STRESS PARADIGMER KN Palle Wendner Rokkedahl Vejleder, cand. scient. soc. Forsvarsakademiet Estrid Glud Johansen Stabskursus 2010-2011 Forsvarsakademiet Antal ord: 20.123 Institut for Ledelse og Organisation
Abstract This thesis intents to explore how different stress paradigms, represented by Karasek s demand-control model as well as Lazarus cognitive-appraisal model, establish different frameworks of understanding the occupational stress phenomena and consequently point to different means of action in addressing the issue. The meta-theoretical foundation for the thesis is the social constructionist assumption that the use of language creates discourses that form our concept of reality. Hence different ways of constructing the concept of what constitutes stress have different inherent consequences. The purpose of the analysis is to provide military commanders with an increased awareness of the ways in which they can utilize the opportunities of development inherent in the two paradigms as well as in the social constructionist worldview. Furthermore the thesis contains chapters that relate specifically to the Danish military. Consequently certain characteristics specific to the military institution will be pinpointed. It will be argued that the political governance of the military as well as the standing requirement to obey orders limit the commanders ability to fully utilize the theories in prevention of as well as response to stress. 1
Resumé Dette speciale har med udgangspunkt i emnet stressparadigmer til formål at belyse, hvorledes forskellige teoretiske synspunkter kan bidrage til forståelse for stress og stresshåndtering. Denne belysning anvendes til en operationalisering af, hvorledes chefen kan udlede handlemuligheder med henblik på at gennemføre en forebyggende indsats mod stress for medarbejderen. Resultatet anvendes ligeledes i forhold til den militære kontekst i håb om, at chefer i det danske forsvar får et bedre grundlag for at operere i forhold til stress hos medarbejderen. Specialet har i denne forbindelse har til formål at eksemplificere, hvorledes forskellige stressparadigmer bidrager med forskellige forståelsesrammer i forhold til handlemuligheder og ansvarsplacering. Der er meget, der indikerer, at der i det postmodernistiske vestlige samfunds livsbetingelser er indbygget en stadig stigende risiko for, at en voksende del af befolkningen rammes af stress, hvorfor emnet findes meget relevant og aktuelt. Således har man siden 1987 set en 50% stigning i den andel af befolkningen, der ofte eller af og til føler sig stresset. Årsagerne til denne store stigning kan naturligvis være mange, herunder eksempelvis arbejdsbetingelser, kulturelle omstændigheder, socioøkonomiske faktorer, psykosociale forhold og/eller biologiske forhold. Der fokuseres dog udelukkende på de generelle arbejdsmæssige forhold med henblik på i sidste ende at konkretisere disse i forhold til en militær kontekst i det danske forsvar. Specialet baseres på en antagelse om, at verden er socialt konstrueret. Dette perspektiv bidrager til den praktiske anvendelse af de handlemuligheder, som de forskellige paradigmer introducerer. Socialkonstruktionismen illustrerer ligeledes betydningen af en bevidstliggørelse af konsekvenserne af at benytte og italesætte den ene teori frem for den anden. Denne indsigt findes forudsætningsskabende i forhold til en succesfuld stressforebyggende indsats for den enkelte medarbejder. 2
Specialet udgøres overordnet set af en teoretisk del efterfulgt af en mere konkret del. Specialets teoretiske del tager udgangspunkt i det sociologisk inspirerede belastningsorienterede paradigme og det psykologisk prægede copingorienterede paradigme. Paradigmerne bliver repræsenteret ved en gennemgang af henholdsvis Karaseks krav/kontrolmodel og Lazarus stressteori belyst gennem punkterne: Hvad er stress, hvad fører til stress samt hvorledes håndteres stress. I den mere konkretiserede del af specialet indledes med en generel operationalisering af de to teorier som inspiration til, hvorledes en chef kunne udnytte de to teorier i dagligdagen. I denne del fremstilles den ideelle arbejdsplads i forhold til de to paradigmer, og på baggrund heraf konkretiseres handlemulighederne, og derudover diskuteres ansvarsplaceringen for stresshåndteringen. Efterfølgende forholdes teorierne til en overordnet beskrivelse af den militære kontekst med henblik på at belyse, hvorledes den militære chef kunne imødegå udfordringerne omkring stresshåndtering. Specialet identificerer således en række indsatsområder, der kan adresseres. Disse konkretiseres gennem præsentationen af teorierne i form af en række faktorer og variabler, som chefen har mulighed for at influere og definere i forhold til de to teorier. Specialet fremhæver ligeledes betydningen af chefens fokus på effekten og konsekvenserne i forbindelse med anvendelse og aktualisering af de to paradigmer. I forhold til den militære kontekst demonstreres, hvorledes faktuelle rammer kan determinere disse indsatsområder og handlemuligheder. Chefens rolle er i denne henseende at identificere og prioritere, hvorledes en effektiv forebyggende indsats mod stress kan gennemføres. 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...7 1.1. En nærmere definering af stress...7 1.2. Problemfelt...8 1.2.1. Problemformulering...9 1.2.2. Afgrænsning og præcisering...9 1.3. Metodiske overvejelser...10 1.3.1. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt...10 1.3.2. Valg af teori...10 1.3.3. Analysen og dens variabler...11 1.3.4. Specialets opbygning...13 2. Teoriafsnit - Det socialkonstruktionistiske perspektiv...14 2.1. Indledning - Socialkonstruktionisme...14 2.2. Gergen - Socialkonstruktionisme...15 3. Analyse - Det teoretiske perspektiv...19 3.1. Introduktion af teorierne...19 3.1.1. Karasek - Krav/kontrol-modellen...19 3.1.2. Lazarus - Stress, vurdering og coping...20 3.2. Den videnskabsteoretiske tilgang...22 4
3.2.1. Karasek - Videnskabsteoretisk tilgang...22 3.2.2. Lazarus - Videnskabsteoretisk tilgang...23 3.2.3. Diskussion - Den videnskabsteoretiske tilgang...25 3.3. Hvad er stress...26 3.3.1. Karasek - Stress...26 3.3.2. Lazarus - Stress...27 3.3.3. Diskussion - Hvad er stress...30 3.4. Hvad fører til stress...31 3.4.1. Karasek - Krav og kontrol...31 3.4.2. Lazarus - Vurdering...33 3.4.3. Diskussion - Hvad fører til stress...37 3.5. Håndtering af stress...38 3.5.1. Karasek - Jobredesign...39 3.5.2. Lazarus - Coping...41 3.5.3. Diskussion - Håndtering af stress...44 4. Operationalisering - Chefens perspektiv...47 4.1. Det positive miljø...48 4.1.1. Karasek - Den ideelle arbejdsplads...48 4.1.2. Lazarus - Den ideelle arbejdsplads...50 4.1.3. Diskussion - Den ideelle arbejdsplads...54 4.2. Handlemulighederne...57 5
4.2.1. Diskussion - Handlemulighederne...59 4.3. Placering af ansvar...59 4.3.1. Karasek - Ansvarsplacering...60 4.3.2. Lazarus - Ansvarsplacering...60 4.3.3. Diskussion - Ansvarsplacering...61 4.4. Diskussion - Socialkonstruktionismen...63 4.5. Delkonklusion - Teori og handlemuligheder...66 5. Den militære kontekst...68 5.1. Beskrivelse af konteksten...68 5.1.1. Den ydre ramme...68 5.1.2. Kulturen i forsvaret...70 5.2. Diskussion - Den militære kontekst...71 5.2.1. Karasek - Den militære kontekst...71 5.2.2. Lazarus - Den militære kontekst...73 5.3. Delkonklusion - Den militære kontekst...77 6. Konklusion...79 6.1. Perspektivering...81 7. Litteraturliste...83 6
1. Indledning Specialet tager udgangspunkt i emnet Stress paradigmer med det formål at analysere forskellige paradigmer inden for stressbetragtning og deres betydning for ansvarsplacering og handlemuligheder i forhold til stressproblematikker i Forsvaret. Meget tyder på, at de generelle livsbetingelser i det moderne samfund i dag i stigende grad medfører en øget risiko for stress i befolkningen. Siden 1987 har der været en 50% stigning i, hvor stor en del af befolkningen, der ofte føler sig stresset i dagligdagen, og en opgørelse over danskere, der føler sig stressede ofte eller af og til, viser en stigning fra 36% til 42% i samme periode. (Ekholm et al, 2006) Årsagerne til denne stigning kan være mangfoldige, og som potentielle stressfaktorer kunne man nævne både vores arbejdsbetingelser samt vores sociale relationer, men man kunne også pege på de generelle sociale, økonomiske og kulturelle forhold, som vi lever under i dag. I forhold til dette speciale vil der blive fokuseret på de generelle arbejdsmæssige forhold, som efterfølgende vil blive relateret til nogle af de særlige forhold, som gør sig gældende i forsvaret i dag. 1.1. En nærmere definering af stress Hvad er stress egentligt? Stress kan være et flertydigt begreb, og det anvendes i mange forskellige sammenhænge i samfundet i dag. Fokuserer man alene på stressforskningen, anvendes der overordnet set mindst tre betydninger af ordet stress: Biologisk: Den biologiske og psykofysiologiske orienterede forskning fokuserer primært på stress som biologiske reaktioner på belastende påvirkninger. Psykologisk: Den psykologiske stressforskning fokuserer på den subjektive oplevelse af stress og individets mestring, det vil sige adfærdsmæssige, tankemæssige og følelsesmæssige reaktioner på stress. 7
Socialt: Sociologisk og epidemiologisk stressforskning interesserer sig for miljøfaktorer, der antages at være stressende. Stress er her ofte defineret som omfanget af stressorer, der antages at opleves som værende belastende, eksempelvis bestemte arbejdsbetingelser eller konflikter i det sociale miljø. (Zachariae 2008) I forhold til dette speciale, hvor der søges at fokusere på ansvarsplacering og handlemuligheder for stressproblematikker i forsvaret, virker det mindre relevant at anvende den biologisk orienterede forskning, der hovedsageligt omhandler kroppens fysiske reaktioner på belastende påvirkninger. Den psykologiske stressforskning virker derimod interessant i forhold til individets mestring eller håndtering af potentielle stressorer. Denne tilgang til stress lægger sig op ad det copingorienterede paradigme, der fokuserer på individets copingstrategier. Den socialt orienterede stressforskning virker ligeledes interessant i forhold til arbejdspladsens muligheder for at fokusere på de stressbelastninger, der er i omgivelserne, og hvad man eventuelt kan gøre af tiltag for at imødegå disse forhold. Denne tilgang til stress falder naturligt ind under det belastningsorienterede paradigme. 1.2. Problemfelt Specialet vil ud fra disse forskellige paradigmer inden for stressbetragtning søge at belyse, hvorledes forskellige teoretiske tilgange til stress giver forskellige svar på, hvorledes man kan håndtere og dermed forebygge stress på arbejdspladsen. I forhold til ovenstående kategorisering inden for stressforskning findes det dermed relevant at behandle paradigmer inden for det sociale og det psykologiske felt, hvorfor der i specialet er valgt at fokusere på det belastningsorienterede og det copingorienterede paradigme. I det belastningsorienterede paradigme fokuseres der på de faktorer i omgivelserne, der øger risikoen for stress, også kaldet stress-belastninger eller stressorer. I denne kontekst 8
betyder det, at der vil blive fokuseret på mængden af belastninger eller karakteristika ved personens arbejdssituation, eksempelvis tempo, mængde, indflydelse, kollegial støtte mm. I det copingorienterede paradigme fokuseres der på den enkeltes perception, vurdering og handlinger i forbindelse med påvirkning af potentielle stressorer. Udgangspunktet for dette paradigme er med andre ord den gamle talemåde: Det er ikke, hvordan man har det, men hvordan man ta r det. Ud fra disse anskuelser opstilles følgende problemformulering: 1.2.1. Problemformulering Hvilke handlemuligheder bidrager det belastningsorienterede og det copingorienterede paradigme med i forhold til en forebyggende indsats mod stress for medarbejderen, og hvorledes kan man som chef i forsvaret imødegå disse udfordringer? 1.2.2. Afgrænsning og præcisering Da udgangspunktet er en generel betragtning af stresshåndtering, der efterfølgende søges relateret til en chefs muligheder for at imødegå stress i forsvaret, vil der være følgende afgrænsninger i opgaven: For det første bygger specialet udelukkende på en teoretisk tilgang, hvor der tages udgangspunkt i to repræsentative teorier inden for de to eksisterende stressparadigmer. I forhold til koblingen til forsvarets kontekst tages der udgangspunkt i den almindelige militære tjeneste under hjemlige garnisonsforhold, hvor det primære fokus er på at uddanne og klargøre de danske soldater til udsendelse i internationale operationer samt på den daglige drift af forsvaret. Dermed forholder specialet sig ikke til de særlige stressbelastninger og udfordringer, som soldaterne udsættes for i forbindelse med deres udsendelse. Der fokuseres på chefens rolle og handlemuligheder, da det overordnet set er chefens ansvar at definere og forme det arbejdsmiljø, som den enkelte medarbejder i forsvaret skal 9
agere i. Der fokuseres på en generisk chef, der principielt kan virke på alle niveauer i organisationen. 1.3. Metodiske overvejelser I det følgende afsnit vil jeg fastlægge den metodiske ramme og de teorier, der ligger til grund for specialet, og herunder vil jeg definere de udvalgte variabler, som jeg vil bygge analysen op over. 1.3.1. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt Dette speciale baserer sig på en antagelse om, at verden er socialt konstrueret, hvilket får en særlig indflydelse på analyse, diskussion og konklusion i specialet. Dette vil jeg kort redegøre for i kapitel 2, hvor jeg præsenterer Kenneth J. Gergens udlægning af socialkonstruktionismen. Den socialkonstruktionistiske tilgang beskriver selve ånden i dette speciale, hvor forskellige paradigmer/teorier bidrager med hver deres tolkning af og syn på verden, og som hver især bidrager med deres fortælling som en inspiration til at gøre opmærksom på nogle handlemuligheder til at håndtere og forebygge stress for medarbejderen, og som dermed forhåbentligt vil bidrage med ny og brugbar viden. 1.3.2. Valg af teori Til at repræsentere det belastningsorienterede paradigme har jeg valgt Robert Karasek og Töres Theorells krav-kontrolmodel. Robert Karasek lancerede i 1979 job strain modellen, som han sammen med flere andre, herunder den svenske stressforsker Töres Theorell, har udviklet gennem årene. Modellen opererer med to hoveddimensioner; krav (tempo, tidspres) og kontrol (indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet), og ud fra denne model identificeres fire belastningstilstande: High-strain (en belastende tilstand med høje krav og lav kontrol), Active (en aktiv tilstand med høje krav og høj kontrol), Low-strain (en afslappende tilstand med lave krav og høj kontrol) og Passive (en passiv tilstand med lave krav og lav kontrol). (Karasek 1990, s. 32) 10
Ud fra denne model opstår arbejdsrelateret stress som et resultat af høje krav til medarbejderen kombineret med lav kontrol i form af medindflydelse. Det belastningsorienterede paradigme står særlig stærkt i Skandinavien, idet man i denne del af verden lægger særlig vægt på at tilpasse omgivelserne til det enkelte individ. Man søger altså at reducere eller fjerne de stressorer/faktorer i omgivelserne, der potentielt kan skade den enkelte medarbejder. (Nielsen & Kristensen, 2007) Som repræsentant for det copingorienterede paradigme har jeg valgt at anvende amerikaneren Richard S. Lazarus, som jeg betragter som en af de bedste eksponenter inden for dette paradigme. Richard S. Lazarus og Susan Folkman fremsatte i 1984 en transaktionel model for stress, hvori den subjektive vurdering sammen med individets coping var nøglebegreberne. At modellen er transaktionel implicerer, at der findes et forhold mellem personen og miljøet. Lazarus betegner psykologisk stress hos individet som en kombination af det omgivende miljø og individets personlige karakteristika, hvor stress opstår som følge af, at individet mangler de nødvendige ressourcer til at håndtere de vanskelige begivenheder. Det copingorienterede paradigme er altså et meget individualistisk paradigme, hvor der lægges vægt på at ruste det enkelte individ til at tackle/ mestre de genvordigheder i livet, der er mere eller mindre uundgåelige. 1.3.3. Analysen og dens variabler I forhold til problemformuleringen indeholder specialet tre relevante dele, der skal adresseres. Første del har som mål at analysere de valgte teorier i forhold til at belyse de ligheder og forskelle, som de to teorier repræsenterer. Herefter overgår vi til anden del, hvori jeg vil operationalisere teorierne med det formål at afdække chefens muligheder for at forebygge og håndtere stress. Endeligt vil jeg anvende resultatet til den militære kontekst, og jeg vil i denne forbindelse afdække, hvilke særlige forhold der gør sig gældende for en chef i forsvaret. 11
På det teoretiske plan findes det først og fremmest relevant i muligt omfang at klarlægge, hvilket videnskabsteoretisk udgangspunkt de to teorier har med henblik på at kunne få en grundlæggende forståelse for deres tilgang til verden. Ud fra denne forståelse vil jeg forsøge at præsentere de to teorier og deres syn på, hvad stress er. Derudover findes det relevant at fremstille, hvad der ligger til grund for stress, altså hvilke omstændigheder der fører til stress. Sidst, men ikke mindst, er det relevant at afdække, hvorledes de to teorier hver især giver deres svar på, hvorledes man kan håndtere og imødegå stress. Herefter skal teorierne operationaliseres i forhold til chefens perspektiv. For det første er det væsentligt at få beskrevet, hvad der kendetegner et positivt og produktivt arbejdsmiljø, således chefen har et billede af, hvad der skal arbejdes hen imod. Dernæst skal dette sammenfattes i et antal handlemuligheder for chefen, som han kan anvende i forhold til den hverdag, som han skal lede i. Og endeligt findes det relevant at få diskuteret, hvor ansvaret ligger i forhold til at få struktureret en optimal stresshåndtering. Dette fører frem til, at analysen skal indeholde følgende variabler: - Hvilken videnskabsteoretisk tilgang ligger til grund for teorien? - Hvad er stress? - Hvilke omstændigheder fører til stress? - Hvorledes håndteres/imødegås stress? - Hvad kendetegner en positiv/produktiv arbejdssituation? - Hvilke handlemuligheder giver dette i forhold til stresshåndtering? - Hvor placeres ansvaret for stresshåndteringen? 12
1.3.4. Specialets opbygning For at besvare specialets problemstilling inddeles specialet efterfølgende i fem kapitler. Jeg vil indlede med en gennemgang af socialkonstruktionismen, der i specialet bliver anvendt som metateoretisk udgangspunkt. Jeg vil herigennem belyse, hvilke karakteristika Kenneth J. Gergen repræsenterer, og hvorledes dette influerer på specialet og dets udformning. Herefter vil de to valgte teorier blive præsenteret, hvor hovedvægten først vil blive lagt på at identificere og beskrive, hvorledes teorierne forholder sig til de fire første variabler. På baggrund af det teoretiske perspektiv vil jeg operationalisere dette i forhold til en chef, hans handlemuligheder samt diskutere, hvilken betydning det har for ansvarsplaceringen for den stressforebyggende indsats. Dernæst vil resultat blive analyseret og diskuteret i forhold til forsvarets kontekst. Her beskrives indledningsvist nogle af de særlige karakteristika, der gør sig gældende for forsvaret og herefter belyses, hvorledes disse særlige forhold påvirker chefens handlemuligheder i forhold til det fundne resultat. Endeligt samles dette op i specialets konklusion, som danner grundlag for den afsluttende perspektivering. 13
2. Teoriafsnit - Det socialkonstruktionistiske perspektiv I dette kapitel vil jeg gennemgå dele af socialkonstruktionismen, der i specialet bliver anvendt som meta-teoretisk udgangspunkt. Jeg vil herigennem belyse, hvilke karakteristika Kenneth J. Gergen repræsenterer, og hvorledes dette influerer på specialet og dets udformning. 2.1. Indledning - Socialkonstruktionisme Socialkonstruktionismen opstod i 1980 erne i forbindelse med the linguistic turn og er således en relativt ny, meget stærkt sociologisk inspireret socialpsykologisk retning. Begrebet socialkonstruktionisme dækker over en række teorier, som har deres filosofiske udgangspunkt i den poststrukturalistiske og postmoderne socialkonstruktivisme. Socialkonstruktionismen fokuserer på processernes betydning frem for på strukturens og hævder, at kulturelle og sociale processer konstruerer og vedligeholder al viden og mening. Vores viden, hvad enten den er om os selv eller vores omverden, er således flydende og kontinuerligt i bevægelse. Som sociale aktører er vi selv hele tiden med til at redigere den fælles historie og dermed vores forståelsesramme, idet vores måde at tale og handle på medvirker til at vedligeholde eller ophæve den eksisterende sociale orden. (Burr 1995) Ud fra den betragtning, at al vores viden på denne måde er historisk og kulturelt specifik, betyder det, at også videnskabelig viden naturligvis er relativ. Derfor kan videnskaberne ikke have som mål at blotlægge nogets sande natur, idet denne ikke er den samme alle steder til alle tider. (Burr 1995, s. 6) Konsekvensen af denne radikale anti-essentialistiske og anti-realistiske tænkning er en afstandstagen til selvfølgeligheder og taget-for-givetviden. Den radikale socialkonstruktionisme kan altså karakteriseres som en form for superrelativisme, hvor skellet imellem ontologi og epistemologi er ophævet. 14
2.2. Gergen - Socialkonstruktionisme Det socialkonstruktionistiske perspektiv, som Kenneth J. Gergen definerer det, bygger på den antagelse, at vores sansning af verden ikke er objektiv, men det er derimod en social konstruktion, hvor det er den relationelle og sproglige dimension, der konstruerer virkeligheden. Socialkonstruktionismen tager hermed udgangspunkt i dynamikken i den sociale interaktion. Fokus er ikke at afdække viden om, hvordan ting er, men på at forstå hvorledes viden konstrueres relationelt. Viden er i denne optik ikke noget man kan have, opdage eller finde. Det er noget man i fællesskab konstruerer. (Burr 1995, s. 8) En af de interessante effekter af at anvende et socialkonstruktionistisk perspektiv træder frem i følgende citat: Konstruktionistisk meta-teori kræver ikke nogen bestemt måde at forstå verden på, og derfor kan man udforske det potentiale, der findes i de eksisterende versioner. (Gergen 2005, s. 68) I modsætning til en positivistisk/realistisk antagelse om, at der findes én objektiv sandhed, giver socialkonstruktionismen ikke ét entydigt svar. Derimod er det helt centrale i socialkonstruktionistisk optik afvisningen af selve forestillingen om et objektivt sandhedsbegreb. Viden kan således aldrig være hverken en direkte eller indirekte perception af sandheden, idet sandheden som sådan ikke eksisterer. I den forstand sidder socialkonstruktionister ikke inde med universelle sandheder eller Sandheden med stort S, undertiden kaldet Transcendental Sandhed. (Gergen 2005, s. 15) Der åbnes derimod op for en eksplorativ tilgang til omgivelserne, hvor man kan finde flere forskellige ligeværdige svar og perspektiver på en og samme situation, hvilket dermed også giver flere muligheder for at adressere en eventuel problemstilling. Disse perspektiver kan anskues som forskellige fortællinger om verden og om os selv. Sådanne fortællinger benævner Gergen narrativer, og forskellige narrativer konstruerer forskellige måder at være i verden på, og ultimativt konstrueres forskellige verdener. 15
For specialets udformning betyder det, at de to paradigmer bliver anskuet som forskellige udlægninger/historier/fortællinger om, hvad stress er, hvad der fører til stress, hvordan stress kommer til udtryk, og hvorledes man kan imødegå stress. Det er væsentligt at fremhæve, det ikke medfører en normativ tilgang til nogen af teorierne. De vil blive betragtet som to ligeværdige indlæg, der bidrager med hver deres del. Dermed vil analysen og diskussionen ikke føre frem til en konklusion, der giver ét entydigt svar på, hvorledes chefen kan/skal håndtere og forebygge stress. I stedet vil den forventeligt føre frem til et antal handlemuligheder, som chefen vil kunne blive inspireret af og anvende i forhold til den specifikke situation eller kontekst, som måtte gøre sig gældende. Og med denne gentænkning inviteres vi til nye og udfordrende handlemuligheder. (Gergen 2010b, s. 14) Ifølge Gergen er den måde, vi bruger sprog og tale på, med til at konstruere vores virkelighedsopfattelse og dermed afgørende for vores perception og måde at leve på. Men det vigtigste af alt er det konstruktionistiske budskab: Fra det øjeblik vi begynder at tale sammen, har vi muligheder for at skabe nye måder at være til på. (Gergen 2010b, s. 47) Denne tilgang åbner umiddelbart op for en række handlemuligheder for en chef i forhold til at forme og ændre et arbejdsmiljø dermed åbnes der måske også op for et nyt mentalt spillerum, der eventuelt kan give mulighed for at støtte en medarbejder i forhold til at mestre det pres, som han eventuelt måtte være tynget under. Men sproget kan ikke stå alene. Vores forståelse af omverdenen dannes via fælles ideer og dialog gennem en social konstruktion, og det foregår via relationer. Set fra det konstruktionistiske synspunkt er det via relationer, vi konstruerer verden af godt og ondt, glæde og sorg, lykke og fortvivlelse. Hvis det er sådan, så er det via relationer, vi opnår et personligt velbefindende [ ] I det lange løb må relationsbegrebet udvides til også at omfatte det miljø, vi indgår i. (Gergen 2010b, s. 143) 16
Hvis man tænker dette videre ind i et arbejdsmiljø, kan det give yderligere inspiration til, hvorledes man kan bearbejde en uholdbar situation ved alene at ændre på konteksten gennem relationerne. En anden vigtig pointe, som Gergen fremhæver, er vigtigheden af at have en kritisk refleksion i forhold til den umiddelbare virkelighed, som vi lever i. Hvad får vi ud af denne særlige måde at konstruere verden på; hvad mister vi, hvad er alternativerne? (Gergen 2005, s. 22) Ved at sætte spørgsmålstegn ved den naturlige og gængse opfattelse, som vi blandt andet har grundet vores historiske og kulturelle baggrund, og ved at forsøge at anskue en situation fra andre synsvinkler, skabes der mulighed for at finde nye betydninger, man ser tingene i et andet perspektiv, med nogle andre briller. I bogen Relationel tilblivelse understreger Gergen vigtigheden af, at relationerne får en fremtrædende plads i vores opmærksomhed. Han giver eksempler på sprogets meningsdannende betydning, hvor enhver mening vokser frem gennem de fælles sproglige forhandlinger, samt på hvorledes sproget danner hele forståelsen af vores virkelighed. Gergen beskriver blandt andet forholdet mellem nydelse og lidelse, hvor mennesket normalt søger nydelsen og forsøger at undgå lidelsen. Man siger ofte, at lidelse er et signal om, at kroppen er i fare, og smertereceptorerne giver os en fordel i kampen om overlevelse. (Gergen 2010a, s. 148) Gergen påpeger de enorme investeringer, der er i smertebehandling i dag, og herudfra argumenterer han, at det er vigtigt at udforske mulighederne for at afhjælpe smerte uden medicinsk intervention. Han giver eksempler på, at smerte og lidelse ikke er så entydig endda: Min ven Win går ud fra rugbybanen med et blodigt ansigt og svære mærker af slag på arme og ben, og med et stort smil brøler han: Sikken fantastisk kamp! (Gergen 2010a, s. 153) 17
Gergen giver derudover flere historiske eksempler på, hvorledes smerte og lidelse bliver håndteret og ligefrem opleves som noget særdeles positivt i menneskets bevidsthed og liv - ud fra konteksten, de eksisterende relationer og sprogets dannelse af realiteten. Gergen giver herunder et eksempel som ganske godt belyser, hvorledes tre forskellige narrativer vedrørende en alvorlig sygdom definerer den syges livsbetingelser. Det første narrativ fortolker sygdommen som en afvigelse fra normaltilstanden, som er et godt helbred. I dette tilfælde er patientens opgave at restituere. Man ønsker simpelthen at få det overstået og komme videre med livet. Dermed tåler patienten sin lidelse, imens der arbejdes på helbredelsen. Et mere ekstremt narrativ fortolker sygdommen som begyndelsen på kaos. Man karakteriserer sygdommen som noget, der kaster individet ind i en tilstand af formålsløshed eller hjælpeløshed. Der er ingen indlysende måder, hvorpå man kan håndtere eller løse situationen. Denne tilgang medvirker til vrede og frustration over de forhold, der ikke er blevet afhjulpet. Sidst men ikke mindst har vi et mere almindeligt narrativ som omhandler en søgen. I denne fortælling forstår man sin sygdom i form af en rejse, hvor man opdager vigtige meninger eller forklaringer. Hermed transcenderer man den almindelige definition på pine, og man finder måske frem til en dybere forståelse af livet og relationer - resultatet kan endda blive afklarethed. (Gergen 2010a, s. 155) De tre forskellige narrativer giver vidt forskellige perspektiver og livsbetingelser for den sygdomsramte person, og det åbner op for en anden måde at adressere, håndtere og behandle sin smerte, sygdom og lidelse på. Med disse tanker in mente vil jeg hermed dykke ned i de to teorier. 18
3. Analyse - Det teoretiske perspektiv I første del af dette afsnit vil jeg præsentere de valgte teorier. Teorierne vil blive præsenteret i forhold til de variabler, der er blevet introduceret i kapitel 1, og i denne forbindelse vil der blive gennemført en analyse med henblik på at identificere og fremstille de ligheder og forskelle, som de to teorier repræsenterer. Efterfølgende vil de to teorier blive operationaliseret i forhold til en chef og hans handlemuligheder i forhold til stresshåndtering. 3.1. Introduktion af teorierne Indledningsvist vil jeg kort introducere de to teorier med henblik på at give et overblik samt skitsere udgangspunktet og de to forskellige positioner, som teorierne tager afsæt i. 3.1.1. Karasek - Krav/kontrol-modellen Gennemgangen af Robert A. Karasek (og Töres Theorells) krav/kontrol-model baseres primært ud fra bogen Healthy work. Stress, productivity, and the reconstruction of working life fra 1990. Der er umiddelbart tale om en lidt ældre teori, men den findes stadig særdeles relevant, da den i høj grad præger en stor del af den tænkning og tilgang til stress, der i dag kommer til udtryk i mange arbejdsmiljøundersøgelser. Krav/kontrol-modellen blev oprindeligt udviklet som et analyseværktøj til at påvise sammenhængen mellem arbejdsmiljømæssige belastninger og hjertekarsygdomme og er senere blevet udviklet til en mere teoretisk stressmodel. Karasek indleder i bogens kapitel 1 med at tage udgangspunkt i det materielle økonomiske aspekt, der i høj grad præger det vestlige samfund i dag, og som sidestilles med lykke og trivsel for det enkelte individ. Han konstaterer, at sandsynligheden for at blive ramt af en depression er tredoblet inden for de sidste 30 år, og at antallet af mental health professionals er femdoblet. Endvidere er antallet af stressrelaterede erstatningssager tredoblet inden for ti år, og samlet set vurderes udgifterne i det amerikanske samfund årligt at være op mod 150 milliarder US dollars. (Karasek 1990, s. 1-3) 19
På denne baggrund argumenterer Karasek for, at der er et stort behov for at gøre op med taylorismen og den industrielle tankegang, hvor mennesket blot er reduceret til en maskine, der kan manipuleres i forhold til at opnå den højest mulige produktivitet i virksomheden på bekostning af individets psykiske velvære. Karasek ræsonnerer videre ud fra dette, at alene det faktum, at stress på arbejdspladsen reducerer produktiviteten og effektiviteten, bør give anledning til, at der bliver gjort op med denne materielle tilgang. I stedet argumenterer han for, at en forøgelse af det psykologiske velvære ville fremme produktiviteten i virksomhederne og ligeledes maksimere det økonomiske udbytte, og dermed være til fordel for såvel arbejderne som for virksomhederne. Modellen integrerer på denne måde to tidligere traditioner i arbejdsmiljøforskning, der har fokuseret på henholdsvis kvalifikation og egenkontrol og de arbejdsmæssige påvirkninger og belastninger, de såkaldte stressorer. 3.1.2. Lazarus - Stress, vurdering og coping Gennemgangen af Richard S. Lazarus teori om stress, vurdering og coping baseres primært på den danske udgave af hans sidste bog Stress og følelser en ny syntese, som han skrev i 1998, og bogen er senere blevet oversat til dansk i 2006. Jeg vil indledningsvist kort opsummere Lazarus stressteori, inden der dykkes ned i teorien. Jeg har i den forbindelse udarbejdet en oversigt over de definerende faktorer i forhold til Lazarus stressmodel. Stressmodellen kan eventuelt bidrage til at skabe et overblik over teorien under gennemlæsningen af de efterfølgende afsnit. 20
21
Den potentielle stress tager udgangspunkt i en ubalance mellem individet og det miljø og omgivelser, som individet indgår som en del af. Variablerne og personlighedstrækkene (illustreret i skyerne) er medvirkende til at danne konteksten for individet og er således definerende for individets resultat i forbindelse med de to vurderinger, som individet skal igennem. Eksempelvis afhænger den relationelle mening af personlighedsvariablerne som målforpligtigelser, forestillinger om selvet og verden og personlige ressourcer, og denne relationelle mening er en af de vigtigste faktorer i stress, følelser og mestring. (Lazarus 2006, s. 156) Vurderingerne danner ud fra konteksten grundlaget for de copingmuligheder, som individet har i forhold til at imødegå denne ubalance, altså bekæmpe en potentiel stresssituation. Hvis individets anvendelse af de forskellige copingstrategier lykkedes, genskabes balancen mellem individ og miljø, hvis den ikke lykkedes vil det føre til en stressende tilstand. Alle elementer i modellen vil blive introduceret og gennemgået i de efterfølgende afsnit. 3.2. Den videnskabsteoretiske tilgang I dette afsnit søges i muligt omfang at klarlægge det videnskabsteoretiske udgangspunkt, der ligger til grund for de to teorier. Dette udføres med henblik på at kunne få en grundlæggende forståelse for teoriernes grundlæggende tilgang til og syn på verden. 3.2.1. Karasek - Videnskabsteoretisk tilgang I Kareseks gennemgang af sin stressteori bekender han sig ikke eksplicit til en bestemt videnskabsteoretisk tilgang. Hans teori er som nævnt et opgør med taylorismen i forhold til menneskesynet, men hvilken metateori baserer han egentlig sin tankegang på? Man kan argumentere for, at der er visse funktionalistiske træk i hans teori. Umiddelbart fremstår der en vis kausaltankegang med en forholdsvis simpel årsag-virkningskæde. Man 22
er ved brug af krav/kontrol-analysemodellen til en vis grad i stand til at afdække årsager og virkninger, hvorved han ud fra relativt få og enkle elementer illustrerer et begrænset og forudsigeligt mønster for individets reaktion. I hans optik kan man ved hjælp af en stilleknap i et vist omfang kontrollere belastningsgraden alene ved at justere på kravene og kontrollen, som det enkelte individ stilles over for i en arbejdssituation. Karasek inddrager dog også det kognitive og det interpersonelle aspekt i sin forklaring på individets reaktion. (se næste afsnit, Karasek - Stress) Han sidestiller her individet med et komplekst system, hvor man ikke altid er i stand til at identificere, hvilke enkeltelementer der påvirker resultatet, hvormed han samtidig lægger en vis afstand til ovennævnte kausaltankegang. Dermed anerkender Karsek også, at der er tale om analyse af levende sociale systemer, der defineres af en cirkulær tænkning med mange gensidigt afhængige årsags- virkningsforhold, der blandt andet inkluderer deltagernes forståelse og opfattelse af konteksten. Med en kritisk tilgang til hans analysemodel kunne man fremføre, at han på denne måde forsøger at forklare de tilfælde, hvor hans kausale tilgang ikke helt rækker. 3.2.2. Lazarus - Videnskabsteoretisk tilgang Lazarus indleder i bogens kapitel 1 med at udfolde nogle af sine egne filosofiske anskuelser som et fundament til at forstå de grundlæggende antagelser og det teoretiske udgangspunkt, der ligger til grund for hans teori. Han gør her op med den radikale (klassiske) behaviorisme og positivisme til fordel for en retning, han omtaler som kognitiv mediering (value-expectancy theory). (Lazarus 2006, s. 17) Den behavioristiske psykologi baserer sig på en stimulus-respons tilgang (S-R), hvor en bestemt ydre stimuli eller påvirkning medfører en bestemt respons. Denne tilgang forkaster Lazarus [. ] til fordel for en mere kompleks tænkemåde, der er baseret på stimulus-organisme-respons (S-O-R). O i S-O-R står for organisme, men det refererer som regel til tanker, der indtræffer mellem et miljøbestemt stimulispektrum og den adfærdsmæssige respons. (Ibid., s. 17) 23
Lazarus udbygger denne forestilling yderligere, da han fremhæver, at betydningen af O bør referere til en bredere forståelse af sindet, der blandt andet inkluderer processer som motivation, forestillinger om selvet og verden, situationelle intentioner og personlige ressourcer. Dette uddyber han senere med den situationelle kontekst og herunder det subjektive standpunkt samt den personlige betydning af de individuelle forskelle mellem de mål og forestillinger, der er med til at forme vores samspil med miljøet. (Ibid., s. 17) Generelt argumenterer Lazarus for at gøre op med en forsimplet systemisk tilgang i forhold til en narrativ tilgang med henblik på at kunne forstå mere komplekse reaktionsmønstre, hvor der fokuseres på de følelsesmæssige og relationelle aspekter for det pågældende individ. Lazarus har kategoriseret femten følelser, der indbefatter vrede, misundelse, jalousi, angst, frygt, skyld, skam, lettelse, håb, sørgmodighed, lykke, stolthed, kærlighed, taknemmelighed og medfølelse. Hver af disse følelser fortæller os noget særligt om, hvordan en person har vurderet det, der sker i en tilpasningsmæssig transaktion, og hvordan denne person håndterer det. Hver af disse følelser indebærer faktisk et særligt scenarie for eller en særlig historie om et forhold til miljøet, der hele tiden ændrer sig. (Ibid., s. 51) Lazarus mener, at et nøje kendskab til og forståelse for disse følelser vil give en vidtrækkende indsigt i den tilpasningsmæssige dynamik i personens liv. Dette er særlig relevant i forhold til en dybere forståelse af, hvorledes personen evaluerer og vurderer sin interaktion med miljøet, og følelsen fortæller endvidere om forholdet mellem personen og miljøet. Omkring følelserne fremhæver Lazarus psykologen Silvan S. Tomkins elektronikmetafor, der beskriver følelserne som forstærkere af den kognitive aktivitet, der hjalp dyr og mennesker til at evaluere deres tilpasningsmæssige konfrontationer og dermed til at overleve. (Ibid., s. 50-51) Denne metafor giver ligeledes et godt billede af, hvorledes følelserne influerer og påvirker den kognitive mediering, følgelig en persons respons og reaktion, der dermed også er medvirkende til at definere stresspåvirkningen og dens omfang. 24
3.2.3. Diskussion - Den videnskabsteoretiske tilgang De to teoretikere adresserer begge det psykologiske velvære for individet, hvilket er en naturlig følge af, at der er tale om stresshåndtering. Dette leder tankerne hen på Humberto Maturanas Autopoesis-begreb, hvor organisationen består af mennesker, der handler, og de handler på basis af deres forståelser. Individet handler altid rigtigt - ud fra dets forforståelse af sammenhængen. Denne tilgang understøtter tankegangen om, at organisationen og arbejdsmiljøet er en social konstruktion, hvilket åbner op for muligheden for at skabe og konstruere et andet og mere sundt arbejdsmiljø, hvor man reducerer belastningen for det enkelte individ. Lazarus anskuelser åbner op for en række muligheder for at bearbejde og påvirke et belastende arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Den narrative tilgang giver mulighed for at forme de handlemønstre, den selvforståelse samt den perception, som det enkelte individ måtte have. Derigennem vil man som chef have mulighed for at tilskynde til at modificere de negative relationer og den negative perception, som individet eventuelt måtte have til omverdenen gennem sine kognitive processer. Lazarus fremhævelse af følelserne og deres indvirkning som en væsentlig faktor giver umiddelbart nogle uafhængige eller mellemkommende variabler, der yder indflydelse på den kognitive mediering, der foregår i individets sind. Dermed kan følelserne være medvirkende til at forklare og give forståelse for, hvad der kan føre til, at personen opfatter sit forhold til miljøet som værende belastende, og dermed kan følelserne være et af de indsatsområder, som chefen kan påvirke i en stressforebyggende indsats. Karaseks antagelser kan på mange områder sidestilles med denne tilgang. Han identificerer ligeledes nogle variabler, som en chef kan adressere i forhold til at ændre på belastningerne i arbejdsmiljøet for individet. 25
Karasek fokuserer dog primært på justering og tilpasning af eksterne arbejdsmiljømæssige faktorer, altså faktorer fra det sociologiske felt. I forhold til begreberne S-O-R er der altså tale om at justere på de Stimuli, der influerer på individet. Til forskel fra dette fokuserer Lazarus primært på Organismen, hvor det er individets kognitive processer (medieringen), der er i centrum. I chefens perspektiv supplerer de to teoretiske tilgange hermed hinanden, idet de to teoretikere begge bidrager med forskellige handlemuligheder i forhold til stresshåndteringen, og det giver således flere faktorer og muligheder i forhold til at konstruere et positivt arbejdsmiljø. 3.3. Hvad er stress Der blev i indledningen af specialet redegjort for tre overordnede kategoriseringer inden for stressbegrebet, det biologiske/fysiologiske, det psykologiske og det sociologiske. De to teoretikere fokuserer som sagt på henholdsvis det sociologiske og det psykologiske felt. 3.3.1. Karasek - Stress Karasek fokuserer primært inden for det sociologiske felt. Hans teoretiske perspektiv på arbejdsrelateret stress tager udgangspunkt i virksomhedernes mulighed for at planlægge og tilrettelægge de arbejdsgange og procedurer, der belaster medarbejderne, hvilket giver mulighed for at kontrollere og dermed reducere stressorerne. Dermed lægger han afstand til individualiseringen af stress, der fokuserer på, at individet skal lære at tackle og håndtere de pålagte belastninger. Karasek anser stress for at være en akkumuleret tilstand, der kan være påvirket af mange forskellige faktorer, som man ikke nødvendigvis entydigt kan udpege. Han mener, at stress kan forklares således: It is probably in the context of complex systems that the concept of stress is most relevant. A system as a whole can be said to be in the state of stress even though we cannot 26
pinpoint any diseased or defective submechanism that accounts for all the disruption. (Karasek 1990, s. 87) Karasek taler om en uligevægt i dette system, en uligevægt i det biologiske/fysiske system, men han understreger også, at der kan være tale om uligevægt på det kognitive og det interpersonelle plan. Han fremhæver i denne forbindelse individets/organismens behov for at kunne kontrollere og justere interaktionen med omgivelserne. Stress is a systemic concept referring to a disequilibrium of the system as a whole, in particular of the system s control capabilities. (Karasek 1990, s. 87) Karasek understreger vigtigheden af, at individet gives mulighed for periodisk at kunne restituere for at være i stand til at håndtere og tilpasse sig nye belastninger, der kræver en særlig indsats. Karasek fremhæver to principper, der er gældende for individet og organisationen, og som tager udgangspunkt i hans krav/kontrol-model: (1) increased skills allow the system to face its challenges with less effort: learning inhibits strain; (2) systems in a state of strain have little capacity to learn: strain inhibits learning. (Karasek 1990, s. 89) Karasek definerer dermed en positiv og en negativ spiral, der er med til at determinere og influere individets muligheder i forhold til stress. Karaseks definition af arbejdsbetinget stress kan således opsummeres som et mønster af fysiologiske, kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner på skadelige og belastende forhold i arbejdsmiljøet, herunder jobindhold og organisering, hvor individet har en følelse af manglende kontrol og medbestemmelse. 3.3.2. Lazarus - Stress Lazarus fokuserer primært på det psykologiske felt, men han argumenterer for et vist samspil mellem de forskellige niveauer, som han definerer felterne. I forhold til min afgræns- 27
ning vil jeg som sagt ikke behandle det biologiske/fysiologiske felt. Lazarus fremhæver dog nogle væsentlige pointer i samspillet mellem det psykologiske og det sociologiske felt, som er væsentlige at fremdrage her. En vigtig forskel mellem det sociologiske og det psykologiske stressbegreb er, at sociologien fokuserer mere på den sociale struktur, hvor psykologien snarere retter opmærksomheden mod sindstilstande hos de enkeltpersoner og i de undergrupperinger, som indgår i det sociale system. (Lazarus 2006, s. 57) Denne skelnen mellem det sociologiske og det psykologiske felt er nærliggende at kæde sammen med begreberne S-O-R. (som nævnt under afsnittet om Videnskabsteoretisk tilgang) S bliver hovedsageligt defineret i og af det sociale felt, som individet indgår i og interagerer med. O omfatter hovedsageligt den kognitive mediering, der foregår i individet, men som også skal kædes sammen med den kognitive interaktion, som individet indgår i med sine omgivelser, herunder de personlige relationer, der er gældende i forhold til omgivelserne. Lazarus definerer stress som a particular relationship between the person and the environment that is appraised by the person as taxing or exceeding his or her resources and endangering his or her well-being. (Lazarus & Folkman 1984, s. 19) Stress handler altså om, at individet er i en utilfredsstillende situation, som der er et ønske om at vende til noget mere positivt. Miljøet (det sociologiske felt) dikterer nogle bestemte rammer for individet, typisk i form af nogle krav, der for individet opleves som værende belastende, og som kræver en særlig indsats fra individet for at kunne løse eller indfri. Lazarus understreger her, at en stimuli først er en stressfaktor i det øjeblik, den medfører en stressbetonet adfærd eller psykisk respons som følge af, at kravene overstiger individets ressourcer. Og denne respons kategoriserer Lazarus i tre forskellige former for vurdering i forhold til psykologisk stress: Skade/tab (harm) drejer sig om en skade eller et tab, der allerede er indtruffet. 28
Trussel (threat) har at gøre med en skade eller et tab, som endnu ikke er indtruffet, men som muligvis eller sandsynligvis vil indtræffe i den nærmeste fremtid. Udfordring (challenge) betegner den fornemmelse, at opnåelsen af en bestemt gevinst er forbundet med vanskeligheder, men at disse vanskeligheder kan overvindes ved hjælp af livfuldhed, ihærdighed og selvtillid. (Lazarus 2006, s. 50) Hver af disse former for stress håndteres forskelligt og har forskellige performative konsekvenser. Der skelnes dog kun mellem disse tre psykiske stressformer i den analytiske tilgang, da de i praksis ofte vil være tæt forbundet. Denne skelnen vil blive nærmere defineret under den primære vurdering. Dermed forstår Lazarus også psykologisk stress hos individer som værende bestemt både af det omgivende miljø og individets personlige karakteristika. (Ibid., s. 45) Lazarus adskiller sig ifølge ham selv fra hovedparten af psykologer ved at kombinere stress og følelser. Vi burde opfatte stress, følelser og mestring som indgående i en relation mellem del og helhed. At adskille dem fra hinanden kan kun retfærdiggøres, når det sker af analytiske årsager. Adskillelsen forvrænger fænomenernes naturlige fremtræden. Begreberne stress, følelse og mestring hører sammen. De udgør en begrebslig enhed, hvor følelsesbegrebet er det overordnede, fordi det indbefatter både stress og mestring. (Lazarus 2006, s. 55) Lazarus gør en del ud af at understrege de individuelle forskelligheder, der er i forhold til stress. Han omtaler i den forbindelse det relationelle princip og en subjektiv tilgang, som er baseret på vurderingen af hændelsernes betydning set i personens eget perspektiv. Når forholdet mellem person og miljø kombineres med den subjektive vurderingsproces, taler vi om relationel mening, som er centreret om den personlige betydning af dette forhold. Det grundlæggende princip i den relationelle tilgang er, at stress og følelser er udtryk for et særligt forhold mellem en person og et miljø. (Lazarus 2006, s. 81) 29
Lazarus fremhæver, at særligt de personlige mål og forventninger spiller en stor rolle, altså hvor meget det betyder for det enkelte individ. Der er nogle særlige betingelser, der skal være opfyldt, før det vil manifestere sig som psykologiske stress. De krav, som individet bliver konfronteret med (ud fra egen selvopfattelse), skal overstige individets ressourcer. Og de krav og forventninger er vidt forskellige ud fra de personvariabler, som jeg vil definere nærmere i næste afsnit under Lazarus og vurderingsprocessen. 3.3.3. Diskussion - Hvad er stress En interessant betragtning i forhold til de to forskellige tilgange til stress er, at Karasek i udgangspunktet tager stor afstand fra individualisering af stress, og Lazarus som udgangspunkt tillægger den individuelle vurdering en helt afgørende vægtning. Dermed fremstår de to teoretikere umiddelbart vidt forskellige. Karasek inddrager imidlertid også kognitive og interpersonelle faktorer, og han understreger faktisk, at uligevægten i systemet alene vil kunne tilskrives disse faktorer. (Karasek 1990, s. 87) På samme måde inddrager Lazarus en række variabler og faktorer, der definerer den ydre ramme og konteksten for individets vurdering og copingmuligheder. Disse variabler og faktorer er på samme måde i nogle tilfælde afgørende for individets håndtering af stress. Dermed kan man på trods af deres umiddelbare store forskelligheder argumentere for, at der alligevel er en ret stor fællesmængde og dermed forholdsvis stor enighed i deres betragtninger. Omgivelserne og konteksten spiller er stor rolle, men det er i høj grad også individets personlige opfattelse, der determinerer resultatet. Der kan ligeledes anføres en påfaldende parallel mellem Karaseks betragtninger om, at stress er en akkumuleret tilstand, der skaber uligevægt, og Lazarus utilfredsstillende situation, hvor kravene overstiger ressourcerne. 30