VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Modul 1 For Intensiv- og Opvågningsafsnit, Hospitalsenheden Horsens. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Intensiv og Opvågningsafsnittet hører under Anæstesiologisk Afdeling. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Den daglige ledelse varetages af en funktionsledelse bestående af overlæge og afdelingssygeplejerske. Der er knyttet i alt 4 specialeoverlæger til Intensivafsnittet. Intensivafsnittet har 7 pladser og behandlingen varetages af afdelingens intensivlæger i samarbejde med medicinske og kirurgiske læger fra den afdeling, som patienten er indlagt på. Behandlings- og undersøgelsesplanen vil ofte blive revideret og ændret flere gange over døgnet afhængig af den enkelte patients tilstand. Behandlingen og plejen udvikles kontinuerligt på basis af forskning og evidensbaseret viden, og vi har udarbejdet kliniske retningslinier for vores kerneydelser. Opvågningsafsnittet er en integreret del af intensivafsnittet. Her observeres og behandles patienter efter operation. Når patienterne er stabile og smertefrie, og der er lagt en plan for fortsat observation og smertebehandling, flyttes patienten tilbage til egen afdeling. Intensiv og opvågningsafsnittet på Hospitalsenheden Horsens er uddannelsessted for sygeplejestuderende på modul 4,11,13, og 14 fra University College Lillebælt og for sygeplejestuderende i Modul 1, 4, 11, 13, og 14 for sygeplejestuderende fra sygeplejerskeuddannelsen VIA Horsens Der er ansat en praktikansvarlig sygeplejerske samt en klinisk vejleder. Desuden er afdelingen uddannelsessted for sygeplejersker, der specialuddanner sig til intensivsygeplejersker. Specialuddannelse i intensiv sygepleje er en 2 årig overbygning på sygeplejerskeuddannelsen indeholdende teori og praktik. Derudover er afdelingen uddannelsessted for læger. Samarbejdsrelationer Den daglige ledelse varetages af en funktionsledelse bestående af overlæge og afdelingssygeplejerske. Der er knyttet i alt 4 speciale overlæger til Intensivafsnittet. Plejepersonalet består af specialuddannede intensivsygeplejersker, sygeplejersker, SOSU-assistenter og sygehjælpere. Herudover er der tilknyttet en fast serviceassistent og fysioterapeut, samt ergoterapeut ved behov. Læger og sygeplejersker har i nært samarbejde med stamafdelingens læger ansvaret for patientbehandlingen og plejen. Personalet er mere hos patienterne end på en almindelig sengeafdeling. Sygeplejerskerne har ansvaret for plejen af 1-2 patienter, og der stiles mod tildelt patientpleje, således at den enkelte patient så vidt muligt passes af de samme sygeplejersker. Afsnittet er også uddannelsessted for læger, sygeplejersker som uddanner sig til intensive sygeplejersker samt sygeplejestuderende. Patientkategorier På Intensivafsnittet indlægges patienter som er kritisk syge, eller som har et særligt behov for tæt observation og pleje i alle døgnets 24 timer. Patienterne, der indlægges, kan f.eks. omfatte patienter med svær kredsløbspåvirkning, vejrtrækningsproblemer, svære forgiftninger, store ulykkestilfælde eller svære lidelser i centralnervesystemet. Patienter indlægges på intensivafsnittet, hvis det vurderes at deres behandlingsmuligheder forbedres og chancen for at overleve øges. Nogle patienter er indlagt i afdelingen i flere uger, mens andre er indlagt i et VIA University College Side 1 af 5
enkelt eller nogle få døgn. Under indlæggelsen vil pårørende løbende blive tilbudt lægesamtale vedr. patientens tilstand. Patienten overflyttes til stamafdelingen, når der ikke længere er behov for tæt overvågning. Dette kan være en stor omvæltning, da der ikke er så meget personale omkring patienten, men det skal ses som et stort fremskridt. Opvågningsafsnittet har plads til 11 patienter, fordelt på 3 to sengs stuer og 1 stue med plads til fem patienter. Opvågningsafsnittet modtager planlagte og akutte operationspatienter fra specialerne ortopædi, parenchymkirurgi, gynækologi og obstetrik. Desuden modtages enkelte medicinske patienter. Fra Psykiatrisk Afdeling modtages patienter til ECT behandling. Centrale kliniske problemstillinger På Intensivafsnittet overvåges patienterne via højteknologisk udstyr. Hver patient er tilsluttet en monitor, så man hele døgnet kan følge patientens hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og kroppens iltindhold. Det kan ofte være nødvendigt at lægge specielle katetre ind i patienten for at få disse informationer. En hyppig årsag til indlæggelse på intensivafsnittet er problemer med vejrtrækningen. Hvis problemet er stort kan det blive nødvendigt at tilslutte patienten en respirator - en maskine der blæser luft ned i lungerne på patienten. Dette kan ske ved anbringelse af et tyndt rør gennem munden og ned i patientens luftrør - eller via en tætsluttende maske. Hvis der anbringes et rør, vil man bedøve patienten og ofte holde ham/hende let sovende. Patienter med svær kredsløbspåvirkning vil ofte være tilkoblet vores LIDCO monitor som er et måleudstyr, der fortæller noget om patientens behov for væske og hjertemedicin. Derudover er der flere forskellige infusionspumper der anvendes til at tilføre patienten nødvendig medicin og ernæring. I Opvågningsafsnittet sker der en tæt observation og behandling af patienterne. Når patienterne er stabile og smertefri og der er lagt en plan for fortsat smertebehandling, flyttes patienten til egen afdeling. Da vi tilstræber, at patienterne vågner i rolige omgivelser, er det ikke muligt at besøge patienter i opvågningsafdelingen. Undtaget herfra er forældre til mindreårige børn, støttepersoner til psykisk handicappede og fædre til nyfødte børn født ved kejsersnit. Alle patienter er tilknyttet kontaktsygeplejerske og kontaktlæge. Alle patienter ernærings-, MRSA- og trykskadescreenes ved indlæggelsen. For patienter som overflyttes til andre afdelinger vægtes kommunikation i sygeplejen, denne forsøges sikret via relevant og struktureret skriftlig rapportering. Andre væsentlige elementer i sygeplejen er hurtig mobilisering og sufficient smertebehandling. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I Intensivafsnittet varetages behandlingen varetages af afdelingens intensivlæger i samarbejde med medicinske og kirurgiske læger fra den afdeling, som patienten er indlagt på. Opvågningsafsnittet er en integreret del af intensivafsnittet. Her observeres og behandles patienter efter operation. Når patienterne er stabile og smertefrie, og der er lagt en plan for fortsat observation og smertebehandling, flyttes patienten tilbage til egen afdeling. Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling.: Mobilt Akut Team. Mobilt Akut Team - MAT startede på Regionshospitalet Horsens d. 1/3-09 som en del af den daværende kampagne Operation Life. Formålet med kampagnen var at reducere og forebygge dødsfald på hospitalerne. Operation Life er nu afsluttet og afløst af Patientsikkert sygehus, men MAT fortsætter uændret. MAT består af en specialuddannet sygeplejerske på intensivafsnittet som kan kontaktes, hvis personalet på en sengeafdeling er bekymret for en patient. MAT-sygeplejersken vil som oftest tilse patienten og i samråd med afdelingslægen og evt. anæstesilægen lægge en plan for patienten. Såfremt patientens tilstand skønnes for dårlig til at blive på sengeafdelingen, vurderes det om patienten skal flyttes til intensivafsnittet. - Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. - Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og VIA University College Side 2 af 5
ultralydsundersøgelser. - Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. - Fysioterapeuters og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering og vurdering af behov for hjælpemidler. - Diætisten varetager ernæringsvejledning hos patienter med særlige ernæringsbehov. - Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, bestiller mad og lign. Patientfænomener /patientforløb Der vil særligt være fokus på følgende patientfænomener: - At blive indlagt akut/planlagt/genindlagt. - At være i ukendte omgivelser. - At være intensivt syg. - At finde rundt på et hospital. - At være omgivet af medpatienter og sundhedsprofessionelle. Et eksempel på et patientforløb kan være modtagelsen af en kritisk syg patient /og patientens møde med afsnittet. En patient indlægges via Akutafdelingen på Intensivafsnittet med svære vejrtrækningsproblemer og har et særligt behov for tæt observation og pleje i alle døgnets 24 timer. Patienten modtages i afsnittet af en læge / sygeplejerske. Patienten lejres bedst muligt i en seng og lægges i respirator i nogle døgn. Der anlægges drop, tages akut røntgenbillede af patientens lunger og forskellige blodprøver. Sygeplejersken noterer i observationsskemaet og i den elektroniske patientjournal, EPJ, som dokumentation for sygeplejen. De pårørende tilbydes løbende lægesamtale vedr. patientens tilstand. Der foretages indlæggelsessamtale ofte i samarbejde med de pårørende, og der udleveres en velkomstmappe og visitkort. Patienten ernæringsscreenes og der tilbydes mad og drikke ud fra screeningen. Patienten observeres tæt. Der foretages målinger af puls, blodtryk, temperatur, iltniveau og diurese og patienten hjælpes med grundlæggende sygeplejebehov. Patienten overflyttes til stamafdelingen, når der ikke længere er behov for tæt overvågning. Dette kan være en stor omvæltning, da der ikke er så meget personale omkring patienten, men det skal ses som et stort fremskridt. Efter overflytningen vil der være specielt fokus på ernæring, mobilisering og planlæggelse af udskrivelse. Sygeplejefaglige opgaver I relation til temaet: sygepleje, fag og profession vil undervisningen i afdelingen indeholde følgende sygeplejefaglige opgaver.: - Patientologi: at se/opleve/samtale med patienter med henblik på indsigt i patienternes perspektiver og oplevelser. - At se/opleve/samtale med sygeplejersker og få indblik i deres arbejdsdag. - At se/opleve en hospitalsafdeling: Hvorledes forløber hverdagen? Hvilke rum består afdelingen af?, og hvilke funktioner har det enkelte rum, samt hvilke regler skal overholdes i rummene? - At fornemme atmosfæren i afdelingen. - At udføre korrekt håndhygiejne. - At anvende korrekt uniformering. - At deltage i kropspleje. - Tavshedspligt. VIA University College Side 3 af 5
Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Du kan forvente at arbejde med: Litteratursøgning i hospitalets hygiejnehåndbog med særligt fokus på: - Håndhygiejne. - Uniformshygiejne. IT færdigheder: - Orienterer sig på hospitalets hjemmeside på internettet. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Du kan forvente at arbejde med: - Observation af en patient under indlæggelse. - Refleksion som metode til bearbejdning af oplevelser fra klinisk praksis. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Klinisk undervisning er organiseret med fokus på modulets tema, og du kan forvente at komme til at arbejde med patientfænomener og patientforløb, som svarer til modulets læringsudbytte. Den kliniske undervisning tilrettelægges med 30 timers fremmøde i afdelingen fordelt på 5 dage i dagtimerne og planlægges i samarbejde med dig. Tilrettelæggelsen afspejler afdelingens foranderlighed. Afdelingens uforudsigelighed er et baggrundsvilkår for din læreproces. Det tilstræbes, at den studerende er i klinisk undervisning i samme afsnit i modul 1 og modul 4. Læringsmiljø/Studiemiljø I afdelingen er der et læringsmiljø med en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som undersøgende, usikker og midt i en læreproces. Du er en del af praksisfælleskabet og kan forvente at personalegruppen spørger ind til dit aktuelle sygeplejefaglige fokus og din læreproces. Du får introduktion til lærings- og studiemiljøet herunder en afklaring af, hvem der er uddannelsesansvarlig sygeplejerske, klinisk vejleder, daglig vejleder, og hvad disse funktioner og roller indebærer for dig. I afdelingen er det et studiemiljø hvor fysiske rammer og organisering støtter din studieaktivitet. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledningen støtter dig i at strukturere din læreproces i forhold til modulets læringsudbytte. Afdelingen tilbyder på modul 1 en fastlagt forventningssamtale, hvor du og den kliniske vejleder præsenterer jer for hinanden, og tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning drøftes. Vejledning og evaluering bygger på anerkendte pædagogiske metoder og foregår i autentiske sygeplejesituationer. Vejledningen og evalueringen sker i det daglige samarbejde. Den kliniske vejleder vil vejlede dig i at udføre sygepleje ved at øve og imitere. Vejledningen og refleksionen vil dernæst udfordre dig til udvikling af professionsidentitet. VIA University College Side 4 af 5
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Den praktikansvarlige sygeplejerske er en sygeplejerske, der er uddannet som klinisk vejleder til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Det vil sige, at den kliniske vejleder har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse og 9 ECTS-point. Det er en sygeplejerske med klinisk erfaring samt med lyst og motivation for den kliniske vejlederrolle. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Obligatorisk litteratur - E-dok Regionshospitalet Horsens/Brædstrup, Håndhygiejne. http://www.e-dok.rm.dk - E-dok Regionshospitalet Horsens/Brædstrup, Uniformshygiejne. http://www.e-dok.rm.dk Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser På modul 1 afvikles 1½ ECTS point på kliniske uddannelsessteder. Det er en forudsætning for at få tilskrevet de kliniske ECTS point, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført den planlagte studieaktivitet: - Deltage i og være forberedt ved forventningssamtalen. - Udarbejder i samarbejde med klinisk vejleder en plan for forløbet. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: 08.02.2012 Uddannelsesleder Karen Paaske: Censorformand og lektor Steen Hundborg: VIA University College Side 5 af 5