Talentundervisning i eud Erfaringer fra CoE - projektet Lektor Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse
Hvad vil jeg sige noget om? Forskningsprojektet: 1) Pædagogisk-didaktisk praksis i talentundervisning i hovedforløbet inden for CoE. 2) Læringsmiljøet i talentforløbene 3) Lærerkompetencerne
Hvor kommer erfaringerne fra? CoE-projekt gennemført på fire erhvervsskoler indenfor industrifagene Fire casestudier på hovedforløb for personvognsmekaniker, datateknikeruddannelsen, industriteknikeruddannelsen En case om Innovations Camp 2015 Undervisningsobservationer og interviews med elever, lærere og ledere Fællestræk fra de forskellige cases er analyseret og perspektiveret i forhold til teorier om didaktik, læringsmiljø og lærerkompetencer Litteratur: Geert Allermand, Ole Dibbern Andersen, og Peter Koudahl Talentudvikling i industrifagene (2015) Metropol Inspirationskatalog. Talentundervisning (2015) Metropol
Karakteristik af undervisningen på talenthold Højt fagligligt niveau Der bruges mindre eller ingen tid på udvalgte emner i forhold til den ordinære undervisning Alle undervisningsformer bruges: læreroplæg, individuelt arbejde, mesterlære, arbejdsinstruktion, men helt overvejende bruges kooperative undervisningsformer, hvor eleverne arbejdet med udpræget selvstyre i mindre projektgrupper Eleverne er medformulerende i forhold til opgaverne Lærerne bruger minimal tid på klasseledelse (styring og disciplinering)
Resultaterne set i forhold til J. S. Renzullis system for læring med høj målsætning De fire grundlæggende principper i undervisning med høj målsætning: Enhver elev er unik Læring er mest effektiv, hvis eleverne nyder og glæder sig over det, de laver Læring opleves mest meningsfuld hvis viden, problemløsning-og undersøgelsesmetoder tilegnes i sammenhæng med løsning af reelle og aktuelle problemer Lærerens instruktion og undervisning skal ske i sammenhæng med, hvad eleven oplever som meningsfuldt
Renzullis system for talent Intelligens Over Kreativitet middel Optagethed af opgaven Skolebegavelse hvor viden reproduceres og kreativ-produktiv intelligens, hvor viden skabes
Resultaterne i forhold til John Deweys erfaringspædagogik Erfaring skabes gennem problemløsning Problemløsning gennem Thoughtful action betyder at eleven selv er målsættende Thought action forudsætter fordybelse Erfaringsdannelse foregår i et socialt samspil Læreren er en del af det lærende fællesskab
Pædagogisk-didaktisk struktur i talentundervisning Deduktiv undervisning: Stof og mål er fastlagt på forhånd og lærerstyret, reproduktion af viden Induktiv undervisning: Løsning af reelle problemer, viden tilegnes i forhold til den aktuelle problemløsning Erfaringspædagogik: eksperimenterende læring, hvor eleven stiller mål, læringen foregår gennem socialt samspil, læreren er medlem af elevernes arbejdsfællesskab
Læringsmiljø: differentieringsprincip Organisatorisk differentiering: Talentspor Ingen stigmatisering udtryk for to forskellige elevtilgange, der viser to forskellige ambitionsniveauer Niveaudeling: talentelever på normalhold Undervisningens klima: eleverne oplever forskellighed i forhold til præstationsparathed og indstilling til undervisning og skole (H.Meyer 2005)
Spørgsmål Hvad er fordele og ulemper ved organisatorisk differentiering / niveaudeling, når vi taler om talentspor/ muligheden for at vælge højniveaufag?
Læringsmiljø: elev elev relationen Elevernes samarbejdsrelationer består i udpræget arbejdsdeling med henblik på effektiv opgaveløsning og mulighed for individuel præstationer Målstrukturen er både læringsorienteret og præstationsorienteret (Skaalvik & Skaallvik 2007) Læringsmiljøet giver mulighed for at gøre erfaringer med både en læringslogik og en produktionslogik Læringsmiljøet er præget af både gensidig hjælpsomhed og bevidsthed om at eleverne bedømmes individuelt
Læringsmiljø: Lærer-elev relationen Eleverne vurderer lærerne på deres faglige dygtighed/ ekspertise Det er afgørende, at er lærerne fremtræder troværdige Lærer og elever indgår i et arbejdsfællesskab Lærerne veksler mellem at være underviser, vejleder, mester og kollega
Lærerkompetencer på talentforløbet set som professionel kapital (Hargreaves & Fullan 2012) Human Kapital: Læreren skal mestre sit fag på et højt fagligt niveau og have erfaring med fagets praksis Læreren skal have viden om begrænsningen af sin faglige indsigt Læreren skal være i stand til at inddrage viden fra eksterne kilder Læreren skal kunne verbalisere og formidle sin faglige kunnen Læreren skal kende elevernes faglige erfaringer fra praktikvirksomhederne Læreren skal kunne gøre innovative processer og samarbejde til genstand for undervisningen
Lærerkompetencer på talentforløbet set som professionel kapital (Hargreaves & Fullan 2012) Social kapital: Læreren skal indgå i kollegiale fællesskaber om arbejdet med talentelever Læreren skal være aktiv i opbygningen af professionsfællesskaber om udviklingen af de didaktiske muligheder i talentundervisningen Læreren skal indgå i netværk med virksomheder inden for sit fagområde Læreren skal etablere et tillidsfuldt miljø for eleverne i undervisningen
Lærerkompetencer på talentforløbet set som professionel kapital (Hargreaves & Fullan 2012) Dømmekraft kapital Læreren skal evne at tage beslutninger i undervisningen, hvor elever har forskellige forudsætninger og mål fx i værkstedsundervisningen Læreren skal kunne aflæse eleverne og vejlede dem i forhold til at balancere deres ambitioner og forudsætninger Læreren skal kunne vurdere, hvornår han skal være mester, vejleder eller kollega med eleven Læreren skal kunne skønne om elevernes (om)formuleringer af opgaver og løsninger er passende for emnet og elevens forudsætninger
Overvejelser Kan erfaringerne fra talentundervisningen i CoEuddannelserne overføres til andre eud-uddannelser?