Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april 2012
Digitaliseringsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Forvaltningsvision:... 2 Vision for digitalisering af skoleområdet:... 3 Mål: Teknik og drift... 3 Kompetencer... 4 Digitale læremidler... 5 Kultur... 5 Ledelse og styring... 6 Kommunikation... 7 Indledning Regeringen og KL har hver især udgivet retningslinjer for udarbejdelse af en kommunal digitaliseringsstrategi. I disse strategier indgår Børne- og skoleområdet som et særskilt indsatsområde. Med baggrund i disse har Børne- og skoleforvaltningen valgt at udarbejde en digitaliseringsstrategi for alle grupper i forvaltningen. Strategien er opbygget med en forvaltningsvision, derefter følger en vision for digitaliseringen af hvert af de 10 områder i Børne- og Skoleforvaltningen. Under hvert område er der udarbejdet mål og beskrivelser for området, så strategien samlet indeholder mål og beskrivelser for alle 10 områder i forvaltningen. Strategien har til formål at hjælpe børne- og skoleområdet i Vesthimmerlands Kommune struktureret og styret ind i fremtiden og det digitale samfund. Samtidig skal vi kontinuerligt kortlægge områder, som kan effektiviseres, så vi kan frigøre ressourcer til nye opgaver. Udviklingen skabes gennem ejerskab og involvering. Forvaltningsvision:
Vi vil skabe optimale forhold for børns udvikling til fremtidens digitale samfund. Vision for digitalisering af skoleområdet: Vi vil stimulere en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter børnenes faglige, sociale og personlige udvikling. I digitaliseringsstrategien for skole og SFO området er der udarbejdet 6 fokusområder. Under hvert fokusområde er der nogle mål, disse mål forklares og begrundes. Til fokusområderne er der besluttet en række tiltag. Til disse tiltag er der udarbejdet handleplaner. (vedlagt i andet dokument) Mål: Teknik og drift Alle skoler har et tidssvarende og velfungerende it Der er tilstrækkelig kapacitet så man hurtigt kan komme på - også med eget udstyr. Det er en grundlæggende forudsætning for, at alle får succes med anvendelsen af IT. Alle skoler har et ensartet og effektivt it miljø Alle skoler har en fælles base-line 1 med en central IT funktion, som effektivt og enkelt kan drifte og supportere skolerne. Ensartethed er vejen til automatisering og effektivisering. It indkøb og infrastruktur er begrundet i pædagogik Vi gør os aktive overvejelser om effekten af investeringer. Infrastrukturen udbygges i takt med øget forbrug. Vi skal opnå optimal udnyttelse af udstyr, infrastruktur og økonomiske midler. 1 Ens programpakke, indstillinger og muligheder.
Kompetencer Skolerne har veluddannede didaktiske 2 it vejledere i hver afdeling Forvaltningen har uddannet didaktiske it-vejledere, der en nøglepersoner i overvejelserne omkring brug af it og medier i læreprocesserne. Den didaktiske it-vejleder kan understøtte udarbejdelsen af års- og undervisningsplaner, kan hjælpe med at finde og evaluere materialer, kan foreslå faglige aktiviteter og organiseringsformer samt hjælpe med gennemførelse og evaluering af undervisningen. Alle skoler har ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole Forvaltningen tager initiativ til, at der etableres ressourceteams på skolerne omkring det pædagogiske læringscenter. Der arrangeres kick-off samt temadage, der understøtter etableringen og kompetenceudviklingen af disse teams. Effektivisering af samarbejdet mellem ressourcepersoner er en forudsætning for, at der sker kulturændringer omkring brugen af skolernes læringscentre. Der er kompetenceudvikling og sparring på tværs af skolerne Der samarbejdes på tværs af skolerne i forskellige fora, f.eks. skoleledelserne, skolebibliotekarer, it udvalget, læsevejledere, tekniske- og didaktiske it-vejledere, faggrupper og tværfaglige grupper. Vidensdeling og erfaringsudveksling er fundamentet for udviklingen af den digitale folkeskole, hvor IT er en integreret del af undervisningen. Der er løbende præsentation af nye læremidler og ny teknologi Konsulentteamet, ressourceteamet og skolernes fagudvalg følger markedet omkring digitale læremidler og ny teknologi. Konsulentteamet og ressourceteamet arrangerer demonstration og præsentation af nyheder. Det er nødvendigt at kende markedet for at kunne vurdere de forskellige læremidler og vælge de bedste. 2 De undervisningsmetoder man benytter, og studiet heraf (ordbogen.com)
Digitale læremidler Alle har overblik over tilgængelige digitale læremidler 3 Brugerne ved hvilke læremidler, der findes på skolen, og hvordan disse kan bruges i de forskellige fag. Det fremmer, at de digitale læremidler bliver en naturlig del af undervisningen og støtter elevernes læring. Skolebibliotekarer og didaktiske it-vejledere er ansvarlige for, at skolerne har digitale læremidler til rådighed Skolebibliotekarer og didaktiske it-vejledere følger markedet, inviterer udbydere, bestiller prøveabonnementer, vurderer læremidler i fællesskab og beslutter hvilke, der indkøbes. Skolebibliotekarer og didaktiske it-vejledere har de kvalifikationer, der gør dem i stand til at vurdere, hvilke læremidler, der skal vælges. Desuden har de ved hjælp af deres funktion et overblik over skolens samlede læremidler. Alle elever og lærere har adgang til digitale læremidler, hvor som helst og når som helst Alle tilkøbte digitale læremidler kan tilgås via Uni-login, og derfor har elever og lærere adgang til disse både i skolen og derhjemme. Læreprocesserne skal kunne fortsætte efter skoletid. Kultur Vidensdeling er en naturlig del af hverdagen 3 Læremidler defineres som materialer og værktøjer, der bliver anvendt som midler med læring som mål.
Vi hjælper hinanden i anvendelsen af it og digitale læremidler på skolen og mellem skolerne. Vidensdeling bidrager til effektiv opgaveløsning og udbredelse af digitale færdigheder. Lærerne har en it didaktisk tilgang til eleverne og undervisningen Brugen af it og digitale læremidler bidrager til en mere succesfuld undervisningsdifferentiering og en bedre inklusion. Internetbrug, kildekritik og etisk brug af digitale sociale netværk er en naturlig del af undervisningen og dagligdagen. Hver elev skal have undervisning på sit niveau og udnytte sine kompetencer individuelt og i samarbejdet om at løse opgaver. Eleverne skal kende til potentialer og faldgruber i det virtuelle rum. Ledelse og styring Ledelsen går foran - ledelse sætter flokkens tempo Lederen tager initiativer til at prioritere området via skolens målsætninger og handleplaner. IT og digitalisering er en naturlig del af den daglige ledelse. Undersøgelser 4 viser, at der er tydelig sammenhæng mellem skolelederens prioritering af it og digitale læremidler og skolens digitale modenhed. Der er sammenhæng mellem mål og økonomiske rammer Ambitionerne i strategien skal matche de afsatte midler, for at den digitale skole bliver en succes. Der skal på alle ledelsesniveauer være overensstemmelse mellem det, som målet kræver for gennemførelse og de midler, som er sat af til at nå målet. 4 Folkeskolens digitale tilstand, Udfordringer og muligheder, KMD Analyse, januar 2012.
Kommunikation Skolen kommunikerer 5 digitalt, for at effektivisere den skriftlige kommunikation. Elever, lærere, personale, ledelse og forældre kommunikerer digitalt Man skal bruge den mest omkostningseffektive kanal til kommunikation. (KL s mål er at i 2015 er 90 % skriftlig kommunikation mellem skole og hjem digitalt) Der er fælles digital kommunikation, vidensdeling og netværksdannelse på hele børne- og skoleområdet. Der er helt klare rammer for, hvordan den digitale kommunikation skal foregå og alle relevante personer har de nødvendige adgange. Når der skal skabes et fælles rum for flere organisatoriske enheder, skal dette foregå digitalt for at være effektivt, skabe overblik og derved udnytte relevant teknologi. 5 Overførelse af betydningsindhold mellem mennesker ved hjælp af forskellige typer meddelelsesmidler, fx gennem tale, skrift el. billeder (ordbogen.com)