HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET STJERNEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2014 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Indledning 4 1.2 Dagtilbuddets værdier 4 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 5 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 7 2.1 Overordnede læringsmål 7 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 7 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 7 2.4 Sprogindsatsen 8 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 8 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 9 3.1 Fakta om institutionen 9 3.2 Beskrivelse 9 3.3 Evaluering 10 3.4 Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 11 4.1 Sammenhæng 11 4.2 Mål 11 4.3 Tiltag 12 4.4 Tegn 12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 13 5.1 Sammenhæng 13 5.2 Mål 13 5.3 Tiltag 14 5.4 Tegn 14 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 15 6.1 Sammenhæng 15 6.2 Mål 15 6.3 Tiltag 15 6.4 Tegn 16 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 17 7.1 Sammenhæng 17 7.2 Mål 17 7.3 Tiltag 18 7.4 Tegn 18 2
8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 19 8.1 Sammenhæng 19 8.2 Mål 19 8.3 Tiltag 20 8.4 Tegn 20 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 9.1 Sammenhæng 21 9.2 Mål 21 9.3 Tiltag 21 9.4 Tegn 22 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 23 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 23 10.2 Reflektion 23 11 AFSLUTNING 24 3
1 Indledning Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration 1: Viser institutionens årshjul for arbejdet med læreplaner og udviklingen af de pædagogiske tiltag i institutionen. 1.1 Indledning 1.2 Dagtilbuddets værdier I Børnehuset Stjernen lægger vi vægt på at gøre børnene livsduelige. Fokus er lagt på kvaliteten af kommunikation mellem børn og voksne og på anerkendende relationer, således at vores hverdagsmiljø stimulerer, at børnene gennem et aktivt liv bidrager til egen alsidig udvikling. Vores arbejdsgrundlag er baseret på følgende jævnligt debatterende værdi-begreber: autenticitet, humor, kreativitet, tid til fordybelse, tillid, tolerance, omsorg, nærvær, dialog med forældre, medbestemmelse, samt et velfungerende arbejds- og samarbejdsmiljø i institutionen. Vi bliver pr. 12.10.2012 certificeret idrætsinstitution. Pædagogisk idræt handler om at sætte fokus på at børnene udfordres motorisk og bevæger sig hver dag, til gavn for deres fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling. Det sker gennem: Leg Legen er børnenes vigtigste aktivitet. Igennem legen oplever og indtager børnene verden, og igennem legen erfarer børnene sig selv og hinanden. 4
Leg er med til at styrke fællesskabet og børnenes indbyrdes relationer. Leg udvikler børnenes fantasi, kreativitet, tolerance og fremmer demokratiske spilleregler. Bevægelse Gennem bevægelsen styrkes børnenes grov - og finmotorik, og deres sanser udfordres. En velfungerende motorik fremmer børnenes forudsætninger for at udvikle sig og lære nyt. Idræt Idræt har fascinationskraft og konkurrenceelementer, der virker motiverende og udfordrende for børnene. Igennem idrætten lærer børn at forstå, følge og udfordre fælles regler og børnene får erfaring med egne og andres styrkesider og begrænsninger. Herigennem vokser forståelsen og tolerancen af forskellighed. Sundhed Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Ved at fokusere på børnenes sundhed og fremme gode vaner omkring bevægelse og kost, skaber vi harmoniske børn med livsglæde og overskud i hverdagen. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Bevægelse og kost 2. Princip: Trivsel 3. Princip: Grøn profil 4. Princip: Sårbare børn 5. Princip: Uddannelse og ressourcer 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Funktionsopdeling Børnehuset Stjernen fungerer funktionsopdelt, hvilket betyder at der ikke eksisterer?stuer? i traditionel forstand. I stedet er institutionen inddelt i funktioner/værksteder, som er målrettet særlige aktiviteter. Eksempler på værksteder er pude/tumlerum, motorikrum, boldspilssal, tegne/maleværksted, træværksted, grovværksted, syværksted, spillerum, legorum, sanserum, soverum, legerum, vådrum, dukkekrog, samt forskellige uderum. Vuggestuenafdelingen fungerer dog som stueopdelt, for at tilgodese de mindste børns behov for trygge og mere overskuelige rammer. Udgangspunkt i det enkelte barn For at styrke barnets selvværd så det kan indgå i forpligtende fællesskaber, indretter vi os, så flest mulig børn kan finde den udfordring, der passer til deres udviklingsniveau. Børnene kan i hverdagen, i vid udstrækning selv vælge hvor de vil lege og hvem de vil lege med. Det giver mulighed for et alsidigt liv, og at børnene kan skabe legerelationer på tværs af alder og køn. Erfaringer af børns selvorganisering viser, at børnene netop gennem de frie valg, beskæftiger sig med det, de i en periode har mest behov for. Selvforvaltningen er med til at udvikle børnenes selvstændighed og lære dem at træffe egne valg. De frie valg gør ligeledes at børnene i deres eget tempo kan indtage institutionen? de kan i starten holde sig til de områder, hvor de føler sig trygge og bedst kan lide at være. Herefter vil børnene naturligt gå på opdagelse og udvide det område de færdes i. 5
Legen i centrum De frie valg gør at børnene får tid til fordybelse i de lege og aktiviteter, de går i gang med. Vi vægter at børnene i børnehave- og fritidshjemsalderen får frihed til at vælge efter lyst og interesse, da de senere - og i andre sammenhænge, indgår i strukturerede systemer, hvor voksne bestemmer hvad, hvordan og hvornår de skal beskæftige sig med bestemte ting. I daginstitutionen, er det legen, der er i centrum. Illustration 2: 6
2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål I Børnehuset Stjernen lægger vi vægt på at gøre børnene livsduelige. Fokus er lagt på kvaliteten af kommunikation mellem børn og voksne og på anerkendende relationer, således at vores hverdagsmiljø stimulerer, at børnene gennem et aktivt liv bidrager til egen alsidig udvikling. Vores arbejdsgrundlag er baseret på følgende jævnligt debatterende værdi-begreber: autenticitet, humor, kreativitet, tid til fordybelse, tillid, tolerance, omsorg, nærvær, dialog med forældre, medbestemmelse, samt et velfungerende arbejds- og samarbejdsmiljø i institutionen. Børn med særlige behov: Det pædagogiske arbejde i forhold til børn med særlige behov, har samme udgangspunkt som for børn i normalområdet. Det kræver at vi tager særlige hensyn og iværksætter særlige tiltag, så alle børn kan trives i institutionen. Trivsel er for os et fælles anliggende, der kræver at alle med daglig gang i institutionen, tager et ansvar og bidrager positivt. Vores mål er derfor at personale, børn og forældre udvikler fælles grundholdninger og værdier ift. trivsel, og at vi sætter fokus på begreber som rummelighed, åbenhed, respekt og tolerance. I vores pædagogiske arbejde har vi en anerkendende tilgang og et ressourceorienteret syn på børnene, og vi stræber efter en institution hvor fællesskabet prioriteres højt og hvor forskellighed ses som en styrke. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Det pædagogiske arbejde i forhold til børn der er tosprogede eller børn med sproglige udfordringer, har samme udgangspunkt som for børn i normalområdet. Det kræver at vi tager særlige hensyn og iværksætter særlige tiltag, så alle børn kan trives i institutionen. Trivsel er for os et fælles anliggende, der kræver at alle med daglig gang i institutionen, tager et ansvar og bidrager positivt. Vores mål er derfor at personale, børn og forældre udvikler fælles grundholdninger og værdier ift. trivsel, og at vi sætter fokus på begreber som rummelighed, åbenhed, respekt og tolerance. I vores pædagogiske arbejde har vi en anerkendende tilgang og et ressourceorienteret syn på børnene, og vi stræber efter en institution hvor fællesskabet prioriteres højt og hvor forskellighed ses som en styrke. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Det pædagogiske arbejde i forhold til børn med særlige behov, har samme udgangspunkt som for børn i normalområdet. Det kræver at vi tager særlige hensyn og iværksætter særlige tiltag, så alle børn kan trives i institutionen. Trivsel er for os et fælles anliggende, der kræver at alle med daglig gang i institutionen, tager et ansvar og bidrager positivt. Vores mål er derfor at personale, børn og forældre udvikler fælles grundholdninger og værdier ift. trivsel, og at vi sætter fokus på begreber som rummelighed, åbenhed, respekt og tolerance. I vores pædagogiske arbejde har vi en anerkendende tilgang og et ressourceorienteret syn på børnene, og vi stræber efter en institution hvor fællesskabet prioriteres højt og hvor forskellighed ses som en styrke. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 7
2.4 Sprogindsatsen 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Vores mål er at skabe en rummelig institution, hvor helhed, nærvær og udfordringer præger børnenes hverdag. Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole er samlet under et tag, og præget af en samarbejdskultur på alle niveauer; både mellem børn, personale, ledelse og bestyrelse. Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole er en del af konsortiet '4 svar på 10 udfordringer i folkeskolen' og arbejder konkret med overgange og sammenhænge i børnenes liv. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Børnehuset Stjernen indgår i konsortiet '4 svar på 10 udfordringer i folkeskolen' sammen med Tjørring Skole. Motivation for projektet er at udvikle et samarbejde om overgange med fokus på øget inklusion Overgange fra vuggestue til børnehave, fra børnehave til skole og fra skole til fritidshjemmet indeholder både muligheder og udfordringer. Børns skift og overgange er hverken gode eller dårlige "i sig selv", men vil i høj grad være afhængige af, hvordan de professionelle og forældrene samarbejder om og håndterer overgangene. Førskolearbejdet er et område, hvor pædagogens og lærerens faglighed mødes og måske udfordres, og derfor bliver det også vigtigt at tænke institutionernes kultur og værdier med, hvis overgangsprocessen skal lykkes bedst muligt. Her står en afklaring og dialog om værdier og samarbejde centralt. Illustration 3: 8
3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnehuset Stjernen rummer 40 vuggestuebørn, 130 børnehavebørn, 180 fritidshjem 1 + 2 børn, samt 35 junior- og ungdomsklubmedlemmer. Principperne for vores personalesammensætning er at: - Vi bestræber os på at holde en 50/50 % fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere - Vi bestræber os på at holde en ligelig kønsfordeling - Vi bestræber os på at have en bred aldersspredning, fra ca. 20 år til pensionsalder 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-01-2014 til 31-12-2014 3.2.2 Prioritering Vi prioriterer at komme meget omkring alle læreplanstemaer, sa vi på den måde bedst understøtter børnenes alsidige udvikling. 9
3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets log-bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier, Video K1, K2 og K3 skemaerbørn med særlige behov:k1, K2 og K3 skemaertosprogede/børn med sproglige udfordringerk1, K2 og K3 skemaer dagbøgerbørn med særlige behov:dagbøgertosprogede/børn med sproglige udfordringerdagbøger kuffert 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Læringshistorier, TRAS K1 og K3 SkemaerBørn med særlige behov:k1 og K3 skemaertosprogede/børn med sproglige udfordringerk1 og K3 skemaer Hjernen og hjertetbørn med særlige behov:hjernen og hjertettosprogede/børn med sproglige udfordringerhjernen og hjertet Illustration 4: 3.4 Refleksion 10
4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. Børn med særlige behov: Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. 4.2 Mål At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. Børn med særlige behov: At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. 11
At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Når barnet modtages om morgenen, skal barnet føler sig velkommen og som en del af fællesskabet 2. Tiltag: Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser og lærer dem at anerkende hinandens grænser 3. Tiltag: Vi vil give omsorg f.eks. med nærvær, fysisk kontakt, positiv omtale og anerkendelse 4. Tiltag: Vi vil lade børnene indgå i mindre grupper på tværs af alder, køn og stuer 5. Tiltag: Børnene støttes og udfordres i at blive selvhjulpene 4.4 Tegn 1. Tegn: Et smil, et knus, barnet nævner de andre børn og personale på stuen ved navn, kropssprog og mimik 2. Tegn: øjenkontakt, sprogligt siger børnene til og fra overfor de andre børn 3. Tegn: opsøger de voksne, spejler sig i det de voksne gør, børnene viser omsorg for hinanden 4. Tegn: relationer, søger øjenkontakten, turde være på 5. Tegn: de øver sig, mestre, spejler sig i hinanden 12
5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Med de voksne som rollemodeller, vil vi igennem den positive tilgang til barnet, skabe et trygt miljø. Her kan barnet udvikle evnen til at vise medfølelse, accept og respekt for andre og dermed tage hensyn, og samtidig "være sig selv" og en del af et fællesskab. Ved at være en rummelig institution med plads til mangfoldighed, får barnet mulighed for at udvikle den sociale kompetence. Vi voksne tager afsæt i der hvor barnet er lige nu, men opmuntrer og stimulerer også til at det prøver nye udfordringer. Børn med særlige behov: Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Med de voksne som rollemodeller, vil vi igennem den positive tilgang til barnet, skabe et trygt miljø. Her kan barnet udvikle evnen til at vise medfølelse, accept og respekt for andre og dermed tage hensyn, og samtidig "være sig selv" og en del af et fællesskab. Ved at være en rummelig institution med plads til mangfoldighed, får barnet mulighed for at udvikle den sociale kompetence. Vi voksne tager afsæt i der hvor barnet er lige nu, men opmuntrer og stimulerer også til at det prøver nye udfordringer. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Med de voksne som rollemodeller, vil vi igennem den positive tilgang til barnet, skabe et trygt miljø. Her kan barnet udvikle evnen til at vise medfølelse, accept og respekt for andre og dermed tage hensyn, og samtidig "være sig selv" og en del af et fællesskab. Ved at være en rummelig institution med plads til mangfoldighed, får barnet mulighed for at udvikle den sociale kompetence. Vi voksne tager afsæt i der hvor barnet er lige nu, men opmuntrer og stimulerer også til at det prøver nye udfordringer. 5.2 Mål At sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar. At sikre, at alle børn har stabilt kontakt med både kammerater og voksne. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab 13
5.3 Tiltag 1. Tiltag: Støtter børnene i at se og hjælpe hinanden 2. Tiltag: Vi hjælper og støtter børnene med at bruge ord i konfliker med hinanden 3. Tiltag: Snakker med børnene om hvem der er kommet i vuggestuen og hvem der mangler 4. Tiltag: Vi skaber rum og plads for de spirende venskaber 5. Tiltag: De voksne skal være nærværende, tydelige og troværdige rollemodeller for børnene 5.4 Tegn 1. Tegn: Henter og sender ting til hinanden, venter på tur fx. ved håndvasken, 2. Tegn: Børnene bruger ord frem for at slå, skubbe og bide 3. Tegn: Børnene nævner hinanden ved navn og ser hvem der ikke er kommet 4. Tegn: børnenes gensigdige opmærksomhed på hinanden 5. Tegn: børnene spejler, kopier, er glade og stoler på os. 14
6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Når man tilegner sig ny viden og nye færdigheder udvikler man sin sproglige kompetence. Man kan derfor sige at barnet konstant udvikler sit sprog gennem leg og aktivitet. Børn med særlige behov: Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Når man tilegner sig ny viden og nye færdigheder udvikler man sin sproglige kompetence. Man kan derfor sige at barnet konstant udvikler sit sprog gennem leg og aktivitet. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Når man tilegner sig ny viden og nye færdigheder udvikler man sin sproglige kompetence. Man kan derfor sige at barnet konstant udvikler sit sprog gennem leg og aktivitet. 6.2 Mål At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. Børn med særlige behov: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi benæver alt og sætter ord på alt sammen med barnet 15
2. Tiltag: Vi anerkender og sætter ord på barnets følelser 3. Tiltag: Vi bruger sang, musik, rim og remser 4. Tiltag: Vi læser bøger, biblioteket, hænger billeder op af barnets familie, gen- /fortælling 5. Tiltag: Vi har den daglige diaglog voksen- barn 6.4 Tegn 1. Tegn: Barnet begynder at efterligne ord, lyde og bruger kropssproget 2. Tegn: Barnet siger til og fra, ord og kropssprog og ord på egne følelser 3. Tegn: Barnet synger selv, laver fagter, siger rim og remser, ber selv om at få sunget 4. Tegn: Tager selv en bog frem og snakker om billederne i bogen, ord og kropssprog 5. Tegn: Ser barn til barn snakke sammen og søger diaglogen med en voksne 16
7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Det er vigtigt, at der er plads til, at kunne bevæge sig såvel ude som inde. Kroppen er et stort sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden og følelsesmæssige- og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Børn med særlige behov: Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Det er vigtigt, at der er plads til, at kunne bevæge sig såvel ude som inde. Kroppen er et stort sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden og følelsesmæssige- og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Det er vigtigt, at der er plads til, at kunne bevæge sig såvel ude som inde. Kroppen er et stort sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden og følelsesmæssige- og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. 7.2 Mål Bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse. Medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse. Give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Børn med særlige behov: Bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse. Medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse. Give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse. Medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse. Give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. 17
7.3 Tiltag 1. Tiltag: Selvhjulpenhed i dagligdagen 2. Tiltag: Planlægger aktivitet hvor barnet udfordres ifht. krop og bevægelse 3. Tiltag: Vi vil give barnet mulighed for at lege med ler, vand, sand, jord, dej, blade, halm, mv. 4. Tiltag: Vi bruger de fysiske udfordringer både og inde 5. Tiltag: vi styrker barnets finmotorik ved puslespil, ærter under måltidet, klippe osv. 7.4 Tegn 1. Tegn: Øser selv mad op, kravler selv og og ned fra puslebordet, tager selv tøj på osv. 2. Tegn: Børnene udfordrer sig selv, viser at de gerne selv vil og kopiere 3. Tegn: De reagere, føler, bruger sanser, fra stille berøring- at bruge kræfter 4. Tegn: Kravler og går på trapper, hopper, løber, selv bruger rummet, triller, ruller, drejer 5. Tegn: Har lyst til at bruge den, øver sig og mestrer det. 18
8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse hos barnet handler om, at det får mangeartede naturoplevelser, samt interesse for og viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for barnets forståelse af dets omverden og senere en stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål m.m. Vi ligger tæt ved skov og vand og har en dejlig legeplads, hvilket giver gode muligheder for at komme ud og opleve, se og mærke på naturen. Børn med særlige behov: Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse hos barnet handler om, at det får mangeartede naturoplevelser, samt interesse for og viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for barnets forståelse af dets omverden og senere en stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål m.m. Vi ligger tæt ved skov og vand og har en dejlig legeplads, hvilket giver gode muligheder for at komme ud og opleve, se og mærke på naturen. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse hos barnet handler om, at det får mangeartede naturoplevelser, samt interesse for og viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for barnets forståelse af dets omverden og senere en stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål m.m. Vi ligger tæt ved skov og vand og har en dejlig legeplads, hvilket giver gode muligheder for at komme ud og opleve, se og mærke på naturen. 8.2 Mål Give børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. Lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Børn med særlige behov: Give børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. Lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Give børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. Lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og 19
miljø. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil følge årstidernes gang og årtidens skift 2. Tiltag: Vi sætter ord på det vi ser, hører og oplevet i naturen med børnene 3. Tiltag: Vi vil lade børnene udfolde sig i og udforske naturen, mærke, føle, smage, hoppe, trampe, rulle osv. 4. Tiltag: Vi vil tage på tur til skov, sø, højt græs, bondegård osv. 5. Tiltag: Inviterer naturen indenfor fx sne i håndvasken, blade i det lille rum 8.4 Tegn 1. Tegn: Børnene mærker naturen og alt det de oplever på egen krop 2. Tegn: Børnene sætter ord på det vi ser, hører og oplever i naturen 3. Tegn: Børnene bliver våde, beskidte, triller, ruller osv. 4. Tegn: Genkendelse, begejstring, husker, og snakker osv. 5. Tegn: Børnene får lov til at bruge sine sanser, sætte ord på, genkender, oplever osv. 20
9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v. Børn med særlige behov: Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v. 9.2 Mål Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. Børn med særlige behov: Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi laver aktiviteter omkring højtiderne/traditionerne 2. Tiltag: Vi arbejder med forskellige materialer 21
3. Tiltag: Vi bruger sang og musik til at udtrykke os fx. med fagter 4. Tiltag: Fællessamlinger på tværs af alder og stuer, samlinger på stuerne 5. Tiltag: Vi vil gøre brug af forskellige kulturelle tilbud, kirken, landsskuet, biblioteket osv. 9.4 Tegn 1. Tegn: Diaglog, begejstring og genkendelse 2. Tegn: Børnene er kreative, mærker og føler med sanserne 3. Tegn: Børnene gengiver sangen med fagter, lysten og begejstring 4. Tegn: Barnet viser genkendelsen, prøver at være på, begejstring osv. 5. Tegn: Oplevelsen, genkendelse og fællesskabet Illustration 5: 22
10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Arbejdet omkring børnemiljøet er en integreret del af den pædagogiske hverdag, hvor vi gør os umage for at lytte til børnene og børnenes meninger, observerer deres trivsel, og inddrager dem i planlægningen af dagligdagen, i det omfang de formår. 10.2 Reflektion 23
11 AFSLUTNING 24
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk