Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set uændret i april Ugens tendens Svag økonomisk fremgang i. kvartal Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Udspil giver en varig beskæftigelseseffekt på. personer Reformen understøtter vækst og jobskabelse allerede i Bidraget til økonomien næste år svarer omtrent til kickstarten De -9-årige har fortsat den højeste ledighed Beskæftigelsen faldt med. personer i. kvartal På landsplan har Fyn og København by den højeste ledighed Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Regeringen fremlagde tirsdag d. 9. maj sit udspil til en skattereform. I reformudspillet lettes indkomstskatterne for, mia. kr. Samlet set giver udspillet en varig beskæftigelseseffekt på. personer og styrker det finanspolitiske råderum varigt med mia. kr. Skattereformen har desuden et stærkt, konjunkturmodgående element med forslag, der understøtter væksten i de kommende år, hvor der ellers er udsigt til svage konjunkturer. Derfor indfases en stor del af reformen allerede i. For at sætte mere skub i økonomien vil regeringen fremme de private investeringer ved ekstraordinære fradragsmuligheder i år og næste år. Det ventes at løfte investeringerne med - mia. kr. de kommende år. Desuden skal iværksætterskatten afskaffes. Reformen vurderes at øge beskæftigelsen med 7. allerede næste år, hvilket omtrent svarer til kickstarten. Der lægges således op til en af de større skattereformer i nyere tid. Beskæftigelsesvirkningen dækker næsten ¼ af målsætningen i -planen og giver således et bidrag, der er godt og vel dobbelt så stort som ambitionen i regeringsgrundlaget. Lettelser / af lettelserne i indkomstskatterne, eller 9, mia. kr., går til at øge beskæftigelsesfradraget. Generelt bliver beskæftigelsesfradraget næsten fordoblet, og for enlige forsørgere bliver det tredoblet. Markant flere får gevinst ved at være i beskæftigelse Topskattegrænsen for- Bl.a. derfor falder antallet af personer, der i dag har en gevinst på mindre end. kr. pr. måned ved at være i beskæftigelse, fra knap. i dag til. i, når reformen er fuldt indfaset. Skattereformen giver altså en markant reduktion i antallet af personer, der kun har en lille gevinst ved at være i beskæftigelse. Den sidste tredjedel af indkomstskattelettelserne, svarende til, mia. kr.
højes med 7.9 kr. Bred vifte af finansieringskilder gives ved at forhøje grænsen for topskatten med 7.9 kr., så den som udgangspunkt først indtræder ved indkomster over ½ mio. kr. Hermed flyttes ca.. danskere under topskattegrænsen. Finansiering De største bidrag til finansieringen af skattelettelserne kommer fra en reducering af fradraget for store renteudgifter (,9 mia. kr.), en afdæmpet regulering af overførselsindkomsterne ( mia. kr.) og pristalsregulering af en række afgifter (, mia.). De resterende, mia. kr. hentes ved en bred vifte af finansieringskilder. Eksempelvis strammes skattekontrollen, og beskatningen af finansielle institutioner og dieselbiler forøges. Den lavere beskatning af arbejdsindkomst for den mere vellønnede del af befolkningen finansieres i høj grad af andre beskatningskilder for samme indkomstgruppe. Dette gælder eksempelvis reduceringen af fradraget for store renteudgifter og ændringer i børnechecken og folkepensionen. Livsindkomsterne påvirkes kun i begrænset omfang Overførselsindkomsterne vil i perioden til blive reguleret med i gennemsnit, pct. point mindre end satsreguleringsprocenten. Herved bevares købekraften, mens forskellen mellem lønindkomster og overførselsindkomster øges. Da mere permanente overførselsindkomster som førtidspension og folkepension styrkes på andre måder, vil den lavere regulering primært påvirke personer, der er på midlertidige overførselsindkomster. Herved påvirkes livsindkomsterne kun i begrænset omfang. Skattelettelserne indfases hurtigere end finansieringsbidragene opstår. For at afbøde større offentlige underskud fremrykkes derfor også beskatningen af kapitalpensioner fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet. Skatteudspillet kan læses her. Ugens analyser: Udsigt til svag vækst frem til Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed De Økonomiske Råd offentliggjorde tirsdag d. 9. maj vismandsrapporten for foråret. Rapportens tre temaer er konjunkturudsigterne, statsgældskrisen i Europa og den langsigtede finanspolitiske udfordring. Konjunkturudsigter Vismændene forventer fortsat en vækst i BNP på, pct. i og, pct. i. I forhold til regeringens skøn, er vækstskønnet lidt højere i og lidt lavere i, jf. tabel. I begge prognoser vurderes det, at det primært er den indenlandske efterspørgsel, der vil drive væksten. Tabel. Udvalgte nøgletal fra vismændenes og regeringens seneste konjunkturprognoser Faktisk Reg. Reg. Vækst i BNP (pct.),,,,,, Vækst i Indenlandsk efterspørgsel -,,,7,7,, Bruttoledighed (. personer) 7 7 7 Beskæftigelse (. personer).7.7.7.77.7.7 Offentlig saldo (mia. kr.) - -7-7 - - -7 ØMU-gæld (pct. af BNP) 7 Kilde: Det Økonomiske Råds "Dansk økonomi, forår " og Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, maj. Vismændene skønner, at bruttoledigheden vil stige med. frem til Beskæftigelsen skønnes at falde med. personer i Mens regeringen i sin seneste prognose vurderede, at bruttoledigheden ville være uændret i år og falde med. fuldtidspersoner til næste år, skønner vismændene derimod, at bruttoledigheden vil stige med. fuldtidspersoner i år og med yderligere. til næste år. Først i regner vismændene med, at bruttoledigheden igen vil begynde at falde. Beskæftigelsen skønnes at falde med. personer i, mens der for og skønnes en stigning på hhv.. og. personer. Konjunkturvurderingen fra vismændene er således lidt mere pessimistisk
end prognosen i regeringens økonomiske redegørelse for maj, når det gælder udsigterne på arbejdsmarkedet. Vismændene er derfor også skeptiske overfor den opstramning på de offentlige budgetter, der ellers var udsigt til i (uden skatteudspillet). De anbefaler dog, at man fortsat overholder EU's henstilling til at forbedre de offentlige finanser. Finanspolitikken vurderes svagt holdbar men udsigt til lang årrække med offentlige underskud efter Langsigtede finanspolitiske udfordringer Vismændene vurderer, at den finanspolitiske er svagt holdbar. De har beregnet en holdbarhedsindikator på, pct. af BNP, hvilket i praksis betyder, at man vil kunne hæve de offentlige udgifter permanent med, pct. af BNP, uden at den offentlige gældskvote løber løbsk. Trods holdbarhed i det lange løb indebærer fremskrivningen strukturelle underskud på den offentlige saldo på mere end pct. af BNP igennem en periode på år efter. Der vil således være en lang periode, hvor underskuddene på den strukturelle saldo er væsentligt højere end de, pct. af BNP, som Danmark har forpligtet sig til via finanspagten. Såfremt finanspagtens krav til den strukturelle saldo skal overholdes på lang sigt, vil det kræve, at den offentlige saldo forbedres med mia. kr. fra og med. Hvis man venter til, stiger prisen og reformkravet til mia. kr. For at dække de midlertidige underskud på de offentlige finanser foreslår vismændene, at man fremrykker beskatningen af pensionsmidler fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet. Det vil fremrykke offentlige indtægter i et væsentligt omfang og opbygge formue i den offentlige sektor i stedet. Som aflastning af bl.a. offentlige anlægsinvesteringer i perioden foreslår vismændene et øget samarbejde med private aktører (OPP). I forbindelse med Økonomisk Redegørelse for maj fandt regeringen et beskedent holdbarhedsproblem (-, pct. af BNP). Vismændene vurderer, at forskellen mellem de to fremskrivninger ikke er påfaldende, når den store usikkerhed, der knytter sig til langsigtede fremskrivninger, tages i betragtning. Ledigheden var stort set uændret i april Bruttoledigheden faldt med personer i april I april faldt bruttoledigheden med fuldtidspersoner og var hermed stort set uændret. Bruttoledigheden er nettoledige plus jobklare aktiverede. Bruttoledigheden var i april på.7 fuldtidspersoner svarende til, procent af arbejdsstyrken. Fra marts til april var bruttoledighedsprocenten uændret, jf. figur. Figur. Stort set uændret ledighed i april Ledighed Aktivering. fuldtidspersoner jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- Anm.: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret, januar 7 til april.. fuldtidspersoner
Den stort set uændrede bruttoledighed fra marts til april dækker over, at nettoledigheden steg med knap. fuldtidspersoner, mens antallet af aktiverede faldt næsten tilsvarende. Nettoledigheden er nu., og antallet af aktiverede er 7. fuldtidspersoner Mænd og kvinder har nu den samme ledighedsprocent Fra marts til april steg bruttoledighedsprocenten for kvinder med, procentpoint, mens bruttoledighedsprocenten for mænd var uændret. Det betyder, at både mænd og kvinder nu har en bruttoledighedsprocent på,. I samme periode faldt ledighedsprocenten svagt for -9-årige, mens den var uændret i de resterende aldersgrupper. De -9-årige har fortsat den højeste ledighedsprocent, jf. figur A nederst i denne publikation. Ugens tendens: Svag økonomisk fremgang i. kvartal Økonomisk vækst på, procent Væksten i dansk økonomi målt ved bruttonationalproduktet (BNP) steg i. kvartal med, pct., når der tages højde for sæsonudsving og prisudvikling, jf. figur. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Hermed er den økonomiske vækst på ny positiv efter to kvartaler med negativ vækst. Figur. Økonomien voksede med, procent i. kvartal - - - - -. kvt.. kvt.. kvt. 7. kvt.. kvt. 9. kvt. 9. kvt.. kvt.. kvt. Anm.: Kvartalsvise ændringer i BNP, sæsonkorrigeret,. kvartal. -. kvartal. - Væksten skyldes primært øgede investeringer Den økonomiske fremgang på, pct. i. kvartal skyldes primært vækst i de faste bruttoinvesteringer, der steg med, pct. Herudover trækkes væksten af en stigning i det private og offentlige forbrug, der steg med hhv., og, pct. i. kvartal. I modsat retning trækker faldet i nettoeksporten. Importen af varer og tjenester steg således mere end eksporten, og nettoeksporten bidrog dermed negativt til væksten i BNP i. kvartal. Beskæftigelsen faldt med. personer i. kvartal Den samlede beskæftigelse i Danmark faldt svagt med, pct. fra. kvartal til. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Det svarer til et fald på. personer. Beskæftigelsen har hermed været svagt faldende de seneste tre kvartaler, jf. figur B bagerst i nyhedsbrevet. Faldet i beskæftigelsen dækker over et fald på. personer i den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse faldt med. personer.
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,. kvt. Handelsbalance (mio. kr.). mar- Inflation, apr- Årlig lønstigningstakt ),7. kvt. Antal ledige.7 apr- Ledighedsprocent, apr- Beskæftigelse ).7. kvt. * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri - maj- - Bygge og anlæg - maj- - Servicesektoren - maj- - Detailhandlen* maj- -- faktiske tal -- Varslede fyringer 9 apr- *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige. apr- - Dagpengemodtagere 9. apr- - Kontanthjælpsmodtagere 9. apr- Aktiverede 7. apr- - Dagpengemodtagere. apr- - Kontanthjælpsmodtagere. apr- Bruttoledighed.7 apr- -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 97. apr- Revalidering 9. apr- Forrevalidering. apr- Sygedagpenge. mar- Ledighedsydelse. apr- Fleksjob. apr- Førtidspension. apr- Efterløn ) 7. feb- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. De -9-årige har fortsat den højeste ledighed Mænd,, Kvinder - år, -9 år 9,9-9 år, -9 år, -9 år, år og derover Anm.: Bruttoledighedsprocenten for udvalgte grupper, sæsonkorrigeret, april Figur B. Beskæftigelsen faldt med. personer i. kvartal. personer..9.9...7.7... kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. 7. kvt. 7. kvt.. kvt.. kvt. 9. kvt. 9. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.,..9.9...7.7.. Anm.: Udvikling i beskæftigelsen fra Nationalregnskabet. Handelsdag- og sæsonkorrigeret. Fra. kvartal til kvartal. Figur C. På landsplan har Fyn og København by den højeste ledighed 9 7 Nordsjælland, Landsgennemsnit Østsjælland Vestjylland, Østjylland, Sydjylland,7 Københavns omegn Nordjylland, Vest-ogSydsjælland,9 Bornholm 7, København by 7, 7, Anm.: Bruttoledighedsprocenten fordelt på landsdele, sæsonkorrigeret, april Fyn 9 7. personer