Indholdsfortegnelse Kapitel 1- Indledning... 3 1.1 Forord... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Afgrænsning... 5 1.4 Metode... 5 1.5 Opgavens opbygning... 6 Kapitel 2 - Viden og videnledelse... 7 2.1 Videnbegrebet... 7 2.2 Eksplicit, implicit og tavs viden... 8 2.3 Videnledelse to perspektiver... 9 Afrunding... 12 Kapitel 3 - Videnregnskabet... 12 3.1 Videnregnskabets historie... 12 3.2 Formålet med videnregnskabet... 15 3.2.1 Det interne formål... 15 3.2.2 Det eksterne formål... 16 3.3 Videnregnskabsmodellen... 18 3.3.1 Videnfortællingen... 20 3.3.2 Ledelsesudfordringerne... 20 3.3.3 Indsatserne... 21 3.3.4 Indikatorerne... 22 3.4 Analysemodel for videnregnskaber... 23 3.5 Markedsværdi vs. bogført værdi... 25 3.6 Den eksterne rapportering... 29 Afrunding... 30 Kapitel 4 - Videnregnskabets placering... 31 4.1 Den ressource baserede teori... 31 4.2 Videnregnskabets placering i årsregnskabsloven... 33 4.2.1 Ledelsesberetningen... 33 1
4.2.2 Supplerende oplysninger... 35 4.2.3 Revision... 36 Afrunding... 37 Kapitel 5 - Analyse af ATP s videnregnskab... 37 5.1 ATP s videnregnskab fra 1998 til 2009... 39 5.2 ATP s videnregnskab i forhold til ledelsesberetningen... 46 5.3 ATP s videnregnskab anno 2010 - Samfundsansvar... 49 Afrunding... 54 Kapitel 6 - Videnregnskabet ud fra en analytikers perspektiv... 55 6.1 Kapitalmarkedet og videnregnskabet... 56 6.1.1 Asymmetrisk information... 57 6.1.2 Information om videnressourcer i børsprospekter... 60 6.1.3 Børsprospekter vs. årsrapporten... 65 6.2 Videnregnskabets udvikling og fremtidsperspektiver... 66 6.2.1 Videnregnskabet som strategimodel... 70 6.2.2 Videnregnskabet og CSR... 72 Afrunding... 73 7. Videnregnskabets fremtidige veje... 73 Afrunding... 77 Konklusion... 77 Litteraturliste... 79 Bilag... 82 2
Kapitel 1- Indledning 1.1 Forord Det er almindelig sund fornuft, som sjældent sættes under debat, når det konstateres at industrisamfundet er en del af historien, og at vidensamfundet er den fremtidige samfundsform danskerne skal udfordre og leve af. Vidensamfundet begrundes og karakteriseres med velpolstrede ord som informationsteknologi, globalisering, udvikling, integrering af kapitalmarkeder samt øget mobilitet i og på tværs af såvel brancher, teknologi, IT, kapital som fysiske ressourcer. De moderne mennesker, som kan begå sig i samfundet, er dem, der er indstillet på vidensamfundet, hvorimod de gammeldags mennesker er dem, der eviggyldig befinder sig i industrisamfundet. Virksomheder er bygget og drevet af mennesker, hvorfor problemstillingen let kan overføres til virksomheder. Kilden til velstand afgøres af, om virksomheden lykkes med at begå sig under vidensamfundets forhold. Offentliggørelse af udelukkende finansielle oplysninger i årsrapporten er derfor nødvendigvis ikke tilstrækkelig. Virksomhederne har yderligere brug for, eller bliver nødt til, at offentliggøre ikke-finansielle oplysninger, rapporteringer og anden ekstern kommunikation på en nuanceret og konstruktiv måde, der viser omverdenen, at virksomheden er indstillet på at begå sig i vidensamfundet. Dette vil, hvis det lykkes for virksomheden, efter hensigten konkret udmunde i en øget interesse fra fx. potentielle medarbejdere, kunder, investorer etc. I de sidste 15 år er betydningen af virksomhedens kompetencer indenfor viden generelt steget betydeligt, men derfor er det ikke nødvendigvis virksomheden selv, der stiller krav om et øget informationsniveau. Investorer, analytikere og andre interessenter ønsker adgang til mere videntung information, der kan konkretisere, måle og sammenligne mængden af viden mellem virksomhederne. I kombination med den nye årsregnskabslov fra 2001, hvori kravet om videnressourcer i ledelsesberetningen indgår, imødekom Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tilbage i 2002 denne udvikling med udgivelsen af Videnregnskaber den nye guideline. I guidelinen er videnregnskabets indhold tæt beskrevet samt perspektiveret til udfordringerne af tidens samfund. Dette med henblik på implementering af et internt ledelsesværktøj samt et eksternt kommunikationsværktøj. Væsentligheden af viden er indiskutabel, selvom 00 erne har været ramt af flere kriser, som i høj grad også har været videnkriser, såsom dot-com og 3
finanskrisen. Videnregnskabets metode til at håndtere viden har af flere forskere været kritiseret for at være forbundet med uklare resultater. Ved udarbejdelse af cost/benefit analyser er det svært, at afgøre om investeringen i videnregnskabet resulterer i en positiv værdi for den pågældende virksomhed. Hensigten kan umiddelbart være på det rette sted, og for den rette virksomhed eller branche kan videnregnskabet have stor værdi, men dette er ikke garanti for succes. Derfor er de sidste ti års udvikling i forhold til videnregnskabet interessant, fordi væsentligheden af viden er indiskutable, men håndteringen af viden i komplekse omgivelser er en stor udfordring. Under overskriften det underlige regnskab 1 fremfører en af Danmarks førende forskere inden for videnregnskabslitteraturen Jan Mouritsen i 2006 en status over videnregnskabet, som værende i en positiv udvikling i og med at i de seneste år er flere og flere virksomheder begyndt at arbejde med videnregnskabet. Dette begrundes med at virksomhederne generelt ønsker at øge forståelsen for viden, et moderne ledelsesværktøj samt at etablere et moderne image. Ved et nærmere indblik i litteraturen samt ved at iagttage den reelle virkelighed, er dette billede nødvendigvis ikke helt korrekt, men interessen afhænger også af, hvem afsenderen og modtageren er. Denne afhandling vil tilvejebringe et objektivt og velfunderet svar vedrørende videnregnskabets tilstand anno 2012, samt analysere videnregnskabets udfordringer op igennem 00 erne. 1.2 Problemformulering Overskrift: Videnregnskaber varm luft eller et betydningsfuldt værktøj? Problemformulering: Formålet med denne afhandling er at undersøge om videnregnskabet stadig kan gøre sig gældende ca. 10 år efter udgivelsen af Videnregnskaber den nye guideline, som i litteraturen betragtes som værende fundamentet for udarbejdelsen af videnregnskabet. Afhandlingen er udarbejdet ud fra følgende formulering: Hvordan har videnregnskabet udviklet sig de sidste 10 år? 1 Christensen, Peter H. Det underlige regnskab. Børsen 27.09.05. 4
Med formuleringen de sidste 10 år menes fra udgivelsen af Videnregnskaber den nye guideline og frem til i dag. Endvidere vil fremtidsudsigterne for videnregnskabet blive belyst set i forhold til den nuværende situation. Den overordnede formulering kan deles op i tre arbejdsspørgsmål, hvilket også afspejles i afhandlingens struktur. Det første arbejdsspørgsmål vil danne rammen om videnregnskabet og redegøre for relationen til årsregnskabsloven samt til den ressourcebaserede litteratur. Det andet arbejdsspørgsmål vil omhandle en analyse af videnregnskabets udvikling, samt af - hvis det nødvendigvis ikke har tilvejebragt succes i sin rene form - hvilke afledte effekter det har haft. Det tredje arbejdsspørgsmål berører en diskussion om, hvorfor nogen virksomheder stadig vælger at anvende videnregnskaber, hvorimod andre ser bort fra det? Hvilke faktorer afgør anvendelsen af videnregnskaber, og i hvilken form? 1.3 Afgrænsning Danmark betragtes som værende et af de førende lande inden for videnregnskaber, også kaldet intellectual capital statements, hvorfor afhandlingen afgrænses til primært at omhandle danske forhold og virksomheder. Med publiceringen af Videnregnskaber den nye guideline i 2002 og At analysere et videnregnskab i 2002 er der tilvejebragt et solidt grundlag for at analysere udviklingen af videnregnskabet i praksis. Formålet med afhandlingen afgrænses i høj grad til at anskue udviklingen over tid samt fravalg og tilvalg set i forhold til videnregnskabet, frem for gennemgang af enkelte virksomheders videnregnskaber, som kan analyseres i detaljer vedrørende tal og passager. Dermed er det helhedsperspektivet og virksomhedens overvejelser i forhold til videnregnskabet frem for en analyse af selve processen omkring udarbejdelsen af videnregnskabet, der er i fokus. Processen i henhold til udarbejdelsen af selve videnregnskabet er i litteraturen velbeskrevet, og ikke interessant i forhold til at der er en stor frihed til, at sammensætte sit eget konkrete videnregnskab. 1.4 Metode Afhandlingen er overvejende en teoretisk opgave baseret på eksisterende litteratur i form af videnskabelige artikler. Dette er afhandlingens grundsubstans, hvorimod artikler fra dagblade etc. bruges til at skabe et link til virkelighedens verden og til den debat, der har været vedrørende emnet i den danske presse. Betragtninger ud fra en teoretisk vinkel skaber mest dynamik, hvis det 5
sammenholdes med reelle informationer for brugerne, hvilket omfatter virksomheder, investorer og analytikere. Derfor bygger afhandlingen også på et direkte interview med ATP samt et telefoninterview med aktieanalytiker Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank. Derudover er der indhentet kommentarer fra forsker Jan Mouritzen samt ansvarshavende for videnregnskabet i COWI A/S, Christine Hultmann. Flere af kapitlerne er mere eller mindre opbygget på den viden, som de to hovedinterviews har tilvejebragt, hvilket er suppleret med information fra de respektives virksomheders hjemmesider, årsrapporter samt i ATP s tilfælde videnregnskaber. Der skal nødvendigvis tages højde for at generalisering ud fra de to interviews skal tages med et vist forbehold, fordi de pågældende interviews ikke bygger på repræsentative undersøgelser, men derimod har case-karakter. Empirien der er anvendt i opgaven, rummer naturligvis også informationer fra mange andre virksomheders hjemmesider, årsrapporter, videnregnskaber etc. Ydermere er de anvendte undersøgelser foretaget i forbindelse med de anvendte videnskabelige artikler. 1.5 Opgavens opbygning Nærværende kapitel 1 består af en indledning der gennemgår rammerne for afhandlingen, hvilket er et kapitel som består af forord, problemformulering, afgrænsning, metode og opbygning. Kapitel 2 indeholder et teoretisk afsnit om viden og videnledelse. Dette er en grundlæggende tilgang til begreberne, som senere bliver analyseret i en kontekst til videnregnskabet. I kapitel 3 analyseres videnregnskabets opbygning herunder historie, formål, videnregnskabsmodellen, analysemodellen, ligesom der foretages en grundlæggende diskussion af videnregnskabets berettigelse i forhold til markedet. Dette skal kobles sammen med kapitel 4, som analyserer videnregnskabets placering i den ressourcebaserede teori og årsregnskabsloven. Den teoretiske tilgang til videnregnskabet er interessant i forhold til forståelsen af de kapitler, der indeholder et case perspektiv, som går i dybden og analyserer problemstillingen ved brugen af interviews, artikler og anden empiri. Kapitel 5 analyserer og diskuterer videnregnskabets udvikling i forhold til en konkret virksomhed, hvilket er interessant fordi virksomheden i mange år har udarbejdet i et videnregnskab, men i det seneste år har videreudviklet videnregnskabet på en anderledes måde end den rendyrkede model. Kapitel 6 analyserer og diskuterer ud fra en investors vinkel en generel tilgang til videnregnskabet i forhold til en markedsanskuelse herunder fremtidsperspektiver og udviklingsretninger. Det afsluttende kapitel 7 diskuterer fire mulige udviklingsretninger heriblandt 6
kommentarerne fra Jan Mouritzen og Christine Hultmann. Afhandlingen afrundes til sidst med en konklusion, der besvarer afhandlingens problemstillinger. Kapitel 2 - Viden og videnledelse Afhandlingens omdrejningspunkt er videnregnskabet, som behandles mere konkret i kapitel 3. Det er en velkendt observation, at viden i fremtiden er vores vigtigste ressource til øget vækst i samfundet. Endvidere er det virksomhedernes kilde til erhvervelse af konkurrencefordele, hvilket er afgørende for, om de kan begå sig i den globale økonomi. Der er langt fra videnbegrebet og afledte begreber heraf, eventuelt via videnregnskabet, til den praktiske håndtering af viden og de tilhørende problemstillinger ude i virksomhederne. Dette kapitel vil fokusere på de forskellige begreber inden for viden og videnledelse, så fundamentet for en analyse og diskussion af videnregnskabets udvikling er til stede. 2.1 Videnbegrebet Viden er et abstrakt fænomen, der kan defineres på mange forskellige måder. Det er ikke hensigten med afsnittet at definere videnbegrebet præcist, men derimod give et indblik i de forskellige indgangsvinkler til viden. Der er stor forskel på opfattelsen af viden alt efter hvem man forhører sig hos. Tilbage til de græske filosoffers tid mente Platon, at viden var en særlig form for overbevisning, hvor individet befinder sig i en unik tilstand, som nødvendigvis ikke opleves af andre. I hans forstand var viden derfor en sand overbevisning, men end ikke al sand overbevisning er viden. Den sande overbevisning skal være opnået på den korrekte måde, og man skal kunne redegøre for samt bevise at denne er sand. Platon formulerer sig således: knowledge is justified tru belief 2. Videnregnskabet behandler viden som værende noget der konstant kan udvikles, hvorfor Platons opfattelse af viden ikke præcist hænger sammen med videnregnskabets opfattelse. Det skal ikke tolkes som om, at nogle af elementerne i Platons tanker ikke kan passe på videnregnskabet senere hen i afhandlingen, for de fleste elementer i videnregnskabet skulle naturligvis også gerne have en overvejende grad af sandhed. 2 Platon (1953-55) I Platon Skrifter. Gyldendal. 7
En anden anskuelse af viden er John Deweys 3 måde at se viden som en læringsproces. I denne skabes en orden i vores overbevisninger, hvor viden anskues som en social proces, der skaber og udvikler nuværende begreber og teorier. Denne læringsproces kan kun foregå, hvis der er mulighed for at reflektere over den. Formuleringen knowledge is learning dækker over en indgangsvinkel, hvor ordet learning kendetegner læringsprocessen 4. I modsætning til Platons tilgang så stemmer videnregnskabet, som analyseres nærmere i kapitel 3, bedre overens med denne tilgang til viden. Nemlig, en læringsproces hvor det er muligt at se udviklingen fra år til år. En tredje anskuelse handler om information fra omgivelserne, hvor individet skal være i stand til at opsuge information og samtidigt skelne mellem korrekte og forkerte informationer. Den korrekte information er viden, og individet handler ud fra pålidelighed. Den engelske formulering knowledge is judgement on information 5 er egentlig en modernisering af Platons sande overbevisning, men alligevel er anskuelsen tættere på læringsprocessen set ud fra den betragtning, at viden kommer fra mange forskellige kilder. Et afledt begreb af viden er videndeling, som er et væsentligt element i videnregnskabet. I tilknytning til de tidligere nævnte indgangsvinkler til viden, så smitter de forskellige perspektiver også af på begrebet videndeling. Forskellen mellem viden og videndeling ligger i tilknytningen til skabelsen af en fælles viden af overbevisninger, hvorimod viden var på individniveau. Overtalelse og rationalitet er væsentlige faktorer for opfattelsen af videndeling, som reelt er en cirkulation af informationer. Denne læringsorienterede form for videndeling omfatter sociale og organisatoriske processer 6. Rent lavpraktisk set i forhold til videnregnskabet, så kunne det fx være teambuilding, arbejdsrutiner og udarbejdelse af politikker. Objektivitet spiller en betydelig rolle for troværdigheden af informationerne, ellers vil andre personer miste tilliden til den information der cirkulerer rundt. 2.2 Eksplicit, implicit og tavs viden Den eksplicitte viden er den form for viden, som kan formaliseres og forklares for andre mennesker, fx lovgivningen. Modtageren behøver ikke at have nogen forudgående forståelse for 3 Dewey, J (1936). Logic The Theory of Inquiry. Henry Holt & Co. 4 Bukh, Per N; Christensen, Karina S. & Mouritsen, Jan (2003). Videnledelse Et praksisfelt under etablering. Jurist- og økonomiforbundets Forlag. 5 Bukh, Per N; Christensen, Karina S. & Mouritsen, Jan (2003). Videnledelse Et praksisfelt under etablering. Jurist- og økonomiforbundets Forlag. 6 Bukh, Per N; Christensen, Karina S. & Mouritsen, Jan (2003). Videnledelse Et praksisfelt under etablering. Jurist- og økonomiforbundets Forlag. 8
emnet, hvorfor eksplicit viden ofte kan sidestilles med information fra et individ til et andet. Implicit viden er noget man ikke er bevidst om, at man ved. Det vil typisk være logiske slutninger om udsagn, hvilket for individet skaber en bevidsthed om, at den givne viden er noget man har i sin besiddelse. Både eksplicit og implicit viden indeholder en betydelig mængde information, men adskiller sig fra direkte information, fordi videnformerne opstår af et handlingsbehov. Ved erkendelse af eksplicit og implicit viden, kan tavs viden skabes. Tavs viden er defineret således: personbunden viden, der gennem erfaringer og modning opnås og anvendes uden yderligere ræsonnement, men som vanskeligt forklares og videregives til andre 7. Dette citat kan sammenlignes med de erfaringer, der er gjort ved brug af eksplicit og implicit viden. Det øverste led i figur 2.1 er kunnen, som er en handling udsprunget fra den tavse viden. Dermed kan kunnen via handlingen betragtes af andre. Det er stadig vanskeligt at redegøre for handlingen i skrift og tale, men det er hvad videnregnskabet forsøger at gøre, nemlig tydeligt Figur 2.1: Opdelingen af videnbegrebet. sandsynliggøre viden i virksomheden, hvilket førhen kunne være relativt umuligt. Denne form for teori beskæftiger sig nemlig ikke med metoden, men i stedet med de grundlæggende tanker omkring håndteringen af viden, hvilket kan være kritisk, hvis der skal skabes resultater ude i virksomhederne, som påvirker bundlinjen positivt. 2.3 Videnledelse to perspektiver Når viden indgår i den daglige ledelse vil det ofte ske ud fra to forskellige synsvinkler, hvilket kommer til udtryk i den måde viden opfattes på. Forskellen ligger i indgangsvinklen til den epistemologiske grundantagelse, hvor fokusering på informationsteknologien bestemmer udfaldet. Den første synsvinkel kaldes artefaktorienteret, som drejer sig som, hvorledes teknologi kan anvendes til at kodificere viden, så ledelsen kan agere optimalt ude fra de brugte data. Det antages, at mængden af data har en sammenhæng med mængden af viden i virksomheden. Den anden synsvinkel kaldes for den procesorienterede, som består af processen hvori viden skabes. I 7 Hansen, Claus A. & Borup, Bjørn (2001): Den e-lærende virksomhed viden skaber vækst. Børsen forlag. 9
denne synsvinkel foregår der konstant en tilpasning af sandheden, og der fokuseres på processen hvori en evt. rapport blev produceret frem for selve rapporten 8. Det væsentligste er selve refleksionen over processen, hvilket kan sidestilles med den tilgang til viden læringsprocessen beskriver. De to synsvinkler kan i praksis betragtes som hinandens komplementer, i og med data, teknologi og læring alle er væsentlige elementer i videnregnskabet. I figur 2.2 ses en hierarkisk sammenhæng mellem begreberne data, information og viden, hvilket beskriver den procesorienterede indgangsvinklen. Håndteringen af begreberne udgør størstedelen af den forskellighed videnledelse besidder. Formålet med begreberne for en virksomhed er udviklingen af et informations- / ledelsesrapporteringssystem, som gerne skulle give indsigt i en problemstilling. Ikke alle forfattere i litteraturen mener, at sammensætningen af begreberne skal være i en hierarkisk struktur. Den indbyrdes sammenhæng kan have en struktur, hvor viden også kan danne byggesten for information og data 9. Dette udgangspunkt ligger tæt op ad det artefaktorienterede vidensyn, hvor data og informationer Figur 2.2: Vidensyn. har værdi i sig selv. Dette står i kontrast til det procesorienterede synspunkt, hvor data er objektive fakta, som ikke har en værdi i sig selv, og dermed kun danner grundlaget for information. I relation til læringsprocessen dannes viden med udgangspunkt i et handlingsorienteret informationsflow gennem interaktion mellem mennesker 10. Videnledelse inden for den artefaktorienterede epistemologi handler om synliggørelse af viden i form af et produkt, fx via en database eller et computersystem der kan kodificeres, så produktet kan overføres til andre. De fleste forfattere vil dermed argumentere for, at viden er koncentreret om en struktureret eksplicit viden i den artefaktorienteret epistemologi, hvor videnledelsen baseres på at opfange og gemme viden som artefakter 11. Virksomhedsledelsens største udfordring er at støtte beslutningsprocesser, der gør de forskellige artefakter synlige i form af rapporter, 8 Bukh, Per N; Christensen, Karina S. & Mouritsen, Jan (2003). Videnledelse Et praksisfelt under etablering. Jurist- og økonomiforbundets Forlag. 9 Simon, H (1993). Strategy and organizational evolution, Strategic Management Journal. 10 Nonaka, I & Takeuchi, H (1995). The Knowlegde-creating Company, Oxford University Press. 11 Holsapple, C.W & Joshi, K.D. (2001). Organizational knowledge resources, Decision Support Systems Journal. 10
intranet ect. Senere hen i afsnit 3.2.2 vil det vise sig, at formålet med synliggørelse af viden er en af videnregnskabet vigtigste elementer. I forlængelse af den procesorienteret epistemologiske viden, handler videnledelse inden for samme felt i høj grad om social interaktion, hvor videnledelsens væsentligste opgave er at gøre individets viden tilgængelig for resten af virksomheden. Desuden mener centrale forfattere som Nonaka og Takeuchi, at aktørernes syn på sandhed tilpasses i en kontinuerlig proces hvor eksisterende viden drives ind i en ny kontekst. Dette dynamiske samspil mellem skabelse af eksplicit og tavs viden illustreres i figur 2.3. Spiralen i figuren er et Figur 2.3: Videnspiral. symbol på den øgede mængde af viden ved de fire ledelsesaktiviteter socialisering, eksternalisering, kombination og internalisering. Socialiseringsprocessens formål er at sikre fælles forståelse hos medarbejderne, hvilket er svært at formalisere, hvorfor tavs viden er udtalt. Eksternalisering er den proces, hvor man forsøger at sandsynliggøre den tavse viden, så den kan deles med andre i virksomheden. Kombinationsprocessen organiserer eksisterende eksplicit viden med informationer der standardiseres og indarbejdes. Den sidste videnledelsesaktivitet er internalisering som omfatter udbredelsen af den eksplicitte viden (= intern kommunikation) til alle de andre medarbejdere 12. Der er både fordele og ulemper ved de to synsvinkler på videnledelse, og begge har elementer som i afsnit 3.3 er fordelagtigt for videnregnskabet. Selvom der her fremstilles to forskellige perspektiver til videnledelse, så er en dynamisk tilgang til videnregnskabet væsentlig, men det er også relevant at nedskrive den viden der fremkommer af videnledelsen. Det procesorienterede perspektiv mangler anerkendelse af, at viden skal lagres i virksomheden samt fokus på en god infrastruktur, hvilket den artefaktorienterede synsvinkel indeholder. Den statiske tilgang til viden er en ulempe fordi kreativitet og fornyelse mangler hos individet, hvorfor der normalt vil være en top-down ledelse, der udstikker retningslinjerne. 12 Nonaka, I & Takeuchi, H (1995). The Knowlegde-creating Company, Oxford University Press. 11
Afrunding Det andet kapitel af afhandlingen har beskæftiget sig med en bred definition af de centrale begreber viden, videndeling og videnledelse. Senere i afhandlingen vil især de brede definitioner give rig mulighed for videre fortolkning af viden i videnregnskabet, som behandles i næste kapitel. Det kan udnyttes på denne måde, fordi viden generelt er et komplekst begreb, der ikke har én korrekt anskuelse. Kapitel 3 - Videnregnskabet I dette kapitel vil videnregnskabet blive analyseret i samspil med de forskellige brede definitioner af viden. Videnregnskabet er et symbol på tidens vidensamfund, hvor ikke-materieller faktorer er afgørende for virksomhedernes og samfundets fremtidige vækst og velstand. Denne intense fokus kræver videntunge medarbejdere, teknologier og processer. Derfor er det essentielt at identificere hvor den nuværende og fremtidig viden befinder sig i virksomheden samt værdien heraf. Videnregnskabet forsøger at være et redskab, der opfylder denne målsætning. 3.1 Videnregnskabets historie Studer fortiden for at forstå nutiden. Denne talemåde gælder i det fleste sammenhænge, og videnregnskabet er ikke nogen undtagelse. Afhandlingen afgrænser sig kun til de danske forhold, men for at forstå nutidens videnregnskab i Danmark, så skal den udenlandske historie inddrages. De første ideer til videnregnskabet opstod i slutningen af 1980 erne i vores eget naboland Sverige, hvor Konrad Gruppen i 1989 opfordrede til en forbedring af know-how-virksomheders eksterne rapportering i form af en uddybning af ikke finansielle nøgletal. De præsenterede velkendte begreber som indvidkapital, kundekapital og strukturkapital, som er defineret i afsnit 3.5. Begreberne er på nuværende tidspunkt i en vis udstrækning en fast bestanddel af den danske udgave af videnregnskabet. I 1991 blev begrebet intellectual capital internationalt kendt, da Thomas A. Stewart offentliggjorde artiklen Brainpower i magasinet Fortune. I Sverige var virksomheden Skandia førende og udgav i 1994 sit første videnregnskab. I Danmark begyndte flere virksomheder i midten af 1990 erne at lade sige inspirerer af Konrad Gruppens tanker, f.eks. PLS Consult, der aktivt blev en del af det moderne vidensamfund. Begreber 12
som videnledelse og videndeling havde så småt begyndt sit indtog på den politiske såvel som på virksomhedernes dagsorden. Det første spadestik til en dansk videnregnskabsmodel blev i 1996 udarbejdet af professor Jan Mouritsen fra Handelshøjskolen i København i en rapport til Erhvervs Udviklingsrådet. Den omhandlede ti danske og svenske virksomheder som brugte tankerne omkring de nye regnskabs- og rapporteringsformer. Set i forhold til nutidens videnregnskaber i sin rene form, så var rapporten mere baseret på stakeholder rapporteringer end videnregnskaber. Rapporten var bl.a. baseret på Spar Nord s etiske regnskab og Rambøll s holistiske regnskab. Et fællestræk var, at de brugte deres videnregnskab til opmærksomhed omkring deres værdidrivere. I rapporten blev der behandlet en lang række nøgletal, som senere hen blev videreudviklet i artikler primært fra Jan Mouritzen og Per N. Bukh. Materialet blev grundlaget for de to endelige rapporter fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Den første rapport - guideline for videnregnskaber - en nøgle til videnledelse - blev offentliggjort i slutningen af 2000, og var bl.a. udarbejdet på baggrund af 17 virksomheders erfaringer, men rapportens resultater var naturligvis ikke afprøvet i praksis. Derfor blev endnu et projekt sat i gang med det formål at teste guidelinens anvendelsesmuligheder. I projektet deltog ca. 70 virksomheder som udarbejdede en strategi for deres videnledelse, og udgav et videnregnskab. Processen blev fulgt af de danske forskere, der i samarbejde med en række embedsmænd i 2002 udgav rapporten Videnregnskaber den nye guideline 13. Dette må anses for at være det nærmeste vi i Danmark kommer til en viden-regnskabsvejledning, og dermed også et fundament for en danske videnregnskabsmodel 14. Efter udgivelsen af den sidste rapport videnregnskaber den nye guideline i 2002 har videnregnskabsprojektet måttet klare sig uden væsentlig støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling eller anden offentlig tovholder. I sin åbningstale til konferencen om videnregnskaber, hvor guidelinen / rapporten blev offentliggjort, gjorde videnskabsministeren desuden det klart, at på nuværende tidspunkt er konceptet for videnregnskaber så veludviklet og modent, at vi har vurderet, at det kan klare sig på egen hånd 15, hvilket i praksis betød, at videnregnskabsprojektet blev overdraget til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ifølge ministerens 13 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 14 Bukh, Per N. (2004). Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer*, Børsens Forlag. 15 www.vtu.dk 13
formulering medførte denne overdragelse, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ville videreanalysere videnregnskabet betydning for virksomhederne samt koblingen til årsregnskabsloven. Det har ikke desto mindre bevirket, at der siden åbningstalen ikke har været publiceret større analyser fra nogen offentlige instanser. I den forbindelse, rent historisk set, kunne overdragelse reelt være en måde at sparke projektet til hjørne på, selvom ministeren og ministeriet reelt dengang mente at projektet var holdbart nok til at blive en succes. Uden den statsstøtte og opmærksomhed som videnregnskabet fik indtil udgivelsen af videnregnskaber den nye guideline, er det interessant om projektet har kunnet leve videre ude i erhvervslivet samt de offentlige virksomheder. Dette kan udmunde i flere forskellige aspekter i henhold til udbredelsen i dag, nemlig hvorvidt videnregnskabet fremstår i sin rene form 16 eller i afledte versioner heraf. Endvidere kan projektet siden hen have vist sig at være varm luft uden nogen form for indflydelse. I 2005 udkom nogle af de første reaktioner, bl.a. via en artikel i Jyllandsposten, der tog udgangspunkt i en undersøgelse fra virksomheden Junior Consult. Her konkluderedes det, at videnregnskabet var et flop, fordi der reelt kun var 32 virksomheder der udarbejdede et videnregnskab i Danmark. Professor Jan Mouritsen, en af landets førende inden for videnregnskaber, mente at tallet var langt højere i kraft af at alle de virksomheder, der ikke brugte videnregnskabets i sin rene form, men flere forskellige elementer heraf 17. Indlæg i debatten foranlediget af den omtalte artikel i Jyllandsposten var med til at fremprovokere modsatrettede reaktioner. I en artikel i Børsen fremsatte Christian Nielsen, Ph.d. fra Aarhus School of Business, i en kommentar påstande om at rapporten videnregnskaber den nye guideline var udsat for uredelige undersøgelser og andres personlige holdninger, frem for reel forskning på området der kunne dokumentere videnregnskabets faktuelle indflydelse. Christian Nielsen indrømmer dog på baggrund af sin forskning om videnregnskaber, at kun en lille del af virksomhederne bruger videnregnskabet i sin rene form, men ved gennemgang af danske årsrapporter udgør elementerne fra videnregnskabet omdrejningspunktet for virksomhedernes supplerende oplysninger 18. Tilsyneladende er reaktionerne mange, og umiddelbart er forskelligheden i anvendelsen af rapporten videnregnskabet den nye guideline endnu mere 16 Ved rene form menes med den hensigt rapporten videnregnskaber den nye guideline foreskriver. 17 Rasmussen, Sigrid: Videnregnskabet er et flop. Jyllandsposten 02.08.05. 18 Nielsen, Christian. Videnregnskabet har sejret. Børsen 27.09.05. 14
udbredt. Dette undersøges senere hen nærmere i denne afhandling, hvor et bredt udsnit i anvendelsen af videnregnskabet analyseres og diskuteres. 3.2 Formålet med videnregnskabet Historien bag videnregnskabet blev kortlagt i afsnit 3.1, men den fortæller ikke om formålet med udarbejdelsen af videnregnskabet, hvilket dette afsnit vil omfatte. Der er mange forskellige interessenter, fx leverandører, samarbejdspartnere, investorer og medarbejdere i forbindelse med virksomhedens videnregnskab. Især investorer og analytikere efterspørger i høj grad en forklaring af uoverensstemmelsen mellem virksomhedens årsrapport og kapitalmarkedet. Denne vinkel omhandles grundigere i kapitel 6. Det finansielle regnskab er naturligvis grundstenen i virksomhedens rapportering, og begreber som videnledelse, videnregnskab og videndeling er ikke traditionelle regnskabsbegreber. I og med der i højere grad er fokus på de ikke-finansielle elementer, er informationsbehovet vedrørende virksomhedens kvalitet, erfaringer, kunderelationer og medarbejderkompetencer ect. højt. Fælles for disse faktorer er værdiskabelsen i virksomheden 19. Selvom det overordnede formål for videnregnskabet er værdiskabelsen, så er det langt fra hovedmotivet for både private og offentlige virksomheder i den daglige tilgang til videnregnskabet. Ifølge rapporten videnregnskaber den nye guideline er motivet delt op i to formål, nemlig et internt ledelsesværktøj og eksternt kommunikationsværktøj 20. 3.2.1 Det interne formål Videnregnskabets interne formål som strategisk ledelsesværktøj er en del af virksomheden, efter som det omfatter dens videnledelse. Hvis virksomheden ikke besidder nogen videnledelse i forvejen, kan videnregnskabet udvikle den fra bunden. Der kan allerede findes flere former for videnledelse i virksomheden, hvorfor videnregnskabet ligeledes kan videreudvikle videnledelsen. Dermed betragtes videnregnskabet som et værktøj der identificerer strategi, mål, indsatser og resultater med henblik på at benytte og videreudvikle virksomhedens videnressourcer 21. Det er et ledelsesværktøj der kan styre virksomhedens videnressourcer med henblik på langsigtet vækst og 19 Bukh, Per N. (2004): Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer*, Børsens Forlag. 20 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 21 Defineres nærmere i afsnit 3.3 15
rentabilitet. Videnregnskabet er uanset om det offentliggøres eller ej derfor en sammenhængende måde at systematisk lede og dele viden på f.eks. ved skabelsen af en videndelingskultur, hvilket understøtter virksomhedens generelle strategi 22. Virksomhederne kan have forskellige underliggende formål med at udarbejde et videnregnskab. I forbindelse med videnskabsministeriets videnskabsprojekt blev der udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse med 80 deltagende virksomheder, der vægtede mulige interne formål. I følgende liste gengives de vigtigste interne formål i en prioriteret rækkefølge: a) Understøtte overordnet strategi b) Sikre systematisk videndeling c) Videnopdatering d) Identificere styringsindikatorer e) Sikre tilstrækkelig efteruddannelse f) Kompetencestyring og registrering g) Fastholde medarbejdere h) Skabe kultur i organisationen 23 Ikke alle virksomheder vælger at offentliggøre hele deres interne ledelsesstrategi i forbindelse med udgivelsen af videnregnskabet. Dette kan skabe udfordringer set i forhold til belysning af udvikling og betydning af videnregnskabet for den enkelte virksomhed. Dermed kan det, i forlængelse af de to debattørers artikler i afsnit 3.1, være svært at afgøre hvem der giver det korrekte indblik i anvendeligheden af videnregnskabet. Strategiske fordele og konkurrenceevnen kan svækkes hvis virksomhederne afslører alle detaljer i deres analyse. Derfor er der incitament til at holde nogle oplysninger hemmeligt for offentligheden. 3.2.2 Det eksterne formål Det er normalt ikke meningen at offentliggøre det eksterne videnregnskab uden også at opfylde det interne formål. Videnregnskabet eksterne formål bruges til kommunikation af videnledelsens mål, indsatser og resultater til en række forskellige interessenter. Den pågældende virksomhed 22 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 23 Bukh, Per N & Mouritsen, Jan (2003). Videnregnskabets elementer, Børsens Forum. 16
bliver dermed mere synlig og interessant for interessenterne, fx eventuelle nye medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og investorer. Dermed er det et signal til omverdenen om, at virksomheden er innovativ og fleksibel samt at viden og menneskelige ressourcer er aktiver som prioriteres højt. Dermed opfyldes noget af interessenternes informationsbehov samtidigt med at virksomheden kan positionere sig overfor sine konkurrenter 24. På samme måde som ved det interne formål, så har en række virksomheder udfyldt et spørgeskema, hvilket giver følgende resultat i prioriteret rækkefølge: a) Vise medarbejdere er vigtigste aktiv b) Vise vi er en innovativ virksomhed c) Vise viden er vores vigtigste aktiv d) Tiltrække nye medarbejdere e) Supplere det finansielle regnskab f) Tiltrække og fastholde kunder g) Øge forståelse for produkter / ydelser h) Positionere os ifht. Konkurrenter 25 Offentliggørelse af videnregnskabet er forbundet med omkostninger til distribution, trykning og medarbejderressourcer. Selvom nogle virksomheder reelt allerede har udarbejdet materialet til et eksternt videnregnskab i en strategisk analyse, så kan det stadig afholde dem for at offentliggøre det, hvis det vurderes, at udbyttet er for lavt. Ordet virksomhed dækker både over private og offentlige virksomheder. Selvom begge typer af virksomheder umiddelbart vægter det interne og eksterne formål ligeligt, så har det forskellige eksistensgrundlag en betydning. Private virksomheder stræber efter profitmaksimering, vækst og høj langsigtet udbytte til sine investorer. Brugsværdien er et middel til at opnå et højt afkast, men ikke formålet i sig selv. For de private virksomheder er der incitamenter til at holde centrale videnressourcer tæt ind til livet, og lade dem være hemmelige for sine konkurrenter. Dermed bliver videnregnskabet mindre troværdigt, og i højere grad en reklamesøjle for virksomheden. 24 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 25 Bukh, Per N & Mouritsen, Jan (2003). Videnregnskabets elementer, Børsens Forum. 17
Offentlige virksomheder har et andet eksistensgrundlag, hvor de bliver målt på brugsværdien inden for et bestemt budget, som hverken skal give underskud eller overskud 26. Derfor har de ikke samme incitament til at holde videnressourcer hemmelige set i forhold til private virksomheder, men til gengæld kan en offentliggørelse virke irrelevant, fordi de ikke på samme måde har et dokumenteringskrav udadtil. Det skal ikke tolkes, som at offentlige virksomheder slet ikke har incitament til at vise resultater og seriøsitet udadtil, da befolkningen naturligvis stiller krav til offentlige virksomheder, men de offentlige virksomheder har i højere grad incitament til at fokusere på en god intern videnledelse og strategi. Videnregnskabet kan anvendes i alle brancher og typer af virksomheder. Hvis de fx producerer et produkt af høj kvalitet, så vil enhver gerne vise potentielle kunder, hvor videntungt produktet er. Derfor må man også anerkende, at graden af anvendelighed hænger sammen med graden af, hvor videntung virksomheden er. Det er underordnet om virksomheden er offentlig eller privat forankret. Størrelsen af virksomheden er ligeledes en faktor, der afgør om det kan betale sig at udarbejde et videnregnskab, uanset om virksomheden egentligt gerne ville opfylde de interne og eksterne formål. 3.3 Videnregnskabsmodellen Videnregnskabet er bygget op om fire grundelementer, som er et udtryk for den valgte strategi for virksomhedens videnledelse. De fire elementer som ses i figur 3.1 består af videnfortælling, ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer. Ledelsesstrategien kan sættes i forbindelse med afsnit 3.2.1, som omhandlede det interne formål. Virksomhedens brugere, der benytter dens ydelser, knyttes af elementerne sammen med virksomhedens behov for videnressourcer. I kapitel 2 blev viden behandlet som noget uhåndgribeligt man ikke direkte kan se. Derfor skal viden oversættes til videnressourcer, som i realiteten medfører en målbar håndgribelig konkretisering af viden, så det bliver til videnressourcer. I den forbindelse vil det medføre, at videnressourcer er noget der kan måles, styres, udvikles, vurderes, ledes og beskrives. Ved en kort 26 Thorbjørnsen, S; Johansen, Mette R.; Bukh, Per N. & Mouritsen, Jan (2003). Nye erfaringer: Videnregnskaber og videnledelse i offentlige organisationer, cbs/asb. 18
opsummering, så er det muligt at pege på det og sige, der er viden. Der kan findes mange forskellige former for videnressourcer, men de mest almindelige er følgende 27 : A) Medarbejdere beskæftiger sig med medarbejdernes personlige og faglige kompetencer. Heriblandt faktorer som medarbejdertyper, medarbejdernes motivation, engagement, mobilitet, erfaring, uddannelse og ekspertiseområder. B) Kunder indkredser sig til samarbejde med kunder, produktudvikling, kundetyper, relationer til kunder og brugere, tilfredshed og loyalitet, brandværdi, indsigt i forskellige behov og målopfyldelse. C) Processer behandler videnindholdet i virksomhedens rutiner og stabile procedurer. Det omhandler fx ledelses-, medarbejder-, styrings-, kvalitets- og udviklingsprocesser. Denne form for videnressourcer indeholder også mekanismer til håndteringen af information. D) Teknologi omfatter virksomhedens it-systemer, både hardware og software, hvor teknologien skal understøtte de tre foregående videnressourcer. Fx et CRM system eller et intranet kan understøtte de andre videnressourcer. Videnregnskabsmodellen kan karakteriseres som en procesmodel, fordi elementerne fungerer i sammenhæng med hinanden. Det er sammenhængen i mellem videnressourcerne, der skaber videnledelsen. Indikatorerne sætter tal og handling på indsatserne, som konkretiserer Figur 3.1: Videnregnskabsmodellen 28. 27 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 28 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 19
de problemstillinger ledelsesudfordringerne udpeger af videnfortællingen. Den kommunikerer og sammendrager fremadrettet hvad virksomheden er i stand til at præstere for brugerne, samt hvilke videnressourcer der er nødvendige i virksomheden 29. 3.3.1 Videnfortællingen Ved udarbejdelsen af et videnregnskab er det første punkt i forløbet elementet videnfortællingen, som identificerer virksomhedens ønske om at forbedre værdien af den ydelse, dvs. produkt eller service, brugeren opnår ved køb / brug heraf. Denne form for værdi kaldes i andre termer for brugsværdien, og den indeholder et sæt af videnressourcer, som er nødvendigt for fremstilling af ydelsen. De typer af videnressourcer der kræves for at skabe en høj brugsværdi skitseres i videnfortællingen, hvor ord som fordi, derfor og for at anvendes til at argumenterer for, hvordan forbedringen skal foregå. For at viden kan give forbedringer til en bruger, så er det afgørende, at videnfortællingen præcist beskriver hvorfor og hvordan videnressourcerne hænger sammen med brugerens behov 30. Et eksempel på en videnfortælling kunne formuleres således: Virksomhed X leverer IT løsninger 31 til staten for at optimere effektiviteten 32 i deres arbejde. Det er normalt komplekse 33 løsninger, der besidder egenskaber udviklet af medarbejdere i samarbejde med forskellige eksterne partnere. For at kunne levere løsningerne i fremtiden på et højt fagligt niveau skal virksomhed X have adgang til velmotiverede og kompetente medarbejdere, en veludviklet database med oversigt over partnernes kompetencer samt en kultur der opfordrer til videndeling i de forskellige projektteams. 3.3.2 Ledelsesudfordringerne I videnregnskabets kontekst omhandler ledelsesudfordringerne hvilke videnressourcer der skal styrkes. Dette kan foregå ved at man internt udvikler videnressourcerne ved fx uddannelse af en nuværende medarbejder ved opkvalificering, eller anskaffer videnressourcerne eksternt ved fx 29 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 30 Bukh, Per N & Mouritsen, Jan (2003). Videnregnskabets elementer, Børsens Forum. 31 Heri befinder ydelsen sig for brugeren (staten). 32 Heri befinder brugsværdien sig for brugeren (staten) 33 Heri befinder videnressourcerne sig. 20
ansættelse af nye medarbejdere, der indeholder de rette kompetencer. Ændringer på dette niveau tager relativt lang tid, gerne længere end et år, før implementeringen og den ønskede virkning fuldt træder i kraft. Ledelsesudfordringerne er tæt koblet sammen med videnfortællingen, og danner grundlag for yderligere realisering af virksomhedens ønske om forøget brugsværdi. Oversættelsen af videnfortællingen til ledelsesudfordringerne er bredt defineret, da der i princippet ikke gives korrekte og forkerte formuleringer, men i stedet er det meningen, at de tilsammen skal have en fornuftig sammenhæng. I retningslinjerne består ledelsesudfordringerne typisk af 2-5 ledelsesudfordringer som i den enkelte virksomhed er præcist defineret 34. En formulering af ledelsesudfordringerne kunne opstilles således: Virksomhed X s ledelsesudfordringer omhandler fremgangsmåden til at opretholde og konstant forbedre Itløsningerne til staten. Dette sker ved denne strategi: A) Ansættelse af flere eksperter med datalogisk baggrund (rekruttering og fastholdelse af medarbejdere). B) Oprettelse af en it baseret løsning der opsummerer alle parternes kompetencer set i forhold til tidligere udførte projekter (udvikling af teknologi). C) Oprettelse af en videndelingskultur i form af medarbejderaktiviteter, så folk bedre kender hinanden, og dermed føler sig trygge ved at dele viden på tværs af projekter (udvikling af processer). 3.3.3 Indsatserne For at gøre ledelsesudfordringerne konkrete skal der tages hånd om det tredje element: indsatserne. De behandler udviklingen og anskaffelsen af videnressourcerne, samt overvåger effekterne og omfanget heraf. I modsætning til ledelsesudfordringerne der har et langsigtet perspektiv, så har indsatserne i princippet et kortsigtet perspektiv, hvor muligheden for ændringer skal kunne ses fra år til år. Dette udelukker ikke, at en eller flere indsatser kan forekomme flere gange over en lang årrække. Projektlederen eller andre ansatte har ansvar for, at indsatserne bliver til konkrete handlinger for de ønskede procedurer eller rutiner. Ved dette stadie er det ikke givet eksakt, hvordan tiltagene præcist skal defineres, men i stedet vil de senere hen blive tilkoblet 34 Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan & Johansen, Mette R. (2003). Videnregnskabets indhold Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer, Børsens Forlag. 21
indikatorerne. Indsatsernes primære opgave er at identificere forhold og aktiviteter, som enten allerede findes og skal fastholders, eller mangler i virksomheden 35. I henhold til de tidligere nævnte eksempler, kan indsatserne udtrykkes således: IT virksomhed X ønsker at blive kendt for en effektiv og unik forsyning af IT løsninger til statens elektroniske systemer samt gøre det daglige arbejde lettere for X antal ansatte i staten. I den forbindelse har virksomheden identificeret følgende indsatser: A) Planlæg fremtidige kompetencebehov, lav incitamentsbaseret løn, kom ud på relevante uddannelsessteder. B) Undersøg brugernes forventninger og ønsker, uddannelse af medarbejdere i den nye IT løsning, gennemfør projektorganisering. C) fælles medarbejderaktiviteter, gennemfør mentorordning og teambuilding. 3.3.4 Indikatorerne Det sidste element i videnregnskabsmodellen giver mulighed for at lave opfølgninger på indsatserne i henhold til om de reelt også igangsættes. Indikatorerne specificerer ledelsesudfordringerne og indsatserne ved at gøre dem målbare i form af tal, fordi effekten af tiltagene hermed kan vurderes og analyseres. I praksis gøres det ved at anvende ord som antal, beløb og dage. Det er en betydelig pointe, at én indikator ikke kan dokumentere videnledelsen, brugsværdien eller videnressourcerne, men i fællesskab kan mange forskellige indikatorer tilsammen give et fyldestgørende billede. Udover den nødvendige sammenhæng mellem de enkelte elementer er der langt fra første element til det fjerde og sidste element. Videnregnskabsmodellen udvikler sig fra at være en blød formulering i videnfortællingen til målbare konkrete tiltag i sit fjerde element, indikatorerne. Det unikke ved den metode er synliggørelsen af videnledelsen 36. For at illustrere teorien på bedst mulig vis kan indikatorerne set i forhold til tidligere gennemgang i afsnit 3.3.3 beskrives: A) Antal ansøgninger, dage på uddannelsesinstitutioner, antal medarbejder på præstationsbaseret løn, måling af medarbejdertilfredshed, antal specifikationer vedr. medarbejderkompetencer. B) Antal medarbejder på kursus i nyt system, beløb investeret i 35 Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan & Johansen, Mette R. (2003). Videnregnskabets indhold Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer, Børsens Forlag. 36 Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan & Johansen, Mette R. (2003). Videnregnskabets indhold Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer, Børsens Forlag. 22
relevant IT, antal projekter registreret, antal forbedrings ønsker. C) Antal mentorer, beløb investeret i medarbejder aktiviteter, dage med teambuilding. Denne form for udvælgelse skal naturligvis håndteres med kritiske analyser og vurderinger, fordi selvom beløb investeret i relevant IT er en god indikator for, hvor seriøst virksomheden udfører sine indsatser, så nytter det naturligvis ikke, at der investeres beløb i urealistiske størrelser. Det vil ikke gavne virksomhedens bundlinje, hvis alle medarbejder var på kursus 10 dage i hver måned. 3.4 Analysemodel for videnregnskaber Formålet med denne analysemodel for videnregnskaber er at give en metode til at analysere videnregnskabet systematisk. Desuden skal det være muligt for brugeren at kunne fastholde en passende distance til fortolkningen af videnregnskabets tal uafhængigt tilhørsforhold til virksomheden. Analysemodellen som ses i figur 3.2 er udarbejdet af en række forskere, embedsmænd og virksomheder. Det centrale ved samarbejdet er, at forfatterne er blevet bistået af en række analytikere, som tilsammen har formået at lave en model i en passende form, så en bredere kreds af brugere på et senere tidspunkt kan teste og videreudvikle metoden. I kapitel 6 inddrages analysemodellen i henhold til dens anvendelighed for en analytiker. Hovedformålet ved analysemodellen er besvarelsen af tre generelle spørgsmål i forbindelse med virksomhedens videnledelse. De tre spørgsmål set i forhold til vurderingskriterierne er formuleret således: - Ressourcer: Hvordan er virksomhedens videnressourcer sammensat? - Aktiviteter: Hvad gør virksomheden for at styrke sine videnressourcer? - Effekter: Hvad er effekterne af virksomhedens arbejde med videnledelse? De tre vurderingskriterier analyseres i forbindelse med hver af de fire hovedkategorier / videnressourcer. 23
Figur 3.2: Analysemodel for videnregnskaber 37 Dette giver en 3 x 4 matrix at arbejde ud fra, men matrixen kan godt udvides, hvis der inddrages flere videnressourcer. De analytikere som har brugt analysemodellen fremhæver to særlige fordele ved metoden. Den systematiske tilgang fjerner delvist fornemmelsen af, at videnregnskabet er et kommunikationsværktøj med det formål at promovere egen virksomhed. Endvidere har analytikerne muligheden for tolkning af tallene og virksomhedens videnledelse i deres eget perspektiv, så virksomhedens fortolkning ikke nødvendigvis bliver ens egen 38. I analysemodellen placeres indikatorerne i forhold til de to dimensioner. Den første dimension, de fire typer af videnressourcer, kan også indeholde flere videnressourcer, men normalt er de fire fyldestgørende. Den anden dimension, de tre vurderingskriterier, belyser virksomhedens sammensætning, opbygning og anvendelse af videnressourcerne. I denne dimension skal udviklingen over tid inddrages for ellers vil indikatorerne ikke give mening. Ressourcetallet udtrykker porteføljen af videnressourcerne, aktivitetstallet udtrykker opkvalificeringen af videnressourcerne, dvs. ledelsens evne til at videreudvikle, og effektallet udtrykker konsekvenserne eller den samlede effekt af udviklingen og anvendelsen af videnressourcerne. Ud fra analysemodellen dukker der utvivlsomt nogle spørgsmål op omkring tilgangen til metoden, der minder om analysen af et finansielt regnskab. Svaret på dette er et umiddelbart ja, 37 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Johansen, Mette R. m.fl. (2002) At analysere et videnregnskab, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 38 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Johansen, Mette R. m.fl. (2002) At analysere et videnregnskab, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 24