Jagten på en IT-kultur

Relaterede dokumenter
Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teknologiforståelse. Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Digitale kompetencer til undervisere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Skabelon til slutrapport

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi

Gruppe A. Differentiering:

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Politik og strategi på udvalgets område. Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

NOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

Digital Dannelse på Køge Gymnasium

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Reformationsjubilæet 2017

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Strategi for læring på Egtved skole

Digitale læremidler som forandringsmotor

EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER?

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Strategi for læring på Egtved skole

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen. Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport

Strategi Greve Gymnasium

EVALUERING AF MMD 4. SEMESTER OG DET SAMLEDE FORLØB

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Sådan tilmelder du dig peer-uddannelsen i region hovedstaden

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Møder i læringscenterteamets netværk

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø

Hornbæk Skole Randers Kommune

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Derfor taler vi om robusthed

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

SIP Digitale kompetencer

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

Skabelon til artikel om skoleprojektet

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Faglige overgange temaer og udfordringer

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Høring af Rudersdals Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret

UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK

Læringscentre i Faxe kommune

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

KL OKTOBER 2017 BYGGESAGSBEHANDLING EKSEMPLER PÅ DEN BORGERRETTEDE BYGGESAGSBEHANDLING

It i den innovative skole - Nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede

ANVENDELSESMULIGHEDER FOR MAPUS

Evaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen

Elevtrivselsundersøgelse 2016 Ikast-Brande Gymnasium

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget

Transkript:

Specialeoplæg Jagten på en IT-kultur Mette Steinmann Thygesen Oktober 2014

HVAD er der undersøgt? Overordnet: Hvordan implementerer man digitale medier i skolesystemet og gymnasieundervisningen? Motivation: interesse + aktualiteten Problemstilling: Undersøgelser viser, at IT og digitale medier er rykket ind i klasselokalet og bliver brugt flittigt - lærerne ved bare ikke hvordan de skal bruge dem korrekt. Resultat: Forkert og overflødig brug af de digitale medier manglende faglige resultater hos eleverne. Lærerne mangler viden. Dias 2

Specialets fokus: Hvordan kan man implementere digitale medier i gymnasielæreres daglige praksis gennem videndeling og særlige organisatoriske tiltag - herunder hvordan man kan klæde lærerene fagligt og pædagogisk på til at arbejdet. Empirisk grundlag: Case-studie: en implementeringsstrategi fra Ordrup Gymnasium (OG) - OG har særligt fokus på IT-implementering og den pædagogiske og faglige anvendelse Empiri: Spørgeskema og interview med to IT-piloter Dias 3

Analysemodel: Ole Christensen og René Christiansens analyse model fra bogen Lærerne og de nye vilkår (2010) Model over lærernes udvikling i arbejdet med digitale medier Fra supplement kultur Automatisk digital videndeling SUPPLEMENT INTEGRATION UDFORDRING KULTUR Kilde: Lærerne og de nye vilkår, 2010: 38 Dias 4

Hvad har jeg fundet ud af? Man kan spore en udvikling hos de deltagende lærere - indikationer på en mere faglig og avanceret brug af digitale medier. Langt de fleste lærer mener, at de er klædt godt nok på til arbejdet + har interesse for udviklingen af viden. Man er stadig langt fra en IT-kultur (I Chr. Og Chr. Model) à manglende digital videndeling + omstillingsparatheden og ajour-førelsen med nye medier sker primært i ITpilotgruppen Dias 5

Hvad har jeg fundet ud af? Man kan spore en udvikling hos de deltagende lærere - indikationer på en mere faglig og avanceret brug af digitale medier. Langt de fleste lærer mener, at de er klædt godt nok på til arbejdet + har interesse for udviklingen af viden. Man er stadig langt fra en IT-kultur (I Chr. Og Chr. Model) à manglende digital videndeling + omstillingsparatheden og ajour-førelsen med nye medier sker primært i ITpilotgruppen Etablering af et sikkerhedsnetværk (lavpraktiske foranstaltninger og et særligt IT-pilot udviklingsarbejde) Dias 6

IT-piloternes store rolle IT-piloternes udviklingsarbejde er centralt for implementeringen og arbejdet med at holde sig opdateret, - finde, afprøve og eksperimentere med nye digitale medier. Karakteristik af en IT-pilot: frivillige lærere ildsjæle som drives af interessen for udviklingen inden for deres fag. Står for udvælgelse af nye digitale medier og udviklinger på området Eksperimenterer, afprøver og diskuterer deres resultater i IT-pilotgruppen à formidler deres erfaring videre til de resterende lærere De får tid og løn for deres arbejde Står for afholdelsen af ugentlige IT-caféer, bestøvningsdage og pædagogiske dage Drivkraften bag den primær videndeling på skole Dias 7

Implementeringsstrategi Etablering af et sikkerhedsnetværk Lavpraktiske forhold - IT-supportgruppe - opgradering af hardware og software -opgradering af skolens netværk Kollegial hjælp - trygheden ved at kunne få hjælp af en kollega hele tiden - trygheden ved at det er en man kender Organisering af videndeling -IT-piloternes udviklingsarbejde - deling af faglig inspiration og viden. -faglig sparring og udvikling - IT-caféer og bestøvningsdage Dias 8

Mål: at implementere digitale medier og klæde lærerne på til arbejdet, så de udvikler en faglig brug af de digitale medier. Undersøgelsen viser: u Spor af en avanceret medieudvikling + interesse à medieproduktion af små film, screencast, blogs, hjemmesider repetitionsværktøj u Sikkerhedsnetværkets kvaliteter - kvaliteter ved at bygge implementeringsarbejde på et godt teknisk fundament og IT-piloternes udviklingsarbejde à mulighed for hurtig hjælp, faglig sparring og videndeling u Kvaliteten af den overleverede viden overførsel af ekspertviden Overførsel af en avanceret mediebrug i et allerede afprøvet og testet design à lærerne skal ikke selv opfinde en god brug af digitale medier) Dias 9

Mål: at implementere digitale medier og klæde lærerne på til arbejdet, så de udvikler en faglig brug af de digitale medier. Undersøgelsen viser: Kvaliteten ligger i overleveringen u Spor af en avanceret medieudvikling + interesse à medieproduktion af små film, screencast, blogs, hjemmesider mellem repetitionsværktøj de undersøgende ITpiloter og de nysgerrige lærere u Sikkerhedsnetværkets kvaliteter - kvaliteter ved at bygge implementeringsarbejde Overleveringen på et godt af teknisk den fundament og IT-piloternes udviklingsarbejde eksperimenterende og à mulighed for hurtig hjælp, faglig sparring og videndeling udfordrende tilgang u Kvaliteten af den overleverede viden overførsel af ekspertviden Overførsel af en avanceret mediebrug i et allerede afprøvet og testet design à lærerne skal ikke selv opfinde en god brug af digitale medier) Dias 10

Negative faktor Grundlæggende store kvaliteter ved organiseringen af implementeringen og videndelingen. Dog er der faktorer der begrænser en mulig bred udvikling hos lærerne + organiseringen af en digital videndeling. Ø Man sporer en udvikling hos de lærer der prioriterer udviklingsarbejdet. Tidspres dobbeltpres Politisk pres om inddragelse af digitale medier Nye overenskomster krav om at man skal arbejde og undervise mere. Dias 11

Hvad kan man bruge min undersøgelse til? Mit speciale og min undersøgelse er interessant, da det: Ø Tydeliggør vigtige faktorer og organisatoriske tiltag Ø OG s tilgang kan ses som en skabelon inspiration Formår langsomt både at implementere digitale medier og klæde lærerne på til arbejdet gennem videndelingen mellem lærere og IT-piloter. Ø Tydeliggør behovet for en organiseret samarbejdende videndeling i en dialogisk kommunikation Ø Gennem tilgangen har man formået at skabe en kultur med IT og digitale medier Dias 12

Definitionen på en succesfuld implementering? Hvad er målet og definitionen på succesfuld implementering o En kultur med medier, hvor man kan se en lærerudvikling, og hvor flere og flere lærere løbende kommer til og udvikler sig, men hvor det primære udviklingsarbejde ligger hos en lille gruppe lærere. o En IT-kultur hvor man bruger og inddrager medier intuitivt, man holder sig løbende opdateret på nye tiltag, og man deler aktivt i digitale videndelingsprocesser. (Christensen og Christiansens analysemodel) Dias 13

Ordrup Gymnasium ift. analysemodellen: IT-piloterne er udviklingsmæssigt mellem digitale medier som integration og udfordring De resterende lærere mellem digitale supplement og integration. SUPPLEMENT INTEGRATION UDFORDRING KULTUR Kilde: Lærerne og de nye vilkår, 2010: 38 Dias 14

Enhedens navn SPØRGSMÅL Dias 15