Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede fedtsyrer, og mejeriprodukter dermed bidrager til indtaget af mættet fedt, så øger de også risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Men størstedelen af epidemiologiske studier viser ikke nogen ugunstig effekt fra et regelmæssigt indtag af mælk og mejeriprodukter på hjerte-kar-sundheden. Faktisk er der i nogle tilfælde observeret en beskyttende effekt på hjertet, især for mælk og uanset fedtindhold. Det kan skyldes den komplekse sammensætning af mælk og mejeriprodukter, som udover mættet fedt indeholder næringsstoffer og bioaktive komponenter, der kan have en positiv virkning på hjerte-kar-sundheden f.eks. calcium, kalium og bioaktive peptider. Desuden har den overordnede fedtsyreprofil Calciumfor mælk og mejeriprodukter muligvis ikke den skadelige effekt på blodlipider og andre hjerte-kar-parametre, som man tidligere har antaget. I manglen på længerevarende interventionsstudier dødeligheden fra slagtilfælde, selv om smør stammer de bedste og mælkefedt blev knyttet til en lille (7 %) tilgængelige data for sammenhængen øget risiko blandt Vitamin kvinder B12for dødelighed mellem mejeriprodukter Phosphorus og hjertekar-sygdomme fra omfattende, længerevarende observationsstudier. Der findes flere studier af denne type i de europæiske befolkninger. F.eks. viser et prospektivt kohortestudie fra UK, at de Protein mænd, som drak mest mælk (ca. 586 ml sødmælk pr. dag) havde færre hjertetilfælde og færre hjerneblødninger end dem, der kun drak lidt mælk eller slet ikke drak mælk som en del af deres kost 1. Det meget omfattende hollandske Netherlands Cohort Potassium Vitamin totalt B2 og dødelighed som følge af hjertekar-sygdomme 2. Nylige data fra det mindre hollandske Hoorn-studie viser også, at den overordnede indtagelse af mejeriprodukter ikke har sammenhæng Vitamin med B5 død som følge af hjerte-kar-sygdom, men at indtaget af fede mejeriprodukter har 3. Et andet hollandsk prospektivt kohortestudie viser ingen evidens for, at mejeriprodukter øger risikoen for hjertesygdom eller slagtilfælde 4. Faktisk bliver et højt indtag Study med mere end 120.000 mænd og af mejeriprodukter generelt og af fedtfattige kvinder viste ingen sammenhæng mellem mejeriprodukter specielt knyttet til det samlede forbrug af mælkeprodukter og en lavere risiko for koronar hjertesygdom 1 <
Calcium B2 Vitamin B12 Vitamin B5 (CHD) hos deltagere uden forhøjet blodtryk. Flere metaanalyser styrker evidensen Forbruget af fedtfattige mejeriprodukter bliver også forbundet med en reduceret risiko og andre mejeriprodukter ikke øger for, at regelmæssigt indtag af mælk for slagtilfælde i en kohorte med svenske risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Især mænd og kvinder 5. I et andet svensk studie mælk kan ligefrem have en beskyttende bliver det vist, at et højt indtag af syrnet effekt 1,8-10. En metanalyse fra 2004 konkluderer, at indtag af mælk ikke er skadeligt, mælk (yoghurt og andre syrnede produkter) reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom 6. men omvendt kan være forbundet med en Tilsvarende viser resultaterne i et fransk lille reduktion af risikoen for hjertesygdom epidemiologisk studie (MONICA-projektet), og slagtilfælde på henholdsvis ca. 13 % og som forløb over 14 år, at forbruget af mejeriprodukter (især mælk) som en del af en varieret, sund kost er forbundet med den laveste dødelighedsrate, især som følge af et reduceret antal dødsfald relateret til hjerte-kar sygdomme 7. ca. 16 % 1. Calcium Potassium Phosphorus Vitamin B5 Protein En efterfølgende metaanalyse i 2010 bekræfter en lille reduktion i risikoen for koronar hjertesygdom (8 %) og en større reduktion af risikoen for slagtilfælde (21 %) hos dem, Vitamin B12 Vitamin B2 > 2
der drak mest mælk sammenlignet med dem, der drak mindst mælk 9. De samlede resultater af sytten studier i 2011 finder ligeledes, at indtaget af mælk er forbundet med en lille potentiel reduktion i den overordnede risiko for hjerte-kar-sygdomme på 6 % for hver 200 ml mælk, der indtages om dagen 10. Analysen finder ingen sammenhæng mellem et højt indtag af mejeriprodukter (enten sødmælk eller fedtreduceret mælk) og en øget risiko for dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme. Forklaringen på disse resultater skal sandsynligvis findes i den komplekse sammensætning af mælk og mejeriprodukter. Selv om nogle mejeriprodukter indeholder mættede fedtsyrer, er de rige på næringsstoffer og bioaktive komponenter, som f.eks. calcium, kalium, fosfor og bioaktive peptider, der kan modificere risikoen for hjerte-kar-sygdom via positive effekter på bl.a. blodtryk, vægt og diabetes. Desuden kan indholdet af f.eks. bioaktive peptider i mejeriprodukter have en direkte påvirkning af hjerte-kar-parametre som blodkoagulering, åreforkalkning og endotelets funktion 11. Dette kan modvirke negative effekter af mættet mejerifedt på blodlipider og risikoen for hjerte-kar-sygdom. Det anerkendes også i stigende grad, at de enkelte mættede fedtsyrer har forskellig virkning på blodlipiderne. Flere af mælkens fedtsyrer har hverken ugunstig virkning på LDL-kolesterol eller andre markører for hjerte-kar-sygdom, herunder HDL-kolesterol eller forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol 12. Der er også nogen evidens for, at calcium i mejeriprodukter via sin påvirkning af fedtoptagelsen i maven kan reducere den potentielle stigning i LDL-kolesterol, der følger efter indtagelsen af mættet fedt 13,14. F.eks. øger ost ikke mængden af LDL-kolesterol sammenlignet med smør med samme fedtindhold 15. Tilsvarende mindskede en mælke- og ostebaseret kost stigningen i total-kolesterol og LDL-kolesterol fra mættede fedtsyrer sammenlignet med en kontrolkost med lavt calciumindhold 14. Desuden har en fødevares samlede fedtsyreprofil, og ikke blot dens indhold af mættede fedtsyrer, betydning. Mælkefedt indeholder en række fedtsyrer, som kan have gunstig virkning på risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom som blodlipider og inflammationsmarkører bl.a konjugeret linolsyre (cis-9, trans-11 CLA) og trans-palmitoleinsyre (trans-c16:1) 16-18. Et nyligt studie har faktisk vist, at højere niveauer af biomarkøren for mejeribaseret fedt i kosten var forbundet med en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdom og risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom 19. 3 < For at vurdere en fødevares påvirkning af hjerte-kar-sundheden bør hele fødevaren, og kostmønsteret, tages i betragtning og ikke kun en enkelt komponent, som f.eks. mættet fedt. I det perspektiv viser hovedvægten af de epidemiologiske undersøgelser ingen negative effekter af regelmæssigt indtag af mælk og mejeriprodukter på hjerte-kar-sundheden. Tværtimod er der observeret en hjerte-kar-beskyttende effekt i nogle studier, især fra mælk.
Referencer 1. Elwood PC et al. Milk drinking, ischaemic heart disease and ischaemic stroke II. Evidence from cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2004; 58: 718-724. 2. Goldbohm RA et al. Dairy consumption 10-y total and cardiovascular mortality: a prospective cohort study in the Netherlands. Am J Clin Nutr. 2011; 93: 615-627. 3. van Aerde MA et al. Dairy intake in relation to cardiovascular disease mortality and all-cause mortality: the Hoorn Study. Eur J Nutr. 2013; 52: 609-616. 4. Dalmeijer GW et al. Dairy intake and coronary heart disease or stroke-a population-based cohort study. Int J Cardiol. 2013; 167: 925-929. 5. Larsson SC et al. Dairy consumption and risk of stroke in Swedish women and men. Stroke. 2012; 43: 1775-1780. 6. Sonestedt E et al. Dairy products and its association with incidence of cardiovascular disease: the Malmö diet and cancer cohort. Eur J Epidemiol. 2011; 26: 609-618. 7. Bongard V et al. Association of dietary patterns with 14-year all-cause mortality and cause-specific mortality. Eur Heart J. 2012; 33 (S1): 609-610. 8. Mente A et al. A systematic review of the evidence supporting a causal link between dietary factors and coronary heart disease. Arch Intern Med. 2009; 169: 659-669. 9. Elwood PC et al. The consumption of milk and dairy foods and the incidence of vascular disease and diabetes: an overview of the evidence. Lipids. 2010; 45: 925-939. 10. Soedamah-Muthu SS et al. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr. 2011; 93: 158-171. 11. Ricci-Cabello et al. Possible role of milk-derived bioactive peptides in the treatment and prevention of metabolic syndrome. Nutr Rev. 2012; 70: 241-255. 12. Kris-Etherton PM & Yu S. Individual fatty acid effects on plasma lipids and lipoproteins: human studies. Am J Clin Nutr. 1997; 65: 1628S-1644S. 13. Lorenzen JK & Astrup A. Dairy Calcium Intake Modifies Responsiveness of Fat Metabolism and Blood Lipids to a High-Fat Diet. Br J Nutr. 2011; 105: 1823-1831. 14. Soerensen KV et al. Effect of dairy calcium from cheese and milk on fecal fat excretion, blood lipids, and appetite in young men. Am J Clin Nutr. Epub ahead of print 12 March 2014. DOI: 10.3945/ ajcn.113.077735 15. Hjerpsted J et al. Cheese intake in large amounts lowers LDL-cholesterol concentrations compared with butter intake of equal fat content. Am J Clin Nutr. 2011; 94: 1479-1484. 16. Tricon S et al. Opposing effects of cis-9, trans-11 and trans-10, cis-12 conjugated linoleic acid on blood lipids in healthy humans. Am J Clin Nutr. 2004; 80: 614-620. 17. Mozaffarian D et al. Trans-palmitoleic acid, metabolic risk factors, and new-onset diabetes in US adults: a cohort study. Ann Intern Med. 2010; 153: 790-799. 18. Kratz M et al. The relationship between high-fat dairy consumption and obesity, cardiovascular, and metabolic disease. Eur J Nutr. 2013; 52: 1-24. 19. de Oliveira Otto MC et al. Biomarkers of dairy fatty acids and risk of cardiovascular disease in the multi-ethnic study of atherosclerosis. J Am Heart Assoc. 2013; 2: e000092. Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel > 4
www.milknutritiousbynature.eu Juli 2014 ref 2313