Temadag Sundhedsbrugerrådet, det, Patientforeninger og Regionsrådet 13. oktober 2010

Relaterede dokumenter
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Projekt lindrende indsats

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Karen Marie Dalgaard telefon

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf.

Palliativ indsats i kommunerne

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Vedrørende etableringen af børnehospicepladser i RM

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Lad mig selv bestemme!!!

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Temadag: En værdig død

Få mere livskvalitet med palliation

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Faglige aktiviteter 2010

DMCG-PAL, årsdag marts, Vejle

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Palliative tilbud til personer med ALS

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Den palliative indsats

Den palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Politik for værdig ældrepleje

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

K V A L I T E T S P O L I T I K

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

HVORDAN KAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE BRUGE FILOSOFIEN SOM REFLEKSIONSMETODE TIL GAVN FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE?

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

National klinisk retningslinje

Uenigheder i personalegrupper

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Psykiatriplan Præsentation ved borgermøde i Thisted 9. april 2015

Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital

Den palliative KOL-patients behov

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Fagprofil - sygeplejerske.

Socialrådgivere og palliation

Visioner og demokrati. Rebild Byråd 2. Marts 2017

Dilemma: Har en borger ret at blive madet, trods risiko for aspiration og kvælning?

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus. Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer. Karin Holland Direktør Velfærd og Sundhed

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Jorit Tellevo (f. 1957)

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE

Program for eftermiddagen

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

MASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Betydningen af relationer og relationsopbygning mellem patienter/borgere og sundhedsprofessionelle.

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

De 7 kompetencer. Definition af basisniveau B: Sygeplejersker ansat på et almindeligt sengeafsnit på sygehus, plejehjem eller i primær sektoren

Transkript:

Temadag Sundhedsbrugerrådet, det, Patientforeninger og Regionsrådet 13. oktober 2010 Inddragelse af pårørendep rende Samspil i triader (tre parter) Karen Marie Dalgaard Spl. cand. scient soc., ph.d. Ledende sygeplejerske Det palliative Team, Aalborg Sygehus

At leve med uhelbredelig sygdom - at begrænse dødens invasion og fremme livsudfoldelsen i tid og rum Institut for Sociologi, Sociale Forhold og Organisation Aalborg Universitet Karen Marie Dalgaard Forskningsenhed Klinisk Sygepleje Aalborg Sygehus

Hvad kan jeg bidrage med..? Samspil uhelbredeligt syge/døende ende patienter, pårørende rende og professionelle Et familieperspektiv (mål l i palliation!) Patienter og pårørende p rende har fået f stemme Det daglige samarbejde Teori om - hvordan, hvorfor? Anbefalinger? Hvor skal vi hen? Hvordan?

Formål - afhandling Hvordan oplever og håndterer h uhelbredeligt syge mennesker og deres pårørende p rende et uhelbredeligt sygdomsforløb b alene og sammen i samspil med sundhedsvæsenets senets professionelle under indflydelse af kontekstuelle betingelser (tid og rum)

Undersøgelsesdesign Feltarbejde - Hjemmeplejen, hospice, sygehusafdeling - Deltagende observation, uformelle interview, formelle interview (11) Interviewforløb (22) - Familie-/individuelle interview med uhelbredeligt syge og deres ægtefæller - Individuelle interview med sygeplejepersonale

Dødens koreografi Samspil i triader! Den fleksible samvirkende triade - det gode møde, m parterne virker sammen Den ustabile tilpassede triade - det ustabile møde m - de professionelle sætter s dagsordenen Den ekskluderende splittede triade - det konfliktfyldte møde, m trekantsdram

Dødens koreografi Samspil i triader Samspil Samarbejdsform Ægtefællens position/plads Hvem definerer virkelighed Samspilsformer Relationer Type Omsorgmodtager/MAN Oplevelsesperspektiv Den fleksible samvirkende triade Den ustabile tilpassede triade Den ekskluderende splittede triade

Den fleksible samvirkende triade Skaber et fælles f fundament! 1. Samarbejdsform: Samvirke S 2. En faglig som giver fleksibel plads 3. Definerer virkelighed i fællesskabf - Arbejder mod samme målm - samspillets værdier: v Åben opmærksomhed, professionel ydmyghed, solidaritet - Læg g og lærd l virker sammen (aftaler ansvar/opgaver)

Den fleksible samvirkende triade Opretholder et samtalefællesskab llesskab (samspilsformer) - tydelighed - åbenhed - lydhørhed - løbende dialog

Den fleksible samvirkende triade Type relationer Personlige relationer - et møde m mellem pt./pårørende/spl. rende/spl. og tre mennesker - personlig kontakt opstår her og nu/over tid - personligt kendskab - udvikles

Betydning for ptt. og pårørendep rende Personlige omsorgrelationer Moralsk beskyttelse/rummelighed Fremmer livsudfoldelsen

Den ustabile tilpassede triade Sygeplejepersonalet har kontrol (magt)! 1. Samarbejdsform: Latent splittelse 2. Sygeplejepersonalet inkluderer og ekskluderer ægtefæller 3. Sygeplejepersonalet definerer virkelighed - ud fra deres mål, m værdier v og dagsorden - selektiv opmærksom, solidaritet med patienten - professionelle definerer ansvar og opgaver fortrænger patientens og ægtefællens råderumr

Den ustabile tilpassede triade Sygeplejepersonalet opretholder kontrol over tolkning! Spl.: argumentere, besnakke iht. egen professionelle dagsorden Ptt./pårørende rende: : Tilpasning - autoritetstro - prioriteringshierarki - ptt.. vil ikke risikere det gode forhold

Den ustabile tilpassede triade Type relation Upersonlige relationer - kontakt mellem en pt./pårørende/professionel rende/professionel - kendskab forbliver overfladisk, selektiv og upersonlig pga. sporadiske møder, m minimal kontinuitet

Betydning for ptt.. og pårørendep rende 1. Fokus påp den fysiske sygdom 2. Upersonlige omsorgrelationer 3. Pårørende P rende får f r ikke omsorg 5. Anonyme personer - uden moralsk beskyttelse

Den ekskluderende splittede triade Trekantsdramaer Kamp om virkelighedstolkninger! 1. Samarbejdsform: : Splittelse 2. En positionskamp - to mod en 3. Definerer virkelighed forskelligt - mål l som trækker i hver sin retning - forskellige værdier: v solidaritet rdier: autonomi, integritet, ensidig - læg g og lærd l uenige ansvars-opgavefordeling

Når r forskellige virkeligheds- tolkninger ikke er til forhandling Samspilsformer 1. Ptt./pårørende rende forholder sig undrende, kritisk 2. Spl. markerer, argumenterer 3. gensidig lukkethed (åben) splittelse 4. Mistillid

Den ekskluderende splittede triade Taktiske relationer Pårørende rende (og ptt.): Type relation - spiller spillet til ende (forstille sig) - markerer egne grænser Professionelle: - undgå åben konfrontation - indleder taktiske spil nser (modreaktion afvisning) (moralen og faglighed tilsidesættes ttes i spillets tjeneste)

Betydning for pårørende p rende (og ptt.) Drivkraft i splittelsen er den gode omsorg for patienten Konsekvenser for de pårørendep rende 1. Pårørende P rende tildeles perifer position 2. Pårørende P rende uden støtte tte og anerkendelse 3. Omsorg for pårørende p rende udebliver 4. En splittelse kaster skygge over livsudfoldelsen

Anbefalinger Hvordan tænker t du inddragelse af patienter og pårørende p rende kan ske I Region Nordjylland?

Indsatsen for pårørendep rende En tosidet indsats: - samarbejde om omsorgen for den syge - omsorg og støtte tte til pårørende p rende selv Skelne: - det daglige mødem - pårørende rende med særlige s behov

Fagligt syn påp - pårørenderende Pårørende rende er ikke kun naturlige hjælpere og ressourcepersoner for den syge Pårørende rende er synlige deltagere - med egne behov Forstår r (uhelbredelig) sygdom som et familieanliggende Tildeler pårørende p rende en fleksibel plads i samarbejdet Aktivt opsøgende professionelle

Anbefalinger Hvordan kan udviklingsarbejdet med den fleksible samvirkende triade ske? Viden, holdninger og erfaring!

Udtalelser Det vil gøre g en afgørende forskel. 1. Hvis de professionelle i højere h grad vil anse de pårørende rende som en vigtig ressource til viden om, hvem pt. er og hvad han/hun har brug for i situationen! 2. Hvis de professionelle ikke var bange for de pårørende p rende og blev bedre i stand til at tyde fx deres vrede som et udtryk for afmagt og/eller som en måde m at kæmpe k for den de holder af. En professionel

Anbefalinger Anbefalinger til Sundhedsbrugerrådet det og Regionsrådet om styrkelse af samarbejdet mellem sundhedsfaglige, (patienter) og pårørende? p rende?

Konkrete anbefalinger Debat og fokus påp pårørendes rendes behov Pårørende rende rettigheder - Pårørende rende politikker/retningslinjer? - Pårørende rende ombudsmand Igangsætte og støtte: tte: - dannelse/uddannelse sundhedsprofessionelle - udviklingsprojekter - forskningsprojekter

Tak for jeres opmærksomhed!