Udviklingsprojekter i spændingsfeltet mellem kommuner og region Maj 2010

Udviklingsprojekter i spændingsfeltet mellem kommuner og region Maj 2010 Indhold Side 1. Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt...2 2. Koncept for kommunal patientuddannelse på tværs af diagnoser...3 3. Sundhedsprofil i Region Syddanmark...4 4. Nyt liv Nye vaner...5 5. Forskningsprojektet Space rum til fysisk aktivitet...5 6. E-kommunikation Forebyggelseshenvisning...6 7. VisInfoSyd...7 8. E-kommunikation Fødeplan...7 9. Kronikerjournal...8 10. Teletolkning...8 11. Hjemmeplejekommunikation...9 12. Teleudskrivningskonference...9 13. Social it...10 14. E-kommunikation genoptræningsplan...10 15. E-kommunikation sårbehandling...11 16. Forløbskoordination...11 17. Den gode og elektroniske genoptræningsplan...12 18. Egenomsorg som led i patientuddannelse...13 19. Fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer...14 1

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Systematiske at tilbyde personer med iskæmisk hjertesygdom et socialt differentieret hjerterehabiliteringstilbud, der foregår i et tværsektorielt samarbejde (mere info: http://dialog-net.dk/wm250720) OUH Svendborg Sygehus, Faaborg-Midtfyn Kommune, Nyborg Kommune, almen praksis i de to kommuner, Hjerteforeningen og Region Syddanmark Gode muligheder for udbredelse, da OUH Svendborg Sygehus har besluttet at tilbyde deres del af hjerterehabilitering til alle deres patienter med iskæmisk hjertesygdom i sygehusets optageområde, når projektet slutter. Både Faaborg-Midtfyn Kommune og Nyborg Kommune har ligeledes besluttet at fortsætte deres arbejde med hjerterehabilitering efter det udviklede projekt. Begge kommuner har en ½-tids forløbskoordinator ansat til at sikre fastholdelse af patienter i hjerterehabilitering. Projektets arbejde med, hvordan systematisk evidensbaseret hjerterehabilitering udviklet i sygehusregi kan tilpasses til et tværsektorielt systematisk hjerterehabiliteringsforløb. Det har været en udfordring af få almen praksis rigtigt tilknyttet. Bl.a. fordi der ikke er en praksiskonsulent eller et lægelaug i Nyborg Kommune, så der har ikke været en fælles indgang til de praktiserende læger. Vi har dog arrangeret en efteruddannelsesdag for praksispersonale og praktiserende læger om hjerterehabilitering, for at komme i dialog med dem om hjerterehabilitering. er opnået, da der er udviklet og implementeret et koncept for systematisk, socialt differentieret og tværsektoriel hjerterehabilitering. Parterne har udviklet fælles sprog og forståelse af centrale begreber såsom egenomsorgsevne, hvilket har lettet samarbejdet. Der er foretaget en mindre LEAN-inspireret proces for rehabiliteringssygeplejersker, hvilket har øget deres kapacitet til at gennemføre samtaler med hjertepatienter. En tilbagemelding fra to praktiserende læger i Faaborg-Midtfyn Kommune om, at de kan mærke at hjertepatienterne som følge er deres deltagelse i hjerterehabilitering er meget mere motiverede for livsstilsændringer, end de tidligere har set hos hjertepatienter. Maj 2008 maj 2010 i forhold til udviklings-, afprøvnings- og implementeringsaktiviteter. Den endelige evaluering fra Dansk Sundhedsinstitut er dog først klar i januar 2011. 2

Koncept for kommunal patientuddannelse på tværs af diagnoser Udvikling af koncept for patientuddannelse i kommuner baseret på evidensbaserede sundhedspædagogiske metoder. Målgruppen er dels sundhedspersonale i kommunerne og dels borgere med diabetes 2, KOL og iskæmisk hjertesygdom. er overordnet set: At øge livskvaliteten hos borgere med KOL, diabetes 2 og iskæmisk hjertesygdom (i RSD) gennem mobilisering og understøttelse af den enkelte borgers ressourcer til øget egenomsorg. At skabe mere lighed i sundhed for borgere med de tre diagnoser. At sikre en effektiv, koordineret og samlet patientuddannelsesindsats på tværs af sektorer. At skabe viden om forholdet mellem metode og effekt inden for patientuddannelse på tværs af de tre diagnoser. Varde, Esbjerg, Langeland og Odense Kommuner, Dansk Sundhedsinstitut, Steno Diabetescenter og Komiteen for Sundhedsoplysning. Hvis konceptet viser sig at have positive effekter for de borgere, der modtager undervisningen, vil konceptet kunne implementeres i alle danske kommuner. Effektmålene vil knytte sig til borgerrelaterede effekter inden for kategorierne: Helbredsstatus Sundhedsadfærd Self-efficacy Projektet er i under opstart, og derfor fremstår barriererne og de potentielle risici ikke så tydelige endnu. Økonomi og snitflade-problematikker kan dukke op som kardinalpunkter undervejs, og det skal vi være parat til at håndtere. En barriere, som projektet snart skal forholde sig til, er den ledelsesmæssige og politiske bevågenhed på projektet i de deltagende kommuner. Kommunikation også over for kommunernes ledelser vil i den forbindelse være et væsentligt indsatsområder gennem i hvert fald de første 2 år af projektperioden. Fase 1: Et færdigudviklet koncept foreligger Fase 2: Gennemført pilotafprøvning i fire kommuner, herunder evaluering og justering Fase 3: Konceptet er implementeret ni kommuner i Region Syddanmark. Overordnet set vil projektet være en succes, hvis dets formål opnås, jf. boksen ovenfor. Projektet skal være endeligt afsluttet den 31. marts 2013 med afrapportering og regnskabsaflæggelse til ministeriet. Fase 1: hele 2010 Fase 2: 01.01.11-31.07.12 Fase 3: 01.08.12-31.12.12 3

Sundhedsprofil i Region Syddanmark Sundhedsprofilundersøgelsen undersøger folkesundheden i Danmark. Med sundhedsprofilerne kan udviklingen i befolkningens sundhedstilstand monitoreres over tid helt ned på kommunalt niveau, og der indhentes nyttig viden i forhold til at målrette og optimere forebyggelsesindsatser. Alle 22 kommuner i Region Syddanmark, Statens Institut for Folkesundhed, Danske Regioner, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) samt Sundhedsstyrelsen Sundhedsprofilundersøgelsen er en driftsopgave for regionerne. Der er gode udviklingsmuligheder fremadrettet. I samarbejde med kommunerne og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (SDU) vil rammer og indhold udvikles for hver profilrunde. Manglende viden om hvad forskellige tiltag i markedsføringen om undersøgelsen kan betyde for svarprocenten Fra start har der været lagt op til en fælles national sundhedsprofilundersøgelse. De regioner der har erfaringer fra tidligere har holdt på deres i det arbejde, der ellers skulle gøres så ensartet som muligt. Så for det fælles samarbejde har det været en barriere Flere kommuner har tidligere gennemført kommunale sundhedsprofiler og har derfor haft forskellige forventninger til hvad den regionale sundhedsprofilundersøgelse skal indeholde, og hvad den skal kunne bruges til Region og kommuner har forskellige forventninger til hvordan data skal anvendes og analyseres At der ikke har været mere national mediebevågenhed og journalistisk interesse Det er en succes, at det er gået planmæssigt med dataindsamlingen i februar og marts 2010 Det gode samarbejde med kommunerne, Statens Institut for Folkesundhed, SDU har forstærket kompetenceudviklingen i Region Syddanmark på området Kreative og handlekraftige tværsektorielle arbejdsgrupper En praktisk kommunikationsplan til kommuner, som kunne bringes i anvendelse på flere niveauer Sundhedsprofilundersøgelsen startede i februar 2010. Næste profilrunde gentages allerede i 2013 og derefter gentages sundhedsprofilundersøgelsen hvert 4. år således at sundhedsprofilen følger processen for sundhedsaftaler. 4

Nyt liv Nye vaner At styrke indsatsen i jordemoderpraksis og sundhedspleje over for svært overvægtige gravide og nybagte mødre. Dette gøres ved at udvikle et sammenhængende forebyggelsestilbud på tværs af sygehus og kommune. Målet med forløbet er at motivere deltagerne til at indarbejde og fastholde nye kost- og bevægelsesvaner med henblik på at begrænse vægtøgningen i graviditeten og reducere overvægten efter fødslen. Kolding Kommune, Sygehus Lillebælt (Kolding) og Afdelingen for Kommunesamarbejde. Økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsens satspulje til indsatser overfor svært overvægtige voksne. Man vurderer udbredelse af dele af indsatsen til de øvrige jordemoderkonsultationer under Sygehus Lillebælt, dvs. i Vejle og i Fredericia. Generel udbredelse af særlige forebyggelsestilbud til overvægtige gravide forventes i forbindelse med implementering af den regionale fødeplan. - Projektet har haft rekrutteringsproblemer. Årsagen har formentlig været manglende systematik i visiteringen ved jordemødrene. Det er der arbejdet på og der er nu god tilgang af deltagere til projektet. - Det har til tider været en udfordring at arbejde med faggrupper, der har vidt forskellige arbejdsrutiner og arbejdstider. Jordemødrene arbejder skift og har kunnet mødes med deltagerne om aftenen, det har fx de kommunale fysioterapeuter ikke haft mulighed for. Det har også gjort det svært at samle alle involverede til fælles møder. Vi afventer en midtvejsevaluering, men kan foreløbig sige følgende: Samarbejdet mellem faggrupper på tværs af sektorer fungerer godt. Der har været en lav frafaldsprocent blandt deltagerne. Projektet startet i foråret 2009 og kører indtil udgangen af 2011. Afrapportering foreligger i foråret 2012. Forskningsprojektet Space rum til fysisk aktivitet At generere viden på internationalt niveau om, hvad der får 11-15 årige til at være mere fysisk aktive. På syv Spaceskoler igangsættes en række indsatser. Eleverne i udvalgte klasser testes foråret 2010 før indsatserne igangsættes og igen i foråret 2012. Disse resultater sammenlignes med resultater fra jævnaldrende på syv sammenligningsskoler. 14 folkeskoler i Esbjerg, Nordfyns, Sønderborg, Varde og Vejle Kommune. TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet. Dansk Sundhedsinstitut. Efter projektet afslutning ved udgangen af 2012 kan alle kommuner og skoler frit kopiere projektets design (række af 5

indsatser). Så der er stor mulighed for udbredelse, og projektet vil skabe evidens for, hvad der virker, og hvad det koster. Udgifter til anlæg af næraktivitetsanlæg ( legepladser for de 11-15 årige), kommunerne er trængt økonomisk og det samme er fondene. Kommunerne arbejder tværforvaltningsmæssigt. Regionens rolle som koordinerende funktion mellem forskere og praksis møder stor anerkendelse. Gode læringspointer til kommende forsknings-praksis samarbejder. 2009-2012. E-kommunikation Forebyggelseshenvisning Elektronisk henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Formålet er at etablere elektronisk kommunikation mellem praktiserende læger og kommunernes sundhedsforvaltninger. Lægepraksis har allerede i dag teknisk mulighed for at sende en elektronisk henvisning og modtage elektronisk bookingsvar og epikrise. Kommunernes it-systemer i sundhedsforvaltningen skal udvikles til at modtage elektroniske henvisninger og sende elektronisk bookingsvar og epikrise. Der er ikke så mange kommuner i Region Syddanmark, der i øjeblikket har implementeret it-systemer til sundhedsområdet. Målet er at alle kommuners sundhedsforvaltninger og alle lægepraksis kan kommunikere elektronisk Der mangler it-systemer i nogle af kommunerne og it-systemerne skal udvikles til at håndtere den elektroniske kommunikation Let og hurtig mulighed for de praktiserende læger til at sende patienter videre til kommunale tilbud, fx i henhold til patientforløbsprogrammerne for kronisk syge. Digitalisering af arbejdsgange, herunder direkte modtagelse af data i kommunernes it-systemer til videre bearbejdning. Afhænger af anskaffelse af it-systemer i kommunerne. Er skrevet ind i den nye generation af sundhedsaftaler til udbredelse i perioden 2011-14. 6

VisInfoSyd VisInfoSyd, tværsektoriel informationsplatform for sundhedsfagligt personale på internettet Alle sygehusafdelinger, ydere, kommuner Er tilgængelig hos alle parter med internetforbindelse Der er behov for at få informeret om mulighederne for at hente information om samarbejdsparterne i det tværsektorielle samarbejde Der er tilsvarende behov for at få tydeliggjort, at det er via VisInfoSyd, der informeres om det tværsektorielle samarbejde og ikke via mindre, selvstændige hjemmesider Informationen skal i forbindelse med indsatsen for kronisk syge udbygges med information til understøttelse af indsatsen for den kronisk syge Der kan hentes kontaktinformation, forløbsbeskrivelser, tilbud om kommunale forebyggelsestilbud, patientskoler, genoptræning mv. på tværs af sektorer. Man skal ikke ind på en række forskellige hjemmesider. VisInfoSyd er i drift Udviklingen med information i forbindelse med kronikerindsatsen sker fra 2010 2012 E-kommunikation Fødeplan IT-understøttelse af fødeplanen Jordemødre, svangreambulatorier, fødeafdelinger og barselsafdelinger, sundhedsplejersker og praktiserende læger. Fødeafdelingerne på Fyn sender på nuværende tidspunkt elektronisk fødselsanmeldelse til sundhedsplejen i de fynske kommuner og enkelte jyske kommuner. Skal udbredes til alle relevante parter i takt med at it-systemerne bliver udviklet It-systemerne skal udvikles det koster penge og tager tid Organisatorisk er der skabt enighed om arbejdsgange og kommunikation mellem parterne i fødeplanen. Udvikling og udbredelse sker i takt med udbredelse af Cosmic-journalen til alle sygehusene. 7

Kronikerjournal Udvikling af en tværsektoriel kronikerjournal med patientens plan og mulighed for patientens egenmonitorering. Etablering af integration med sygehusenes EPJ, lægesystemer i almen praksis og kommunale sundhedssystemer Der udvikles en generisk model, som afprøves konkret på det tværsektorielle samarbejde om hjerterehabilitering. Sygehuse (hjerteafdelinger), kommunale sundhedsforvaltninger og praktiserende læger. Pilotprojekt koncentreret ved OUH, Svendborg Sygehus, Faaborg-Midtfyn og Nyborg Kommune og praktiserende læger i kommunerne. Den generiske journal skal kunne udvikles til forskellige kronikergrupper Hjerte-journalen skal kunne anvendes på alle hjerteafdelinger i samarbejde med lokale kommuner og lægepraksis Både organisatorisk, sundhedsfagligt og teknisk er der mange barrierer i projektet. Det er et udviklingsprojekt, som der ikke er mange erfaringer med i Danmark. Opgaven skal sandsynligvis i udbud det er tidskrævende Samarbejde med Region Nord og Hovedstaden Sikring af kommunikation og samarbejde via en fælles journal, hvor de nødvendige og opdaterede data om patientens forløb er tilgængelig En del af kronikerindsatsen. Gennemføres fra 2010 og 2012. Teletolkning Teletolkning. Tolkning via videokonference (Projektet er en del af et landsdækkende projekt, støttet af ABT-fonden) Alle relevante sygehusafdelinger på sygehusene i Region Syddanmark, pilot-kommuner p.t. Kolding og Odense samt 10 pilot-lægepraksis (endnu ikke udvalgt) Kan anvendes på alle sygehuse, i alle kommuner og i lægepraksis Kræver videokonferendeudstyr og aftaler med tolkefirmaer/egne tolke. Udstyret skal virke rent teknisk og der skal være mulighed for booking og afregning Mulighed for hurtigere adgang til relevant tolkning. Højere fagligt niveau i tolkningerne. Besparelse på tolketid og transport. Gennemføres som udbredelsesprojekt i perioden 2009 2012 på sygehusene og med enkelte piloter i interesserede kommuner og lægepraksis. 8

Hjemmeplejekommunikation Elektronisk kommunikation mellem sygehusene, den kommunale hjemmepleje og almen praksis Alle sygehuse, alle kommuner, alle lægepraksis Elektronisk kommunikation til understøttelse af samarbejdsaftalen Sam:Bo er udbredt til alle sygehusafdelinger og alle kommuner. Lægepraksis er klar til at kommunikere elektronisk med kommunerne. Lige nu er der kun 2 kommuner, der ikke er begyndt at kommunikere elektronisk med de praktiserende læger. De er ikke organisatorisk klar endnu. Skal udbredes blandt alle lægepraksis via datakonsulentordningen, via information mv. Understøtter det sammenhængende patientforløb, idet det sikres at nødvendig information er tilgængeligt i itsystemet/patientjournalen hos den part i det tværsektorielle samarbejde, der aktuelt har patienten i behandling. Hurtig og let kommunikation. Er skrevet ind i sundhedsaftalerne nu og i næste generation Teleudskrivningskonference Forsøg med at anvende videokonferenceudstyr til udskrivningskonference mellem sygehusafdeling og kommunal hjemmepleje Fredericia Kommune, OUH (ortopædkirurgisk afdeling i Middelfart), SLB (ortopædkirurgisk afdeling i Kolding og afdelinger på Vejle Sygehus) Kan anvendes af alle sygehusafdelinger og kommuner, der har behov for udskrivningskonference. Muligt at invitere lægepraksis med i konferencen Udbredelse af udstyr til videokonference hos alle parter en stor udgift. Tekniske problemer med at få etableret forbindelse mellem parterne på det sikre sundhedsdatanet. Kræver introduktion af personalet. Kommuner kan spare både tid og penge på transport. Det er muligt at etablere udskrivningskonference hurtigere og oftere. Afhænger af udbredelse af udstyr. 9

Social it Elektronisk kommunikation mellem sociale institutioner og praktiserende læger og sygehuse Der etableres elektronisk kommunikation af receptfornyelse, korrespondance, epikriser mv. mellem parternes itsystemer. Psykiatri- og Socialområdet er projektleder. Regionens socialpsykiatrisk tilbud Syrenparken og Holtegården og tilknyttede lægepraksis. Projektet er et pilotprojekt, der kan danne model for en udbredelse til de øvrige af regionens sociale institutioner og til andre parter i sundhedssektoren eksempelvis sygehus. Projektet kan endvidere danne model for en udbredelse blandt de kommunale sociale tilbud. De praktiserende læger og sygehuse er teknisk klar til elektronisk kommunikation med tilbuddene. Kommunikationsstandarderne skal teknisk implementeres i institutionernes it-systemer, testes og sættes i drift. Der skal være økonomi til dette. Organisatorisk skal der aftales nye arbejdsgange mellem parterne. Hurtig og let kommunikation. Data kan genbruges fra det ene it-system til det andet. Tidsbesparende Afprøves forventeligt i efteråret 2011. E-kommunikation genoptræningsplan Elektronisk kommunikation af genoptræningsplanen Alle sygehuse og alle kommuner Er udbredt til alle sygehuse og kommuner Vi står overfor at opdatere vores it-systemer med den nyeste MedCom-standard til kommunikationen (teknisk). Understøtter det sammenhængende patientforløb, idet det sikres at genoptræningsplanen sendes hurtigt og let fra sygehusenes it-systemer til den kommunale træningsenhed. Der er specielt fokus på at sikre et godt og brugbart indhold i genoptræningsplanen. Er skrevet ind i sundhedsaftalerne nu og i næste generation 10

E-kommunikation sårbehandling Implementering af telemedicinsk sårbehandling til tværsektoriel og tværfaglig behandling og pleje af patienter med kroniske sår. På nationalt plan deltager Region Syddanmark i en demonstrationsafprøvning af telemedicinsk sårbehandling til patienter med diabetiske fodsår. Projektet er medfinansieret af ABT-fonden og Digital Sundhed / MedCom er overordnet projektleder. På regionalt plan arbejder en regional gruppe med at organisere og planlægge udbredelse af telemedicinsk sårbehandling herunder klinisk studie. ABT-fondsprojektet: OUH, Nordfyns Kommune (bekræftet), Odense Kommune (bekræftet), Faaborg-Midtfyn Kommune (afventer endnu endeligt tilsagn), Svendborg Kommune (afventer endnu endeligt tilsagn) og praktiserende læger. Regionale projekt: Repræsentanter fra alle sygehusenheder i regionen. Kan udbredes til alle sygehuse, alle kommuner og praktiserende læger. Manglende interesse fra kommunerne, manglende ressourcer, manglende integration til relevante it-systemer, forsinkelse pga. udbud ved udbredelse Styrkelse af den kommunale sårpleje, mere kontinuerlig behandling, registrering af kvalitetsdata og klinisk dokumentation. ABT-fondsprojektet kører fra 1. januar 2010 til 1. april 2011. Det bliver skrevet ind i de nye sundhedsaftaler, at sygehusene i perioden vil blive i stand til at tilbyde telemedicinsk sårbehandling. Forløbskoordination Udvikling af modeller for forløbskoordination for personer med kronisk sygdom Et rammeprojekt med 4 delprojekter. Projektet ledes af sundhedsstaben. DSI tilknyttet som ekspertise og evaluator. Diabetes: SLB-Fredericia sygehus samt Fredericia og Middelfart Kommuner Hjerte: SLB-Vejle sygehus og Vejle kommune. SVS og formentlig to vestjyske kommuner KOL: OUH og Odense Kommune Projektet stiler mod at belyse forskellige former for forløbskoordination med forudsætninger, fordele og ulemper. Projektets afrapportering vil kunne danne grundlag for andre sygehuses og kommuners organisering og implementering. 11

Uklarhed om rækkevidden af de kommunale opgaver. Balancen mellem almen praksis som tovholder og den kommunale koordination skal afklares i projekterne. Evt. vanskeligheder med de praktiserende lægers medvirken. Succeskriteriet er, at der efterfølgende ligger veldokumenterede erfaringer og holdepunkter for etablering af forløbskoordination i kommuner og sygehuse. Succeskriteriet på længere sigt er, at forløbskoordinerende funktioner etableres som beskrevet i sundhedsaftaler og forløbsprogrammer. Opstart og igangsætning af delprojekter: 1. og 2. kvartal 2010 Projektperiode for delprojekter: Medio 2010-medio 2011 Evaluering og formidling: Medio 2011- medio 2012. Den gode og elektroniske genoptræningsplan Projektet har til formål at kvalitetssikre den elektroniske kommunikation af genoptræningsplanen, samt det faglige indhold i planen således at kommunikationen mellem sygehus og kommune styrkes ved overgangen fra en udskrivning på sygehus til genoptræning med kommunalt myndighedsansvar. Der er tale om et regionsprojekt finansieret af Region Syddanmark. Alle offentlige sygehuse i regionen deltager i projektet. Hertil kommer at projektet løfter en række opgaver beskrevet i grundaftale for genoptræning, blandt andet den årlige auditering af genoptræningsplaner i hhv. 2009 og 2010, her deltager desuden alle 22 kommuner i Regionen. Alle sygehuse og kommuner sender i dag genoptræningsplanerne elektronisk og projektet er således et kvalitetsudviklingsprojekt der løber sideløbende med implementeringen af MedCom-standarden for genoptræningsplaner der er aftalt i den tværsektorielle it-strategi. Erfaringer fra projektet kan således understøtte udviklingen af værktøjer til håndtering af de elektroniske genoptræningsplaner samt give input til kommende revideringer af MedCom-standarden for genoptræningsplaner. Kommuner og sygehuse står overfor at opdatere deres it-systemer til den nyeste MedCom-standard for kommunikation af genoptræningsplaner. De tekniske udfordringer har indflydelse på den oplevede kvalitet af genoptræningsplanerne. Understøtter det sammenhængende patientforløb ved at sikre at genoptræningsplanen sendes hurtigt og let fra sygehusenes it-systemer til den kommunale træningsenhed. Der er specielt fokus på at sikre et fagligt godt og brugbart indhold i genoptræningsplanen. Sikre gennemførsel og afrapportering af audit 2009 og 2010 af genoptræningsplaner udarbejdet i Region Syddanmark Projektet blev påbegyndt i maj 2009 og afrapporteres ultimo 2010. Erfaringer fra projektperioden indtænkes i Sundhedsaftalerne, version 2 12

Egenomsorg som led i patientuddannelse Formålet med projektet er at undersøge, udvikle og kvalificere arbejdet med egenomsorg som led i patientuddannelser - på tværs af organisatoriske og metodemæssige forankringer. Samarbejdsprojekt mellem DSI og Region Syddanmark. Casestudie i følgende organisationer: Odense Kommune, Vollsmose Faaborg-Midtfyn Kommune Odense Universitetshospital, 2 patientskoler Middelfart Kommune med Stanford konceptet Diabetesforeningen Udvikling og kvalificering af arbejdet med egenomsorg vil kunne udbredes som generelt element i alle patientuddannelser både på sygehuse og i kommuner. I hvor høj grad interessenter i patientuddannelser fra kommuner og sygehuse vil interessere sig og involvere sig i kvalitetsudvikling i netværket. Muligheder for at få mere viden om begrebet egenomsorg og dets anvendelse i praksis til brug for kvalitets- og videreudvikling med inddragelse af interessenter. Opstart primo 2010, afslutning i foråret 2012. 13

Kronikerprojekt: Kompetenceudvikling Formålet med projektet er frem til udgangen af 2012 at få kompetenceudviklet sundhedspersonale i almen praksis, kommuner og sygehuse. Målgruppen er personale, der arbejder med patienter med kroniske lidelser, og indholdet i kompetenceudviklingen bliver bl.a. i sygdomsområderne KOL, diabetes, hjerte/kar og muskel/skelet. Dertil kommer psykosociale emner som den motiverende samtale, kommunikation, håndtering af angst og depression samt KRAMfaktorer. Endelig vil kompetenceudviklingen også have være fokus på etableringen af kronikerteams i almen praksis, forløbskoordination og indholdet i forløbsprogrammer for de fire ovennævnte sygdomsområder. Der er nedsat en koordineringsgruppe, der skal komme med input til kompetenceudviklingen. I gruppen er i alt 20 repræsentanter fra almen praksis, kommuner, sygehusenheder, Region Syddanmark samt uddannelsesinstitutionerne UC Lillebælt, UC Syd og SDU. Derudover vil Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark (KEU), SydPOL samt to af regionens øvrige kronikerprojekter projektet i almen praksis samt projektet forløbskoordination blive inddraget i projektet. Der er gode muligheder for at få kompetenceudviklingen bredt ud i hele regionen. Efterspørgslen for efteruddannelse i de tre sektorer er stor, og med midlerne i projektet kan uddannelserne udbydes gratis eller til en lav pris. Desuden sidder der i koordineringsgruppen repræsentanter fra alle tre sektorer, der også geografisk er bredt repræsenteret. Foruden regionens 30 kronikerprojekter har samtlige 22 kommuner i regionen fået midler til kronikerområdet. Derfor er der en stor udfordring i at få lavet kompetenceudvikling, der ikke allerede er lavet, og som dækker så mange behovene i de tre sektorer. Et første succeskriterium er, at personalet opnår øgede kompetencer i sygdomsområderne KOL, diabetes, hjerte/kar og muskel/skelet for at kunne give patienterne en bedre behandling. Kompetenceforøgelsen gælder også for KRAMfaktorer, kommunikation m.m. Kombinationen af øgede kompetencer og kompetenceudvikling i forløbskoordination og etablering af kronikerteams, er det også et succeskriterium at kunne bidrage til at skabe forbedret patientforløb i forhold til de kroniske patienter. De første kurser vil blive i de fire sygdomsområder, som iværksættes i efteråret 2010, og dernæst udbydes kurser frem til efteråret 2012. 14