Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig Forsøg på 4 konv-gårde i 3 år Kg N/ha Slæt Græsning med malkekøer N 28 28 75 N 17 18 15 N 11 12 225 N 8 1 Cutting Grazing Søegaard, 24 Trott et. al, 24
% of dry matter Arter Rød- vs. hvidkløver Botanisk sammensætning på øko-gårde afgræsning med malkekøer 7 6 5 4 Grass White clover 3 2 1 Red clover Unsown species Farm 1 Farm 2 Farm 3 Farm 4 Farm 5 Rødkløver kan bidrage til produktionen i afgræsningsmarker
Urter afgræsning vs. Slæt (gens. over 3 år) Uden urter Med urter 4 slæt Afgræs kvier Diff. 4 slæt Afgræs kvier Diff. Græs 45 58 +13 25 54 +29 Hvidkløver 22 25 +3 16 18 +2 Rødkløver 31 15-16 28 13-15 Kællingetand,7,4 -,3 Cikorie 9 6-3 Vejbred 12 6-6 Kommen 8 3-5 Bibernelle,2,2 Græs 45 58 +13 25 54 +29 Bælgplanter 53 4-13 44 32-12 Urter 3 14-16 Ukrudt 2 2,5,5
% af TS % af TS % af TS Urter afgræsning vs. slæt persistens 3 25 2 15 1 5 3 25 2 15 1 5 3 25 2 15 1 5 Cikorie Slæt Afgræsning Vejbred Kommen 1 2 3 4 Alder (år) 5
Urter - Ædelyst Cafeteria fodring Afgræsning med kvier Fodringsforsøg på gårde - malkekøer Registrering på gårde med malkekøer Alt i alt Stiger ædelysten med urter?
Ædelyst
Urter - Ædelyst Juni Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 5 4 Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred August Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 5 4 Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred 3 3 2 2 1 1 ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned Registreringer over to år i forsøg på 5 landbrug
Urter - Ædelyst Cafeteria fodring Afgræsning med kvier Fodringsforsøg på gårde - malkekøer Registrering på gårde med malkekøer Alt i alt Stiger ædelysten med urter? Ja Ja Ja Ved ikke Ja
Stenkløver: Ikke egnet pga. lav persistens Kommen: Meget velegnet. Høj persistens, høj foderkvalitet. Stort rodnet. Cikorie: Meget velegnet. Har Blåhat: en god konkurrence- Måske meget velegnet. evne, højt mineral- Stor produktion. Foderindhold, dybe rødder, kvalitet er OK. Fortræffegod foderkvalitet. lig bi-plante. Gode antiparasitær Mangler endnu kendskab effekter. Den bedste til produktion i blandinger. til afgræsning L. vejbred: Meget velegnet. Har Bibernelle: en god konkurrence- Velegnet men lav evne, højt mineral- konkurrenceevne. indhold, foderkvalitet Meget velsmagende for Cikorie: som lucerne. kvæg. Meget Persistens velegnet. ikke Har god en god konkurrenceevne, højt mineralindhold, dybe nok. rødder, Blomsterstand god foderkvalitet. har lav smagbarhed.
Kørvel: Ikke egnet. Kan ikke klare flere afhugninger pr. år. Kællingetand: Egnet. Har lav konkurrenceevne. Røllike: Vurderes til lav konkurrenceevne. Langsom til at etablere sig, men kan danne et tæt net. Kendskab til dyrkning i blandinger ikke tilstrækkelig endnu Mælkebøtte: Delvis egnet. Meget god bi-plante i foråret. God foderkvalitet. Ulempe: stor frøspredning. Esparsette: For dårlig etablering. Kan dog i nogle Cikorie: marker klare sig Meget rimeligt velegnet. Har en god konkurrenceevne, højt mineralindhold, dybe God rødder, antiparasitær god foderkvalitet. effekt.
Arter urter i afgræsningsmarken Konklusion 1. Hvidkløver vokser lige så godt i en afgræsningsmark som ved slæt, dvs. andelen kan være den samme 2. Rødkløver kan bidrage til væksten og dermed øge robustheden 3. Urterne konkurrerer med græsset under slætforhold og lige meget med græs og bælgplanter ved afgræsning. 4. Cikorie er den urt som klarer sig bedst under afgræsning 5. Generelt klarer urter sig ikke nær så godt under afgræsning 6. Kvæg æder mere, når der er urter i græsmarken 7. Foderkvalitet er meget forskellig i urterne. Overordnet set bliver kvaliteten ikke påvirket i en bestemt retning. Til gengæld indeholder urterne forskellige mineraler og sekundære metabolitter.
Selektion Kvæg kan lide: Lav mængde af dødt materiale Grøn bladrig afgrøde Kløver Sødt Mange arter Og helt sikkert andet, som vi ikke ved
Tilbud Hvad er tilbud? Herbage allowance : the weight of herbage per unit of live weight at a point in time Kg/dyr eller FE/dyr
Sward structure (grønsværs struktur) Gødnings klatter Vraggræs rundt om gødningsklatter Urin pletter Andre vragede områder 15
Netto produktion Rate of flow of matter (kg organic matter/ha/day) 4 3 2 Respiration and root Gross photosynthesis Gross shoot production 1 Death Intake 1 8 6 4 2 Leaf area index Grazing intensity (Parson et al., 1983)
Tilbud hvad er det? Rotations græsning 1. rotation 2. rotation Storfold 17
Tilbud hvad er det? Afgræsningshøjde 18
Målinger med pladeløfteren Samme højde: 6,8 cm 1 8 % of the area 6 4 Even sward Uneven sward 2 5 1 15 2 25 cm 19 Tilbuddet er både svært at definere og svært at måle
Hvordan ser der ud i praksis? Afgrødehøjde - afgræsningshøjde Registreringer på 8 gårde (øko. og konv.) over 3 år i storfolde afgræsset af malkekvæg Afgræsningshøjde (cm) 1 8 6 4 2 y =,26 +,75 x (R 2 =,84 s=,55) 2 4 6 8 1 Afgrødehøjde (cm) Søegaard, 22 DJFrapport 68
Mængde over afgræsningshøjde eksklusiv vraggræs Storfolde afgræsset af malkekøer 8 studielandbrug, 1997-1999 Tilbud (kg tørstof/ha over afgræsningshøjde) 1 8 6 Maximum 4 2 Gennemsnit Minimum Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Søegaard, 22 DJFrapport 68
Græssets stængelandel Storfolde afgræsset af malkekøer 8 studielandbrug,1997-1999 % stængel af græs-tørstof over afgræsningshøjde 8 6 Maksimum 4 Gennemsnit 2 Minimum Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Søegaard, 22 DJFrapport 68
Fkorg stof Storfolde afgræsset af malkekøer 8 studielandbrug, 1997-1999 Fkorg Fordøjelighed stof (IVOS) 9 85 8 75 7 Maksimum Gennemsnit Minimum 65 6 Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Søegaard, 22 DJFrapport 68
Dødt plante materiale Storfolde afgræsset af malkekøer 8 studielandbrug, 1997-1999 % dødt dødt materiale over afgræsningshøjde 5 4 3 Maksimum 2 1 Gennemsnit Minimum Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. + 1% dødt plante materiale - 2.5% Fkorg stof Søegaard, 22 DJFrapport 68
Råprotein og hvidkløver Storfolde afgræsset af malkekøer 8 studielandbrug 1997-1999 Storfolde afgræsset af malkekøer 8 studielandbrug, 1997-1999 % råprotein over afgræsningshøjde 4 % hvidkløver af afgrødetørstof over afgræsningshøjde 1 35 Maksimum 8 3 6 Maksimum 25 2 Gennemsnit Minimum 4 2 Gennemsnit 15 1 Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Minimum Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. + 1% kløver +,9% råprotein Søegaard, 22 DJFrapport 68
Tilbud Registrering på 8 landbrug over 3 år Uden Med Afpudsning indenfor den sidste måned Græs % af ts 61 49 - stængel % af græs-ts 33 17 Hvidkløver % af ts 27 32 -blomster % af kløver-ts 6 9 Ukrudt % af ts,4,5 Dødt materiale % af ts 12 19 Afgræsningshøjde cm 4,6 5,3 Afgrødemængde Kg ts/ha 313 23 Andel busk % af areal 12 6 Antal obs. 31 22 Søegaard, 22 DJFrapport 68
Konklusion Køerne græsser mindre i bund ved højere grønsvær Ofte stor stængelsætning Kløver øger råprotein indhold Dødt materiale nedsætter både ædelyst og foderværdi Afpudsning nedsætter græsandel, andelen af græsstængel, men øger andelen af dødt materiale 27