Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar 2002) De samfundsøkonomiske konsekvenser af de to første rapporter (oktober 2002) Udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og andre lande (februar 2004) 1
Rapporterne 5-8 Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet t (juni 2004) Udlændinge på ungdomsuddannelserne (januar 2005) Udviklingen i udlændinges integration (juni 2006) Værdier og normer blandt udlændinge og danskere (marts 2007) 1.Rapport (god integration?) 7 mål for en vellykket integration ti (danskkundskaber, beskæftigelse, selvforsørgelse, ingen diskrimination, kontakt med danskere, deltagelse i det politiske liv, accept af grundlæggende værdier og normer) Konklusion: man er ganske langt fra målet 2
2. Rapport (befolkningsudviklingen) Nogle forsigtige fremskrivninger ud fra en ny model (foretaget t af Danmarks Statistik) ti tik) En af konklusionerne: antallet af efterkommere vokser kraftigt i de kommende år Udfordringerne på uddannelsesområdet bliver større fremover, da antallet af unge efterkommere fra ikke-vestlige lande vil stige 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 16-19-årige 20-23-årige Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Prog7a. 3
Ikke beskæftigede 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, 2006-2021 Med antagelse om uændret arbejdsmarkedstilknytning i forhold til i dag 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2006 2011 2016 2021 Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b og Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Prog7a. Note: Opgørelsen bygger på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2006. Ikke beskæftigede omfatter arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. Arbejdsmarkedstilknytningen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, pr. 1. januar 2006 100% 80% 60% 80% 77% 64% 61% 56% 49% 40% 20% 13% 6% 3% 0% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Indvandrere fra ikke-vestlige lande Danskere Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations Udlændingedatabase i Danmarks Statistik. 4
Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen blandt 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Beskæftigede 80.044 87.75 7 91.43 4 94.44 1 99.93 6 109.5 76 Personer i den 175.92 187.5 197.0 204.5 211.03 218.0 erhvervsaktive alder 4 54 69 29 6 38 Beskæftigelsesfrekvens 45% 47% 46% 46% 47% 50% Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations Udlændingedatabase i Danmarks Statistik. 3. Rapport (samfundsøkonomien) Konsekvenserne af de to første rapporter Balance i den offentlige økonomi på lang sigt (vha. Dream-modellen) Perfekt integration : + 9,1 mia. kr. fra 2005 Grundforløbet: - 14,3 mia. kr. fra 2005 5
4. Rapport (udvalgte lande) Sverige, Holland, Tyskland, Italien, Storbritanien, i Canada og Finland Problemerne er ikke specielt danske Forskellige løsningsmetoder Forskellige forsørgelsesniveauer 5. Rapport (uddannelsessystemet) Stort frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Forslag: forberedelsen til erhvervsuddannelserne, undervisningen på erhvervsuddannelserne og gennemførelsen af praktik Også problem for mange unge danskere 6
6. Rapport (ungdomsuddannelserne) Udviklingen i andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleåret 1995/1996 til 2004/2005 Skoleåret Skoleåret Forskel i 1995/1996 2004/2005 procentpoint Indvandrere fra ikke-vestlige 22 % 39 % 17 lande Efterkommere fra ikke-vestlige 45 % 55 % 10 lande Danskere 55 % 60 % 5 Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations Udlændingedatabase i Danmarks Statistik samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk. Note: Tabellen viser kun andelen af de 16-19-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Herudover er der en andel af de 16-19-årige, der er i gang med en anden uddannelse end en ungdomsuddannelse. Denne andel med en anden uddannelse end en ungdomsuddannelse fremgår dog ikke af tabellen. 7
Andelen af 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, fordelt på køn, pr. 1. januar 2005 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Mænd Kvinder I alt 13 % 11 % 12 % 37 % 46 % 42 % Danskere 68 % 67 % 67 % Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations Udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Note: Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. Frafald fra ungdomsuddannelserne Faldet fra erhvervsfaglig uddannelse Faldet fra gymnasial uddannelse Efterkommere 58 % 13 % Indvandrere (indvandret i alderen 0-5 år) Indvandrere d (indvandret d i alderen 6-12 år) 58 % 16 % 61 % 19 % Danskere 32 % 9 % Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, 2004. Note: Indvandrere og efterkommere er fra mindre udviklede lande. 8
Beskæftigelsesfrekvens for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fordelt på fuldført dansk uddannelse, pr. 1. januar 2005 Ingen Grun Gym Er- Vider I alt udd./ uoply d- skole nasial hverv s- e- gåen st udd. faglig de udd. udd. Indvandre re 42 % 53 % 60 % 75 % 75 % 47 % Efterkom mere 44 % 55 % 69 % 79 % 80 % 67 % Danskere 51 % 61 % 79 % 82 % 88 % 78 % Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations Udlændingedatabase i Danmarks Statistik. 7. Rapport (udviklingen i integrationen) Små fremskridt Flere fuldfører en uddannelse Beskæftigelsesfrekvenserne er steget Langt fra vellykket integration når det gælder: uddannelse og beskæftigelse (og dermed kontakten med danskerne) 9
Barrierer for vellykket integration Individuelle barrierer: Relativt svage kvalifikationer Grundlæggende værdier og normer Barrierer ved velfærdssamfundet og arbejdsmarkedet: Forskelsbehandling Høje sociale ydelser Høje mindste- og startlønninger Anbefalinger Indvandringspolitikken: Bedre muligheder for indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft Bankgarantien ved familiesammenføring gøres afhængig af kvalifikationer Integrationspolitikken: Udvikling af undervisningen før skolestart, i grundskolen og på ungdomsuddannelserne Øget brug af resultattilskud som belønning for god integration Fjernelse af konkrete barrierer, f.eks. i politiet og fængselsvæsenet 10
Anbefalinger Etablering af lavtlønnede jobs: Arbejdsmarkedets parter bør aftale lave mindste- og startlønninger til udlændinge og danskere med svage kvalifikationer Tilskud til lavtlønnede oplæringsforløb, der finansieres af arbejdsgiverne under ét Tilskyndelse til ansættelse i lavtlønnede jobs: Justeringer af de sociale ydelser Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Integrationsdilemmaet ENTEN forbedret integration og større ulighed ELLER fortsat dårlig integration og bevarelse af lighed 11
Nogle overordnede problemer Integrationen sker på arbejdsmarkedet Systemerne tilpasser sig ikke den nye virkelighed, som f.eks. Kravet om dansk statsborgerskab Fastholdelse af mindstelønnen De boglige krav på erhvervsuddannelserne Sproget grundlægges i vuggestue- og børnehavealderen Man kurerer på symptomerne 8. Rapport (værdier og normer) 12
Hvad har vi undersøgt? Forskelle i værdier og normer mellem indvandrere, efterkommere og danskere Forskelle i værdier og normer mellem udlændinge fra forskellige lande Hvilke faktorer, der har betydning for forskellene mellem ovennævnte grupper Forskelle i værdier og normer mellem indvandrere i Danmark og befolkningerne i deres oprindelseslande Hvordan er undersøgelsen gennemført? Som telefoninterview - i kombination med internet-besvarelser - med i alt 4.478 personer, svarende til ca. 500 personer fra hver af følgende ni grupper: Indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet Indvandrere og efterkommere fra Pakistan Indvandrere fra Vestbalkan, Irak, Iran og Vietnam Danskere 13
Store værdiforskelle mellem landegrupperne De iranske indvandrere tilslutter sig i næsten samme omfang som danskerne de fleste grundlæggende værdier og normer. Andre indvandrere herunder særligt store dele af de tyrkiske, pakistanske og irakiske indvandrere har nogle centrale værdier, der strider mod de grundlæggende værdier i Danmark i et sådant omfang, at de er en hindring for god integration. Forskellene mellem grupperne kan i højere grad forklares med forskelle i oprindelseslandet end forskelle i uddannelse, boligområde, tilknytningen til arbejdsmarkedet mv. Integrationen af efterkommerne og deres børn må forventes at gå langsomt Forskellene mellem de tyrkiske k indvandreres d og efterkommeres værdier er på mange områder ikke stor. Det samme ses blandt pakistanerne. Efterkommernes værdier ligger langt fra danskernes - bl.a. hvad angår holdningen til ligestilling mellem kønnene og forældres indflydelse på børns valg af ægtefælle. 14
Udlændinge bakker i næsten lige så høj grad som danskere op om demokratiet Et demokratisk politisk system er godt Indvandrer Efterkommer Dansker e e e 97 % 94 % 99 % Udlændinge går mere ind for ytringsfrihed end danskere Helt enig i, at alle grupper bør have ret til at holde møder og tale deres sag Indvandrer e Efterkommer e Dansker e 57 % 59 % 39 % Udlændinge går mindre ind for ligestilling mellem kønnene end danskere 2 % af danskerne er enige i, at mænd har mere ret til arbejde end kvinder, hvis der ikke er job til alle blandt indvandrerne og efterkommerne er andelen henholdsvis 32 % og 17 %. Holdningen til ligestilling er meget forskellig Holdningen til ligestilling er meget forskellig landegrupperne imellem. 50 % af tyrkerne er enige i ovenstående udsagn - blandt iranerne er andelen 16 %. 15
Udlændinge ønsker indflydelse på deres børns valg af ægtefælle 98 % af danskerne mener, at de unge selv skal bestemme, hvem de vil giftes med. Henholdsvis 86 % og 82 % af indvandrerne og efterkommerne mener dette. Ønsket om forældreindflydelse er størst hos pakistanerne. Kun 56 % og 74 % af henholdsvis de pakistanske indvandrere og efterkommere mener, at de unge selv skal vælge deres ægtefælle. De pakistanske kvinder ønsker mere indflydelse på deres børns valg af ægtefælle end de pakistanske mænd. Gruppen af muslimer er ikke homogen 70 % af de religiøse/meget religiøse iranske muslimer er uenige i, at mænd har mere ret til arbejde end kvinder, hvis der ikke er job til alle. 46 % af de ikke særlig religiøse/slet ikke religiøse muslimske indvandrere fra Tyrkiet er uenige i, at mænd har mere ret til arbejde end kvinder, hvis der ikke er job til alle. 16
Imamerne har en begrænset indflydelse på de muslimske indvandrere og efterkommere 46 % af muslimerne deltager kun sjældent eller aldrig i ceremonier i fx moskeen og gør samtidig kun sjældent eller aldrig brug af en imam i forbindelse med personlig vejledning. Det er kun 5 % af muslimerne, der mindst én gang om måneden både deltager i religiøse ceremonier og gør brug af en imam i forbindelse med personlig vejledning. Religiøsitet Indvandrerne - og særligt efterkommerne - er blevet mere religiøse de sidste tre år. Henholdsvis 33 % og 42 % af de tyrkiske og pakistanske efterkommere svarer, at de er blevet mere religiøse de sidste tre år. Kvinder føler sig mere religiøse end mænd - og er blevet mere religiøse end mænd de sidste tre år. 17
Offentlig og privat moral Ca. halvdelen af danskerne mener ikke, at sort arbejde er i orden. Blandt indvandrerne er det omkring otte ud af ti. Efterkommerne mener i mindre grad end indvandrerne, men i højere grad end danskerne, at sort arbejde ikke er i orden. Kun én ud af ti indvandrere d fra Tyrkiet, Pakistan og Irak finder homoseksualitet i orden. Blandt danskere er det otte ud af ti. Indvandrere har mere vestlige værdier end befolkningerne i deres oprindelseslande Skilsmisse er i orden Ikke-religiøse politikere er egnede til at bestride offentlige stillinger Tyrkiet 33 % 69 % Tænketanken International 16 % 29 % Pakistan 35 % 74 % Tænketanken International 1 % 1 % 18
Børn Indvandrernes og efterkommernes modvilje mod at deres børn overnatter hos en dansk kammerat er større end danskernes modvilje mod at deres børn overnatter hos en kammerat med anden etnisk baggrund. Hovedparten af indvandrerne og efterkommerne vil tillade, at deres børn tager på lejrskole - andelen er dog lidt lavere end blandt danskerne. Velfærdssamfundet og dets institutioner Indvandrere og efterkommere føler sig kun i begrænset omfang diskrimineret af politiet, i offentlige transportmidler, på gaden eller i banken på grund af deres etniske oprindelse. Indvandrere og efterkommere har generelt lidt Indvandrere og efterkommere har generelt lidt større tillid end danskere til, at alle bliver behandlet lige af de offentlige institutioner. 19
Tænketankens synspunkter Vi skal leve med respekt for og accept af hinandens forskelligheder. Udlændinge må imidlertid acceptere, at de må ændre visse af oprindelseslandets værdier for at kunne indgå på lige fod med danskere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet i øvrigt. Vi bør i langt højere grad gøre opmærksom på, hvilke grundlæggende værdier det danske samfund bygger på. Tænketankens synspunkter Lærere, sagsbehandlere mv. bør stille krav til udlændinge om, at de må tilslutte sig de grundlæg-gende gende værdier - dette uanset religiøse forskrifter eller kulturelle traditioner. Den enkelte medarbejder skal ikke selv finde en løsning fra sag til sag - det skal i stedet drøftes lokalt, og der skal besluttes en fælles linje. Det anbefales derfor, at der lokalt på arbejdspladser og i kommuner mv. udarbejdes retningslinjer for, hvordan medarbejdere skal forholde sig, hvis der opstår konflikter mellem udlændinges og danskeres værdier. 20