Den årlige evaluering Solgårdens vuggestue DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN - Hvordan har vi arbejdet med målene for den pædagogiske læreplan? I hele institutionen har vi haft fokus på de sproglige kompetencer, som det gennemgående tema hele året. Øvrige læreplanstemaer har vi haft i særligt fokus to måneder ad gangen. Vi har arbejdet med et stort projekt omkring sanseintegration, fra april til november måned. Igennem projektet har vi skabt en rød tråd, med et fælles tema i huset og i løbet af de forskellige måneder har vi særligt haft fokus på alle læreplanstemaer. Til hvert fokustema blev der udfyldt et læreplansskema, som vi har evalueret på. For at understøtte børnenes udvikling optimalt, blev læreplansmålene tilpasset efter børnenes aktuelle udviklingsniveauer. - Hvordan er det synligt i vores institution, at vi har arbejdet med målene fra læreplanerne? (skal udfyldes for hvert af de 6 læreplanstemaer) Generelt: I år har vi implementeret Marte Meo principper for udviklingsstøttende kommunikation: 1. At se barnets initiativ: bevægelser, og hvad de ser på, lyde og ord, aflæse følelser 2. At sætte ord på barnets initiativ 3. At bekræfte barnets initiativ (verbalt og nonverbalt) 4. At følge et nyt initiativ fra barnet 5. At vente på barnets reaktion - Turtagning 6. At hjælpe barnet med at udvælge et nyt (bedre) initiativ 7. At sætte ord på egen handling 8. At sætte ord på andre børns initiativer. At kæde det sammen til en mening 9. Positiv ledelse i læringssituationerne ( læringsledelse) Forældrene blev jævnligt informeret om vores fokusområder både i nyhedsbrevene og på hjemmesiden. Vi har desuden brugt videoklip til at inddrage forældrene i vores måde at arbejde med børnenes læring på. Vi har dokumenteret vores læreplansarbejde på tre niveauer: Til forældrene : jævnlige beskrivelser af vores fokusområder ud fra læreplanstemaer, definition af læringsmålene, dokumentation af børnenes læringsprocesser og tegn på læring( i form af billeder, fortællinger og videoklip) Til børnene: billedbøger, genfortællinger, foto og videoklip Vores interne dokumentation: Læreplansskemaer, ugeplanlægningsskemaer, videoer til pædagogisk refleksion
Marte Meo principperne blev bl.a. brugt til bevidst at understøtte børnenes lærings- og udviklingsprocesser under arbejdet med de forskellige læreplanstemaer: De sproglige kompetencer: I år havde vi særligt fokus på de sproglige kompetencer i alle 12 måneder. Ved brug af MarteMeo har vi været særlig optaget af at bruge sproget bevidst i både formelle og uformelle læringssituationer. Vi har været særlig opmærksomme på at knytte ord til børnenes fire former for initiativer, at sætte ord på alt det, der foregår omkring barnet (konteksten) og at italesætte de voksnes handlinger og initiativer. Ud over det har vi lavet billedbøger til børnene, som blev brugt til en genfortælling af oplevelserne. Vi har også brugt andre metoder til at understøtte den sproglige udvikling, bl.a.: gentagelser, højtlæsning/dialogisk læsning, sang med fagter og aktiv dialog. De sociale kompetencer: Vi har været opmærksomme på at sætte ord på børnenes følelser og initiativer i forhold til hinanden. Dette gør, at børnene bliver mere synlige for hinanden og udvikler en fællesskabsfølelse. Vi kæder børnene sammen og understøtter deres sociale opmærksomhed ved at italesætte deres gode intentioner for hinanden. Vi øver at vente på tur, guider trinvis børnene i den sociale kontekst og bekræfter den ønskede adfærd. Dette gør vi igennem formelle og uformelle læringssituationer. Et eksempel på en uformel læringssituation: en spisesituation, hvor børnene øver sig i at vente på tur, sende fadet videre til sidemanden, børnenes navne bliver sagt højt så de bliver opmærksomme på hinanden, børnene bliver kædet sammen. Et eksempel på en formel læringssituation: samling, hvor der bliver talt om, hvem er kommet og hvem mangler (social opmærksomhed), børnene øver sig i at vente på tur, tage hensyn til hinanden, give hinanden plads, vise omsorg. Alle børn deltager i samling på hver sit niveau, der er plads til forskellighed og børnene lærer at inkludere hinanden i et fællesskab. Krop og bevægelse: Vi understøtter børnenes fin-og grovmotoriske udvikling ved at tilbyde forskellige motoriske aktiviteter både inde og ude. Indendørs bygger vi ofte motorikbaner med tunneler og trampolin, bruger vores klatrevæg, spiller bold, tumler på gulvet, stimulerer børnenes sanser og sanseintegration med bl.a.udgangspunkt i det, børnene er nysgerrige på og viser interesse for. Udendørs er vi opmærksomme på at stimulere sanseintegration og især den taktile, vestibulære og kinæstetiske sans. Børnene bliver præsenteret for forskellige sanseoplevelser: noget med dufte, smagssansen, det taktile (at røre ved ikke bare en græsplæne, men også sand, grus, fliser, jord, sten og vand det er både hårdt, blødt, vådt, koldt, varmt, stikkende og mærkes forskelligt). Det stimulerer og udvikler deres sanseintegration. I de uformelle læringssituationer har vi fokus på at give børnene tid til at tage initiativer og lader dem bøvle med nye færdigheder, f.eks. i garderobesituationen, toiletbesøg, ved forskellige handleinitiativer. Vi motiverer og opmuntrer børnene til at selv kravle op og ned af stolene, puslebord, tage tøj på og af osv. ved at bruge bl.a. bekræftelse og italesættelse. Vi tager på tur ud af huset for at give børnene forskellige sanseoplevelser, bl.a. til muserum Barnets alsidige udvikling: Vi er særlig optaget af at følge barnets initiativer og udfordre det på et udviklingssvarende niveau (i den nærmeste udviklingszone) så barnet får en oplevelse at det KAN. Barnet bliver også anerkendt og bekræftet når det tage et godt initiativ. På den måde opbygger vi barnet selvtillid og selvværd og motiveret det til at lære mere. De voksne er opmærksomme på at italesætte og bekræfte børnenes succesoplevelser. Det motiverer børnene til at gentage initiativer flere gange og skaber en god baggrund for automatisering og mestring.
Vi deler børnene i mindre fokusgrupper, hvor der er bedre mulighed for at styrke koncentrationsevner, følge børnenes initiativer og være i udviklingsstøttende kommunikation med barnet. Vi har indrettet forskellige læringsmiljøer i institutionen, som skaber ro til fordybelse og mulighed for udviklings- og sansestimulerende lege. Læringsmiljøerne bliver forandret i takt med børnenes forskellige interesser. I de uformelle læringssituationer bruger vi wobbling og filosofisk samtale for at undre og lære sammen med børnene. Vi er opmærksomme på at positionere os forskelligt (bagved, ved siden af eller foran barnet) for at opnå den mest optimale stimulation af barnets egne kognitive læringsprocesser. Vi fejrer små succeser sammen med børnene og synliggør dem for både andre børn og forældrene. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi har fokus på de æstetiske læreprocesser, hvor børnene kan udfolde sig kreativt ved brug af forskellige materialer, bl.a. maling, farveblyanter, modellervoks, osv. Vi fejrer forskellige traditioner, som fødselsdage, jul, påske, fastelavn. Vi synger sange og præsenterer børnene for forskellige kulturelle oplevelser, f.eks. ture til folkeparken, muserum, besøg af andre institutioner. Vi øver bordskikke og sikrer børnene demokratiske rettigheder, som bl.a. medbestemmelse ved f.eks. samling, hvor de selv vælger de sange, der skal synges, eller ved spisesituationen hvor de selv vælger pålæg. Vi italesætter de situationer, hvor børnene selv må bestemme. Natur og naturfænomener: Vi er ude i al slags vejr så børnene oplever regn, blæst, sne, koldt og varmt vejr. Vi taler om forskellige årstider og bruger naturen i vores aktiviteter, f.eks. at kaste med blade, tale om forskellige farver, eksperimentere med sne, sand, mudder og vand. Om sommeren får børnene mulighed for at gå med bare tæer for at mærke fornemmelsen af sand, små sten og græsset. I foråret har vi holdt en bedsteforældredag hvor bedsteforældrene kom med forskellige spiselige planter og urter, som blev plantet i vores sansehave. Børnene har været med til at passe og vande planterne, vi har duftet til dem og smagt på dem. Urterne blev også brugt til madlavning, hvor vi har talt med børnene om de forskellige urter vi smagte. Om vinteren tager vi sneen ind for at se hvordan den smelter, vi har også taget sand og blade ind for at eksperimentere med dem. Vi bruger vores bålplads regelmæssigt og børnene lærer at respektere ild da de kan mærke varmen fra ilden. Fremover skal vi også lave mad over bålet hver måned og børnene får mulighed for at være med til at skrælle gulerødder, kartofler og andre grøntsager. Vi har været på tur til Zoologisk Have og til andre institutioner, hvor der er dyr. - Hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter har vi benyttet os af, for at nå målene? Pædagogiske metoder: Marte Meo Dialogisk læsning Aktiv dialog Fokus på påagtet og upåagtet læring Wobbling og filosofisk samtale Pædagogiske aktiviteter (formelle læringssituationer):
Sansehave Eksperimenter med vand, sand, sne, osv. Samling Fokusgrupper Æstetiske læreprocesser ( maleprojekt) Projektarbejde (sansemotorisk projekt, jul) Fin- og grovmotoriske aktiviteter (puslespil, perler, tegne, male, klippe, modellervoks, bage, kravletunnel, motorikbane, udendørs aktiviteter) Højtider Sange og sanglege Højtlæsning Uformelle læringssituationer: Garderobesituation Spisning Badeværelse Legeplads Leg på stuen og i gangen - Hvordan har vi arbejdet med vores læringsmiljøer, og hvordan har børnene været inddraget heri? Vi har ændret på indretning af begge stuer, samt vores lange gang. Vi ser, at det giver god mening for børnene at stuerne er opdelt i mindre rum, hvor der er plads til både ro og fordybelse, fysisk udfoldelse, forskellige lege og brug af forskellige sansestimulerende materialer. Den nye indretning giver nye muligheder og nye oplevelser, både æstetisk og funktionsmæssigt. Et af vores fokuspunkter er at skabe ro til fordybelse. Der blev lavet foldedør mellem Mejsestuen og det lille grupperum. Dette giver bedre muligheder for at opdele børnene i små grupper og skaber meget mere ro og tryghed hos de små. Børnene fra Spurvestuen har fået et nyt grupperum ude på gangen. Vi har flyttet personalegarderoben ind på kontoret og det har frigivet et dejligt rum. Læringsmiljøerne bliver hele tiden udviklet og tilpasset børnenes interesser. Vi pirrer også og stimulerer børnenes nysgerrighed ved selv at ændre og eksperimentere med indretning. Der er billeder af børnene og tegninger på væggene og vi følger børnenes initiativer og interesser ved at tilpasse indretningsfunktioner hvis (f.eks. er børnene optaget af at bygge, bruger vi både klodser, de store puder, madrasser og stole til at bygge huler. Viser børnene interesse i fysiske aktiviteter, bliver samme møbler og redskaber brugt til at bygge en motorisk bane med). BØRN MED SÆRLIGE BEHOV
- Hvordan har vi forholdt os til børn med særlige behov? Der bliver sat stort fokus på tidlig opsporing af børn med særlige behov. Ligeledes er der stor opmærksomhed på at skabe inkluderende fællesskaber, hvor forskellighed bliver brugt som en styrke. Vi arbejder udviklings- og læringsstøttende ud fra børnenes forskellige udviklingsniveauer. Vi filmer børnene i interaktion med andre børn og de voksne, for at få øje på børnenes kompetencer og de forskellige læringsprocesser, de er i gang med. Ud fra disse analyser, ser vi på, hvordan de voksne bedst muligt kan understøtte disse processer ved at tage læringsledelse. Vi laver konkrete handleplaner med nogle arbejdspunkter, som bliver drøftet og evalueret jævnligt sammen med forældrene. Vi holder fokusteammøder, dialogmøder, statusmøder og netværksmøder for at involvere andre faggrupper og sikre tværfaglig sparring. - Hvilke pædagogiske metoder har vi anvendt og, hvilke overvejelser ligger til grund herfor? Vi har anvendt videooptagelser og Marte Meo analyser for at få øje på børnenes aktuelle udviklingsniveauer og for at sikre den mest optimale og udviklingsstøttende indsats. Vi har brugt videoklip til at skabe mere bevidst faglig tilgang til de uformelle læringssituationer og den voksnes rolle i børnenes udviklings- og læringsprocesser FORÆLDRESAMARBEJDE Forældre bliver inddraget i den pædagogiske udvikling i vuggestuen ved jævnlige informationer på hjemmesiden og nyhedsbreve. Vores hjemmeside indeholder både teoretiske begrundelser, billeder og videoklip med beskrivelser af de pædagogiske overvejelser og analyser. I vuggestuen bliver forældrene også præsenteret for både skriftlig og billedlig dokumentation i forhold til vores læreplaner, påagtet og upåagtet læring. Vi laver små emneopdelte dokumentationsbøger, hvor forældrene kan se billeder og læse små historier om børnenes oplevelser. Vi bruger videooptagelser ved forældresamtaler, hvor vi i et fællesskab analyserer børnenes læringsprocesser, synliggør børnenes kompetencer og viser, hvordan man på en udviklingsstøttende måde kan forholde sig til børnenes udfordringer. Vi lægger vægt på den daglige dialog hvor vi er særlig opmærksomme på at fortælle de gode historier til forældrene. Vi bruger faglige argumenter og understøtter gerne vores fortællinger med videoklip. - Hvad har vi lagt vægt på i samarbejdet og hvad vi vil fremover fokusere på? I vores samarbejde med forældrene har vi haft et meget stort fokus på partnerskab og inddragelse i børnenes udviklings- og læringsprocesser. Vi har været særlig opmærksomme på at skabe forståelse for vores pædagogiske indsats og på at give forældrene nogle simple værktøjer, som de også kunne bruge til at understøtte børenes læring og udvikling hjemme. Fremover vil vi bruge videooptagelser meget mere i
forældresamarbejdet, både for at skabe en fælles udviklingsstøttende platform og en fælles indsats i forhold til børnenes udfordringer. Her vil vi bruge mulighedsbilleder til at drøfte forskellige udviklingsstøttende handlemuligheder sammen med forældrene, for at lave en fælles evaluering og sikre den maksimale og kontinuerlige udvikling. EVALUERING OG REFLEKSION - Hvordan har vi arbejdet med evaluering og refleksion i hverdagen og hvad har vi lært? Vi har brugt videoklip til fælles analyse og refleksion på vores reflektionsmøder. Vi har været særlig optaget af upåagtet faglighed og har implementeret Marte Meo tanken med udgangspunkt i de daglige rutiner. Vi har fået meget mere bevidsthed om den voksens udviklingsstøttende rolle i de daglige rutiner. Vi har fået øje på alle elementer, der har betydning for børnenes læring og vi har synliggjort den voksnes positive læringsledelse i hverdagen. Det resulterer i, at vores arbejde med børnenes læringsprocesser er blevet mere reflekteret, bevidst og målrettet. Vi har brugt TUL- skemaet for at skabe endnu mere refleksion i forhold til vores pædagogiske indsats Vi har brugt videoklip til at synliggøre vores arbejde med nysgerrighedens pædagogik, hvor børnenes initiativer bliver fulgt og hvor de voksne er nysgerrige og lærer sammen med børnene Vi har også brugt videooptagelser til at synliggøre arbejdet med vores værdier: læring, dialog og nærvær - Hvordan bliver ny viden til nye handlinger? Igennem analyser har vi fået nye perspektiver på påagtet og upåagtet faglighed. Det resulterer i øget refleksivitet og mere bevidst og målrettet arbejde med vores kerneopgave og vores overordnede mål: at skabe de mest optimale vilkår for læring. Vores succesoplevelser med videoanalyser åbner for nye ideer i forhold til bl.a. forældresamarbejde og den professionsfaglige tilgang til de daglige rutiner. Da processen tager udgangspunkt i de genkendelige rutiner og allerede eksisterende ressourcer skaber det motivation og gør det nemmere for personalet at præstere i det daglige og derved bidrage til en udvikling. SÆRLIGT FOKUS I DET KOMMENDE ÅR - Hvad skal vi særligt fokusere på i det kommende år? I det kommende år vil vi have særligt fokus på forældreinddragelse ved brug af både løsningsbilleder og mulighedsbilleder. Vi vil fortsat arbejde med refleksion omkring børnenes læringsprocesser og bruge video til dokumentation af læringsprogression.
Vi vil udvikle vores tilgang og faglige bevidsthed omkring læringsledelse, både i forhold til børnene og i forhold til forældreinddragelse. Vi vil fortsat have fokus på de voksnes læringsprocesser og analyse af disse ved at bruge de refleksive samtaler. - Hvilke pædagogiske indsatsområder skal vi særligt fokusere - både på kort og på lang sigt? Forældreinddragelse Upåagtet faglighed og læring Læringsledelse og læringsprogression - Skal vi involvere samarbejdspartnere udefra??