Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Relaterede dokumenter
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Nordvestskolens værdigrundlag

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Principper for skolehjemsamarbejdet

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

DEN GODE OVERLEVERING

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Om børn og unges karrierelæring

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

IT og digitalisering i folkeskolen

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Fagplan for valgfag i folkeskolen

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd

Forord. og fritidstilbud.

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

De fire kompetencer i oldtidskundskab

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Inklusion - Et fælles ansvar

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Læreplan Identitet og medborgerskab

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Transkript:

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen

Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre og understøtter den enkelte skoles værdigrundlag. Vejledning i efterskolen tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden.

Vejledning i efterskolen Vejledningsprocessen skaber muligheder for, at unge udvikler evner, kompetencer og holdninger og bliver bevidste om forhold af betydning for deres karrierevalg, så de styrkes i at tilrettelægge livsforløb og træffe reflekterede valg. Vejledningsprocessen styrker unge i deres overgange til og deltagelse i ungdomsuddannelse og arbejdsliv.

Vejledning i efterskolen Vejledningen udnytter efterskolens særlige rum med mulighed for alsidige, differentierede og meningsfulde vejledningstilgange- og aktiviteter. Efterskolens fællesskaber er et væsentligt rum for vejledningen. Vejledningen foregår i samspil med de unge, deres forældre og eksterne samarbejdspartnere. Vejledningen tager afsæt i etiske principper om tillid, respekt, ligeværdighed, uafhængighed og åbenhed i vejledningen.

Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen

Vejledning i samspil Integreret og stabil vejledning: Vejledningen er en del af en samlet årsplan Flere forskellige vejledningsaktiviteter Samarbejde mellem faglærere, kontaktlærere og vejledere Forældreinddragelse Systematisk udvikling af vejledningen Ledelsens interesse og bevågenhed

Vejledning i efterskolen

Vejledning i efterskolen Ulla Ambrosius Madsen, 1995 og 2003:

Vejledning i efterskolen Den integrerede, procesorienterede vejledning: - Mange forskellige former for vejledning Det nødvendige rum: Lovgivning, undervisning: faglæreren (og vejlederen) Det kontraktfæstede rum: Værdigrundlaget, den fælles hverdag: kontaktlæreren Det frie rum: Kostskoleformen, fritiden, fællesskabet: tilsynslæreren

Undervisningsbaseret vejledning Faglæreren Én teoretisk tilgang ud af mange: Linda Gottfredson: - Kognitive kort over erhverv - Afgrænses i forhold til køn, prestige og interesse - Zone af acceptable muligheder - Fravalg fremfor tilvalg good-enoughs - Reproduktion af forældres sociale orden?

Gottfredson Vejledning skal: - Udvide det indsnævrede perspektiv - Understøtte vækst og reducere angst og usikkerhed i forbindelse med valgsituationer = kompensatorisk

Gottfredson Gottfredsons anbefalinger: - Læring - Oplevelser og erfaringer - Selvindsigt - Aktive engagement

Undervisningsbaseret vejledning I praksis arbejdes der i fagene med alle fire felter: Implementering i undervisningen: - valg af temaer, emner, forløb, materiale, tekster, arbejdsmetoder, (selv)evaluering, ud-af-huset, ind-i-huset, italesættelse af valg, erhverv, den gode historie, mm. = Vejleder og faglærer i samspil

Undervisningsbaseret vejledning Refleksion: Kan UAM s rumtænkning anvendes i min egen kontekst? Kan Gottfredson s tænkning og anbefalinger anvendes i min egen kontekst? UEA/Uddannelse og job Fagenes indhold og organisering Samarbejde mellem vejleder og (fag)lærer

Gruppevejledning Mulighed)for)interak1on)med)hinanden )))3)at)se)sig)selv)i)de)andres)problema1kker )))3)at)komme)i)et)observatørperspek1v)i)forhold)1l sig)selv) ) Oplevelse)af)normalitet,)hvis)egne problema1kker)genkendes)hos)de andre ) Mulighed)for)at)få)øje)på)nye handlemuligheder

Gruppevejledning Et praksiseksempel: Gruppe: kommende 10. kl. elever Mål: defineret af mig - fokuserede mål for 10. kl. Obligatorisk Tilfældigt sammensat gruppe I stedet for anden undervisning (idræt)

Gruppevejledning Delvis fiasko: - Ikke brug for yderligere afklaring - Aktiviteten oplevedes som meningsløs - Ville hellere have idræt - Vil ikke opfattes som elev, der har brug for ekstra vejledning - Kan ikke lide vejlederen - Andet Knyttede an til det nødvendige rum

Gruppevejledning 2. forsøg: Knyttede an til det frie rum Gruppe: udgangspunkt i et reelt behov Mål: def. i fællesskab, klart defineret Frivilligt Fællesskab omkring problemstillingen Placeret delvist i elevernes frie tid

Gruppevejledning At vejlede i fællesskaber og grupper, (Thomsen, Skovhus, Buhl 2013)

Gruppevejledning Hvad er mine egne erfaringer med gruppevejledning? - etablering af gruppe - fastsættelse af mål - organisering - obligatorisk/frivilligt - udbytte - andet

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Afrunding