Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring 3 Metode 4 Teorigrundlag 4 Daniel Stern (amerikaner, f.1934-, professor i psykologi og psykiatri) 4 Lise Gullestrup 5 Anerkendende pædagogik 6 Case-beskrivelse 6 Analyse 7 Konklusion 7 Perspektivering. 8 Litteraturliste 9 2
Indledning Ballerup Kommune har i forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar, bl.a. ønsket at sætte fokus på en øget inkluderende praksis. En af metoderne til gennemførelse af dette er at uddanne et bestemt antal personer, med det formål at disse bl.a. skal medvirke til at formidle og udvikle inklusiv praksis. 1 I Socialforskningsinstituttets undersøgelse Kan daginstitutioner gøre en forskel dokumenteres det, at der i danske daginstitutioner findes flere socialt udsatte børn end tidligere. Samtidig viser undersøgelsen, at der er større fokus blandt pædagoger på at registrere børnenes fejl og mangler end på at synliggøre de mekanismer, som er med til at fastholde barnet i en udsat position. 2 Jeg har i min opgave valgt at reflektere over egen praksis for at blive bedre klædt på til at kunne vejlede mine kollegaer i mit fremtidige virke som inklusionsformidler. Og derudfra valgt at se på praksis over for de børn, som virkelig udfordrer os i vores daglige virke. Børn, som ikke har en diagnose, men som fylder meget, både fysisk og psykisk, i børnegruppen. De er udadrettede, har svært ved at indgå i relationer, kræver meget opmærksomhed og får meget negativ kontakt. Problemformulering Hvordan kan vi skabe et inkluderende miljø for de meget udfordrende børn i daginstitutionen og dermed være med til at bryde den negative sociale arv? Begrebsafklaring Inkluderende miljø: At fokus flyttes fra individet til relationen mellem individ og fællesskab. Det er måden at opfatte og skabe fællesskaber på, som problematiseres, ikke individet i sig selv. 3 Med Udfordrende børn mener jeg Børn, som gennem deres opvækst har oplevet voksne, som ikke har magtet at tage ansvaret i det relationelle og dermed ubevidst have pålagt barnet ansvaret, selv om det ikke er kompetent til det. Negativ social arv: Børn viderefører og bliver bærere af forældrenes belastende livs- og relationsmønstre. 4 1 Perspektiver på rollen som inklusionsformidlere (Coleman, Fagerberg, Bang Jacobsen, Borchmann, Houmøller) 2 Kan daginstitutioner gøre en forskel (Bente Jensen) 3 Samfundet i pædagogisk arbejde s. 177(Carsten Schou og Carsten Pedersen) 4 Pædagogisk Psykologisk Ordbog 3
Anerkendelse i relationer: At anerkende et andet menneske som et medmenneske betyder, at man møder den anden, der hvor han eller hun er, og man giver den anden rum til at være forskellig fra en selv. Man viser personen respekt som et medmenneske, selv om man ikke nødvendigvis er enig med vedkommendes holdninger og handlinger eller billigere disse. At anerkende den anden indebærer, at man med et åbent sind giver den anden betydning ved at give ham/hende sin opmærksomhed 5 Metode Jeg vil bruge Daniel Sterns udviklingsteori, med særlig fokus på 0-6 mdr., for at få en forforståelse af barnet, som er beskrevet gennem en case, og gennem anerkendende pædagogik undersøge, hvordan vi kan ændre den pædagogiske tænkning omkring barnet, så vi går fra at ville ændre adfærd hos barnet til at se barnet, som det er, anerkende det som et ligeværdigt menneske og inkludere det i fællesskabet. Teorigrundlag Daniel Stern (amerikaner, f.1934-, professor i psykologi og psykiatri) For at forstå og se baggrunden for, hvorfor disse børn agerer, som de gør, har jeg valgt at bruge Daniel Stern s teori om de fem selvoplevelser og relateringsområder. Stern inddeler udviklingen i forskellige selvfornemmelsers domæner. Der er ikke tale om faser, der afløser hinanden i rækkefølge; derimod bliver alle fornemmelser ved at vokse og eksistere sammen. Således vedbliver alle relateringsområder at være aktive gennem hele udviklingsforløbet. De videreudvikles, samtidig med, at nye kommer til. Han bruger ikke begrebet faser, men taler om domæner eller perioder, hvor selvoplevelsen og oplevelsen af relatering har en særlig karakter. 6 De fem selvoplevelser og relateringsområder er: 1) Den gryende selvfornemmelse (0 til 2 mdr.) Denne periode er FØLELSERNES VERDEN. 2) Oplevelsen af kerneselvet (2 til ca. 6 mdr.) som er knyttet til DEN NÆRE SOCIALE VERDEN. 3) Oplevelse af intersubjektivitet (7 til ca. 15 mdr.) dvs at oplevelse af det subjektive og siden også oplevelsen af, at andre har et indre liv. Barnet befinder sig i SINDLANDSKABERNES VERDEN. 5 Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side 75 (Mads Hermansen) 6 Udviklingspsykologiske teorier, s. 380 (Espen Jerlang) 4
4) Oplevelsen af det verbale selv (15 til ca. 18 mdr.), hvor barnet indtræder i ORDENES VERDEN. 5) Oplevelsen af et fortællende jeg (omkring treårsalderen), der er knyttet til HISTORIERNES VERDEN. 7 Jeg vil i min opgave have speciel fokus på udviklingen af kerneselvet. Historisk kontinuitet er en forudsætning for fornemmelse af et kerneselv. Og Stern påviser, at barnet har en motorisk, perceptuel og affektiv hukommelse, men også, at barnets følelsesoplevelse har stor betydning for hukommelsen. Hvordan bliver handling, sammenhæng, affektivitet og kontinuitet integreret i et kerneselv? Stern siger, det handler om hukommelse, men han problematiserer det samtidig ved at pege på forskellen mellem oplevelse og hukommelse. Oplevelsen, som den gennemleves i den reale tid, har den uafsluttede struktur, men umiddelbart efter gendannes strukturen i erindringen som en subjektiv rekonstruktion. 8 Den basale enhed i hukommelsen er episoden, en lille sammenhængende bid gennemlevet oplevelse 9 En generaliseret episode beskriver ikke en hændelse, som er foregået på en bestemt måde, men må forstås som en gennemsnitlig oplevelse, en abstraktion. Denne proces benævner Stern RIG, Denne generaliserede hukommelse kommer til at udgøre barnets forventning om, hvordan noget vil komme til at forløbe. 10 Stern ser perioden fra 2-6 mdr. som en periode, hvor barnet gennem sine relationer udvikler oplevelsen af kerneselvet og kerneanden. 11 Lise Gullestrup Lise Gullestrup har arbejdet videre med Stern s teori om kerneselvet. hvordan børnene udvikler deres selvfølelse som enten et sand selv, et falsk selv eller som et splittet selv, bl.a. meget afhængigt af deres mestrings- og overlevelsesstil. 12 Barnet, der møder utryghed, uforudsigelighed og manglende omsorg, måske også overgreb, må straks gå i gang med at bruge sin energi til at klare sig i en utryg verden ved at udvikle mestringsstrategier og overlevelsesstrategier 13 Det falske selv: Barnet med det falske selv har en lav selvværdsfølelse, men ofte en god selvtillid, der er bygget 7 Udviklingspsykologiske teorier, s. 380 (Espen Jerlang) 8 Udviklingspsykologiske teorier, s. 392(Espen Jerlang) 9 Udviklingspsykologiske teorier, s. 392(Espen Jerlang) 10 Udviklingspsykologiske teorier, s. 393(Espen Jerlang) 11 Udviklingspsykologiske teorier, s. 393(Espen Jerlang) 12 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 13 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 5
på mestrings- og overlevelsesstrategier. 14 Det splittede selv: barn med lav selvværd og lav selvtillid. Det klarer sig fra situation til situation 15 Disse børn er ustabile følelsesmæssigt, styret som de er af her-og-nu-situationen og af deres herog-nu-følelser og -behov, herunder overlevelsesbehov. 16 Anerkendende pædagogik Anerkendende pædagogik handler om, hvordan vi hele tiden påvirker og skaber hinanden gennem de relationer, vi indgår i. 17 Anerkendelse er ikke en kommunikationsteknik, men en samtaleform som bygger på den voksnes evne og vilje til at forholde sig åbent, sensitivt og inkluderende til barnets indre virkelighed og selvforståelse. 18 Det er udelukkende den voksne, som har ansvaret for kvaliteten i relationen barn/voksen. Barnets positive eller negative oplevelser i samspillet med andre får afgørende indflydelse på dets selvværd, selvtillid og engagement. 19 Måden, hvorpå vi voksne reagerer på barnets signaler, vil få afgørende indflydelse på dets selvopfattelse og oplevelse af succes eller fiasko 20 Hvis vi kan skabe en positiv relationscirkel ved at anerkende barnet, vise nærvær og værdsættelse, indføling og interesse, definerer barnet ud fra et ressourcesyn, er vi med til at styrke barnets selvfølelse. Barnet føler sig set og forstået. Case-beskrivelse Bo er en 4-årig dreng, som er meget udfordrende i hverdagen. Han har en god sprogforståelse og kan udtrykke sig verbalt. Han leger meget alene eller med yngre børn. Bryder ind i andres leg, tager det, han har brug for, uden at se, om andre bruger det, viser ingen eller kun lidt empati over for dem, det går ud over, løser konflikter ved at slå, skrige de andre ind i hovedet, bruge sin fysiske styrke til at 14 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 15 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 16 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 17 Anerkendende pædagogik, s. 14(Bente Lynge) 18 Pædagogisk relationskompetance, s. 234(Jesper Juul, Helle Jensen) 19 Anerkendelse i børnehøjde, s. 122(Berit Hertz, Frank Iversen) 20 Anerkendelse i børnehøjde, s. 123(Berit Hertz, Frank Iversen) 6
tage tingene. Kræver meget opmærksomhed fra de voksne, påkalder sig hellere negativ kontakt end ingen kontakt, har svært ved at lade de andre børn komme til orde, udfordrer ofte de voksne, når der er travlhed, f.eks. omkring spisetid, når børnene er i garderoben og mange skal have hjælp, når de skal på tur. I mindre grupper, 1 voksen og max 2-3 børn, udfordrer han mindre, men nogle dage er bare konflikt på konflikt, nogle rigtige øv-dage for Bo. Analyse For at forstå Bo, må vi se på ham som et barn, der samarbejder ud fra den forhistorie, han har og ikke som det uartige barn. Bo har gennem sin opvækst mødt utryghed, uforudsigelighed og mangel på nærhed. Udviklingen af kerneselvet er præget af en omsorgsperson, som ikke har været i stand til at forstå hans signaler og handle relevant i forhold til dem. Hans integritet er gang på gang blevet krænket, og han har måttet beskytte sig ved at udvikle overlevelsesstrategier. Barnet med mange overlevelsesstrategier er således allerede i gang med at dissociere, dvs. have det på én måde (som undertrykkes) og reagere på en anden, 21 Det vil lade de negative RIG er styre med det resultat, at virkeligheden forvrænges og barnets egne følelser fortrænges. 22 For at kunne skabe et inkluderende miljø for Bo, må vi, på trods af hans faktuelle alder, møde ham, hvor han er i kerneselvets domæne. Kommunikation er nøglen i den menneskelige udvikling, fordi vi først kan skabe os selv ved at blive skabt - det vil sige set, mødt og anerkendt - af en anden 23 Og hvor kommunikationen, både den verbale og nonverbale er det relationelle udtryk. 24 Hvis barnet mødes åbent og anerkendende, lærer det, at det kan udtrykke sin individualitet uden at miste tilknytning, at det har noget væsentligt at bidrage med til andre, og at andre kan lide det. Hvis anerkendende relationer og kommunikationer bliver et gennemgående tema i barnets liv, dannes der grundlag for udvikling, åbenhed, initiativ, tillidsfuldhed, kreativitet og respekt for andres integritet. 25 Konklusion Hvordan kan vi skabe et inkluderende miljø for de meget udfordrende børn i daginstitutionen og dermed være med til at bryde den negative sociale arv? Kun ved at analysere den pædagogiske praksis og ændre det, som er med til at fastholde børnene i en negativ relationscirkel, kan vi reelt gå ind og ændre deres 21 At blive et med sig selv, s. 64 (Lise Gullestrup) 22 At blive et med sig selv, s. 64 (Lise Gullestrup) 23 Relationskompetance, En guide til bedre samspil, s. 2 24 Relationskompetance, En guide til bedre samspil, s. 3 25 Kommunikation og samarbejde, s. 88 (Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen) 7
position som socialt udsat. Det er pædagogerne, men også f.eks. PPR, som skal have ændret grundholdning til arbejdet med de udfordrende børn. Vi skal ikke kun definere børnene ud fra et ressourcesyn. Vi skal også agere derefter. Vi skal inddrage vores teoretiske viden omkring barnets udvikling og implementere den anerkendende pædagogik i vores praksis for at kunne skabe et inkluderende miljø for disse børn. Perspektivering. Jeg vil i min mundtlige fremstilling komme ind på Selvets fremtrædelsesform, udvikling af overlevelsesstrategier og hvordan vi gennem den anerkendende pædagogik kan arbejde relationelt med disse børn. 8
Litteraturliste Marianne Brodin og Ingrid Hylander: At blive sig selv. Pædagogisk Bogklub 2003 Marianne Estelle Nysom Egebrønd: Negativ social arv. Frydenlund 2007 Marie-Louise Folkman: Udagerende og indadvendte børn. Pædagogisk Bogklub 1999 side 99-158 Lise Gullestrup: At blive et med sig selv om udvikling af det 0 5 årige barns SELV. Pædagogisk Bogklub 2005 side 54-56 og 63-68 Lise Gullerstrup: Stern i gulvhøjde. KOMP Berit Hertz og Frank Iversen: Anerkendelse i børnehøjde. Psykologisk Forlag 2004 side 55-144 Berit Hertz og Frank Iversen: Mere anerkendelse i børnehøjde. Gyldendals Bogklubber 2007 side 19-45 og side 93-110 Bente Jensen: Kan daginstitutioner gøre en forskel? Socialforskningsinstituttet 05:08 2005 Espen Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag 1999 side 377-410 Jesper Juul og Helle Jensen: Pædagogisk relationskompetance - fra lydighed til ansvarlighed. Apostrof 2006 Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar. Gyldendals Bogklubber 2005 side 204-232 Relationskompetance En guide til bedre samspil CEPRA 9