Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt arbejdsmiljø. Blandt personer fra arbejderklassen med to eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger er 86 pct. i beskæftigelse fem år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Blandt arbejderklassen uden arbejdsmiljøbelastninger er 92 pct. i beskæftigelse fem år efter opgørelsen. Jo flere fysiske eller psykiske belastninger på arbejdspladsen, desto større er risikoen for at stå uden job fem og ti år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 27. februar 2013 Analysens hovedkonklusioner I analysen undersøges sammenhængen mellem beskæftigelse og arbejdsmiljøbelastninger. Analysen viser en tydelig tendens: Jo flere fysiske eller psykiske belastninger på arbejdspladsen, desto større er risikoen for at stå uden beskæftigelse 5 og 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Blandt personer i arbejderklassen med to eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger er 4,3 pct. på sygedagpenge, førtidspension eller revalidering fem år efter undersøgelsen. Blandt dem fra arbejderklassen uden fysiske arbejdsmiljøbelastninger er omkring 1,5 pct. på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension fem år efter. Også et dårligt psykisk arbejdsmiljø har indflydelse på arbejdsmarkedsstatus i årene efter opgørelsen, og personer med psykiske arbejdsmiljøbelastninger står oftere uden beskæftigelse 5 og 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøger hvert femte år arbejdsmiljøet i Danmark. Resultaterne af deres spørgeskemaundersøgelse, Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), kan kobles med registeroplysninger fra Danmarks Statistik, og på den måde kan man undersøge status for de personer, der medvirkede i undersøgelsen i årene efter opgørelsen. I denne analyse er status på arbejdsmarkedet undersøgt hhv. 5 og 10 år efter undersøgelsen af arbejdsmiljøet. Opgørelse af fysisk arbejdsmiljø I opgørelsen af konsekvenserne af dårligt fysisk arbejdsmiljø er personerne i undersøgelsen opdelt i tre grupper: 1. Personer der ikke er udsat for fysisk arbejdsmiljøbelastning 2. Personer der er udsat for 1 fysisk arbejdsmiljøbelastning 3. Personer der er udsat for 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger Der er taget 5 forskellige arbejdsmiljøbelastninger med i opgørelsen, og for at have en fysisk arbejdsmiljøbelastning skal man have svaret Ja til, at man mere end halvdelen af tiden på arbejdspladsen er udsat for en af følgende arbejdsmiljøbelastninger: Hudpåvirkninger. Udsat for rengøringsmidler eller våde hænder mindst ½ af tiden Tunge løft over 10 kg. mindst ½ af tiden Ensidigt gentagne bevægelser mindst ½ af tiden Belastende arbejdsstillinger mindst ½ af tiden Støjgener mindst halvdelen af tiden. Det præcise indhold i de fem parametre er også vist i boks 1. I tabel 1 er der vist, hvor stor en andel der har 0, 1 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger opdelt på de sociale klasser. Af tabellen ses det, at 65 pct. af eliten (overklassen og den højere middelklasse) ingen fysiske arbejdsmiljøbelastninger har, og blot 7 pct. har 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Blandt arbejderklassen har 38 pct. ingen fysiske arbejdsmiljøbelastninger, mens knap 30 pct. har 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Det er mere end 4 gange så mange som blandt eliten. Tabel 1. Antal fysiske arbejdsmiljøbelastninger, sociale klasser, 2005 I alt Elite 65,2 27,8 7,0,0 Middelklasse 53,9 31,9 14,2,0 Arbejderklasse 37,5 32,9 29,6,0 I alt 45,9 32,0 22,2,0 Anm: Kun personer under 60 år i 2010, som har deltaget i undersøgelsen om arbejdsmiljø i 2005, og som ikke er døde eller udvandrede i perioden, er taget med. Samlet indgår der omkring 6.300 personer i data. 2
Beskæftigede med dårligt arbejdsmiljø ryger oftere ud af beskæftigelse I figur 1 er de personer, der medvirkede i undersøgelsen, opdelt på deres sociale klasse og på hvor mange fysiske belastninger, de var udsat for. Søjlen i figuren angiver, hvor stor en andel af hver gruppe der er beskæftiget 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Af figuren ses det at i arbejderklassen er 92 pct. af dem uden fysiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 5 år efter opgørelsen. Blandt arbejderklassen med 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger er det kun omkring 86 pct., der er i beskæftigelse. Også for middelklassen er der samme tendens, om end den er lidt svagere end for arbejderklassen. For eliten (overklassen og den højere middelklasse) ses samme tendens. Denne skal dog tolkes varsomt, da der er forholdsvis få personer fra eliten, som har 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Figur 1. 5 år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Kun personer under 60 år i 2010, som har deltaget i undersøgelsen om arbejdsmiljø i 2005, og som ikke er døde eller udvandrede i perioden, er taget med. Samlet indgår der omkring 6.300 personer i data. Arbejdsmiljø og social klasse er opgjort i 2005, mens beskæftigelse er opgjort ultimo 2010. I figur 1 ovenfor er det beskæftigelsesstatus 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, der er vist. I figur 2 er der i stedet taget udgangspunkt i NAK fra 2000, og svarene herfra er koblet med beskæftigelsesstatus fra 2010. Dvs. det er beskæftigelsesstatus ti år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, der er vist. Med en 10-årig tidshorisont er der også tydelig sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejdsmiljø og beskæftigelsesstatus. I arbejderklassen er omkring 88 pct. af dem med 0 eller 1 arbejdsmiljøbelastning i beskæftigelse 10 år efter. For dem med 2 eller flere belastninger er 83 pct. i beskæftigelse. Samme tendens gør sig gældende blandt middelklassen, og blandt både arbejderklassen og middelklassen er beskæftigelsesandelen omkring 4-5 pct. point højere for dem uden arbejdsmiljøbelastninger end for dem med 2 eller flere belastninger. 3
Figur 2. 10 år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Kun personer under 60 år i 2010, som har deltaget i undersøgelsen om arbejdsmiljø i 2000, og som ikke er døde eller udvandrede i perioden, er taget med. Samlet indgår der omkring 3.700 personer i data. Arbejdsmiljø og social klasse er opgjort i 2000, mens beskæftigelse er opgjort ultimo 2010. Flere fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø kommer på førtidspension I tabel 2 er der fokuseret på arbejderklassen. Af tabellen ses det, at blandt personer fra arbejderklassen med 2 eller flere fysiske belastninger, er 4,3 pct. på sygedagpenge, førtidspension eller revalidering 5 år efter undersøgelsen. Blandt dem fra arbejderklassen uden belastninger er omkring 1,5 pct. på sygedagpenge, revalidering, førtidspension el. lign. 5 år efter. Der er altså næsten tre gange så mange på sygedagpenge, førtidspension og revalidering blandt dem med hårdt fysisk arbejdsmiljø som blandt resten af arbejderklassen 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Tabel 2. Status 5 år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 91,7,2,7 Sygedagpenge, FØP mv. 1,5 2,7 4,3 Ledig 2,8 3,2 4,2 Andre uden beskæftigelse 4,0 3,9 5,9 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 1. Ser man efter 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, er der en større andel, der er på førtidspension og sygedagpenge. I tabel 3 er beskæftigelsesstatus for arbejderklassen vist 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Af tabellen ses det, at blandt personer fra arbejderklassen med 2 eller flere fysiske belastninger, der er 7,7 pct. på sygedagpenge, førtidspension eller revalidering 10 år efter undersøgelsen. Blandt dem fra arbejderklassen med færre belastninger er omkring 3,5 pct. på sygedagpenge, revalidering, førtidspension el. lign. 10 år efter. Der er altså mere end dobbelt så mange på sygedagpenge, før- 4
tidspension og revalidering blandt dem med hårdt fysisk arbejdsmiljø som blandt resten af arbejderklassen. Tabel 3. Status 10 år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 88,1 88,8 82,9 Sygedagpenge, revalidering eller FØP 3,5 3,2 7,7 Ledig 3,4 3,4 4,6 Andre uden beskæftigelse 5,0 4,6 4,9 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 2. Boks 1. Indhold i de 5 parametre på fysisk arbejdsmiljø Alvorlig støj Forstyrrende støj mere end ½ af tiden og/eller Høreskadede - støj mere end ½ af tiden Belastende arbejdsstillinger Ryg kraftigt bøjet mere end ½ af tiden og/eller Skubber eller trækker mere end ½ af tiden og/eller Hugsiddende mere end ½ af tiden. Ensidigt gentagne bevægelser Ensidigt gentagne håndbevægelser mere end ½ af tiden og/eller Ensidigt gentagne armbevægelser mere end ½ af tiden. Tunge løft Løfter typisk mere end 10 kg. mere end ½ af tiden Hudpåvirkninger Udsat for kontakt med rengøringsmidler mere end ½ af tiden og/eller Våde eller fugtige hænder mere end ½ af tiden Konsekvenser er hårdt psykisk arbejdsmiljø Udover spørgsmål om fysisk arbejdsmiljø indgår der også spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø i spørgeskemaundersøgelsen. Her er der fokuseret på disse 5 parametre inden for det psykiske arbejdsmiljø (De præcise spørgsmål, der indgår i de fem parametre, er også vist i boks 2): Jobusikkerhed. Andel der er nervøs for at blive arbejdsløs Følelsesmæssig belastning. Andel der i høj eller meget høj grad har følelsesmæssigt belastende arbejde. Indflydelse. Andel der sjældent eller aldrig har indflydelse på beslutninger om, hvad man laver på arbejdet. Udviklingsmuligheder. Andel der i ringe grad arbejder afvekslende og sjældent har mulighed for at lære noget nyt. Anerkendelse. Andel der i ringe grad oplever anerkendelse af arbejdet. I tabel 4 er der vist, hvor stor en andel der oplever 0, 1 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger opdelt på de sociale klasser. Af tabellen ses det, at dobbelt så mange fra arbejderklassen som fra eliten 5
oplever 2 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger. Mens knap 32 pct. af arbejderklassen oplever dette, er det godt 15 pct. fra eliten. Tabel 4. Antal psykiske arbejdsmiljøbelastninger, sociale klasser, 2005 I alt Elite 54,2 30,5 15,3,0 Middelklasse 44,5 35,7 19,8,0 Arbejderklasse 36,9 31,5 31,6,0 I alt 41,4 32,6 26,0,0 Anm: Som tabel 1. I figur 3 er sammenhængen mellem antallet af psykiske arbejdsmiljøbelastninger og andelen, der er i beskæftigelse 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, vist. Af figuren ses der en tydelig sammenhæng: Jo flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger, desto større er risikoen for at stå uden beskæftigelse 5 år efter opgørelsen. Tallene for eliten skal dog tolkes varsomt, da der indgår forholdsvist få personer med 2 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger. For personer fra arbejdsklassen er knap 94 pct. af dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 5 år efter opgørelsen. For dem med 2 eller flere belastninger er det blot 84,5 pct., der er i beskæftigelse. Samme tendens ses for middelklassen, om end den er mindre kraftig. Figur 3. 5 år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Som figur 1. I figur 4 er beskæftigelsesgraden vist 10 år efter opgørelsen af det psykiske arbejdsmiljø. Af figuren ses det, at uanset social klasse, så er andelen af beskæftigede omring 6-7 pct. point lavere for de personer, der oplevede 2 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger end for dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger. 6
Ser man på middelklassen, så er 96 pct. af dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 10 år efter opgørelsen. For de personer fra middelklassen med 2 eller flere belastninger er det pct., der er i beskæftigelse. For personer fra arbejderklassen er knap pct. af dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 10 år efter undersøgelsen. For personer med 2 eller flere belastninger er 83 pct. i beskæftigelse. Figur 4. 10 år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Som figur 2. Også psykisk arbejdsmiljø har betydning for andel på førtidspension I tabel 5 er der fokus på arbejderklassen og deres beskæftigelsesstatus 5 år efter opgørelsen af det psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår, at 4,9 pct. af dem fra arbejderklassen med 2 eller flere belastninger er på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension. Yderligere 4,7 pct. er ledige. Blandt dem uden belastninger er 1,3 pct. på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension, mens 2,2 pct. er ledige. Der er altså en væsentlig forhøjet risiko for at være på sygedagpenge eller førtidspension, hvis man har flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger. Tabel 5. Status 5 år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 93,6 89,4 84,5 Sygedagpenge, FØP mv. 1,3 2,2 4,9 Ledig 2,2 3,6 4,7 Andre uden beskæftigelse 2,9 4,7 5,9 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 1. I tabel 6 er der fokus på arbejderklassen og deres beskæftigelsesstatus 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Af tabellen ses det hvad dem, der ikke er i beskæftigelse, laver ti år efter opgørelsen af 7
arbejdsmiljøet. Det ses, at 7,1 pct. af dem fra arbejderklassen med 2 eller flere belastninger er på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension. Yderligere 5 pct. er ledige. Blandt dem uden belastninger er 3 pct. på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension, mens 3 pct. er ledige. Tabel 6. Status 10 år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 89,5 87,8 82,6 Sygedagpenge, revalidering eller FØP 3,0 3,9 7,1 Ledig 2,8 3,6 4,8 Andre uden beskæftigelse 4,8 4,7 5,5 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 2. Boks 2. Indhold i de 5 parametre på psykisk arbejdsmiljø Jobusikkerhed (ja/nej) Er du bekymret for at blive arbejdsløs? Følelsesmæssige krav: (høj eller meget høj grad) I hvor høj grad er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? I hvor høj grad bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Indflydelse (sjældent eller aldrig) Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? Udviklingsmuligheder (ringe eller meget ringe grad) Er dit arbejde afvekslende? (ringe grad) Kræver dit arbejde at du gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen? (næsten altid) Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? (Ringe eller meget ringe grad) Anerkendelse og fremtidsmuligheder (ringe eller meget ringe grad) I hvor høj grad bliver dit arbejder anerkendt og påskønnet af ledelsen? I hvor høj grad bliver dit arbejder anerkendt og påskønnet i samfundet i al almindelighed? I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit job? 8