Stort potentiale for eksport til USA

Stort potentiale for eksport til USA AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MA POLITICAL ECONOMY OG INTERNATIONAL CHEF KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Selvom USA er Danmarks tredjestørste eksportland, er der et stort potentiale for at øge det danske salg til landet, som udgør verdens største økonomi. Især er det værd at hæfte sig ved følgende: Den danske eksport til USA er temmelig beskeden, når det sættes i forhold til USA s størrelse (indbyggertal) Vi eksporterer blot for 284 kr. per indbygger i USA (2013). Det er kun halvdelen af eksporten til fx Frankrig, en økonomi vi normalt ikke opfatter som så væsentlig for dansk økonomi EU-Kommissionens forventer, at en såkaldt dyb samhandelsaftale mellem EU og USA vil have en BNP-effekt i Danmark på 0,5 mia. kr. Desuden forventer Udenrigsministeriet, at dansk eksport forøges med 14 pct. Frihandelsaftaler er entydigt positive for dansk økonomi. Kan man tage initiativ til at styrke dansk erhvervsliv på de områder, hvor amerikanske virksomheder har en konkurrencefordel, bl.a. energipriser, vil gevinsten dog være endnu større. Nøgletallene for den dansk-amerikanske samhandel er opsummeret i figuren nedenfor. Som det ses, er USA et af vores vigtigste eksportmarkeder, som tegner sig for 9 pct. af den danske eksport. Men faktisk er eksporten til USA relativt begrænset, når man sætter det i forhold til landets indbyggertal. Det illustrerer det store ekspansionspotentiale, der er for danske virksomheder på verdens formentlig mest lukrative marked. USA er Danmarks tredjevigtigste eksportland Men faktisk er vores eksport til USA temmelig begrænset, når man sætter det i forhold til USA s størrelse Stort potentiale i frihandelsaftale - men størst gevinst, når danske omkostningsniveau er på niveau med de amerikanske konkurrenters Figur 1 Dansk-amerikansk samhandel, 2013 Eksport i 2013, mia. kr. Andel af samlet dansk eksport Eksport, kr. per indb. Tyskland 138,2 13,6% 1.691 Storbritannien 75,5 7,4% 1.184 Norge 71,1 7,0% 13.956 Sverige 112,9 11,1% 11.714 USA 90,0 8,9% 284 Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik og IMF Anm.: Eksport er både varer og services DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 11

Dansk eksport til USA er på 90 mia. kr., og USA er vores tredjevigtigste eksportmarked med en stor margin ned til det 4. og 5. vigtigste. Imidlertid skuffede eksporten i 2013 med et dyk på 9 pct. fra 2012 til 2013 (jf. figur 2). Selvom det kan tænkes at være en afspejling af, at 2012 var et usædvanligt godt år for eksporten til USA, kan det også være det første tegn på, at danske virksomheder er ved at miste terræn på det vigtige amerikanske marked. Eksporttallene for 1. kvartal 2014 tyder på fornyet fremgang, men et enkelt kvartals data er i underkanten til helt at affeje bekymringen i. Figur 2 Dansk eksport til USA (varer og services), 2005 2013, mio. kr. 100.000 90.015 Dansk eksport til USA faldet med 9 pct. fra 2012 til 2013. Bekymrende tendens eller forbigående? 80.000 60.000 40.000 20.000-2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik Målt per indbygger i modtagerlandet var den danske eksport til USA blot 284 kr., hvilket er meget langt under lande som Tyskland og Sverige, jf. figur 1, og blot ca. halvdelen af eksporten per indbygger til fx Frankrig, et land vi ikke normalt opfatter som en af vores vigtigste samhandelspartnere. Dette understreger det store potentiale ved at øge dansk eksport til USA. I den nedenstående figur er vist, hvor stor den danske eksport til USA ville være, såfremt eksporten var den samme per indbygger, som den er til udvalgte lande. Figur 3 Eksport til USA, hvis vi eksporterede ligeså meget per indbygger, som vi gør til det viste land (baseret på samhandel i 2013) Eksport til USA ved samme eksportintensitet, mia. kr. Tyskland 535,1 Storbritannien 374,8 Norge 4.417,2 Sverige 3.707,8 Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik og IMF DANSK ERHVERV 2

Det er naturligvis ikke realistisk, at vi kommer op på de fire scenarier i tabellen ovenfor. USA er et stort land og verdens største økonomi, og kun de allerstørste danske virksomheder vil kunne have en væsentlig tilstedeværelse i det meste af landet. Men tabellen giver en fornemmelse af den amerikanske økonomis størrelse og potentialet ved eksportvækst. Danmark er kendt og har som land et rimeligt godt brand i USA, så udgangspunktet er der for en eksportvækst til gavn for danske virksomheder. Stort potentiale ved mere frihandel EU og USA har for nyligt åbnet forhandlinger om en ambitiøs frihandelsaftale mellem de to økonomiske blokke. I dag er den gennemsnitlige tarif på varehandel mellem EU og USA 4 pct. ii Hensigten er at opnå en dyb aftale, der ikke blot fjerner eller reducerer importtariffer, men også ser på bl.a. serviceydelser, offentlige indkøb og indebærer drøftelser omkring at samordne ny regulering, produktstandarder og lignende. EU-Kommissionen forventer, at aftalen vil give en BNP-fremgang i EU på 0,5 pct. iii. Overføres det direkte til danske forhold, vil det svare til en BNP-fremgang på 9,3 mia. kr. Desuden forventer Udenrigsministeriet, at det vil give en eksportvækst på 14 pct. iv Trods usikkerheden, der omgærder sådanne beregninger, er det klart, at der er tale om nogle meget ambitiøse forhandlinger, der vurderes at kunne få en stor positiv effekt på dansk og europæisk økonomi. EU-Kommissionen: BNPvækst på 0,5 pct. ved ambitiøs handelsaftale med USA Overført til danske forhold vil det svare til 9 mia. kr. Den danske eksport til USA består i høj grad af services, farmaceutiske og medicinske produkter samt maskiner og instrumenter. Disse grupper tegner sig for 73,3 mia. kr. eller 81 pct. af den samlede eksport. Udenrigsministeriet: eksportvækst på 14 pct. Figur 4 Dansk eksport til USA, 2013 Mia. kr. Søtransport 30,5 Medicinske og farmaceutiske produkter 17,1 Andre tjenester end søtransport 15,7 Maskiner og instrumenter 10,0 Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 4,8 Kemiske artikler 2,8 Landbrugsprodukter 2,8 Forskellige bearbejdede varer 2,9 Andre industriprodukter 2,7 Andre varer 0,7 Især salg af services, medico og farma samt maskiner/instrumenter til USA Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 3

Grund til bekymring over amerikansk gæld? Det har påkaldt sig stor opmærksomhed, at USA flere gange har balanceret på kanten af sit såkaldte gældsloft, der begrænser, hvor meget landet kan gældssætte sig. Den amerikanske stats føderale budgetter byder fortsat på underskud der dog er blevet reducerede over de senere år, jf. figur 5 hvorfor gælden år for år er vokset, og det flere gange har været nødvendigt at hæve gældsloftet i Kongressen. Indtil 15. marts 2015 v er gældsloftet nu suspenderet ved lov, og vurderes derfor ikke at være et presserende problemer på kort sigt. Så længe de amerikanske offentlige budgetter fortsætter med at være i underskud (og den politiske Tea Party højrefløj fastholder sin indflydelse), kan man dog de kommende år forvente jævnligt drama omkring gældsloftet, indtil budgetunderskuddene afløses af overskud, hvilket kan fastholde en vis usikkerhed omkring amerikansk økonomi. Figur 5 Den amerikanske føderalstats budgetter, 2008 til 2014, mio. US$ 2008 2009 2010 2011 2012 2013e 2014e -100.000-600.000-1.100.000-1.600.000 Kilde: Det Hvide Hus e: estimerede tal, ikke faktisk opgjorte En anden, men beslægtet bekymring er, at den amerikanske økonomi er afhængig af, at kineserne opkøber amerikanske statsobligationer (78 pct. af amerikanerne angav således dette som et very serious problem i en survey fra Pew Research Institute i 2012 vi ). Den verserende debat om amerikansk økonomisk afhængighed af Kina skal dog ses i lyset af, at Kina kun ejer 21,6 pct. af den amerikanske statsgæld. Figur 6 Beholdning af amr. statsgæld, per ultimo februar 2014, mia. US dollars. Vigtigste lande, og Danmark Mia. US$ Andel af samlet amerikansk statsgæld Kina 1.272,9 21,6% Japan 1.210,5 20,6% Belgien 341,0 5,8% Danmark 13,8 0,2% Kilde: US Treasury DANSK ERHVERV 4

Man kan naturligvis på længere sigt frygte, om der på lånemarkederne generelt vil miste tiltroen til amerikansk økonomi, og at dette kunne iværksættes af en manglende villighed fra kinesisk side til at fastholde sine værdier i amerikanske statsobligationer (en situation med klar parallel til sammenbruddet af guldstandarden i 1976, da Frankrig begyndte at omveksle sine dollar-reserver til guld). Så længe der til syvende og sidst er stor troværdighed omkring den amerikanske økonomi og vilje til at servicere statsgælden, forekommer dette dog ikke at være muligt eller sandsynligt. Ikke umiddelbart grund til bekymring over amerikansk statsgæld ejet af Kina Amerikanerne arbejder mere Amerikanere holder mindre ferie end i Danmark (jf. figur 7), hvilket bl.a. indebærer, at man som medarbejder hurtigere opbygger kompetencer på et område, hvilket styrker produktiviteten. De beskattes mindre, hvilket øger incitamentet til at dygtiggøre sig, specialisere sig og generelt at arbejde flere timer (jf. figur 8), og endelig ikke mindst som følge af disse forhold er de mere produktive (jf. figur 9). Figur 7 Feriedage i Danmark og USA Typisk antal fridage Offentlige helligdage I alt Danmark 25 (lovbestemt min.) 9 34 USA Typisk ca. 15 10 (afhænger dog af den enkelte delstat) 25 (typisk) Amerikanerne holder mindre fri Kilde: Mercer s 2011 Worldwide Benefit and Employment Guidelines Som vist i figuren nedenfor er timeproduktiviteten i USA noget højere end i Danmark, en forskel, der er vokset over de senere år. betaler mindre skat Figur 8 Gns. indkomstskat for personer, hvis indkomst er på 167 pct. af gennemsnitslønnen, 2012 Danmark USA OECD gns. 22,8% 21,6% 42,7% Kilde: OECD De amerikanske virksomheder er samlet betragtet dygtige og professionelle, og det er i det lys ikke overraskende, at mange af de ledende virksomheder, der har manifesteret sig som førende inden for deres områder de senere år man kan i flæng nævne Apple, Google, Facebook og lignende alle er amerikanske. Selvom frihandel under alle omstændigheder vil være i Danmarks interesse, er det klart, at gevinsten vil være størst, hvis vores konkurrenceevne kan matche den amerikanske, så vores virksomheder har DANSK ERHVERV 5

1956 1958 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 STORT POTENTIALE FOR EKSPORT TIL USA DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 11 APRIL 2014 bedre muligheder for at vinde kontrakter på det amerikanske marked. Under alle omstændigheder nyder danske virksomheder dog godt af bedre handelsadgang, såvel som bedre muligheder for at investere i USA eller købe fra amerikanske virksomheder. Figur 8 Timeproduktiviteten i Danmark og USA, 1956 2010 (faste 2005-US$) 60 og er mere produktive, mens de arbejder 50 40 30 20 10 0 Danmark USA Kilde: Dansk Erhverv pba. Penn World Tables Skifergas-revolution presser Europa De senere år har den amerikanske energisektor oplevet en fundamental transformation igennem den såkaldte fracking teknologi, der fungerer ved, at vand og særlige kemikalier ved højt tryk sendes ind mod gaslommer, der er forseglede i jordens skiferlag på en måde, at der kan udvindes den gas, man med andre teknikker må opgive. Som vist i figur 9, har det på få år ført til, at gaspriserne mellem Europa og USA er blevet voldsomt forrykkede. Figuren viser gasprisen på Henry Hub og Natural Balancing Point (NBP) i Storbritannien, begge toneangivende for prisen på gas futures. Figur 9 Gasprisen, USD/MMBtu (mio. British Thermal Units ) 10 Stor forskel på gasprisen mellem Europa og USA 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2015 2020 NG UK NBP Price (USD/MMBtu) NG Henry Hub Spot Price (USD/MMBtu) Kilde: Dansk Energi pba. Catalyst Strategy Consulting, 2013 DANSK ERHVERV 6

Naturgas bruges både til opvarmning og produktion af elektricitet, og de lave gaspriser, kombineret med et højt europæisk energiafgiftsniveau, indebærer et særligt højt omkostningsniveau i Europa. Eksempelvis er elpriserne omtrent det halve i USA af niveauet i EU (idet Danmark på grund af høje energiafgifter i forvejen ligger i top i EU), jf. figur 10. Det er klart, at det stiller dansk erhvervsliv over for en særlig udfordring og at vi vil få endnu større gevinst ved samhandlen med USA, hvis vi nedbringer det høje omkostningsniveau for virksomheder bl.a. på energiområdet. Figur 10 Gennemsnitlig elpris for industri, EU og USA (US cents/kwh) 15 Elektricitet omtrent dobbelt så dyrt i EU som USA og energipriserne i Danmark ligger i top i Europa 10 5 EU USA 0 2009 2013 2015 2020 Kilde: Dansk Energi pba. Catalyst Strategy Consulting, 2013 Under alle omstændigheder er frihandel godt, og skaber større velstand. Men det er også klart, at gevinsten for danske virksomheder er størst, hvis vi er konkurrencedygtige på alle områder og i alle sammenhænge. Derfor er det hensigtsmæssigt at få reduceret det særdeles høje danske omkostningsniveau. Det gælder såvel afgifter på energiområdet som andre afgifter, samt det særligt høje danske skatteniveau i øvrigt. DANSK ERHVERV 7

OM DENNE UDGAVE Stort potentiale for eksport til USA er 11. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2014. Redaktionen er afsluttet den 22. april. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til international chef Kristoffer Klebak på kri@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6516. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. i Der er i skrivende stund også kun offentliggjort data for vareeksporten, ikke serviceeksporten ii Udenrigsministeriet, jan. 2014: Vækst via eksport, Danmark - USA iii http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/september/tradoc_151787.pdf iv Udenrigsministeriet, jan. 2014: Vækst via eksport, Danmark USA s. 8 v Bloomberg, 12. februar 2014: Tea Party scorns Republicans as House lifts Debt Ceiling. http://www.bloomberg.com/news/2014-02-11/house-republicans-seek-democratic-help-for-debt-limit.html vi Pew Research Institute 2012: US public, experts differ on China policies. http://www.pewglobal.org/2012/09/18/u-s-public-experts-differ-on-china-policies/ DANSK ERHVERV 8