ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Relaterede dokumenter
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2017 april 2018

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Årsplan 5 årige. Børnehus Syd 2015/16

Årsplan. 5 årige 2016/17. Børnehus Syd

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Børnehus Syd. Årsplan for de 5-årige 2017/18

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Barnets alsidige personlige udvikling

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Natur og naturfænomener

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogiske læreplaner.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Bevægelse i hverdagen. Mellembørn

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Pædagogiske læreplaner:

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

7100 Vejle 7100 Vejle

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Den pædagogiske læreplan

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Læreplan. Lystrup dagpleje

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogiske læreplaner

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Natur og natur fænomener: Mål: Børnene får erfaringer med og glæde ved at færdes i naturen. At barnet lærer at værne om og passe på naturen.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Vuggestuens lærerplaner

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogiske læreplaner: Metoder Tema Mål Alment pædagogisk Særligt pædagogisk

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Læreplan for Daginstitutionen Nørremarken

Pædagogiske læreplaner for. Dagtilbud Skovby Stjær.

Tønder Distriktsskole -et bevidst valg med dit barn i centrum- Klar til skole! Vi glæder os til at se dig!

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Transkript:

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2016-2017

Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2016 april 2017 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt på i det kommende år. Vi lægger i vores planlægning vægt på, hvor børnene er udviklingsmæssigt og tager derudfra udgangspunkt i vores aktiviteter. Året vil bære præg af Krop og bevægelse samt Sprog Vi vil i den første periode fra april juni 2016 arbejde med eventyr, hvor vi gennem dialogisk læsning og udvidet grundværksted vil vi beskæftige os med et eventyr af H.C. Andersen. Vi vil samtidig have fokus på krop og bevægelse i naturen og børns leg. I perioden fra september og oktober vil vi arbejde med krop og bevægelse hvor børnene skal være aktive såvel ude som inde. I november vil vi lave julegaver. I december vil vi lave forskellige juleaktiviteter på grupperummene samt fælles i huset. Fra januar april 2017 vil vi arbejde med projektet Mig og min by, hvor fokus vil være på Egebæk/Hviding og Roager. Vi vil besøge lokale erhvervsdrivende for at børnene lærer deres by at kende og de muligheder, der er. Der arbejdes med at børnene lærer deres adresse at kende og får et kendskab til, hvor børnene bor ift. hinanden. Efterbehandling af oplevelser og indtryk vil foregå digitalt via små bøger samt kunstnerisk. I år er indsatsområderne krop og bevægelse for de 3 og 4 årige samt digital læring for de 5 årige. I mellem-gruppen (4 årige) vil vi have fokus på at børnene udfordres motorisk og udfordres på deres udholdenhed. Krop og bevægelse vil blive indtænkt i hverdagen samt de kreative processer, så der ikke kun arbejdes siddende ved et bord. Dette har har til formål at understøtte børnenes sproglige kompetencer og kropslige bevidsthed. De digitale medier har vi valgt at bruge som et redskab og formidling i de forskellige processer og projekter.

Sproglig udvikling Det er i det sociale samspil med andre børn og voksne, børnene udvikler deres sprog, sprogforståelse og ordforråd. I legen er det vigtigt for det enkelte barn at kunne sætte ord på hensigter, følelser og behov samt gøre sig forståelig rent udtalemæssigt. Derfor vil vi støtte det enkelte barn ud fra dets forudsætninger ved at bruge de understøttende sprogstrategier. Vi vil gennem den daglige samtale med børnene være bevidste om at sætte ord på det, vi laver, det vi ser og vores oplevelser. På denne måde får børnene udvidet deres ordforråd og udviklet deres sprogforståelse på en naturlig måde. Samtidig skærpes børnenes opmærksomhed for de ting, der omgiver dem. Vi vil være opmærksomme på at benævne børnenes følelser. Eksempelvis når vi voksne siger til barnet: Du ser ud til at være ked af det, lærer barnet, hvad det er for en følelse, der optager det. Barnet får på denne måde lært at sætte ord på sine følelser og dermed udvidet sit ordforråd. Vi vil gennem samtale i dagligdagen tale om, hvor børnene bor, hvad deres mor og far hedder, hvilket arbejde forældrene har. Dette er med til at give børnene en større omverdensbevidsthed. Vi vil arbejde med, at børnene fortæller om oplevelser hjemmefra, eks. hvad de har lavet i weekenden. Vi vil arbejde med begreber fx modsætninger: stor/lille og høj/lav. Dette vil vi gøre i de aktiviteter, hvor det falder naturligt i f.eks. i Balsalen/hallen og i naturen, hvor vi kan lege med former, størrelser og farver. For at øve børnenes sprogforståelse vil vi arbejde med flere og længere kollektive beskeder, eks. jeg vil have, at I går ud og tisser og bagefter går ned og får jakke på. Vi vil arbejde med målrettet med dialogiske læsning i fordybelsestiden med henblik på små grupper samt implementerer rim og remser, synge, lege sanglege, læse og dramatisere historier og eventyr i vores samlinger. Vi vil bruge rekvisitter for at konkretisere historien. Vi vil samtidig gennem hele året, for hver periode have fokusord der understøtter det projekt vi er i gang med. Vi sætter ord på ønsket adfærd ved eksempelvis at sige, jeg vil gerne have, du stopper med at drille i stedet for at sige du må ikke drille. Vi vil arbejde med Fri for mobberi materialet, hvor vi skaber dialog ud fra bl.a. børnenes egne oplevelser, plancher og historiefortælling. Vi vil have fokus på de børn, der har særlig brug for sprogstimulering, ved at etablerer små sproggrupper.

Personlig udvikling For at styrke det enkelte barns selvværd og selvtillid er vi opmærksomme på at guide, benævne og bekræfte børnene. Vi henter til tider hjælp hos husets Marte Meo terapeut for at få redskaber til at håndtere enkelte børn eller grupper i situationer, hvor vi har brug for vejledning. Vi vil støtte børnene, så de tør være i centrum. Dette vil vi fx gøre i samling gennem børnenes egne fortællinger og musik. Endvidere vil vi være opmærksomme på, at alle børn kommer til orde i de samtaler, vi har i gruppen. Vi vil benævne børnenes følelser ved fx at sige: Jeg kan se, at du er ked af det eller du ser glad ud. Dette hjælper børnene med til at forstå, hvilke følelser de har. Vi bruger Fri for mobberi - materialet til at hjælpe barnet til at forstå egne og andres følelser og derved lærer at sætte ord på. Vi vil lægge vægt på, at vi giver børnene nogle udfordringer, der kan give succesoplevelser. Succesoplevelserne er med til at bekræfte børnene i deres initiativer og giver dem mod på nye udfordringer. Det er vigtigt, at vi voksne bekræfter barnet i de gode initiativer, som det tager. Dette er med til at give barnet selvværd, og at barnet føler sig set og hørt samt får mod på at tage nye initiativer. Eksempelvis hvis et barn selv tager tøj på, kan den voksne sige, du var hurtig til at tage tøj på. Dette kan motivere barnet til selv at gå i gang med at tage tøj på. Vi vil samtidig opfordre børnene til at hjælpe hinanden. Vi vil fortsat øve børnene i at blive selvhjulpne. Alt det, de selv kan, er med til at give barnet selvtillid og igen mod til at prøve nye udfordringer og tage nye initiativer. Vi lægger vægt på, at børnene kan glæde sig over andres glæde. Det vil vi gøre ved at fremhæve det barn, der er glad for at præstere noget nyt, overfor de andre børn: Se Mikkel, han har lært at hoppe på et ben. Mikkel bliver i denne situation set af de andre børn. Vi vil være opmærksomme på at øve turtagning, så børnene lærer at give plads til andre børn. Samtidig giver det også børnene en forudsigelighed i forhold til at vide, hvornår det er barnets tur. Vi vil øve børnene i at modtage og udføre kollektive beskeder ift. deres udviklingsniveau for at styrke deres koncentration og evne til at modtage beskeder. Vi vil fortsætte med de daglige rutiner, som er med til at give børnene en mere overskuelig hverdag og derved mindske konflikter og give mindre ventetid. Medbestemmelse vil fortsat være en del af hverdagen inden for de givne rammer. Vi voksne vil sætte ord på det, så børnene er opmærksomme på, at de er med til at bestemme. Vi voksne vil være tydelige i vores kommunikation. Vi vil give børnene modspil sådan de bliver robuste.

Motorisk udvikling For at styrke børnenes alsidige motoriske udvikling vil vi i hverdagen være bevidste om, at børnene får forskellige motoriske udfordringer. Vi har fokus på de særlige behov, det enkelte barn har i sin motoriske udvikling. Skønner vi, at et barn har problemer med motorikken, er der mulighed for at få lidt ekstra motoriktræning. Vi vil til samling veksle mellem motoriske og stillesiddende aktiviteter. Når vi har Balsalen eller er i hallen, lægger vi vægt på lege, der styrker børnenes motorik. Vi laver blandt andet forhindringsbaner, leger sanglege, kaster med bolde og laver aktiviteter, hvor eks. kravle, og krybe indgår. Vi vil fortsat øve grundmotorik, men samtidig vil der komme flere udfordringer for børnene i form af eks. nye rammelege, hvor den voksne sætter rammerne op og børnene udfylder dem. I Skovbo/skoven får børnene motoriske udfordringer ved eksempelvis at gå i ujævnt terræn, gå udenfor stierne, trille på bakken, klatre i træer etc. Vi vil være opmærksomme på børnenes fysiske udfoldelse og udfordre dem med grovmotoriske aktiviteter. På legepladsen vil vi hjælpe og opfordre børnene til at øve sig i at gynge, cykle, klatre mv. Vi vil bruge forskellige redskaber og materialer, når vi tegner, maler og modellerer så finmotorikken styrkes. Vi vil af og til lave mad. Dette giver mulighed for at øve sig i at skrælle og skære. Dette er med til at øve finmotorikken samt giver mulighed for forskellige smags og sanseoplevelser. Vi vil deltage i forårets Påskeløb og efterårets Motionsløb. Vi vil være ude stort set hver dag. Vi vil arbejde med at børnene bliver mere selvhjulpne ift. selv at tage tøj på og af. Vi vil gennem hele året have fokus på børnenes motoriske udvikling gennem vores indsatsområde krop og bevægelse hvor de vil blive udfordret på blandet andet deres udholdenhed. Dette vil vi gøre ved at visse aktiviteter kommer til at foregår i eksempelvis kuperet terræn og ture i Skovbo.

Social udvikling Vi vil fortsat hjælpe børnene til et forpligtende fællesskab og lære dem de sociale spilleregler, der er gældende i Børnebo og i Paraplyen. Dette gør vi bl.a. ved hjælp af Fri for mobberi materialet. Fri for mobberi materialet bliver benyttet på den måde, at vi i konfliktsituationer børnene imellem prøver at mægle, sådan børnene øver sig i at takle konfliktsituationer selv. I samling vil vi tale ud fra børnenes egne oplevelser og samtaletavler. Derudover arbejder vi med massage, sang og historiefortælling for at børnene får en forståelse af, hvordan man er en god ven og, hvordan man behandler hinanden. For at styrke børnenes fællesskabsfølelse for gruppen og ansvar overfor hinanden vil vi give dem fælles oplevelser ved eksempelvis at tage på ture sammen. Endvidere vil vi dagligt tale om, hvem der ikke er i børnehaven, så børnene lærer, at alle i gruppen er betydningsfulde. Vi voksne vil hjælpe børnene med at styrke deres empatiske evner. Dette vil vi gøre ved at tale med børnene om eksempelvis, når et barn er ked af det, Mikkel er ked af det, fordi han savner sin mor. Vi er ligeledes opmærksomme på, at vi er rollemodeller både i vores måde at tale til hinanden og til børnene på. Vi lægger vægt på, at børnene har en acceptabel omgangstone, at vi taler pænt til hinanden og lærer at tage hensyn til hinanden. Vi voksne vil hjælpe med at takle konfliktsituationer ved at hjælpe børnene med at sætte ord på forløbet og i fællesskab finde en løsning. Vi vil lære børnene at sige fra på en ordentlig måde f.eks., når de siger nej til at lege med et andet barn. Samtidig er det vigtigt, at børnene lærer at acceptere et nej. Vi vil øve børnene i at være i centrum og at vente på tur. Dette vil vi gøre i lege, hvor børnene skiftes til at være midtpunkt. Vi vil lægge stor vægt på, at vi rydder op fælles både inde i børnehaven og ude på legepladsen. Dette for at børnene lærer, at vi må hjælpe hinanden, og at vi alle er ansvarlige. Vi vil i det kommende projekt have samarbejdsopgaver, hvor to eller flere børn skal lave noget fælles. Samtidig vil vi i de daglige gøremål også være opmærksomme på, at børnene hjælper hinanden og samarbejder. For at børnene kan udvikle deres sociale kompetencer, skal det være muligt både at lege strukturerede lege, der er voksenstyrede men også den frie leg, hvor børnene øver sig i normer og sociale spilleregler. Vi vil sætte tid af til leg, da børnene gennem legen udvikler sine sociale kompetencer, ved bl.a. at afprøve forskellige roller og tilegne sig kundskaber om sig selv og sine omgivelser. Vi voksne vil hjælpe de børn, der har svært ved at finde nogle kammerater, ved eksempelvis at triangulere, dvs. den voksne går med i legen og fremhæver og støtter op om barnets kompetencer. Sådan de andre børn vil blive opmærksomme på, hvad dette barn har at byde ind med, og dermed muligvis skabe nye relationer. Vi vil have fokus på at styrke børnenes venskaber, ved eksempelvis at danne mindre legegrupper.

Kulturelle og kunstneriske udtryksformer. Vi vil introducere forskellige materialer og teknikker for børnene for at give børnene forskellige erfaringer i måder at udtrykke sig på. Vi vil arbejde med udvidet grundværksted, hvor vi vil have fokus på at tegne/tegneteknikker samt arbejde tredimensionelt. Derudover vil vi arbejde videre med at klippe og klistre, former og farver. Når vi arbejder kunstnerisk vil vi give børnene mulighed for at bruge hele kroppen. I samling vil vi lægge vægt på rim og remser, synge, lege sansemotoriske lege og læse historier. Vi vil tage udgangspunkt i børnenes ønsker og interesser, men samtidig have en tydelig rammer, så børnene kender strukturen for samlingen. Vi vil lave en fødselsdagsgave til børnene. I november vil hvert enkelt barn lave en julegave. Vi deltager i børnehavens traditioner i december. Vi vil flere gange om året deltage i fællesarrangementer i børnehaven, det kan eks. være musik eller teater. Fra januar - april 2017 vil vi arbejde med projektet Mig og min by. I den forbindelse vil vi tage på ture i lokalområdet og besøge lokale virksomheder. Udmeldt indsatsområde for Esbjerg kommune for 2016-17 er Krop og bevægelse, hvilket vi vil inddrage i hverdagens aktiviteter. Vi vil introducerer børnene for eventyr og eventyres verden. Vi vil arbejde med det gennem dialogisk læsning og kreative processer. Vi vil samtidig besøge biblioteket og få besøg af Den lille bogbus.

Natur og naturfænomener. For at børnene får et varieret kendskab til naturen, vil vi opholde os i naturen og inddrage forskellige naturfænomener i hverdagen. Vi vil lave bål for at opleve ild, røg, farverne i bålet, temperaturer, lugten og svien i øjnene. I Skovbo/skoven og i nærmiljøet vil vi finde dyrespor og - huler og lade fantasi og viden bestemme, hvilket dyr det stammer fra. Vi vil gå ture, helst udenfor stierne. Trille ned ad bakkerne, klatre i træerne, gå balance på stubbe og væltede træer. Når vi er i Skovbo/skoven vil vi være nysgerrige og undrende sammen med børnene på dyre- og blomsterlivet og bruge opslagsbøger. Lege i sandkassen, bygge huler, finde pinde og stubbe der kan bruges til at lade fantasien få frit løb. Vi voksne vil støtte og styrke børnenes nysgerrighed for naturen ved at dele børnenes undren og derved lade dem danne sig nye erfaringer. Vi vil ligeledes følge børnenes ideer til de ture, vi skal gå, og de aktiviteter, vi skal lave. Vi vil hjælpe børnene til at udvise respekt for naturen samt lære, at mennesker er en del af naturen. Hvis fx et barn kommer til at ødelægge en myretue eller smide affald, vil vi tale med børnene om de konsekvenser, vores adfærd har for naturen. Vi vil styrke børnenes sanser for naturen ved at gøre dem opmærksomme på, hvad der er omkring os, eks fuglesang, årstidernes vejrforholde, farver og flora og småkryb. Vi vil skabe rammerne for at børnene lærer via egne erfaringer og eksperimenteren i naturen.