! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014
INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU ØGES 4 SKOLESTARTERNE SOCIALISERES I HØJERE GRAD I SKOLEKULTUREN 4 FLERE BØRN OG FORÆLDRE OPLEVER LIGEVÆRDIG DELTAGELSE I FÆLLESSKABET 5 FREMADRETTEDE INPUT 5 tlf: e-mail: web: Ineva Amaliegade 23, 1. sal, 4 8000 Århus C (+45) 86 14 90 80 info@ineva.dk www.ineva.dk Forfattere: Malene Skov Dinesen og Amalie Agerbæk, Ineva ApS Udgivelsesår: 2014 Udgivelsessted: Aarhus Forsidebillede: Modelfoto Side 1
Indledning og baggrund Frederiksberg Ny Skole startede i august 2011 med 45 0.-årgangselever og har siden da bygget en ny årgang på hvert år med ca. 100 børn i 2012, i 2013 og igen i maj 2014, hvor de børn, der starter i 0. årgang i sommeren 2014. Ved starten af skoleåret 2013-2014 indførtes der aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole. Dette betyder kort fortalt, at eleverne ikke går i en klasse efter alder, men går i en hjemgruppe, hvor der er børn fra enten 0. og 1. årgang eller fra 0., 1. og 2. årgang. Skolen er opbygget af fire galakser bestående af mellem 48 og 73 børn 1, og hver galakse består af 3 hjemgrupper. Galakserne hedder Virgo, Seyfert, Mælkevejen og Andromeda, og hjemgrupperne har navne efter stjernebilleder i den navngivende galakse. Eleverne i Frederiksberg Ny Skole møder mellem kl. 8 og 9 hver morgen på det tidspunkt, som passer familierne og det enkelte barns døgnrytme. Ud over aldersintegrationen er noget væsentligt, at der ageres ud fra en overordnet vision om, at alle elever har særlige behov og særlige talenter. Dertil knytter sig en pædagogisk tilgang, der viser sig i både planlægning og gennemførelse af undervisning og eftermiddagstilbud. Om evalueringen Frederiksberg Ny Skole har fået dispensation fra folkeskoleloven for at kunne arbejde med aldersintegration samt have den fleksible start på skoledagen for eleverne, som møder mellem kl. 8 og 9. Opdraget i denne evaluering er at vurdere arbejdet med aldersintegration i forhold til de opstillede målsætning samt give input til det fremadrettede arbejde på skolen. Evalueringen af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole er gennemført både kvalitativt og kvantitativt med inddragelse af alle centrale aktører på og omkring Frederiksberg Ny Skole. Evalueringens resultater og analyser er fremstilling i en afrapportering, som nærværende er en kort opsummering af. Det er væsentligt at bemærke, at evalueringen er lavet ud fra en grundlæggende antagelse om, at aldersintegrationen som struktur ikke i sig selv udløser de effekter og resultater, der opstår på Frederiksberg Ny Skole. Aldersintegrationen er dermed makroperspektivet, der igennem fortolkning og praksis knytter sig til mikroperspektivet. Begge perspektiver har været i fokus i evalueringen. 1 Dette forøges i forbindelse med optagelse af nye elever pr. 1. maj 2014 til ca. 75. Side 2
Konklusion Evalueringen viser konkluderende, at der skabes gode resultater ved at arbejde med aldersintegration i Frederiksberg Ny Skole. Skolen lever op til samtlige af de fire målsætninger i dispensationsansøgningen. Det er væsentligt at bemærke, at det ikke er aldersintegrationen i sig selv, der skaber de opnåede resultater, men at aldersintegrationen er et væsentligt understøttende element for opnåelsen af målene. Aldersintegrationen fungerer godt på Frederiksberg Ny Skole, fordi den bliver omsat til en praksis, der er båret af stort fagligt engagement og en fleksibel måde at tænke læring, udvikling og elevdifferentiering på. Der arbejdes i de fire galakser med hver tre tilhørende hjemgrupper med forskelligartede og differentierede læringsformer, hvor elever bliver mødt med både forskellige lærere og pædagoger, forskellige grupperinger af elever og forskellige læringsstrategier. Det understøtter imødekommelsen af børnenes forskelligheder og dermed skolens grundlæggende tilgang om, at alle børn har særlige behov og særlige talenter. Følgende konklusioner bygger på de opstillede mål, der har været afsæt for dispensationen fra Folkeskoleloven: Elevernes tryghed og trivsel Der viser sig generelt høj tryghed hos eleverne, hvilket understreges af både ledelse, medarbejdere, forældre og eleverne selv. Det at være sammen i de aldersintegrerede grupper giver for de fleste elever en oplevelse af et godt tilhørsforhold og mulighed for at have nogen på det samme niveau både fagligt og modenhedsmæssigt. De fleste elever fortæller, at de har det godt med at være i de aldersintegrerede hjemgrupper, og flere giver udtryk for, at det er godt at være blandet på tværs af galaksen, fordi det muliggør flere venskaber. Hovedparten af forældrene giver tydeligt udtryk for, at deres børn trives på skolen, og at børnene altid eller næsten altid har nogen at lege med. De fleste leger på tværs af årgangene, mens nogle mest knytter sig til deres egen årgang. I den gennemførte Termometerundersøgelse er der et lille negativt udsving i forhold til mobning og alvorlige drillerier. Dette emne bliver ligeledes italesat af enkelte forældre. Side 3
Samtlige elevers faglige niveau øges Evalueringen viser, at eleverne på Frederiksberg Ny Skole ligger bedre i dansk end landsnormen både på 1. og 2. årgang, hvor der er betydelig færre usikre læsere på Frederiksberg Ny Skole end generelt. I matematik viser resultaterne, at særligt 2. årgang ligger højere end landsnormen i matematik MAT prøverne 1. årgang ligger på niveau med landsnormen. Ledelse og medarbejdere giver tydeligt udtryk for, at de oplever, at aldersintegrationen og tilgangen til at drive skole er understøttende for elevernes læring. Der arbejdes ifølge dem reelt både undervisningsdifferentieret og elevdifferentieret, således at det enkelte barn får udfordringer på det hensigtsmæssige niveau både kognitivt og fagligt. Dette muliggøres af, at der i aldersintegrationen kan laves forskellige grupperinger af eleverne med afsæt i enten fagligt niveau, læringsstile, modenhed eller sociale hensyn. Dermed får det enkelte barn altid mulighed for dels at blive udfordret og dels at undgå de nederlag, der kan ligge i eksempelvis at være en af de dårligste på sin årgang til et fag. I aldersdifferentieringen bliver dette ifølge ledere og medarbejdere mindre tydeligt, fordi alle elever er på forskellige niveauer. Forældrene giver i overvejende grad udtryk for, at de oplever, at deres barns faglige niveau er tilfredsstillende. Dog understreger en større gruppe forældre, at det opleves som yderst vanskeligt at gennemskue barnets niveau, fordi undervisningen er så skiftende, og fordi der ikke er lektier eller en fast faglig struktur, man som forælder kan forholde sig til og vurdere sit barns udvikling i forhold til. Særligt nogle forældre på 2. årgang udviser bekymring for deres børns faglige niveau, hvilket de begrunder med tvivl om, hvorvidt det faglige niveau er til 2. årgang, når også både 0. og 1. årgang er i gruppen, ligesom de problematiserer, at denne ældste gruppe ikke har nogen at spejle sig op imod som de øvrige årgange. Skolestarterne socialiseres i højere grad i skolekulturen Der er ingen tvivl om, at aldersintegrationen på Frederiksberg Ny Skole understøtter skolestarternes socialisering i skolekulturen. Det at starte sin skolegang i en hjemgruppe, hvor der er erfarne elever, der kan og gerne vil vise vej i skolegangens kontekster og muligheder, understøtter i høj grad de yngste elevers mulighed for både faglig og social integration i skolen. I aldersintegrationen bliver de større elever understøttende for de yngre elever helt konkret, fordi de ansvarliggøres (i det små) for de yngre elevers udbytte. Side 4
Det vurderes, at denne ansvarliggørelse er på et passende niveau for langt de fleste elever, som trives godt med at lære fra sig, ligesom medarbejdere og ledelse oplever, at denne videreformidling af viden er med til at styrke de større elevers egen forståelse og faglighed. Enkelte elever og forældre udtrykker, at det kan være belastende for eleverne at skulle påtage sig denne undervisende rolle, og at det frarøver de større børn deres egen mulighed for fordybelse og udvikling. Flere børn og forældre oplever ligeværdig deltagelse i fællesskabet Evalueringen viser, at eleverne og deres forældre oplever, at børnene er en del af et ligeværdigt fællesskab. Det er i denne sammenhæng vanskeligere at adskille aldersdifferentieringen fra den generelle pædagogiske og didaktiske tilgang på Frederiksberg Ny Skole. Det at være aldersintegreret giver som beskrevet en styrket oplevelse af at kunne mestre det faglige og være iblandt ligestillende. Dette fjerner dog ikke børnenes bevidsthed om, hvem der er sammen med hvem, og de er dermed fuldt bevidste om, hvem der har det nemt og svært, som flere forældre understreger. Ifølge medarbejderne er denne opmærksomhed ikke dominerende i hverdagen, idet eleverne bliver sammensat på så mange forskellige måder. Der arbejdes med tilgangen om særlige behov og talenter som en del af praksis, hvilket eksempelvis ses igennem, at eleverne får sær- eller specialaftaler. Der er altså elever, der har særlige privilegier eller rammer, hvilket de andre elever er helt bevidste om. Ved at være åben om de særlige vilkår opnås der ifølge ledelse og medarbejdere en ligeværdighed blandt eleverne, ligesom det understøtter accept, rummelighed og forståelse for hinanden. De fleste elever på Frederiksberg Ny Skole har venner på tværs af årgange, og dermed er det til en vis grænse lykkedes at udviske aldersforskellene. Eleverne er dog fuldt ud bevidste om, hvem der går i hvilke årgange. Fremadrettede input En del af den gennemført evaluering omhandler input til arbejdet på Frederiksberg Ny Skole fremadrettet. Dette er dels overordnede anbefalinger givet på baggrund af evalueringen samt konkrete anvisninger til, hvor der i struktur, tilgang og ledelsesmæssigt med fordel kan sættes fokus. I denne sammenhæng er det væsentligt at fokusere på evalueringens overordnede anbefaling; nemlig at fastholde strukturen omkring aldersintegration. Side 5
Som beskrevet i konklusionen viser evalueringen, at aldersintegrationen sammen med den praksis, der arbejdes med på Frederiksberg Ny Skole har muliggjort opnåelse af de opstillede mål. Dermed er den overordnede anbefaling på baggrund af evalueringen være at fastholde både strukturen og den fortolkning og praksis, der ligger i strukturen. Dette ikke forstået som en anbefaling om at fastholde det, der netop er gjort i evalueringsperioden, men fortsat udforske og udfordre tilgangene og mulighederne inden for aldersintegrationen. Side 6