KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak for din henvendelse af den 14. oktober 2016, hvor du har stillet spørgsmål til forvaltningen på baggrund af en konkret sag. Du beder om, at besvarelserne af de konkrete spørgsmål er i en form, så de kan offentliggøres. Navne i besvarelsen er derfor erstattet af hhv. borgeren og partsrepræsentanten. Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? Det er ikke helt klart, hvad der menes med beskæftigelsestrappe. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen arbejder generelt progressionsorienteret i forhold til borgerne, hvilket vil sige at der iværksættes tiltag, som gradvist kan bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Ofte vil aktivitetsparate borgere have behov for at nærme sig arbejdsmarkedet gradvist, fx ved at starte i en snuse- eller virksomhedspraktik for senere at kunne starte i løntilskud eller ordinært job. Det vil altid være en konkret, individuel vurdering. I den konkrete sag har det ikke været muligt at iværksætte beskæftigelsesrettede tiltag, som eksempelvis snuse- eller virksomhedspraktik, da borgeren ved de seneste samtaler har meldt afbud, og da borgerens partsrepræsentant har oplyst, at borgeren ikke er i stand til at møde til samtaler i jobcentret. For en nærmere beskrivelse at det konkrete sagsforløb henvises til besvarelse af spørgsmål 3. Spørgsmål 2 Hvilke procedurer findes i BIF for udredning af kronisk syge på kontanthjælp til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension? Der ønskes en beskrivelse af sagsgangen? Borgere, som modtager kontanthjælp, vurderes løbende i forhold til, hvilken indsats, og hvilke afklarende initiativer det er relevant at iværksætte. Det vil altid være en konkret, individuel vurdering i den enkelte sag. Direktionen Rådhuset 1599 København V Telefon 3366 3366 www.kk.dk
Hvis jobcentret vurderer, at der er grundlag for at påbegynde en sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal der i samarbejde med borgeren udarbejdes en forberedende plan. Herefter skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har fastsat et internt servicemål på 23 uger fra opstart af forberedende rehabiliteringsplan, til der træffes en afgørelse. Rehabiliteringsteamet, som behandler sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, er sammensat af medlemmer fra beskæftigelses-, social-, uddannelses- og sundhedsområdet samt Regionen. Teamet skal sikre borgeren en tværfaglig og koordineret indsats. For at afklare, om en borger eventuelt kunne være i målgruppen for enten fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, er det nødvendigt at afdække borgerens arbejdsevne og helbredsmæssige forhold. Dette vil som regel ske via et praktikforløb med henblik på at afklare arbejdsevnen samt via indhentning af lægelige oplysninger fra sundhedsmyndighederne. Der er en række dokumentationskrav til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Tilkendelseskriterierne for de nævnte ordninger er fastlagt i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, 68 a og 70 a, og i lov om social pension, 16, stk. 3. Eksempelvis skal det ved tilkendelse af førtidspension kunne dokumenteres, at borgerens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at borgeren ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende, heller ikke ved støttet beskæftigelse, såsom et fleksjob. Det vil være individuelt, hvor lang processen vil være før der er dokumentation for, at borgeren er i målgruppen for eksempelvis førtidspension. Vi bestræber os naturligvis på en så kort proces som muligt. Spørgsmål 3 Er det BIFs vurdering, at de pågældende procedurer er blevet fulgt i den pågældende sag? I den konkrete sag har borgeren været på barsel i perioden marts 2015 til marts 2016. Borgeren var efterfølgende til samtale i jobcentret den 28. april 2016. Ved samtalen oplyste borgeren, at vedkommende ønskede at blive vurderet i forhold til, om vedkommende kunne være i målgruppen for ressourceforløb eller førtidspension. Jobcentret har efterfølgende indhentet lægelige oplysninger for at belyse sagen. Borgeren var til samtale igen den 29. juni 2016, hvor vedkommende blev tilknyttet JobFirst 1. Det fremgår af sagen, at da borgeren blev 1 JobFirst er et toårigt projekt støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Projektet er kendetegnet ved at være et kontrolleret forsøg med et særligt tilrettelagt virksomhedsforløb, hvor borgere i udkanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at snuse til forskellige virksomheder og arbejdsopgaver for at sikre det Side 2 af 5
tilknyttet JobFirst, har der været tvivl om, hvem der skulle arbejde videre med at vurdere, om sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet. Dette skyldes en intern misforståelse mellem borgerens sagsbehandler og mentor. Borgerens partsrepræsentant blev den 12. september 2016 kontaktet af jobcentret og oplyst om den beklagelige misforståelse, men at der nu ville blive fulgt op på, om det vil være relevant at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Den 20. og 21. september 2016 var partsrepræsentanten igen i telefonisk kontakt med jobcentret om sagen og de fremadrettede sagsbehandlingsskridt. Partsrepræsentanten blev blandt andet oplyst om reglerne og sagsgangene for behandling af sager, som skal forelægges rehabiliteringsteamet, herunder at der i samarbejde med borger skal udarbejdes en forberedende plan, inden sagen evt. kan forelægges rehabiliteringsteamet. Partsrepræsentanten har oplyst, at borgeren ikke er i stand til at møde til samtaler i jobcentret og ønsker, at jobcentret skal behandle sagen uden vedkommendes deltagelse. Borgeren har ved indkaldelse til de seneste to samtaler meldt afbud. Partsrepræsentanten er blevet oplyst om, at det ikke er muligt at komme videre med sagen, med mindre borgeren møder op i jobcentret og deltager i samtaler. Jævnfør lov om aktiv beskæftigelsesindsats 16 skal samtalerne afholdes ved personlig fremmøde. Jobcentret vurderer, ud fra sagens oplysninger, at borgeren er i stand til at møde til samtale i jobcentret. Partsrepræsentanten har den 6. oktober 2016 klaget over dette til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Spørgsmål 4 Hvilken sagsbehandlingsfrist(er) gælder for ovennævnte sag, og er de(n) overholdt? Der gælder ingen sagsbehandlingsfrister for ovennævnte sag. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har fastsat et internt servicemål på 23 uger fra opstart af forberedende rehabiliteringsplan, til der træffes en afgørelse. I den konkrete sag har det, jf. ovenfor, ikke været muligt at opstarte den forberedende plan (hvis jobcentret vurderer, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet), da borgeren har meldt afbud til de seneste samtaler i jobcentret. For en oversigt over gældende sagsbehandlingsfrister indenfor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens område henvises til: rette match mellem borger og virksomhed. Målet er etablering af fleksjob, virksomhedspraktik/løntilskud eller ordinære timer/ordinært job Side 3 af 5
http://www.kk.dk/artikel/sagsbehandlingsfrister Spørgsmål 5 Har borgeren på det foreliggende grundlag ret til at få realitetsbehandlet sin ansøgning om fleksjob og ressourceforløb? Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse 6-14, at man som borger ikke har krav på at få forelagt sin sag for rehabiliteringsteamet. Kommunen har kun pligt til at forelægge en sag for rehabiliteringsteamet i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Et afslag på at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb eller fleksjob vil være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Spørgsmål 6 Kan borgeren bede BIF om at sende sagen til rehabiliteringsteamet med det formål at indstille til enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension? Der henvises til svaret på spørgsmål 5. Spørgsmål 7 Hvis det besluttes, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet, kan borgeren så bede om, at rehabiliteringsteamet både ser på, om borgeren er i målgruppen for henholdsvis et ressourceforløb, et fleksjob og en førtidspension? Når en sag forelægges rehabiliteringsteamet, er rehabiliteringsteamet forpligtet til at foretage en samlet vurdering ud fra sagens oplysninger. Det indebærer, at rehabiliteringsteamet altid vil vurdere, hvilken indsats der er relevant at iværksætte i den konkrete sag, herunder om borgeren er i målgruppen for enten fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Spørgsmål 8 Når der træffes afgørelser om beskæftigelsesrettede tiltag som fx mentor, inklusionspakker og virksomhedspraktik får borgeren så generelt en skriftlig begrundet afgørelse med klagevejledning, og er det sket i den foreliggende sag? Side 4 af 5
Når der iværksættes nye beskæftigelsesrettede tiltag i en sag, beskrives det i borgerens Min plan. I borgerens Min plan fremgår der altid klagevejledning. I den konkrete sag er borgerens Min plan opdateret ved seneste samtale den 29. juni 2016. Planen, inklusive klagevejledning, er sendt til borgeren samme dag. Spørgsmål 9 Kan man i BIF klage over afslag på fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, når der træffes afgørelser om beskæftigelsesrettede tiltag som fx mentor, inklusionspakker og virksomhedspraktik? Nej, i forbindelse med iværksættelse af beskæftigelsesrettede tiltag, som fx mentor, inklusionspakke og virksomhedspraktik, kan man ikke klage over afslag på fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Det er kun muligt at klage over de forhold, som en afgørelse vedrører. Det er derfor kun muligt at klage over eksempelvis afslag på fleksjob, hvis det, i forbindelse med en afgørelse, er vurderet, at borgeren ikke er berettiget til fleksjob. Hvis borgeren beder om på det foreliggende grundlag at få sin sag behandlet på rehabiliteringsteamet med henblik på fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, og hvis borgerens anmodning ikke imødekommes, vil det være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over, jf. svaret på spørgsmål 5. Spørgsmål 10 Har borgeren som aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager ret til en koordinerende (fast) sagsbehandler? Hvis ja til ovenstående, har borgeren i den konkrete sag modtaget tilbud om en fast koordinerende sagsbehandler? : Ja, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har ret til en koordinerende sagsbehandler. I den konkrete sag er borgeren ved samtale i juli 2014 tilbudt en koordinerende sagsbehandler, hvilket vedkommende takkede ja til. Aktuelt fungerer JobFirst-sagsbehandleren som koordinerende sagsbehandler. Med venlig hilsen Bjarne Winge Adm. direktør Side 5 af 5