FARUM FOLDER SIG UD. Tegnestuen Vandkunsten A/S - Esbensen A/S - Sloth Møller A/S - Tyréns AB - Lise Gamst

FARUM FOLDER SIG UD Tegnestuen Vandkunsten A/S - Esbensen A/S - Sloth Møller A/S - Tyréns AB - Lise Gamst

1. Opgradering af de overordnede forbindelser lokalt og regionalt. 2. Opgradering af de enkelte kvarterer ( øer ) på byog byrumsniveau. 3. Opgradering af det lokale bevægelsesnetværk. 2 FARUM FOLDER SIG UD * Fase 2 Indledning Vores forslag til bearbejdning i fase 2 bygger grundlæggende på analysen og de bærende idéer fra fase 1. Vi har derfor valgt at lade teksten fra første fase blive stående og tilskrive på de delområder og emner vi har bearbejdet i anden runde. I de afsnit hvor der ikke er tilføjet ny tekst fastholdes beskrivelsens intentioner. Det står derfor læseren frit at læse forfra eller blot kaste sig over den nye tekst, der er fremhævet med kursiv. Farum funktionalisme er billedteksten til en vidunderlig naiv tegning gengivet i programmet. Glæden ved udsigten til den nye by koblet til motorvej, med eget industriområde, nyt rådhus og uendelige udviklingspotentialer lyser ud af skitsen fra 1962. Siden er der løbet meget vand i åen det der skulle være eller mindre velfungerende forstader, funktionsopdelte og i bydannelserne. Et meget velskrevet program udfolder disse konsekvenser og problemer ret præcist og efterspørger både visionære og realistiske bud på en fremtidig udviklingsstrategi for forstaden, i dette tilfælde Farum. En tilgang vi på alle leder støtter det skal kunne lade sig gøre og lade sig gøre i respekt for den moderne kulturarv der også er det lokale afsæt. Det lokale må have en særlig betydning enhver strategisk tilgang til byudvikling bør efter vores opfattelse være funderet i stedet, dets fysiske potentialer og kulturelle og mentale historik. Når vi således folder Farum ud er både tale om en række konkrete idéer der kan realiseres med det samme, og om visioner for en strategisk udvikling der rækker langt ind i fremtiden også længere end de 20 år der antydes i programmet.

Bybækpladsen binder området sammen over den ændrede Paltholmvej View mod Farum midtpunkt Afsættet lemer der er i Farum monofunktionelle bykvarterer, store infrastrukturelle barrierer mellem de enkelte kvarterer der fungerer som ø-dannelser, Farum Midtpunkt nærmest afskåret, savnet af egentlige byrum m.m. I det regionale perspektiv er potentialerne også til at få øje på, nærhed til station og motorvejsnet, store rekreative værdier, gode indkøbsmuligheder, et varieret boligudbud og veletablerede kultur- og fritidstilbud m.m. Udfordringer og potentialer som i mange andre forstæder unikke rekreative kvaliteter ved Farum sø og Furesøen, og Farum Midtpunkt som boligpolitisk manifestation i en skala der er ret usædvanlig. Idéen Vi har i vores besvarelse afsøgt mulighederne for at fastholde Farums grundidentitet som monofunktionel struktur. Ikke som et dogme, mere i erkendelse af den faktuelle virkelighed. At forestille sig Farum udvikle sig til at blive en blandet by som vi kender det fra storbyer og en lang række købstæder, tror vi ikke er realistisk dertil er arven for låst i sin grundstruktur. Vi introducerer derfor en række tiltag der kan generere nye overlap og lokale funktionsblandinger samtidig med at de karakteristiske ødannelser fastholder deres grundlæggende egenidentitet, både funktionelt og i fortætningen af den fysiske struktur. Vi tror det er essentielt for sammenhængskraften i Farum at arbejde med de overordnede forbindelser og deres karakter af ubrugelige mellemrum billedlig talt forsøger vi at skabe en ny sammenhængskraft i havet mellem øerne. Nye programmer introduceres i forbindelse med omdannelse af de i terrænniveau. Parallelt indarbejdes fortætningsstrategier for de forskellige øer eller kvarterer i konkurrenceområdet, og der gives forslag til egentlige byrumsprogrammer og nye bevægelsesnetværk lokalt og på bydelsniveau. Med fortætningsstrategien ønsker vi på denne måde at skabe nye byrum såvel internt i de enkelte kvarterer som i de faktuelle mellemrumstværsnit. Vrangen vendes ud og de enkelte kvarterer får nye forsider mod det offentlige rum samtidig med at de opgraderes med Der introduceres herved tre lag i planen der hierarkisk får samme gyldighed: - opgradering af de overordnede forbindelser lokalt og regionalt - opgradering af de enkelte kvarterer ( øer ) på by- og byrumsniveau - opgradering af det lokale bevægelsesnetværk byplads der henter sin identitet i det lokale og bygger videre på det karakteristiske for netop dét kvarter. De fem bypladser er forslagets drivere. Med beskeden indsats udgør de kernen i byudviklingen. Små tiltag kan lokalt fungere som dåseåbnere og skabe ny opmærksomhed og ny identitet til lokalområdernes pladser til en start. Vi tænker at vores idé til bytorvets udvikling er den fundamentale driver. Kan der implementeres et nyt spillested, en koncertsal i området kunne det blive Farums svar på Trommen i Hørsholm eller Forbrændingen i Albertslund. I tilknytning til kulturhuset og som støtte for de nye byrum der skal knytte Farum midtpunkt til det øvrige Farum. Bybækpladsen og de tilknyttede nye programmer er sammen med koblingen til bytorvets udvikling, en ekceptionel mulighed for at opgradere akilleshælen i byens manglende sammenhængskraft. Vi er stadig af den overbevisning at et kulturelt samlingspunkt placeret ved Bybækpladsen vil være en potentiel driver for udviklingen. Planen er bearbejdet både for Bytorvet og Bybækgrunden til hvad vi selv opfatter som en mere realistisk og robust struktur. Pladsrummet er stort, spænder på 3

70-100 % 50-80 % 60-80 % 100-120 % 60-80% Offentlig erhverv Kultur/Institutioner Bolig Privat erhverv STUEN FUNKTIONER I OMRÅDET BEBYGGELSESTÆTHEDER DET GRØNNE DET BLÅ HOVEDVEJE OG PARKERING 4 Forbindelserne af cykelstier der enten krydser vejene eller passerer i tunneler eller på broer. Mobiliteten knytter sig ikke nødvendigvis til byrum eller offentlige funktioner og er derfor heller ikke med til at generere et synligt byliv. Udover motorvejen er de tre store forbindelsesled og barrierer Paltholmvej, Frederiksborgvej og Farum Hovedgade. Frederiksborgvej er hovedforbindelsen nord-syd og den egent- Kumpelhaven og Stationsområdet. Mod syd er den forbindelsen til Furesøen og i nord forbinder den til det regionale cykelnet. set og den visuelle karakter er de for forstaden karakteristiske forlegenhedsgræsplæner og mere eller mindre spredt træbeplantning. Den fremstår grøn men arealerne er vanskelige at bruge aktivt. hvor der plantes en række præcist placerede Plataner eller Ahorntræer, opstammede så de tillader kig på tværs. En ny gang- og cykelsti anlægges i zonen foran Farum midtpunkt og hele det skrånende og vestvendte område udlægges til aktivitetszone med mulighed for en kombination af byrelaterede aktiviteter i form af sportsbaner og som nyttehaver for beboerne. Måske som en terrassering der kan give ny arkitektonisk identitet i overgangen til Farum Midtpunkt. i denne zone og foreslår som alternativ at området tilplantes yderligere med træer, for at styrke den landskabelige og rekreative karakter. Ved adgangen til pladsen i syd laves en udsparing til aktiviteter relateret til mere aktiv udfoldelse og vi overlader trygt området til Farum Midtpunkts beboere. Idéen med nyttehaver synes vi stadig er gangbar den kunne ny synergi. Vi foreslår den interne parallelvej i erhvervsområdet nedlagt således at området udelukkende forsynes bagfra to nye stikveje etableres langs eksisterende matrikelskel. Indgrebet muliggør en helt ny anvendelse af arealet mod Frederiksborgvej, en række erhvervslejemål får mulighed for at etablere et nyt udstillingsvindue mod vejen i form af showrooms m.v. og samtidig gøres området grønt og åbent i karakteren som at rive hækken ned i havens østskel og åbne mod det offentlige rum. En egentlig pladsdannelse etableres ved den centrale portindgang til Farum midtpunkt og gives lokalt en mere bymæssig karakter. principper for omdannelse af Frederiksborgvej. Ved overgangen fra rådhuset til den nye bypark foreslår vi en større fodgængerovergang til erstatning for tunnelen for at iteres og for at styrke forbindelsen til rådhuset og de bagvedliggende kulturelle institutioner.

FA M HO FARU OVEDG VED AD DE rækkeh hus EKS KSISTERENDE ISTEREND ISTERENDE D BEBYGGELSE FÆLLE FÆLLESHUS ÆLLLESHUS sttudiosss /hjemmekontor / m o stræde rækkehus Snit Farum hovedgade 1:500 FARUM MIDTPUNKT FRED DERI ERIKSBORGVEJ SPISEHUS S HUS ERHVERVSOMRÅDET BEBOEERCAFÉ ERCAFÉ VÆRKSTED SHOWROOM W O PARASIT gaden PORT CYKEL KELST STI snit Frederiksborgvej 1:500 PALTHOLMVEJ fortov fortov snit Paltholmvej 1:500 Paltholmvej er den primære forbindelse til og fra motorvejen og til Farum øst. Den er den store barriere i forhold til Farum Midtpunkt der kun forbindes til det øvrige Farum via en smal og uvenlig tunnel der udmunder i kanten af bytorvet. ' $ træer, (samme art som på Frederiksborgvej) så den bliver $ " Et mindre stykke foreslås udlagt som sharedspace med 15 km/t for at tydeliggøre den nye overgang til Bybæktorvet og dermed Farum Midtpunkt. Vi er helt bevidst om at der skal køre biler de skal blot køre lidt langsommere. Arkitektonisk og som byrum ligner Paltholmvej de øvrige $ $ langs bybækgrunden helt lukket og uigennemsigtigt. Strategien i vores forslag er at al fortætning bygger til kant at nye bygninger placeres så de er rumdannende. Det er vores ambition at skabe markante byrum der kan få deres egen identitet. Det fordrer selvfølgelig at ambitionen indarbejdes som et strategisk krav i udbygningen af Farum Bytorv. Gavlene i det nye byggeri på Bybækgrunden vil sammen med en markant udbygning af bytorvet kunne skabe et egentlig byrum og dermed en ny port til Farum. Projektet er viderebearbejdet med henblik på at skabe et ty Bybækgrunden. Gavlmotivet er væk og porten til Farum er sider og etablerer en midterrabat som helle. Hertil etableres fortov og cykelsti i begge sider og en busbane i østlig retning, langs bytorvet. Ud for Bybækpladsen etableres en bred overgang i pladsens bredde og med en gennemgående belægning nord-syd. Tilsvarende foreslås en mindre fodgængerovergang, placeret længere mod øst, der forbinder den nye bebyggelse på Bybækgrunden mere lokalt med bycentret. Hele karakteren er tydeligt mere bymæssig. ' fortættes på sydsiden, event. med boliger eller liberalt erh- verv. Erhvervsområdet gives mulighed for tilsvarende åbning som langs Frederiksborgvej dåseåbnere tillades i form af showrooms, skiltning, udstillinger m.v. Farum Hovedgade har lidt samme status som Paltholmvej forbinder øst med vest og er hovedforbindelsen til stationen og den gamle landsby. I øst kirken. Vejen har samme karakter som de øvrige og bortset fra pladsen ved stationen ingen rumlig karakter. Langs bytorvet parkering og indkørsler generelt et ingenmandsland der ikke er hverken rart eller oplevelsesrigt at bevæge sig i. Kanterne fortættes og hjørnerne trækkes op med ny bebyggelse og der implementeres markante træplantninger langs kanterne, tilsvarende de øvrige vejstrækninger. struktur i det enkelte kvarter. Denne strategi er fastholdt i fase 2 vi mener at udvidelsen af bytorvet må koncentrere sig om at skabe et tydeligere hierarki og et klarere bygningsprincip der indpakker parkering og varetilkørsel, samtidig med at der skabes nye og mere Overordnet er strategien at foreslå mere klassiske byrumsdannelser langs Paltholmvej og Farum Hovedgade, de to hovedforbindelser øst-vest, i kombination med et aktivt, samlende og grønt rum langs Frederiksborgvej der er hovedforbindelsen nord-syd. Typologierne langs kanterne tager afsæt i den eksisterende 9

PALTHOLMVEJ fortov fortov privat forare eal a privat forareal Øerne Farum Bytorv er i dag karakteriseret ved at alle kanter opfattes som bagsider. Vi foreslår en ret intens fortætning med en randudfyldning som det centrale. Det er visionen at Bytorvet på sigt kan udvikle sig til et levende og pulserende kashbamarked med udgangspunkt i den eksisterende centerstruktur. Der gøres plads til nye programmer i form af butikker, men også boliger og liberalt erhverv. Der er tillige plads til et nyt varehus, Føtex eller tilsvarende. Det er en forudsætning at parkering indbygges i konstruktion hvilket er nærliggende i den nordlige del. Der gøres plads til et eller to p-huse i den østlige og sydlige del af området. Forslaget er en skitse til en udviklingsstrategi og udfolder som sådan en vision for et helt nyt Farum bytorv med en blanding af stræder, pladser, åbne eller overdækkede gader, trappeanlæg m.m. Midtpunktsstien er den nord-sydgående hovedsti der forbinder kulturhus med handel i øst og rådhus i vest. Det centrale byrum er torvet ved kulturhuset og koblingen til den nye plads i overgangen til Bybækgrunden. 12 Vi ser en bydel der over tid udvikler en bymæssighed der kan få helt sin egen sydlandske kvalitet. Randbebyggelsen foreslås udført i to-tre etager, højest mod Paltholmvej og mod motorvejen hvor der åbnes op for mere tårnlignede bebyggelser. På sigt kan vi ikke dy os for at foreslå en overdækning af motorvejen som en oplagt udvidelse og en mulig sammenknytning af Farum vest og Farum øst med et helt nyt perspektiv. En gratis byggegrund og en unik bro over Farummotorvejen. I krisetider vanskeligt men på sigt en mulighed med et stort potentiale. Bytorvet er revideret på en lang række punkter. Vi har som nævnt fastholdt randudfyldningen, men foreslår en mere rationel udbygning af den indre del af området. Omkring to indre varegårde opbygges de nye butiksarealer så de indgår i et loop med det gamle bytorv. En velkendt og afprøvet form for sammenkædning af detailhandel. Kashbaen er ikke direkte synlig længere, men kan måske udfolde sig internt i udformningen af den faktuelle udvidelse. Pladsen og relationerne til byen er bevaret, det samme er trappegaden mel- lem de foreslåede p-kældre der er placeret under butikkerne. Mod Paltholmvej fastholder vi forslaget om at udbygge med boliger og liberalt erhverv i to-tre etager, ovenpå butikkerne. Mod Farum Hovedgade lidt lavere i én til to etager. Bybækgrunden er Farums p.t største potentiale som driver for udviklingen. Strukturelt fortsætter vi stokkene fra Farum Midtpunkt der som typologi forlænges helt ned til Paltholmvej. De nye blokke knækkes og gives deres egen identitet, blot har det været essentielt at Farum Midtpunkt får lov at sive igennem den nye bebyggelse. I forbindelse med den nye overgang over Paltholmvej og nedlæggelse af tunnelen skabes et nyt byrum i form af Bybækpladsen. Funktionelt foreslår vi at man samler en lang række aktiviteter i et nyt kompleks der kan indeholde sportsbaner, sundhedscenter, Ungehusets nuværende funktioner - en slags multifunktionelt kultur- og bevægelseshus a la KUBE på Frederiksberg. Foreningslivet kan bruge det som platform og måske på sigt indtage dele af Farum Midtpunkts underetager langs Frederiksborgvej. I forbindelse med områdets relativt store niveauforskelle i overgangen til Bycentret opstår mulighed for at lave et anlæg der kobler forskellige rumligheder såvel over som under jorden. Et nyt aktivt byrum som driver for byudviklingen og en ny port til Farum og ikke mindst en formidling af Farum Midtpunkts relation til det øvrige Farum. Sportshallen er reintroduceret og danner væg i den bearbejdede Bybækplads, der fastholder intentionen om at blive Farums nye, centrale byplads. Vi foreslår fortsat at samle en række offentlig udadvendte funktioner ved den nye Bybækplads. Sportshallen er som " #$ # og et nyt Sundhedshus. Pladsen skal være aktiv og formidlende og rummer plads til en række forskelligartede aktiviteter relateret til sport men kan også bruges når cirkus kommer til byen eller der er markedsdag. På Bytorvssiden fastholdes idéen om et nyt spillested a la Trommen i Hørsholm.

SNIT SYD-NORD I BYBÆKSGRUNDEN OG CENTEROMRÅDET 1:500 privat forareal SNIT ØST-VEST I BYBÆKSGRUNDEN 1:500 Det samlede pladsrum er stort og opdeles visuelt af en række træer der fortsætter trærækken i midterrabatten på Paltholmvej, så rummet stadig virker samlende og forbindende. De øvrige blokke kan indrettes med boliger både til ældre og yngre eller hotel som foreslået det sidste tror vi ikke meget på i dagens Danmark. Blokkene er samlet omkring et hævet gårdrum der muliggør p-kælder halvt nedgravet under blokkene (se afsnit om parkering). Gårdrummene får en halvprivat karakter mens gaderummene bliver offentlige gerne med udadvendte programmer i stueetagen mod Paltholmvej. Vi har valgt at revurdere forslaget til bebyggelse på Bybækgrunden. Den foreslåede struktur som den foreligger nu, er konceptuelt baseret på samme princip som i fase 1. En forlængelse af Farum Midtpunkts struktur men udført i en pixeleret version der gør op med stringensen og tilbyder helt nye rumligheder og bokvaliteter. Strukturelt opbygget over en pixel på 7,5x7,5m i 30m brede byggefelter, svarende til Blokkene i den eksisterende bebyggelse. Vi rykker tættere på Midtpunktet og åbner kældrene i den yderste del af blokkene, så der opstår mulighed for en større synergieffekt mellem nyt og gammelt i et mere fortættet byrum. Det foreslåede plejecenter i blok 12 og 13 indgår naturligt som en del af forløbet og tilbydes hermed direkte kontakt til byrummet. Pixelstrukturen tillader en stor variation i boligsammensætning og skala og rummer potentialer for at arbejde videre med tagterrassemotivet i en mere varieret og ekspressiv udgave, og med et gennemgående tema bestående af grønne tage. Samtidig muliggøres en udfoldelse af egentlige haveboliger i form af rækkehuse eller egentlige byhuse i totre etager. Strukturen tillader også mere traditionelle etageboliger. % &!! kan udfolde forskellige former for erhvervsstrukturer, eksempelvis mod motorvejen og dele af Paltholmvej. Åbningerne i bebyggelsen mod Paltholmvej er mindre end i fase 1 og tillader derfor mindre støjpåvirkning af den bagvedliggende bebyggelse de mange forskydningsmuligheder i pixelstrukturen kan bearbejdes så der næsten lukkes helt i det nederste plan. Bebyggelsestætheden er omkring 90 hvis man medregner kulturinstitutionerne omkring pladsen og omkring 130 hvis der udelukkende regnes på Bybækgrunden og med udgangspunkt i dennes fodaftryk. Vi mener at strukturen både anviser et større byarkitektonisk potentiale i sammenstillingen med Farum midtpunkt, at den tilbyder nye boformer til området og at den i højere grad lever op til nedenstående målsætning fra fase 1. Arkitektonisk foreslår vi at byggeriet styres af en base der udføres i tegl, som en cadot til Midtpunktets beton de øvre etager kan udformes mere frit i lette materialer, gerne delvis i cortenstål. En større præcisering må dog udvikles i forbindelse med udarbejdelse af en egentlig lokalplan for området. Hele udbygningen af Bybækgrunden skal ske på robuste præmisser der bør arbejdes med generelt anvendelige strukturer der er modtagelige for ændrede vilkår og dermed ændrede programmer. På en måde kræves et opgør med de senere års monofunktionelle byggetradition og måske særlig oplagt i Farum der har udviklet sig på basis af en modernistisk tradition. Boliger bør kunne blive til erhverv og omvendt der bør kunne holdes en klassisk koncert i sportshallen såvel som en håndboldkamp. Arkitektonisk må nybyggeriet i overført betydning gerne tage farve efter Farum midtpunkt. 13

DAGSLYSFORHOLD BYBÆKGRUNDEN Dagslysfaktor på 2% uden specielle hensyn Dagslysfaktor på 2% ved vinduesareal på over 40% Dagslysfaktor på 2% ved vinduesareal på over 60% stue +1 +2 +3 FUNKTIONER / ETAGER BYBÆKGRUNDEN AREALER boliger 11.450 m2 erhverv 13.350 m2 sport/kultur 5.550 m2 2 ETG. / GENNEMSNIT (boliger) IALT 30.350 m2 3 2 sport/kultur 3 3 ETG. / GENNEMSNIT (erhverv) AREALER + 56 m2 56 m2 BYBÆKGRUNDEN AREALER boliger 11.450 m2 erhverv 13.350 m2 sport/kultur 5.550 m2 IALT 30.350 m2 112 m2 168 m2 14

GRØNT / BLÅT PARKERING BYBÆKGRUNDEN overskydende regnvand ledes under bebyggelsen og til bassin bassin til opsamling og fordampning PLANTEBED AREALER boliger erhverv sport/kultur 11.450 m2 13.350 m2 5.550 m2 IALT BEHOV 30.350 m2 P-norm/100 m2 1 1 1 parkering i eksis. p-kælder v. sportshal parkering i kælder u. vestlige byggefelt/bybæk parkering på terræn IALT I PROJEKT stormflods bassin areal sænket 20-30 cm langsom nedsivning på grønne tage og haver beplantede rabatter filtrerer vand fra kørebane Farum Midtpunkt er på mange måder ekstrem. Store kvaliteter i boliger og uderum der har næsten eksotisk karakter og samtidig strukturelt helt umulig grundet den store sammenhængende p-kælder. De indre gader i blokkene står i skærende kontrast til de grønne mellemzoner og de frodige terrasser, og kontakten mellem boliger og fælles uderum er helt fraværende. Nord-syd gående bevægelser kan kun foregå langs bebyggelsens randzoner. Vi foreslår helt overordnet at hele den vestlige del mod Frederiksborgvej transformeres så bebyggelsen åbnes mod omverdenen og får en tydelig udadvendt karakter. Vi har fokuseret på udearealerne og kantzonen, men er opmærksom på betydningen af konkrete tiltag der kan få liv i beboerlokaler og eks.vis caféen påny. Bebyggelsens arkitektoniske og landskabelige kvaliteter til trods, er det oplagt at der etableres en række lokale tiltag interaktion i bebyggelsen. Vi foreslår helt konkret en ny nord-sydgående stiforbindelse i form af en bro ophængt i et af de grønne mellemrum en bro hvor man bevæger sig i samme niveau som boligerne og mellem trækronerne. Billigt og spektakulært. Vi mener at der grundlæggende bør skabes bedre forbindelse mellem gade og uderum i stedet for at lægge to små og dårlige lejligheder sammen til en større og dobbelt så dårlig kunne man ved at nedlægge strategisk placerede boliger skabe mere direkte kontakt mellem gaden og det grønne. Ved gavlene kunne etableres trapper ned i landskabsrummene og de tilstødende kælderlokaler kunne bringes mere aktivt i spil. De store grønne parkarealer nord og øst for bebyggelsen, synes vi reelt har store kvaliteter som åndehuller og buffer til motorvejen. Med simple midler som grillpladser og plads til & $ $ karakter. Vest for bebyggelsen foreslår vi som tidligere nævnt en lang række mere udadvendte sportsaktiviteter blandet med kolonihaver, som en mulig anvendelse i den grønne zone. Fra Malmø kender vi til et stort almennyttigt problembyggeri hvor man har introduceret en mulighed for erhvervs- lokaler i forbindelse med stuetagens boliger kaldet Bokal et tiltag der har vendt op og ned på bebyggelsens status. KAB arbejder i nye boligbyggerier med begrebet studios der har lidt samme funktion, dog uden erhvervstilladelse. Vi tror det er vigtigt at åbne for eksperimenter af denne karakter hvis man for alvor vil ændre bebyggelsens status. Vi har droppet gangbroen og foreslår at der fokuseres generelt på at skabe større sammenhængskraft i form af inddragelse af dele af kældrene. Idéen om Bokaler og Studios synes vi stadig er aktuel og der er ingen tvivl om at der bør sættes fokus på bebyggelsens bevægelseshierarki i en efterfølgende fase. Det er Farum midtpunkt s akilleshæl! Den grønne zone mod Frederiksborgvej er beskrevet tidligere. 15

Collage af Kumbelhaven Erhvervskvarteret er tilsyneladende velfungerende men savner tydeligt arkitektonisk og landskabelig kvalitet. Det lukker sig om sig selv og mangler helt kontakt med de omkringliggende bydele. Strukturelt er der gode muligheder for fortætning men også for indplacering af funktioner der kan trække byliv til sig. Genbrugshistorien og spejdernes loppemarked er en populær begivenhed og vi tænker at det kan trække en egentlig genbrugscentral omkring en ny Genbrugsplads i området. Kombineret med at erhvervsenhederne får mulighed for at åbne mod omverdenen med nye showrooms og skiltning er der oplagte ressourcer at trække på. Fortætning kan strukturelt ske på områdets præmisser og måske i en form for demokratisk, men alligevel kapitalfunderet model, hvis bebyggelsesprocenten løftes generelt i området. Området kunne være centrum for Farums bæredygtige ud- Vigtigt er det tillige at området visuelt formår at åbne sig mere mod de store forbindelsesårer Frederiksborgvej og Paltholmvej. 18 Kumpelkvarteret fungerer næsten som rent boligområde. Den indre park forekommer lidt forsømt og kunne med fordel opgraderes og blive Farums nye Bypark med direkte forbindelse til rådhuset via underføringen under Frederiksborgvej der kunne opgraderes til at blive et mere aktivt og involverende byrum! En fortætning med boligtypologier der har mere rækkehus- præcise og opfattelige rumlige forløb der både er mere bymæssige og mere fortættede. udendørsscene og reelt blive stedet man mødes måske på vej fra stationen til arbejdspladsen i erhvervskvarteret. Områdets grønne præg fastholdes og forstærkes i alle nye tiltag. Stationskvarteret er som i mange forstæder ekstremt dårligt udnyttet. Kun det nye hus ved stationspladsen markerer en på en mere intensiv udnyttelse og en opgradering af perronoverdækningen der virker nedslidt. Parkeringsarealet kunne med fordel bebygges med erhverv og med en fastholdelse af parkering i nederste niveau / alternativt i p-kælder. Øst for banen er det nærliggende at foreslå en blok med erhverv som buffer mellem banen og blokbebyggelsens store friarealer. De to nye bebyggelser vil skabe en stemning af storby når man ankommer til Farum med toget den er trods alt endestation og dermed transitstation. I den forbindelse foreslår vi en revurdering af busterminalen til en mere intensivt udnyttet model. Det er selvfølgelig vigtigt at de nye bebyggelser skalatilpasses til de omkringliggende hhv. villaer og etageblokke. En fortætning langs afgrænsningen mod Farum Hovedgade vil være med til at forstærke den rumlige kvalitet i bybilledet når man fra stationspladsen bevæger sig op mod bycentret. Vi fastholder forslaget om at lukke mod etageboligblokkene øst for banen - det vil øge værdien af de bagvedliggende friarealer og skabe gratis byggeretter der formentlig kan anvendes til blandet byggeri med erhverv nederst og boliger i toppne, eller. event. supplerende parkering til stationen i underetagen og rent erhverv på de øvre etager. Stationsområdet er med sin nuværende placering ikke en oplagt del af Farums bymæssige centrum - vi mener dog stadig at der potentielt kan bygges erhverv langs stationen i forbindelse med en renovering, men vi erkender at usikkerheden er stor og foreslår derfor en foreløbig opgradering af pladsen ved busterminalen og en justering af p-områdets hænger hele områdets udvikling naturligt sammen med større samfundsmæssige beslutninger om betalingsring, fremtidige stationsplaceringer m.m.

Bevægelsesnetværket og inddragelse Et indre netværk af forbindelsesmuligheder integreres i udviklingen af de enkelte kvarterer og skaber et underliggende bevægelsesmønster der tilgodeser bylivet og forbinder Kulturpladsen, Bybækpladsen, Byparken i Kumpelkvarteret og Genbrugspladsen i erhvervskvarteret i et underliggende netværk. Der er tale om at udvikle en urban strategi der kan skabe ny sammenhængskraft mellem de isolerede ødannelser. Det er idéen at tage udgangspunkt i de lokale forskelle og skabe kreativiteten, fællesskabet og mødet. Vi introducerer med helhedsplanen en udviklingsstrategi, der tilstræber rum for en række forskellige fællesskaber, der kan For at strategien kan fremstå robust i sin grundsubstans, har vi valgt at fokusere på det offentlige rum som det afgørende element. Tesen er, at en vision for de offentlige rum som identitetsskabende element - kan binde byens øvrige ele- vis udbygning af de enkelte kvarterer. En serie af større og mindre pladser integreres i de enkelte byudviklingsområder og er lokale og intime i deres karakter. Vores helhedsplan udstikker en række rammer for de offentlige rum. Rammerne skal ikke forstås som en facitliste, men snarere som et redskab under konstant udvikling. De skal sikre udviklingen af Farum som et hele og samtidig udvide handlerummet for de arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, interessegrupper, beboere etc., der sammen skal generere udviklingen. I vores forslag spiller oplevelser og udfoldelsesmuligheder derfor en central rolle - både fysisk, socialt og mentalt. Idræt og andre fysiske udfoldelsesmuligheder skal fremme borgernes fysiske sundhed, og samarbejde med og inddragelse af lokale kræfter, skal sikre oplevelser, inspiration og rum til fordybelse. Vi tilbyder nye rammer, hvor Farums borgere kan udfolde sig og opleve, og hvor nye mødesteder og forbindelser styrker foreningslivet og det sociale liv i det hele taget, inklusiv en særlig indsats for unge. En løberute på 4 km krydser de øvrige bevægelsesforløb og indgår lokalt i netværket. Et netværk af byrum og frizoner I netværket af stier, centrale og lokale byrum introducerer vi frizoner, som er udvalgte byrum der i en periode stilles til rådighed for diverse eksperimenter i relation til fritidsliv og udfoldelsesmuligheder. Indholdet i disse frizoner vil have skiftende karakter, og de kan fungere som laboratorier, hvor forskellige muligheder for oplevelser og udfoldelse bliver testet i 1:1. I samarbejde med borgere og diverse foreninger udpeges hvilke byrum der skal gøres til frizoner, og der udarbejdes en køreplan for udvikling af forskellige aktiviteter i byrummene. I frizonerne kan forskellige foreninger præsentere deres aktiviteter, således at det Farum gerne vil være kendt for sætter sig tydelige fysiske spor i byen sport og idræt, musik og grønne oplevelser. står for aktiviteterne det vil oplagt i første omgang knytte sig til Bybækpladsen og den grønne zone langs Farum Midtpunkt. 19

ETAPER Etappe 0 En 4 km. lang løberute etableres gennem Farums kommende / eksisterende byrum og frizoner. midlertidige aktiviteter og events afholdes i de forskellige byrum. Etape 1 Bybæk pladsen og de nye boligområder omkring pladsen bygges. Der etableres stormatrikler i erhvervsområdet Paltholmvej omlægges til en 3 sporet vej. Underføringen mellem Farum bycenter og Farum midtpunkt nedlægges og der etableres en bred fodgængerovergang i niveau. Etape 2 Farum bycenter udvides med ny P-kælder og randbebyggelse mod nord. Boliger og små butikker etableres i Kumbelkvarteret. mod Frederiksborgvej. Frederiksborgvej omlægges og de grønne kantzoner udvikles til rekreative grønne rum. Etape 3 Kumbelkvarteret fortættes med boliger og erhverv. Der bygges kontor og erhvervs byggeri langs banen i Stations området. Farum hovedgade samt den sydlige del af Frederiksborggade omlægges. der bygges omkring krydset mellem Farum Hovedgade og Frederiksborgvej. 2012 2015 2020 MIDLERTIDIGE OG PERMANENTE FUNKTIONER I OMRÅDETS BYRUM musik arrangemanter afholdes i kumbelhaven En ny løberute der forbinder områdets eksisterende byrum etableres. Street-art festival i den gamle underføring under Paltholmvej Den nye genbrugs plads åbnes i erhvervsområdet De nye offentlige værksteder i erhvers området holder åbent-hus hvor man kan være med til at bygge træ skulpture og huler Skateboard og streetsport park etableres i ved Frederiksborgvej Bazar dage og madmarkeder bliver afholdt i det nye bycenter Det nye ungehus afholder Ping- Out en bordtennis turnering for byens borgere Byens nye spillested ved Paltholmvej åbner for publimkum Der afholdes parkour ved de nye porte i farum midtpunkts blok C. De grønne områder udnyttes til nyttehaver og lokaler til små lokale forretninger 20

Collage af Genbrugspladsen Midlertidige, sæsonbestemte og permanente aktiviteter Vi foreslår midlertidige, sæsonbestemte og permanente aktiviteter. På den måde kan f.eks. midlertidige 1:1 forsøg gøres permanente, når de har bevist deres anvendelighed og popularitet. Aktiviteterne skal med tiden spænde over alle de mange forskellige interesser der er repræsenteret i Farum på tværs af alder, køn, kulturelt og socialt tilhørsforhold. tiviteter, der udfolder sig i de nye frizoner eller indtager et allerede eksisterende byrum. En sådan aktivitet er f.eks. en eksperimenterende atletikbane til individuelt brug, dartbaner, en kunstnerisk installation med fx lyd eller lys. Det kunne være gadekøkkener, med forskellige etniske temaer eller nye samlingssteder for de unge. byarrangementer og muligheder for udfoldelse, der optager bestemte byrum og andre arealer i en given periode. Det kan være kulturelle arrangementer som koncerter, udstillinger og andre events. Eller det kan være hverdagsaktiviteter som skøjtebaner, dansegulve, nyttehaver eller soppebassiner. faciliteter, der er i brug året rundt og i deres funktion og karakter er offentligt tilgængelige. Det kan både være kunstneriske og/eller musiske installationer, aktiviteter der henvender sig til spontanidrætten og det organiserede foreningsliv, samt byrum der tilbyder æstetiske, visuelle oplevelser. Permanente aktiviteter har været testet midlertidigt i en frizone, inden de gøres permanente. Vi tror at der blandt andet skal gøres en særlig indsats for at etablere nye permanente samlingssteder for unge, som de kan bruge på individuel basis. Vi arbejder med at alle boliger fremover får walkability. Dvs. adgang til et rekreativt eller aktivt byrum indenfor kort gangafstand. Organisering og kommunikation Organiseringen af arbejdet med byrum og frizoner er helt central, hvis strategien skal lykkes. Der skal være en person, der kan fungere som kulturel tovholder og iværksætter, skabe netværk og samtænke aktiviteter. I det omfang de ikke allerede er det, skal de lokale drivere netværk, der kan stå for driften af de forskellige aktiviteter. Det skal sikres at der sker en struktureret og kontinuerlig planlægning, hvor inddragelse af foreninger, kulturiværksættere, lokale aktører og borgere går hånd i hånd med en proaktiv kommunikationspraksis. Vi foreslår at der udarbejdes en kommunikationsstrategi, der sikrer at der ved enhver aktivitet i området det være sig større eller mindre udarbejdes en kommunikationsplan. Kommunikations strategien fastlægger målsætninger for kommunikationen og kerne budskaber, samt beskriver hvilke udfordringer der skal tages højde for. Kommunikationsplanerne styrer de enkelte kommunikationsindsatser. Effektiv kick - off Vi foreslår, at Furesø Kommune reserverer et mindre beløb til at etablere den første frizone, og gennemfører de første eksperimenter og samarbejder. Herefter foreslår vi, at Furesø Kommune på baggrund af en rer, hvorledes foreninger og borgere kan indgå i byudviklingen. En succesfuld kick-off, kan demonstrere hvorledes involvering af borgere og foreninger kan give en høj grad af added value i byudviklingen. 21

4) Frederiksborgvej Langs vejens østside større sammenhængende arealer der henligger i græs. Med henvisning til løsningsforslag om mere hensyn til bløde " med mulighed for udnyttelse af både side og midterrabatter til dels at etablere vandrender, dels sivearaler idet analyser viser, Farum midt. Sive systemer skal opbygges med nødvendige udskillersystemer til fjernelse af uønskede stoffer, samt kunne 3) Industriområdet vest! idet stort set alle arealer er bebygget/ belagt. Her ville der være mulighed for, gennem etablering af grønne øer i området at kreere et både visuelt, men også teknisk, areal der kan udnyttes til et sivebassin/eller og til fordampning gennem beplantning. Endvidere kunne tænkes at etablere et demoprojekt på kommunens genbrugsplads, hvor man kunne vise de forskellige muligheder, måske i i 1/1, på pladsen, idet valg af f. eks permeable belægninger og begrønning også af industritagene ville være en mulighed. VANDRENDE R VANDRENDE GRØFT DRÆN N 2) Kumbelkvarteret! søområder, dels plantebede og dels vandrender. Det foreslås at der ved fortætningen tages hensyn hertil idet mange arealer Træbeplantning, der medvirker til fordampning og køling af området om sommeren, vil være lette at bringe i spil i samklang med de eksisterende bevoksninger. Lavere liggende områder kunne etableres som egentlige bassiner, der så kan benyttes på anden vis i perioder hvor der ikke er brug for voluminet som skønsmæssigt vil forekomme 5-10 gange per år. 5) Farum Midtpunkt Bebyggelsen henligger i dag som parallelle blokke med friarealer imellem, hvor der er vildtgroende bevoksninger. Her foreslås at etablere vandrender og vandrum for tagnedløb. Nedløbene er i dag ført i faldstammer under p Disse nedløb kunne kortsluttes umiddelbart under loftet og føres ud til sidearealer dels mellem og dels parallelt med bebyggelsen. Vandrender går gennem sivebede idet drænforholdene egner sig hertil, samt ender i det nye Bybæk bassin. #$ % & de nederste adgangsveje under bygning til LOKALE LOMMER DEMO 6) Bybækgrunden Her foreslås vendrende og plantebede melem 1. 1. 5) 1. 1. 3) 4) 6) EKSISTERENDE BASSIN UDVIDES 7) bassin sivebede 1) Stationskvarteret Området ligge i dag hen med meget åben struktur, ved en eventuel fortætning skal der indtænkes, hvorledes regnvandet kan håndteres mellem bebyggelser, ligesom de eksisterende " tagnedløbene umiddelbart kunne kortrsluttes og føres til faskiner i grønne rabatøer. 8) 2) GRØNNE ØER SIVEBEDE sivebede åbne vandarealer DRÆN LOKALT 1) Analyse af regnvandshåndtering: Farum midtby er kendetegnet ved gennemskæring af byen af store vejanlæg, ligesom der synes mange store belagte fællesarealer. Samtidig kan konstateres at der rundt omkring til volumenbassiner,faskine arealer, regnbede, regnvandsrender mm, som dermed kan medvirke til grundvandsmagasiner. Kommunen har udarbejdet en bluespot anayse samt en analyse af egnetheden for nedivning, som danner baggrund for løsningsforslag og muligheder. 22 Detailplanlægning: Områderne som gennemgået vil hver især kunne medvirke til at sætte fokus på problemstillingen. Det kræver en indsats både fra myndigheder, men også fra de enkelte brugere, at gennemføre tiltagene, gennem oplysning, demoprojekter, undervisning, idet en fælles holdning vil lette fremdriften til gavn for både grundvandsmagasinerne men også for faren/ ulempen af oversvømmede kældre og underføringer 8) Center området Området henligger, som sådan noget nu gør, med mange store befæstede arealer, dels mellem bygninger men også på p.pladser. I dette område kunne stærkt foreslås en kritisk revision af nødvendigheden i at tænke regnvandet ind. P pladser skulle omlægges med grønne øer med muligheder for forsinkelse af regnvandet, dog ledt gennem diverse udskillersystemer forinden Endvidere kunne en udvidelse af det ekst. Bassin nø for! 7) Paltholm vej og Farum Bygade Disse 2 vejstrækninger er sammenlignelige i vejene, med muligheder for at lave vandrender i begge sider være det mest oplagte, underbunden er ikke bassinanlæg Bybæk

Det grønne De overordnede rekreative værdier er indlysende. Farum er en grøn by og på mange måder tilgroet. De tiltag vi foreslår omkring hovedforbindelserne med en opstrammende træbe- skabe tydeligere grænser mellem de bymæssigt grønne og ealer udnyttes aktivt og får en ny grøn status. Pladsen foran rådhuset tilplantes med en lund af hvid birk som eksempel. Erhvervsområdet bør tvinges til at udvikle grønne lom- Vi mener derfor der bør udvikles en langsigtet beplantningsstrategi for hele byen en strategi der både tillader en oprydning og fastlægger nyplantninger der har et mere langsigtet formål. Farum midtpunkt er et fremragende eksempel på at en landskabsarkitekts visioner kan bære frugt hvis man har tålmodighed og respekt for intentionen. Regnvand Håndtering af regnvand behøver ikke altid betyde nedsivning dimensioner i en bystruktur noget man ikke tidligere har tillagt særlig stor betydning. Det vil medvirke til, at bydelens borgere opdager regnvandet som ressource og ikke som affald. Muligheder for at anskueliggøre vandet og dets betydning anvendes samtidig med, at vandtemaet indarbejdes i den designmæssige udformning og løsning i den grad, som byens struktur og byrum tillader det. Regnvandet anvendes bl.a. rekreativt i grønne miljøer og som synligt element i nogle af de urbane byrum. For en optimal løsning vil det være nødvendigt at lave analyser og undersøgelser med henblik på undergrundens egnethed for lokal nedsivning (LAR), ligesom den foreslåede vandrende langs Frederiksborgvej inddrages som recipient for det ny Farum. Denne hovedrecipient vil desuden kunne fungere som opsamling af regnvand fra de tilstødende eksisterende bydele i Farum. Den åbne vandrende langs Frederiksborgvej udformes ved Farum midtpunkt mere organisk i sit forløb, ved bycentret mere præcis og bymæssig. Langs banen introduceres det organiske forløb igen. LAR håndteres i Farum bycenter med åbne render der ledes ud til vandløbet i Frederiksborgvej, og foreslås implementeret som lokale regnbede i erhvervsområdet. Gennem disse tiltag kan forventes betragtelige reduktioner af den mængde regnvand, der ledes til det eksisterende kloaksystem, der således vil være bedre rustet til at bortlede det forurenede spildevand fremover. Sammen med de ansvarlige myndigheder vil forslagene til en anderledes og mere bæredygtig håndtering efterfølgende recipientmæssige og sundhedsmæssige normer herfor. Vedr. regnvand og opsamling henvises til diagrammer og de vedhæftede tekstboxe. 23

AREALER VEST, BYTORVET ØST, BYTORVET ØST, BYTORVET AREALER eksisterende center 16.500 m2 ny detailhandel 12.000 m2 boliger/liberalt erhverv 10.900 m2 ny kultur spillested 2.500 m2 IALT 41.900 m2 VEST, BYTORVET AREALER eksis. off.service ca.18.400 m2 eksis. kontor ca. 6.400 m2 boliger/liberalt erhverv 12.700 m2 service/andet 1.000 m2 IALT 38.500 m2 FUNKTIONER / ETAGER VEST, BYTORVET ØST, BYTORVET DETAILHANDEL I STUEETAGEN / BOLIG / LIBERALE ERHVERV OPPE BOLIG / LIBERALE ERHVERV 3,5 1 1 3 2 1,5 1 2 2 3 3 1 2,5 1 1,5 1 1 1 1 1,5 1 2,5 1 1 1 1 NY DETAIL HANDEL EKSISTERENDE DETAIL HANDEL OFFENTLIG SERVICE KULTUR EKSISTERENDE KONTOR 1,5 1 1 1,5 1,5 1,5 HANDELS-FLOW Farum midtpunkt og bybækgrunden HANDELSSTRØG VAREGÅRD VAREGÅRD Farum vest 24

PARKERING BYBÆKGRUNDEN AREALER P-norm/100 m2 boliger 11.450 m2 1 erhverv 13.350 m2 1 sport/kultur 5.550 m2 1 IALT BEHOV 30.350 m2 parkering i eksis. p-kælder v. sportshal parkering i kælder u. vestlige byggefelt/bybæk parkering på terræn IALT I PROJEKT PARKERING VEST, BYTORVET ØST, BYTORVET ØST, BYTORVET AREALER P-norm/100 m2 antal p-pladser eksisterende center 16.500 m2 4 660 p-pladser ny detailhandel 12.000 m2 4 480 p-pladser boliger/liberalt erhverv 10.900 m2 1 109 p-pladser ny kultur spillested 2.500 m2 1 25 p-pladser IALT BEHOV 41.900 m2 1.274 p-pladser parkering på terræn + 1 kælderetage mod paltholmvej 780 p-pladser parkering ved dagligvare butik tag/kælder 300 p-pladser parkering på terræn 200 p-pladser IALT I PROJEKT 1.280 p-pladser VEST, BYTORVET AREALER P-norm/100 m2 antal p-pladser eksis. off.service ca.18.400 m2 1 184 p-pladser eksis. kontor ca. 6.400 m2 1 64 p-pladser boliger/liberalt erhverv 12.700 m2 1 127 p-pladser service/andet 1.000 m2 1 10 p-pladser 3. Opgradering af det lokale bevægelsesnetværk. IALT BEHOV 38.500 m2 385 p-pladser parkering på terræn +1 kælderetage mod paltholmvej 350 p-pladser parkering på terræn 35 p-pladser IALT I PROJEKT 385 p-pladser Parkering Fylder meget i Farum. De store parkeringspladser ved stationen og bytorvet fylder i bybilledet. De store kældre i Farum midtpunkt er overdimensionerede og står halvtomme. Vi ved at parkering i kældre og konstruktion er bekostelige løsninger og foreslår derfor løsninger der er simple og P-behovet til Bybækgrunden foreslår vi dækket af de sydlige p-kældre i Farum Midtpunkt. Afstandene er små og det forekommer helt urimeligt at nybygge p-kældre for at dække behovet. Tilkørsel kan ske fra Paltholmvej og der kan etableres relativt enkle og direkte forbindelser til de nye bebyggelser. Vores forslag til struktur på Bybækgrunden muliggør dog at der kan etableres lokale p-kældre direkte under blokkene i form af en halvt nedgravet p-kælder, en relativt billig løsning. Ved bycentret forekommer det oplagt at anvende niveauforskellen mellem Paltholmvej og det nuværende p-areal til at bygge dæk over de eksisterende p-pladser, igen en relativt billig og simpel model der omdanner p-arealer til byggegrunde og byrum. Der er supplerende mulighed for at bygge egentlige p-huse, den i dag er billigste model, disse kan på sigt konverteres og eventuelt bruges til andre formål, når eller hvis behovet ændrer sig. Samme model kan anvendes ved stationen med en lidt ringere udnyttelse hvis underetagen udelukkende anvendes til parkering. Der er gode eksempler på modeller på hvor dele af underetagen, eksempelvis mod stationen anvendes til mere udadvendte formål. Udover de samlede løsninger peger vi på parkering på terræn som længdeparkering i gaderum og i mindre enheder internt i de enkelte kvarterer som det reelt fungerer i dag. Generelt er det vores opfattelse at normerne i Farum (kommuneplanen) er ret høje. Vi har i opgørelserne fastholdt normen for butikker, men nedsat normen for boliger og kultur til 1.0 /100m2. mere med henblik på optimering og der bør tages højde for dobbeltudnyttelse mellem boliger og erhverv. I en række andre byudviklingsprojekter vi arbejder med, er normerne generelt lavere som konsekvens af stationsnærhed og forbedrede bevægelsesmuligheder for cykler og gående. Vi har tilstræbt at anvise p-pladser i Bycentret der lever op til den høje norm i en kombination af p-kældre og potentielt p-hus i forbindelse med en ny Føtex. En del terrænparkering er fastholdt. På Bybækgrunden fastholder vi intentionen om at udnytte de tomme kældre i Farum Midtpunkt. Bygges der erhverv, f.eks hotel i den østlige del af grunden kan man forestille en lokal p-løsning i form af en p-kælder. Forslaget anviser derfor en mulig dækning af behovet for nybyggeri på Bybækgrunden med anvendelse af den eksisterende p-kælder til skolen suppleret med ovenstående. Støj Som udgangspunkt fastholder vi bufferzonen til motorvejen i forbindelse med udbygning af Bybækgrunden. Paltholmvej delse med udvidelsen af Farum bytorv foreslår vi erhverv mod vejen og på Bybækgrunden udadvendte funktioner i stueetagernes ender de hævede gårde der er boligernes friarealer kan afhængigt af problemets omfang og den endelige løsning i relation til mulig p-kælder, beskyttes af en støjskærm i glas i nødvendigt omfang. Langs Farum hovedgade mener vi det er muligt at indpasse boliger der kan udformes med konstruktiv beskyttelse. Som tidligere beskrevet lukker den foreslåede pixelstruktur mere mod Paltholmvej en blokkene i fase 1- forslaget. Det betyder at udeopholdsarealer generelt er velbeskyttede mod støj. Boliger der placeres tæt ves vejen bør være gennemgående og altid forsynes med en rolig side resten kan løses ved anvendelse af dertil egnede vinduestyper. 25

Bæredygtighed I forslaget sættes fokus på bæredygtige tiltag i nye såvel som eksisterende bygninger og områder. Målsætningen delområde i konkurrenceområdets byplan. Der tages derfor højde for både det sociale, miljømæssige og økonomiske aspekt. fornuftige tiltag af blivende karakter, som hver især bidrager til en stabil og attraktiv totaløkonomi i hvert delområde. Tiltag og virkemidler er i de følgende afsnit kort beskrevet for hvert delområde /ø. Dog vil nogle virkemidler interagere bæredygtige løsning. Dette gælder f. eks. tiltag som bygningsintegrerede solcelleanlæg, der leverer overskudsstrøm til andre delområder / øer i solrige perioder, eller etableringen af en grønt info-pavillon, der skal facilitere en grøn og bæredygtig udvikling og løbende understøtte udbygningen af den miljømæssige og sociale bæredygtighed både i udbygningsforløbet og i fremtidens Farum. Langsigtet energistrategi Energipolitiske udmeldinger fra EU og i Danmark bør indgå i de energistrategiske overvejelser ved udviklingen af Farum udviklingsområderne i Farum. Der er i dag bred politisk enighed om, at den samlede danske CO2-udledning fremadrettet skal ned-bringes til et absolut minimum. På trods af regeringsskifte er regeringens energistrategi ikke ændret radikalt i forhold til tidligere, men hvor ambitionsniveauet i stedet er højnet yderligere. Dan- indsatsområder: 26 Det langsigtede mål er at energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050. Både gennem energibesparelser/ energieffektivisering og omlægning af energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. Illustration af forbrug af energi frem mod 2050 fra regeringens energistrategi Vores Energi Ud fra de energipolitiske mål om energibesparelser og omlægning til VE-baseret energiforsyning er følgende især relevant for den fremtidige udvikling af Farum. og renovering 2020 sler udfases Varmeforsyning Nedenstående varmeforsyningsstrategi er gældende for såvel en 2020 strategi som en 2030-strategi, idet varmebehovet for begge disse scenarier vil være meget begrænset. For områdets eksisterende bebyggelser (Farum Midtpunkt, Farum Bytorv og Stationsområdet) an-befales at fortsætte med nuværende fjernvarmebaserede varmeforsyning en varmeforsyning som over tid må forventes at være CO2-neutral baseret på ikke fossile brændsler. Den gennemsnitlige CO2-emissionsfaktor for fjernvarme i Danmark, i perioden 2011 til 2020, forventes iht. Energisty-relsen at være 145 g/ kwh. For nybyggerier ved Bybækgrunden, Farum Bycenter og i Stationsområdet kan det afhængigt af nye lokale energiprisaftaler vise sig fordelagtigt i stedet at basere varmeforsyningen på fuldt eller delvist soldrevne varmepumper. For øvrige nybyggerier, der alle udføres som superlavenergibygggeri, foreslås varmeforsyningen i udgangspunktet også være baseret på varmepumpeløsninger. Før en endelig detailplanlægning af varmeforsyningen for området anbefales at gennemføre en mere detaljeret analyse af de forventede fremtidige energipriser sammen med den lokale fjernvarmefor-syning med henblik på indgåelse af prisaftaler der respektere de særlige forhold for lavenergibygge-ri. I superlavenergibyggeri er varmeforbruget meget lille. Dette betyder med de nuværende afreg-ningssystemer for fjernvarme, at den faste del af varmeprisen (tilslutningsafgift + faste bidrag) kommer til at udgøre en urimelig høj andel af den samlede varmepris. Fra andre bæredygtige byudviklingsprojekter i Danmark er det vores erfaring, at det er afgørende for med en alternativ afregningsmodel, såfremt fjernvarme totaløkonomisk skal kunne konkurrere med en varmepumpeløsning. Det er derfor essentielt at få disse forhold afklaret og aftalt, før den endelige varmeforsyningsløsning kan fastlægges. Med de eksisterende priser for fjernvarme i Farum udgør de nuværende faste priser mellem ca. 65 % og 80 % af den samlede varmeudgift i lavenergiklasse 2020-byggeri. Da varmebehovet er lavt i nye bygninger er driftsudgiften tilsvarende lav. Dog medfører de faste fjernvarmepriser at fjern-varmeprisen bliver høj pr. kwh. F.eks. er den 1,75 kr./kwh og 2,91 kr./kwh for hhv. boliger og kontorbygninger i lavenergiklasse 2020. lem 47 % og 122 % ift. bygninger opført iht. nu gældende standardkrav i BR10. Her tilkommer yderligere øvrige faste udgifter til udvikling af fjernvarmenettet i området, stikledningsafgift, må-lerafgift mm. Varmeprisen fra varmepumper er derfor meget konkurrencedygtig ift. de nuværende fjernvarmepriser i Farum. I forbindelse med den forventede udfasning af fossile brændsler i fjernvarme forventes en tilsvaren-de forøgelse af fjernvarmeprisen. Iht. energistyrelsen forventes en stigning i den gennemsnitlige fjernvarmepris i Danmark på 25 % frem til 2030. Elforsyning og smart grid I området foreslås for såvel en 2020-strategi som en 2030-strategi etableret en stor mængde solceller til lokal CO2-neutral el-produktion. Denne anvendes i videst muligt omfang i den enkelte bebyg-gelser, og vil i situationer med el-forsyning. I de situationer, hvor solcelle-el ikke er tilstrækkeligt sker el-forsyning fra den alminde-lige el-forsyning. Ved implementering af væsentlig mere vindkraft i det danske el-system, forventes elektriciteten at blive produceret på en miljøvenlig måde i 2020 og med regeringens energistrategi på en CO2-nutral måde i 2050. Dermed forventes også en stigning i el-prisen. I takt med indførsel af et intelligent el- tuerende. Fordelen ved en intelligent styret el-dreven varmeforsyning (varmepumper) er, at disse er i stand til at udnytte produceres, når el-prisen er lav. Denne egenskab forventes i fremtiden at begunstige varmeprisen for varmepumper i Farum. Den gennemsnitlige CO2 emissionsfaktor for elektricitet 303 g/kwh i perioden 2011 til 2030 (ENS 2011). CO2 emissionsfaktoren for varme fra varmepumper er lig med CO2 emissionsfaktoren for el / varmepumpens effektivitet (COP). Ved den nuværende varmepumpeteknologi svarer dette til en CO2 emissionsfaktor på ca. 85 100 g/kwh. Den miljømæssige konsekvens ved varmeforsyning for nye bygninger vil derfor afhænge af den fremtidige brændselssammensætning for fjernvarmen i Farum. skabe et højt og attraktivt potentiale for solceller i Farum),