Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus
Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte
- før forandringen T Udskrivelses- og livsstilssamtale ud i ét Checkliste Aktiv indgribende og målrettet adfærd ( Pahuus,1995)
Aktionsforskning - Kommunikativ omsorgsetik A Skabe forandring mens man forsker (Reason& Bradbury, 2001) Fælles refleksioner skaber højere kvalitet (Kildedal, 2001) Aktionsforskning rummer to aspekter 1. Aktionsaspekt med forandring og udvikling 2. Forskningsaspekt, hvor der genereres videnskabelig viden
Aktionsforskning - Kommunikativ omsorgsetik 1. Aktionsaspekt med forandring og udvikling a) Cyklisk proces med aktioner og evalueringer implementering af aktioner b) Mange aktører i processen med indflydelse på dataindsamling, analyse, planlægning af aktionstrin og fastholdelse af fokus.
Aktionsforskning - Kommunikativ omsorgsetik 2. Forskningsaspekt, hvor der genereres videnskabelig viden a) Kvantitative og kvalitative metoder b) Hovedforsker, der bevarer overblik, sikrer overholdelse af tidsplan, formidler viden ovs.
Aktionsforskning - Kommunikativ omsorgsetik Eks. på aktioner: Temadage, dialogkonferencer Øvelsesdage med rollespil, coaching og lytning Feltobservation Spørgeskema Eks. på projektstyring Monitorering Dagbog Statusinformation Udpluk fra dagbog. jan. 2007. Empowermentgruppen udarbejder idéplakat, undervisningsplan mar.2007. Empowermentgruppen udarbejder actioncard, invitation. 29/5-2007 1.Interview okt.2007. Temadage om nye erfaringer fra praksis
Aktionsforskning - Kommunikativ omsorgsetik Livsstilssamtale med hjertepatienter i S2 på Aalborg Sygehus Projektets formål: at undersøge om en ændring i den kommunikative sygeplejepraksis har betydning for patienternes oplevelse af dels at blive hjulpet til refleksion om livsstilsændring og grad af motivation over længere tid.
Aktionsforskning - Kommunikativ omsorgsetik Livsstilssamtale med hjertepatienter i S2 på Aalborg Sygehus Forebyggelse/sundhedsfremme (Vallgårda, 2007) Den motiverende samtale (Mads Lind og Mabeck, 2005) Sundhed og ændring af adfærd (Prescott og Børtved, 2005). Helbredets mysterium. (Aaron Antonovsky,2000). Self-Determination Theory. (Ryan og Deci,2000).
Fund fra interview T Patienterne mødes ikke hvor de er: men altså sådan lige når man har gennemgået en ballonudvidelse, så er der så mange ting, der kører rundt i hovedet på én.. Viden doceres: det tror jeg ikke på(kostomlægning) og for jeg sagde at det er noget I har forstand på Patienten sætter ikke dagsordenen:.. havde jeg ikke set de der billeder, så havde det heller ikke generet mig.
FØR billede Patienter får for lille udbytte af livsstilssamtalen, derved spildes tiden både for patienten og for sygeplejersken Manglende meningsfuldhed Dilemma mellem ptt.s overbevisning og systemets overbevisning Manglende erkendelse af motivationens betydning Virkninger PATIENTER HUSKER IKKE LIVSSTILSSAMTALEN Nuværende tilstand Ptt. mødes ikke hvor de er Viden doseres Ptt. sætter ikke dagsordenen Årsager Afsnit S2, Kardiologisk afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital
VISION Patienter oplever samtalen som udbytterig. Har fået inspiration til at gøre hjertesunde valg i forhold til personlig livsstil Sygeplejersker møder ptt. hvor de er. Ptt. træffer kvalificerede valg Ptt begynder en motivationsproces Mål PATIENTER HUSKER LIVSSTILSSAMTALEN SOM BRUGBAR IFT. AT LEVE HJERTESUNDT Fremtidig tilstand Ptt/pårørende får mulighed for en samtale med sygepl. i et separat rum Ptt/pårørende inviteres til samtale Sygepl. ændrer tankegang/adfærd og tager afsæt i empowerment tankegangen Afsnit S2, Kardiologisk afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Midler
Invitation til samtale SAMTALERUM MED RUM TIL SAMTALE Samtale med sygeplejerske om at leve med hjertesygdom. Afsnit S2, Kardiologisk afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital
Afsnit S2, Kardiologisk afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital A
Sygeplejersken er REDSKABET A PROFESSIONEL VIDEN PERSONSPECIFIK VIDEN På baggrund af generel evidens anbefales den bedste måde at leve med eller at undgå sygdom på Skabes af patienten og sygeplejersken og giver parterne fælles indsigt i patientens vanskeligheder med sygdom
Empowermenttankegangen Empowerment processen i empowerment er opdagelsen og udviklingen af ens medfødte kapacitet til at være ansvarlig for eget liv Compliance graden med hvilken patientens adfærd i forhold til at tage medicin, følge diæter eller udføre livsstilsændringer er sammenfaldende med kliniske forskrifter
Empowermenttankegangen Antagelser 2 eksperter pt. sætter dagsordenen pt. har ret til at træffe selvstændige beslutninger Formål styrke pt.s kontrol i eget liv styrke pt.s muligheder for at træffe valg styrke pt.s evne til at give sit liv retning
Empowerment - udfordringer at overgive sig som fagperson rolleafklaring lære nye metoder undgå doceringsfælden lytte mere end man taler stille flere spørgsmål end svar
Actioncard T 2 eksperter lyt først tal senere undgå doseringsfælden skræddersy informationen
- om feltobservationer T God start, så kom udfordringerne! Aktiv lytning med pauser Konsultation Forklaring Afslutning af samtalen
- efter forandringen T Det var jo ikke sådan at sygeplejersken bare fortalte noget. Det var dialog, vi havde om det. et samspil med både det der er foregået her og den viden jeg havde i forvejen. Man skal ville, jeg ville jo selv
- og hvad så i fremtiden? T Nye undersøgelser Hvordan fastholdes kompetencer Hvordan fastholdes ilden
Tak for opmærksomheden Trine Duedal Nielsen, Afdelingssygeplejerske: t.nielsen@rn.dk Astrid Lauberg, Udviklingssygeplejerske: a.lauberg@rn.dk