen (med beskæftigelse). Antallet af personer er ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede. I den østlige del af amtet har man den største udpendling, men her er indpendlingen samtidig høj. Den korte afstand til København, samt flere større virksomheder i dette område er centrale årsager hertil. 30