SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar til at implementere læsepolitik Side 3-5 Nyt undervisningsforløb Side 5 Ekstra fokus på læsningen Nye læsepolitiske retningslinjer skal danne udgangspunkt for lokale handleplaner for læsning på Aalborg Kom - munes skoler. Når eleverne forlader folkeskolen, skal de kunne læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse og med handling for øje. Det fastslås i Aalborg Kommunes nye læsepolitiske retningslinjer, som Skole- og Kulturudvalget vedtog i sidste måned. Inden årets udgang skal alle skoler udarbejde lokale handleplaner for læsning med udgangspunkt i retningslinjerne. Det helt overordnede mål med læsepolitikken er at forbedre elevernes læsestandpunkt i en tid, hvor der er megen debat om manglende læsefærdigheder og dårlige resultater i PISA-undersøgelserne. Nye danske undersøgelser har vist, at der er sket fremskridt i 1., 2. og 3. klasse fra 1999 til 2010, men på mellemtrinnet og i udskolingen er der tilsyneladende ikke sket forbedringer. Derfor pointeres det i de læsepolitiske retningslinjer, at den vigtige, målrettede indsats i indskolingen skal gå hånd i hånd med en fokuseret indsats på mellemtrinnet og i udskolingen, siger skolekonsulent Henrik Vejen, Skoleafdelingen. Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer marts 2011 Eleverne skal motiveres, så de bevarer lysten til at læse. Fortsættes side 2
Skal understøtte udviklingen Henrik Vejen har sammen med repræsentanter fra bl.a. PPR, læsevejledere og dansklærere deltaget i den arbejdsgruppe, der har udformet de nye læsepolitiske retningslinjer. Hensigten med læsepolitikken er, at den skal understøtte udviklingen af en lokal læsepraksis ved at præcisere de forventninger og krav, der udspringer af Fælles Mål 2009 og Fælles Skolebeskrivelse 2010. Samtidig udgør læsepolitikken det fælles grundlag for arbejdet med de lokale handleplaner. Vi ved, at flere skoler allerede har fokus på læsning. Hensigten er selvfølgelig, at skolerne skal tage udgangspunkt i deres lokale læsetiltag ved udarbejdelsen af deres handleplaner for læsning. Vi håber også, at skolerne vil gøre brug af den lokale konference på SkoleKom Skolernes læsepolitiske retningslinjer 851, som Skoleafdelingen har etableret, siger Henrik Vejen. Foruden de læsepolitiske retningslinjer med bilag (i form af bl.a. Sofiendalskolens handleplan for læs - ning og et nyt materiale fra PPR om elever i læse - vanskeligheder) vil konferencen formidle emner og temaer, der kan tilføre skolerne viden til arbejdet med de lokale handleplaner. Skolerne opfordres til at udveksle ideer og erfaringer på konferencen, ligesom det er tanken, at de skal lægge deres færdige handleplaner for læsning ud på konferencen til inspiration for andre skoler. Skolerne kan bygge videre på deres lokale læsetiltag ved udarbejdelsen af handleplanerne, siger Henrik Vejen. Tid og rum Et væsentligt element i de læsepolitiske retningslinjer er, at elever på alle klassetrin skal sikres tid og rum til læsning. Det kræver daglig træning at blive en sikker og hurtig læser. Derfor skal det fremgå af handleplanerne, hvordan skolerne vil organisere læsningen på alle klassetrin og i alle fag. Det pointeres i retningslinjerne, at den faglige læsning er væsentlig. Læsning skal indgå i alle fag, så eleverne bliver fortrolige med de før-faglige og faglige begreber, der er en forudsætning for at kunne løse tekstbaserede opgaver i eksempelvis matematik og fysik. Det pointeres ligeledes, at det ikke er nok at afsætte tid og rum til læsning. Målet med læsningen skal være klart defineret for eleverne, så de ved, hvorfor og hvordan de skal læse en tekst, og hvad de skal lægge mærke til undervejs. Et andet vigtigt element er at fastholde elevernes lyst til læsning. Undersøgelser har vist, at specielt drenge mister lysten til at læse, når de kommer op på mellemtrinnet. Når læsekoden er brudt, og læsningen er automatiseret, skal lærerne være opmærksomme på fortsat at udvikle den enkelte elevs læsefærdigheder ved at stimulere læselysten med spændende materialer og udfordre eleverne med f.eks. fartkort, der kan øge læsehastigheden. Mange veje til viden Nyt materiale fra PPR hjælper skolerne med at få indsatsen over for elever i læsevanskeligheder indarbejdet i de lokale handleplaner for læsning og i den daglige praksis på alle klassetrin. Det er vigtigt, at eleverne lærer at læse, men jeg håber og tror, at de nye læsepolitiske retningslinjer vil være med til at udvide læsebegrebet, så det i højere grad baseres på tilegnelse af viden og meningsdannelse ved brug af bl.a. de digitale medier. Det vil give elever i læsevanskeligheder bedre mulighed for at deltage ligeværdigt i klassens fællesskab, siger specialundervisningskonsulent Mona Kristensen, PPR Aalborg. I forbindelse med vedtagelsen af de nye læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen har PPR s specialundervisningskonsulenter udarbejdet et bilagsmateriale, Elever i læsevanskeligheder, der uddyber læsepolitikkens afsnit om den tidlige og fortløbende indsats over for elever i læsevanskeligheder. Materialet tager dels udgangspunkt i de mål og visioner for inklusion, der er beskrevet i temaet om Særlig indsats i Fælles Skolebeskrivelse 2010, dels i PPR s ABC-interventionsmodel, som bygger på en forebyggende, en foregribende og en indgribende indsats. PPR har lagt vægt på, at bilagsmaterialet skal være umiddelbart anvendeligt for skolerne i deres arbejde med at udforme lokale handleplaner for læsning. Men hensigten er også, at skolerne skal kunne anvende materialet som et praktisk værktøj i det daglige arbejde med elever i læsevanskeligheder. Gennemgår klassetrinnene I det nye materiale opridser PPR årgang for årgang forskellige tegn på læsevanskeligheder, som lærere og pædagoger skal være opmærksomme på. Der er oversigter over test og prøver, som kan bidrage til at afdække elevernes læringspotentiale på de enkelte klassetrin, ligesom der er forslag til pædagogiske tiltag i form af f.eks. sprogstimulering, særligt tilrettelagt undervisning og brug af kompenserende it-programmer. Lærerteamene kan også se, hvornår og hvordan de bør trække på PPR s medvirken i arbejdet med elever i læsevanskeligheder. Vi håber, materialet vil gøre det lettere for skolerne at vurdere, hvad de selv kan gøre, og hvornår de bør inddrage PPR. Det betyder f.eks. meget for vores vejledning, at lærerne selv tager de pædagogiske test, der afdækker læseniveauet. Når lærerne står for prøverne, kan vi bruge deres øgede viden om elevens styrker og svagheder til at tilrettelægge Fortsættes side 3 2
den rigtige indsats. Det letter presset på lærerne, når vi sammen med forældrene kan udarbejde en individuel undervisningsplan med mål, der er realis tiske ud fra elevens potentiale, siger Mona Kris tensen. Øget brug af it I forordet til de læsepolitiske retningslinjer fastslår rådmand Anne-Dorte Krog, at der så tidligt så muligt i skoleforløbet skal støttes op om elever, der har svært ved at lære at læse. Hvis eleverne er i læsevanskeligheder, skal de elektroniske hjælpemidler inddrages, og eleverne skal tilbydes it-støtte gennem hele forløbet. Disse udtalelser glæder Mona Kristensen, der ser store perspektiver i at øge brugen af it i undervisningen. Inklusion kan være en stor og svær opgave. Det kræver en kulturændring at tilrettelægge undervisningen, så alle elever er ligeværdigt med på deres eget niveau. Hvis en elev hele tiden skal bruge energien på at træne læsning, er der risiko for, at eleven ikke kan følge med i de opgaver, kammeraterne løser i klassen. Hvis eleven i stedet får mulighed for at bruge lyd og billeder i undervisningen, har han/hun langt bedre mulighed for at følge med i fagets indhold. Vi skal vejlede skolerne, så de bliver bedre til at ligestille de forskellige måder at tilegne sig viden på. Vi skal have styrket brugen af lydbøger, kompenserende programmer og de mange gode undervisningsmaterialer, der findes på nettet. Hvor vi før talte om IT-rygsække, er det i dag tilstrækkeligt, at eleverne har et USB-stick og adgang til en computer med kompenserende programmer på skolen og derhjemme. Undersøgelser har vist, at både svage og dygtige elever bliver dygtigere af at bruge CD-ord. Hvis alle elever får adgang til de kompenserende programmer, vil det blive helt naturligt at bruge dem, og der vil være større mulighed for, at elever med læsevanskeligheder ikke føler sig som noget særligt, siger Mona Kristensen. Vi skal udvide læsebegrebet, siger specialundervisningskonsulent Mona Kristensen. Læsning er et fælles ansvar Frejlev Skole har fået en læsepolitik, der præciserer vigtigheden af at styrke elevernes læsekompetencer gennem hele skoleforløbet. Vi skal have ændret vores mobiltelefonpolitik. Tiden er løbet fra vores beslutning om, at det er forbudt at have mobiltelefoner i indskolingen. Nu skal vi tværtimod have indskrevet, at brugen af mobiltelefoner kan være med til at understøtte undervisningen, konstaterer skoleleder Bjørn Visborg, Frejlev Skole, som kommentar til læsevejleder Allan Ydes beretning om skolens nye læsepolitik. Allan Yde forklarer, at der i læsepolitikken lægges vægt på at udnytte de nye teknologiske muligheder i undervisningen. Muligheder, der inkluderer at lade eleverne bruge deres egne computere, iphones, smartphones m.v. til informationssøgning, tekstarbejde og f.eks. videooptagelser. En af mine kæpheste er, at børn skal skrive sig til læsning. De skal være producenter i stedet for forbrugere. Børn er super gode til at søge informationer på nettet. De mailer, chatter, spiller online-spil og sender sms er. Det skal vi udnytte. Jeg tror, at børn i dag læser lige så meget som tidligere. De læser bare ikke så mange bøger. Nu er der tanker fremme om, at man f.eks. kan arbejde med sms-noveller. Jeg synes, det lyder spændende. Vi skal væk fra de røde streger under alle fejl og mangler. Vi skal motivere eleverne og styrke deres skrivelyst, siger Allan Yde, der har udarbejdet udkastet til den ny læsepolitik i samarbejde med Bjørn Visborg og lærer Vibeke Nørskov-Kjær fra kompetencecentret. Uddannelsen til læsevejleder motiverede Allan Yde til at foreslå, at Frejlev Skole fik en læsepolitik, der kunne omsætte teorierne til praksis. Fortsættes side 4 3
Eleverne i 3. klasse er glade for at læse i deres frilæsningsbøger. Nogle bruger høreværn for bedre at kunne koncentrere sig, andre foretrækker at ligge på en madras eller søge ud på gangen til siddepladserne ved vinduet. Den multimodale læsning Læsepolitikken blev præsenteret og debatteret på pædagogiske rådsmøder i efteråret 2010, og i december blev den vedtaget af skolebestyrelsen. Nu forestår arbejdet med at få ordene omsat i handlinger. Flere lærerteam er godt i gang, og som læsevejleder, it-vejleder, skolebibliotekar og dansklærer spiller Allan Yde en central rolle i den fortsatte ud - bredelse af læsepolitikkens visioner og mål. Men Rom blev ikke bygget på én dag. Derfor forestiller Bjørn Visborg sig, at skolen kan arrangere work - shopper eller pædagogiske aftener, hvor lærere og pædagoger arbejder med læsepolitikken. Skolen er optaget af teorierne omkring den multimodale læsning, hvor elevens læseniveau defineres som summen af en række delkomponenter som viden om udtryksformer, tekster og læsestrategier, afkodning af tegn, tekst, billede og lyd, viden om verden, viden om teknologiske muligheder og kendskab til ord, billeder, lyd m.v. Tidligere var læsning bare læsning. En god ting ved de nationale test er, at de fokuserer på læseforståelse. På kendskab til ord, vendinger og begreber. Testene har givet lærere og forældre et fælles sprog og en fælles forståelse for, hvad det vil sige at arbejde med elevernes læsekompetencer. En anden fordel er, at testresultaterne giver mig et overblik over, hvor der er elever, klasser eller år - gange, der har behov for at få tilrettelagt en ekstra indsats, siger Allan Yde. Læsning som fokusområde Frejlev Skole har i mange år haft læsning som et fokusområde. For eksempel kommer eleverne på ElevIntra allerede fra 2. klasse. Der er CD-ord-licens til alle elever, og eleverne kan downloade CD-ord derhjemme. Klasserne har faste ugentlige mødetidspunkter i pædagogisk læringscenter, hvor de får Informationssøgning på nettet er en vigtig del af undervisningen. Derfor har Frejlev Skole indkøbt en lang række on lineabonnementer på undervisningsmaterialer. hjælp til at låne bøger og materialer. De senere år har skolen ryddet kraftigt op i bogmængden og indkøbt mange nye online-abonnementer på undervisningsmidler. Derfor er computerne i pædagogisk læringscenter næsten altid i brug. Selvom Frejlev Skole er godt med på læsefronten, mener Vibeke Nørskov-Kjær, at læsepolitikken har stor værdi. Læsepolitikken forpligter alle lærere til at arbejde med elevernes læsning. Den tydeliggør, at læs - ning er et fælles ansvar, og at det er en opgave, der skal løftes gennem hele skoleforløbet. Tidligere har der f.eks. været en opfattelse af, at man ikke kan forlange, at elever i de ældre klasser læser hver dag. Men det kan man altså, siger Vibeke Nørskov-Kjær. Bjørn Visborg tilføjer, at en af de store udfordringer er at fastholde drengenes interesse for at læse. På mellemtrinnet kommer fodbold og andre fritidsinteresser tit til at fylde meget. Samtidig begynder ke deres læsekompetencer, siger skoleleder Bjørn Alle lærere er ansvarlige for at motivere eleverne og styr- mor og far typisk at slække på den gode vane med at Visborg. læse med barnet hver dag, fordi det var nemmere at praktisere, da barnet var mindre, og man kunne læse, Fortsættes side 5 4
inden barnet skulle sove. Ud fordringen for skolen er at få lærerne til at fastholde deres eget og forældrenes ansvar for at udvikle læsningen. Læsepolitikken fastslår, at alle er an svarlige for at motivere eleverne og styrke deres læsekompetencer. Læsebånd og computertid Dansklærer Helle Poulsen er blandt de lærere, der arbejder med mange af de metoder, som læsepolitikken og læsevejlederen slår til lyd for. Hver dag læser eleverne i hendes 3. klasse 20 minutter i frilæsningsbøger, som de låner ved deres faste ugentlige besøg i pædagogisk læringscenter. Desuden har hun aftalt med forældrene, at børnene læser mindst et kvarter derhjemme hver dag. Jeg går også ind for, at eleverne skal have lov til at skrive sig til læsning. Vi har en fast tid ved computerne hver onsdag, hvor de arbejder med tekster. I efteråret udgav klassen en web-avis. De fik lov til frit at vælge, hvad de ville skrive om. Det var tydeligt at se, at det øgede deres motivation, at der var andre, der skulle læse det, de havde skrevet. De gjorde sig virkelig umage, fortæller Helle Poulsen. Lærerne på 3. årgang arbejder ofte med holddannelse. I dette skoleår er der tre dansklærere og tre matematiklærere tilknyttet de to store klasser, der opstod ved sammenlægningen af tre klasser. De ekstra lærerkræfter gør det muligt at arbejde med små og større hold og differentiere undervisningen, så alle elever tilgodeses. Vi arbejder også med læsekurser. Tre-fire gange om året tilrettelægger vi et forløb med et emne det kan være om dyr eller en forfatter som f.eks. Ole Lund Kirkegaard. Vi lægger vægt på, at eleverne får trænet artikulation og intonation ved at læse tekster højt, bl.a. ved læseteater. Højtlæsning er også en vigtig faktor i læreprocessen, fordi eleverne trænes i at lytte. Samtidig får de udvidet deres ordforråd og begrebsverden og deres kendskab til forskellige genrer. I år har vi haft klasserne med inde på Hovedbiblioteket, hvor de blev vist rundt, og bibliotekarerne fortalte om tilbuddene. Det var en fantastisk oplevelse for eleverne, siger Helle Poulsen, der slipper sin klasse til sommer. Hun har talt med klassens kommende dansklærer om muligheden for at lade eleverne fortsætte med det daglige læsebånd, så den gode vane fastholdes, og hun er slet ikke i tvivl om, at hendes kommende 1. klasse også skal læse hver dag. Det forstyrrer ikke de andre børns læsning, at Helle Poulsen nogle gange sætter sig og beder om at få nogle linjer læst højt. Nyt danskforløb til de ældste elever Sanne Søndergaards debutroman Kære dødsbog fra 2008 er en både dyster, tragikomisk og livsbekræftende roman om en pige, der beslutter, at hun vil begå selvmord på sin 15-års fødselsdag om 12 dage. Skolekonsulent Henrik Vejen har netop færdiggjort et undervisningsforløb til romanen, der henvender sig til de ældste elever. Forløbet er lagt ud på Pædagogisk MedieCenters hjemmeside, hvor der i forvejen findes en række undervisningsforløb til danskundervisning på mellemtrinnet og i udskolingen. I udarbejdelsen af undervisningsmaterialet til Kære dødsbog er der lagt vægt på at koncentrere undervisningen før læsningen, i den indledende læsning og efter læsningen, så eleverne ikke får brudt flowet i læsningen. Der er ligeledes lagt vægt på at sætte forskellige læseteknikker i spil og udfordre eleverne med faglig læsning. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 40 87 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk