KonjunkturNYT - uge. november. november Danmark Firmaernes samlede salg faldt i. kvartal Både eksporten af varer og tjenester steg i. kvartal Fortsat stort overskud på betalingsbalancen i september Stigning i antallet af nyregistrerede personbiler i oktober Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen Lavere lønstigningstakt i. kvartal på DA-området Tiltagende lønstigningstakt i stat og kommuner, men fald i regioner i. kvartal Forbrugerprisinflationen steg lidt i oktober Fortsat faldende priser på engrosvarer og råvarer i oktober Udsigt til svag vending i dansk økonomi ifølge Nykredit Internationalt Euroområdet: Fremgang i BNP og tilbagegang i industriproduktion Tyskland: Stigning i BNP Storbritannien: Fald i ledigheden og stigning i beskæftigelsen Japan: Fremgang i BNP Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder ECB annoncerede sænkelse af den pengepolitiske rente trådte i kraft Stigning i det danske og de ledende internationale aktieindeks men fald i det britiske aktieindeks Stigning i olieprisen (målt i USD) Stigning i kronekursen overfor US dollar, den svenske krone, den norske krone, det britiske pund og den japanske yen Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk
DANSK KONJUNKTURNYT Firmaernes samlede salg faldt i. kvartal Firmaernes samlede salg (eksklusive energi, løbende priser) faldt med, pct. i. kvartal i forhold til. kvartal, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur.. Tilbagegangen i. kvartal skyldes især et kraftigt dyk i september. Firmaernes salg har ellers generelt ligget ret fladt i år, og i januar-september lå firmaernes salg kun, pct. højere i forhold til samme periode sidste år. Faldet i firmaernes salg i. kvartal skyldes især tilbagegang i salget inden for handel og transport mv., mens fx industriens salg steg i perioden. Handel er i meget vid udstrækning rettet mod hjemmemarkedet, mens industriens salg i langt højere grad er internationalt orienteret. Det danner dermed en del af baggrunden for, at det indenlandske salg er gået tilbage med, pct. i. kvartal, mens salget til eksportmarkederne steg med, pct., jf. figur.. Det er i tråd med de senere års udvikling, hvor salget på eksportmarkederne generelt har udviklet sig hurtigere end salget herhjemme. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg. Deflateres med prisindekset for industriens omsætning lå det samlede salg,9 pct. lavere i. kvartal i forhold til. kvartal. Deflateres der i stedet med forbrugerprisindekset var det samlede salg, pct. lavere. Figur. Firmaernes salg i alt Figur. Firmaernes salg i alt ( mdr. glidende gns.) 9 9 Indeks (=) Indeks (=) 9 9 Samlet Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet som et residual. Alle serier er sæsonkorrigerede og ekskl. energi. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Både eksporten af varer og tjenester steg i. kvartal Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) steg i. kvartal med, pct. i forhold til. kvartal, jf. figur.. Vareeksporten steg således for fjerde kvartal i træk. Udviklingen dækker over modsatrettede bevægelser, når der ses på de enkelte varegrupper. Således faldt eksporten af råstoffer (som især udgøres af minkskind) og energi (brændsels- og smørestoffer) kraftigt, hvilket til gengæld blev opvejet af en stigning i eksporten af forarbejdede varer og maskiner. Sammenlignet med. kvartal lå vareeksporten, pct. højere, hvilket afspejler en stigning i eksporten til EU. Importen af varer (samme definition) steg med, pct. i. kvartal i forhold til. kvartal, primært på baggrund af større import af energivarer. Eksporten af tjenester (værdier) steg, pct. i. kvartal, men den lå, pct. lavere i forhold til. kvartal, jf. figur.. Væksten i. kvartal skyldes en stigning i eksporten af tjenester til EU, mens eksporten til især USA og Kina til gengæld er faldet betydeligt. Tjenesteimporten steg, pct. i. kvartal. Den samlede eksport (nationalregnskabsdefinition, værdier) ventes i Økonomisk Redegørelse, august, kun at stige beskedent med, pct. i. Figur. Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur. Udenrigshandlen med tjenester 9 9 9 9 9 9 Eksport Import Eksport Import Kilde: Danmarks Statistik.
Fortsat stort overskud på betalingsbalancen i september I september viste den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster et overskud på, mia. kr., jf. figur.. Overskuddet i september var omtrent uændret i forhold til august. Det dækker over lidt bevægelse på underkomponenterne. Tjenestebalancen faldt med, mia. kr., mens varebalancen havde et omtrent uændret overskud på, mia. kr. Løn- og formueindkomsten havde et overskud på, mia. kr., hvilket er, mia. kr. mere end i august, mens de løbende overførsler bidrog negativt med et underskud på, mia. kr. I årets første ni måneder var overskuddet på 9, mia. kr., hvilket er mia. kr. mere end for samme periode i, jf. figur.. Det kan primært tilskrives et større overskud fra løn- og formueindkomsten samt tjenestebalancen. Overskuddet på betalingsbalancen har ligget på et meget højt niveau de seneste år, hvilket skal ses i lyset af et stort opsparingsoverskud i den private sektor. I Økonomisk Redegørelse, august, skønnes overskuddet på betalingsbalancens løbende poster til, mia. kr. i. Figur. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur. Saldo på betalingsbalancens løbende poster - - - - 9 9 - - - 9 9 9 9 9 99 9 9 - - - Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. År til dato Resterende måneder
Stigning i antallet af nyregistrerede personbiler i oktober I oktober steg det samlede antal nyregistrerede personbiler med ¾ pct. til., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.. Stigningen i oktober afspejler en fremgang i antallet af nyregistreringerne i både erhvervene (½ pct.) og husholdningerne ( pct.). Set over den seneste tre-måneders periode (august-oktober) er det samlede antal af nyregistrerede biler steget med ¾ pct. i forhold til de forudgående tre måneder (majjuli). Erhvervenes og husholdningernes nyregistreringer steg med henholdsvis 9 og pct. i perioden. Fra januar til oktober steg det samlede antal af nyregistrerede biler pct. i forhold til samme periode sidste år. Erhvervenes nyregistreringer faldt med ½ pct., mens husholdningernes steg med pct. i perioden. Figur. Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret Antal. Antal....... 9 Personbiler i husholdningerne Personbiler i erhvervene Personbiler i alt Kilde: Danmarks Statistik.
Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med ca.. personer i. kvartal, når der ses bort fra effekten af normaliseringen efter lærerkonflikten i april. Samlet set steg lønmodtagerbeskæftigelsen med godt. fuldtidspersoner, jf. figur.. Heraf kan ca.. fuldtidspersoner henføres til virkningen af konflikten. Beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service steg med ca.. fuldtidspersoner i. kvartal, helt overvejende som følge af normaliseringen efter lockouten, jf. figur.9. Det er således især den kommunale beskæftigelse, der er steget. Beskæftigelsen er ligeledes steget med godt. fuldtidspersoner i de private nonprofitorganisationer, som blandt andet udgøres af privatskoler. I private virksomheder steg beskæftigelsen med godt. fuldtidspersoner. Det dækker over en lille fremgang i de fleste brancher. Beskæftigelsen steg mest inden for bygge og anlæg, hvilket dog skal ses i lyset af et ret kraftigt fald kvartalet forinden. Den private beskæftigelse har overordnet set ligget fladt siden starten af. Der er endnu ikke offentliggjort nationalregnskab for. kvartal. Statistikken for lønmodtagerbeskæftigelsen følger generelt beskæftigelsen for lønmodtagere i nationalregnskabet, omend der er kvartalsvise afvigelser, jf. figur.. Det peger mod, at der også i nationalregnskabets opgørelse af den samlede beskæftigelse vil være fremgang i. kvartal, også når der ses bort fra normaliseringen efter lockouten på lærerområdet. Figur. Lønmodtagere ifølge lønmodtagerbeskæftigelsen og nationalregnskabet Figur.9 Lønmodtagerbeskæftigede. fuldtidspersoner. personer... fuldtidspersoner. fuldtidspersoner. 9............... 9.. 9 Lønmodtagerbeskæftigelsen Nationalregnskab (h. akse) Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner, mens nationalregnskabets opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen (eksklusive orlov) tæller antal personer i beskæftigelse uanset timetal for den enkelte. Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler, udvalgte foreninger og institutioner). Beskæftigelsen i. kvartal og. kvartal er påvirket af konflikter på det offentlige område. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Lavere lønstigningstakt i. kvartal på DA-området For hele DA-området var den årlige lønstigningstakt i timelønnen (inkl. genetillæg), pct. i. kvartal ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik, jf. figur.. Det er, pct.-point mindre end i. kvartal i år, men, pct.-point højere end i. kvartal sidste år, hvor lønstigningstakten var den laveste i statistikkens historie. Lønstigningstakten voksede inden for fremstilling, men aftog inden for både bygge og anlæg og serviceprægede erhverv i. kvartal. Den årlige stigning var størst inden for fremstilling på, pct., mens stigningstakten inden for serviceprægede erhverv og bygge og anlæg var henholdsvis, og, pct. i. kvartal. Lønstigningstakten inden for fremstilling, som i høj grad er udsat for udenlandsk konkurrence, har været lavere i Danmark i forhold til udlandet siden. kvartal, jf. figur.. Omvendt var de danske lønstigninger væsentligt højere i det forudgående årti. Figur. Figur. Stigning i timefortjenesten fordelt på brancher (inkl. genetillæg) Lønudvikling i fremstilling - - - - - 9 DA-området Fremstilling Bygge og anlæg Service - - 9 Forskel Danmark Udlandet - Anm.: I figur. er stigningstakten korrigeret for multimedieskat og branchekoder i. Der foreligger endnu ikke tal for lønstigningstakten i udlandet i. kvartal. Kilde: DA s KonjunkturStatistik.
Tiltagende lønstigningstakt i stat og kommuner, men fald i regioner i. kvartal For ansatte i staten og kommunerne var den årlige lønstigningstakt henholdsvis,9 og, pct. i. kvartal, jf. figur.. Det er en forøgelse i forhold til. kvartal på henholdsvis, og, pct.-point. For regionalt ansatte var der et fald i lønnen på årsbasis på,9 pct. i. kvartal efter en årsstigningstakt på, pct. i. kvartal. Faldet i regionerne skal ses på baggrund af en stor stigning på, pct. samme tidspunkt sidste år, jf. figur.. I. kvartal sidste år var lønudbetalingerne ekstraordinært høje, idet der blev udbetalt fem ugers genebetalinger mod normalt fire i august måned (for hvilken lønindberetningerne udgør datagrundlaget for lønudviklingen i. kvartal). I august indgår der igen kun fire ugers genebetalinger, hvilket derfor omvendt bidrager til et ekstraordinært fald i lønstigningstakten i år. Sædvanligvis følger den faktiske lønstigningstakt i den offentlige sektor profilerne fra den aftalte lønstigningstakt i overenskomstaftalerne. Danmarks Statistik har ikke offentliggjort lønudviklingen for den private sektor i. kvartal (offentliggøres den 9. november). Lønstigningstakten for statsansatte og ansatte i kommuner og regioner i. kvartal var i gennemsnit godt pct.-point lavere end i den private sektor i. kvartal. Figur. Faktiske lønstigninger Figur. Faktiske lønstigninger og referenceforløb i regioner Pct. 9 Pct. 9 Pct 9. 9-9 - - 9 - Privat Stat Kommuner Regioner Referenceforløb Faktisk Anm.: Referenceforløbet i figur. er baseret på RLTN/KTO/AC/FOA samt RLTN/Sundhedskartellet. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Herudover var der også en ekstra effekt på lønnen fra ferie sidste år, som falder ud i år. Idet lønnen og det registrerede timetal for visse personalegrupper reduceres i forbindelse med afholdelse af ferie, mens de opretholder deres fulde pensionsbidrag, som indgår i lønnen, bidrog dette sidste år til en stigning i den gennemsnitlige løn for disse grupper. Denne effekt er faldet ud i år (idet der er en uge mindre i august, hvor mange holder ferie), hvilket også bidrager til faldet fra. kvartal sidste år til. kvartal i år.
Forbrugerprisinflationen steg lidt i oktober Forbrugerprisinflationen var, pct. i oktober efter en inflation på, pct. i september, jf. figur.. Det er anden måned i træk med en stigning i forbrugerprisinflationen, hvilket kommer efter fald i både juli og august. Trods stigningen i både september og oktober er forbrugerprisinflationen fortsat på et meget lavt niveau, jf. figur.. Den højere prisstigning i oktober måned skyldes især højere priser på tjenester relateret til fritid og sport, mens også prisstigninger på elektricitet trak op i forhold til september måned. Nettoprisinflationen, som svarer til forbrugerprisinflationen fratrukket afgifter, steg også fra, pct. i september til, pct. i oktober. Den faktiske udvikling i oktober ligger noget under det forudsatte forløb i Økonomisk Redegørelse, august. Inflationen er fortsat drevet af tjenesteinflationen, som var, pct., mens vareinflationen var -, pct. i oktober. Figur. Forbrugerprisinflation Figur. Forbrugerprisindeks Indeks (Dec.=) Indeks (Dec.=) 9 99 D J F M A M J J A S O N D 99 Anm.: De røde prikker i figur. angiver faktiske observationer, mens kurven angiver det forudsatte forløb i seneste Økonomisk Redegørelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 9
Fortsat faldende priser på engrosvarer og råvarer i oktober Engrosprisindekset (prisindeks for indenlandsk vareforsyning ) faldt med, pct. fra september til oktober. Prisen på danskproducerede varer faldt med, pct., mens prisen på importerede varer faldt med, pct. Indekset har generelt udvist en faldende tendens siden efteråret, jf. figur.. Faldet i oktober skyldes primært lavere priser på danske produktionsmidler trukket af priserne på råvarer til øvrige erhverv (ikke-landbrug). Engrosprisindekset er det seneste år faldet med, pct. Råvareprisindekset (prisindeks for importerede uforarbejdede råvarer ) faldt fra september til oktober med, pct., mens indekset er faldet med, pct. det seneste år, jf. figur.. Råvare- og engrospriserne har generelt udviklet sig parallelt over tid, men med markant større udsving i råvarepriserne. Figur. Engrosprisindeks (prisindeks for indenlandsk vareforsyning) Figur. Råvareprisindeks (prisindeks for importerede uforarbejdede råvarer) Indeks (M=) Indeks (M=) - - - - - 9-9 - Årsstigningstakt (h. akse) Prisindeks Årsstigningstakt (h. akse) Prisindeks Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler prisudviklingen i første omsætningsled, dvs. importørernes købspriser og producenternes salgspriser ekskl. afgifter og moms. Prisindekset for importerede uforarbejdede råvarer er et underindeks til prisindekset for indenlandsk vareforsyning. Det måler prisudviklingen i de importvarer, som er uforarbejdede råvarer.
Udsigt til svag vending i dansk økonomi ifølge Nykredit Nykredit har offentliggjort en ny prognose for dansk økonomi, hvor der skønnes en BNP-vækst på, pct. i,, pct. i og, pct. i, jf. tabel. I forhold til Nykredits prognose fra september er der sket en nedjustering af BNP-væksten på, pct.-point i og. Prognosen svarer i hovedtræk til skønnene i Økonomisk Redegørelse, august. Nykredit forventer et begyndende opsving i andet halvår og en lang træg genopretning. Væksten i starten af prognoseperioden vil primært være drevet af investeringer og privatforbrug. Fremgangen i investeringerne vil dog kun være moderat, blandt andet fordi erhvervsinvesteringerne ifølge Nykredit i højere grad placeres i udlandet. Genopretningen vil ifølge Nykredit være historisk svag sammenlignet med tidligere genopretningsperioder i dansk økonomi. Det skyldes ifølge Nykredit, at konkurrenceevnen endnu ikke er fuldt genoprettet, og at husholdningerne har brug for at nedbringe deres gæld. Samtidig forventer Nykredit, at finanspolitikkens aktivitetsvirkning er omtrent neutral i perioden -. Underskuddet på de offentlige finanser vil ifølge Nykredit blot udgøre, pct. af BNP i og er dermed en del lavere end skønnet i ØR. Det skal ses i lyset af, at Nykredit forudsætter, at det ekstraordinære skatteprovenu fra omlægning af beskatning af kapitalpensioner er på mia. kr. i og på mia. kr. i. I ØR er forudsætningen på mia. kr. i begge år. Tabel. Vækstskøn for Danmark ifølge Nykredit og Økonomisk Redegørelse ØR Nykredit ØR Nykredit Nykredit Realvækst, pct. BNP,,,,, Privat forbrug,,,,9, Offentligt forbrug, -,,,, Faste bruttoinvesteringer,,,,, Lagerinvesteringer,,,,, Eksport*,, Import*,, af BNP Betalingsbalance,,,,, Offentlig saldo -, -, -, -, -, af arbejdsstyrke Bruttoledighed*,,,,, *Nykredit angiver ikke skøn for henholdsvis vækst i eksport og import. Forskelle i skøn for bruttoledighed afspejler primært, at arbejdsstyrkebegrebet er forskelligt i ØR og i Nykredits prognose. Kilde: Økonomisk Redegørelse, august og Nykredit, Strategisk Fokus, november.
INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Euroområdet Ifølge den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet for euroområdet steg BNP med, pct. i. kvartal, jf. figur.. Det er andet kvartal i træk med positiv vækst. For de tre største lande i euroområdet steg BNP i Tyskland (, pct.), mens der var tilbagegang i Frankrig (-, pct.) og Italien (-, pct.), sammenlignet med forrige kvartal. Industriproduktionen faldt med, pct. fra august til september efter en stigning på, pct. måneden forinden, jf. figur.. Overordnet set har industriproduktionen ligget omtrent uændret siden efteråret. I Tyskland faldt industriproduktionen med, pct. fra august til september, mens den i Frankrig faldt med, pct. Figur. BNP-vækst, euroområdet Figur. Industriproduktion, euroområdet (k/k) (k/k) Indeks (=) Indeks (=) - - 9 9 - - - - - 9-9 Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland Ifølge det foreløbige tyske nationalregnskab steg BNP med, pct. i. kvartal, jf. figur.. I den foreløbige opgørelse offentliggøres ikke tal for underkomponenter, men det tyske statistikbureau oplyser, at stigningen i BNP hovedsageligt var båret af en fremgang i det private og offentlige forbrug. Figur. BNP-vækst, Tyskland Figur. Ledighed, Storbritannien (k/k) (k/k) af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken - - - - - - - - - 9-9 Kilde: Reuters Ecowin.
Storbritannien Målt ved ILO s (International Labour Organization) definition var ledigheden i september, pct., hvilket er et fald på, pct.-point sammenlignet med august, jf. figur.. Ledigheden har siden foråret 9 ligget stabilt lige omkring pct. Beskæftigelsen steg med. personer fra august til september, jf. figur.. Dermed er beskæftigelsen steget med. personer i. kvartal efter en stigning på 9. personer i. kvartal. Figur. Beskæftigelse, Storbritannien Figur. Ledighed, Sverige. personer. personer 9. 9. af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken.. 9 9........... 9. 9 Kilde: Reuters Ecowin. Sverige Ledigheden faldt med, pct.-point fra september til oktober og udgjorde dermed,9 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. I forhold til samme måned sidste år er ledigheden, pct.-point lavere. Ledigheden har generelt ligget på omkring pct. af arbejdsstyrken siden. Japan Den foreløbige offentliggørelse af nationalregnskabet viste en stigning i BNP på, pct. fra. til. kvartal, jf. figur.. Dermed er det japanske BNP steget fire kvartaler i træk. Det var især en stigning i de offentlige investeringer, der trak væksten op i. kvartal. Figur. BNP-vækst, Japan (k/k) - - - - (k/k) - - - - - 9 - Kilde: Reuters Ecowin.
RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER ECB annoncerede torsdag d.. november en nedsættelse af den pengepolitiske rente på, pct.-point. Den trådte i kraft onsdag d.. november. Det danske og de ledende internationale indeks er steget med undtagelse af det britiske, som er faldet, jf. figur.. Olieprisen (målt i USD) er steget siden sidste fredag. Den danske krone er styrket overfor dollaren, den svenske krone, den norske krone, pundet og den japanske yen. Tabel. Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag / sidste fredag / Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: - md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. - årig,9 -, pct.point Sverige (repo),, pct.point Re a lkre ditre nte r : Euroområdet (min. bid), -, pct.point Kort realkreditlån, -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,9 -, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point USA,9 -, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland, -, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien, -, pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r : Kort (- md.) -,, pct.point USD/JPY,,9 pct. Langt (- årigt),, pct.point GBP/USD, -, pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD,, pct. OMXC (/- 9 = 9,, pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 9, pct. V a luta kurse r : Japan, Nikkei, pct. EUR/DKK,, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK,99 -, pct. indeks, pct. SEK/DKK, -, pct. Storbritannien, FTSE -, pct. NOK/DKK 9, -, pct. GBP/DKK 9,9 -,9 pct. Olie prise r: JPY/DKK, -, pct. Brent (USD),, USD Effektiv kronekursindeks (9 = ),, point Brent (DKK), DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank
Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland - - 9,,,,,, okt dec feb apr jun aug okt dec feb apr jun -point aug okt,,,,,, -, -, -, -, -, USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin -årig, rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point - - okt jun feb okt Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar 9 9 okt feb jun okt feb jun okt Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) 9 9 okt feb jun okt feb jun okt USD/EUR USD/JPY,9,, 9, 9,,, okt feb jun okt feb jun okt Eurostoxx OMX C Nikkei S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin