Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om holdundervisningen... Om at få forståelse for psykologiske problematikker og at mestre dem... Udvælgelse og screening til projektdeltagelse... 3 Deltagernes progression... 4 Progression hen i mod arbejdsmarkedet... 4 Deltagernes psykiske belastninger... 4 Deltagernes egne udsagn om forløb... 6 Sammenhæng mellem fremmøde og resultater... 6 Forslag til udvikling og forbedringer... 7

Beskrivelse af projektet Projektets formål var at støtte unge mennesker med psykiske vanskeligheder til at påbegynde en kompetencegivende uddannelse og/eller styrke arbejdstilknytningen. De unge skulle få forståelse for deres psykologiske problemer og få redskaber til at mestre deres problemer. Projektets succeskriterier var opfyldelsen af projektets formål. Projektet skulle tage udgangspunkt i de unges individuelle problematikker og behov (individuel sagsformulering) deres ressourcer og formåen. Projektet skulle vægte styrkelse af deltagernes selvværd, sociale kompetencer og netværk ved at træne at sætte realistiske mål for deres hverdag, og træne deres sociale færdigheder. Projektet skulle have fokus på afklaring og udredning i forhold til uddannelse og arbejde. Projektets aktiviteter var udvalgt for at opfylde projektets formål og opfylde succeskriterierne. Jobcenteret i Faxe skulle udvælge unge som kunne forventes at have gavn af projektdeltagelse, Wattar Gruppen (WG) skulle udføre den afsluttende screening. Projektet underviste i de for deltagerne relevante temaer fra kognitv teori og metode samt positiv psykologi. Holdundervisningen blev varetaget af psykologer med kognitiv erfaring med angst og. Kurset løb over 0 uger, 8 timer ugentligt med to mødegange. Projektets gennemførelse Projektet blev gennemført som planlagt og opfyldte formål og succeskriterier. Holdundervisning og det at få forståelse for psykologiske problemer og metoder til at mestre disse kan her fremhæves som centrale redskaber. Om holdundervisningen Holdundervisningen var projektets sammenhængende undervisningsmetode, hvorigennem projektets formål og succes kunne udføres. Det blev derfor tilstræbt at skabe den størst mulige samhørighed for deltagerne, således at de kunne opnå tryghed og tillid til de andre deltagere, undervisere og holdet som helhed. Således var holdet (deltagere og psykologer) sammen ikke blot i de skemalagte timer men også f.eks. ved frokost og på udflugter. Arbejdet med sociale kompetencer og færdigheder blev trænet formelt i undervisningen og mere uformelt i det almindelige sociale samvær. Holdet fungerede som en slags minilaboratorium hvor deltagerne fik mulighed for at træne de sociale kompetencer de har brug for i kommende arbejds- eller uddannelsessituationer. Flere af deltagerne fik mulighed for at danne venskaber. Om at få forståelse for psykologiske problematikker og at mestre dem I den kognitive teori og metode er der et kerneværktøj kaldet psykoedukation. Det henviser til undervisning og udveksling af information mellem behandler, bruger og pårørende. Når vi ved hvilke problemer vi har, måske endog hvor de kommer fra, hvordan de viser sig og vedligeholdes bliver problemerne mindre skræmmende, mere håndgribelige og giver os mulighed for at kunne vælge om vi skal takle dem, mestre dem eller måske vælge at lade dem være og koncentrere os om andre ting. I den kognitive tradition kalder vi også dette normalisering. Problemer kan forstås af andre og deles med andre: det er en der skaber alle disse mørke tanker og jeg behøver ikke lytte til dem, eller jeg behøver ikke at reagere på mine angste tanker fordi de nok er overdrevne. Hver person har særegne problemer og mål som kræver en særlig indsats. Trygheden på holdet, den overordnede forståelse af de psykiske problemer har muliggjort at den enkelte deltager har kunnet have fokus på netop sine egne problemer og opstille individuelle mål: at lære at sige til og fra overfor familie og venner, at stå op og gå udenfor hver dag, at handle alene ind i supermarkedet, og for deltageren med trappe-fobi har det også været at træne at gå på trapper.

Udvælgelse og screening til projektdeltagelse: Der var otte deltagere i projektet fra Faxe kommune. Jobcenter Faxe visiterede tolv borgere til screeningssamtaler hos Wattar Gruppen. Tre af de tolv visiterede borgere ønskede ikke at deltage i forløbet og de ansvarlige sagsbehandlere på Jobcenter Faxe blev informeret herom. På baggrund af screeningssamtalerne blev ni deltagere derfor udvalgt til holdet. En af de ni deltagere måtte tidligt stoppe på holdet, på grund af meget stærk angst og PTSD. Syv deltagere blev fuldt udredt med screeningstests og interview. En deltager mødte ikke frem til samtaler med Wattar Gruppen. Denne borger blev dog inkluderet i projektet men hun deltog ikke i holdundervisningen, og i stedet forsøgtes hjemmebesøg. borgere henvistes og visiteredes fra Jobcenter til Wattar Gruppen (WG) WG visiterede 9 deltagere til kurset. 3 af borgerne afviste at deltage i projektet. 7 personer gennemførte forløbet. person gennemførte ikke forløbet. person havde problemer der gik ud over målgruppens, og gennemførte ikke forløbet. 3

Deltagernes progression De 8 deltagere var alle unge kvinder, som deltog i projektet fordi de havde forskellige psykiske problemstillinger med varierende grader af, angst og lavt selvværd. Deltagerne blev målt med psykologiske screeningstests før, under og ved afslutningen af kurset. De blev også målt på udviklingen i eget arbejdsmarkedsperspektiv og deres fremmøde blev fulgt dagligt. Information om de enkelte deltageres eventuelle fortsatte behov findes i de individuelle evalueringer, som er sendt til Jobcenter Faxe ved kursusafslutning. Progression hen i mod arbejdsmarkedet Progressionen hen i mod arbejdsmarkedet blev målt ud fra deltagernes udsagn om eget arbejdsmarkedsperspektiv i relation til deres psykiske vanskeligheder. Ved start oplevede fem af deltagerne at de endnu ikke var i stand til at starte i praktik, uddannelse eller arbejde. Ved forløbets afslutning var der kun en enkelt deltager som ikke følte at hun var i stand til at møde i praktik. De øvrige deltagere mente de var klar til praktik og efterfølgende ville være i stand til at være på arbejdsmarkedet, starte i uddannelse eller job. Således er fire deltagere umiddelbart parat til at starte uddannelse, praktik eller arbejdsmarked, eventuelt nogle dog med støtte Tre af de otte deltagere anbefales særlig støtte (SKP, psykolog eller læge) inden de kan starte i praktik, arbejde eller uddannelse. Det er beskrevet i de tre borgeres individuelle evaluering hvilken specifik problemstilling der bør tages højde for eller arbejdes videre med. En enkelt deltager anbefales henvist til psykiatrisk behandling. Deltagernes psykiske belastninger: Deltagerne havde ved projektets start store psykiske belastninger. Ved projektets start havde to deltagere alvorlig, to havde moderat, en havde mild, mens to faldt indenfor normalområdet. Ved projektets afslutning viser scoring på screeningstests at fire deltagere har reduceret deres markant. To deltagere scorede stadig med alvorlig, en deltager scorede moderat og fire deltagere var indenfor normalområdet. Måling af - ved start normal - minimal mild Måling af - ved slut normal - minimal mild moderat alvorlig 4 moderat alvorlig Ved projektets start havde tre personer alvorlig angst og to deltagere moderat angst og to faldt indenfor normalområdet. Ved projektets afslutning scorede to deltagere fortsat indenfor alvorlig angst, mens fem deltagere nu scorede indenfor minimal til mild angst. To af deltagerne havde fået reduceret deres angst betydeligt, således at de nu scorede indenfor normalområdet. 4

Ved projektets start havde tre af de deltagere som scorede alvorlig også sammenfaldende alvorlig angst og var således meget belastede psykisk, ved afslutningen var disse scoringer nu kun sammenfaldende for to deltagere. Måling af - ved start normal - minimal mild Måling af - ved slut normal - minimal mild moderat alvorlig 4 moderat alvorlig Nedenstående kurvediagram skal tages med forbehold, idet deltagergruppen er meget lille og påvirkelig af enkelte deltageres udslag. For eksempel kan en deltagers livsomstændigheder, en alvorlig sygdom hos et nærtstående familiemedlem, dødsfald eller lignende give et udslag på og angst, som egentligt er meget forståeligt og ikke udtryk for overdreven angst eller, omstændighederne taget i betragtning. Som det fremgår af kurvediagrammet viser deletagernes scoring på screeningstests i forhold til angst og et betydeligt fald som det måles fra start til midtvejs, for så at stige lidt hen imod slutningen af kurset. Denne forskel skyldes formodentligt at kurset er ved at være afsluttet og deltagerne ved, at de skal klare sig videre på egen hånd uden tilhørsforhold til gruppen. Når disse forbehold er taget, viser kurven dog under alle omstændigheder at der ved kursets afslutning er sket en væsentlig reduktion af deltagernes angst og. 0 9 8 7 6 5 Fald i og angst hos gruppen af deltagere, baseret på gennemsnit - gruppen er samlet set gået fra moderat til m ild /angst før midtvejs efter Fald i BDI - Fald i BAI - angst 5

Deltagernes egne udsagn om forløb: Seks ud af otte deltagere oplyser at de har opnået en bedre forståelse af deres egen angst og/eller. Billedet nedenfor viser en tavle med deltagernes egne udsagn om deres udbytte af kurset, som svar på spørgsmålet: hvad går bedre? Her er således skrevet: - Identifikation af angst/nedsat humør - Nye perspektiver, fokus på mål - Større forståelse af angst arbejde med tanker - Ny forståelse/tolkning af kropsreaktioner - Selvaccept mindre selvkritik - Ny måde at møde sig selv på - Opleve at adfærdseksperimenter virker mod på flere - Assertion indsigt sammenhæng med selvkritik - Holdet: andre som jeg, jeg er normal, åbenhed, forståelse, hensyn - omsorg Sammenhæng mellem fremmøde og resultater Deltagerne deltog i projektets kursus 8 timer ugentligt i 0 uger. Deltagerne deltog i kurset med forskelligt fremmøde. Tre deltagere mødte ca. 80 00 % af tiden, to deltagere mødte ca. 50 % af tiden og to deltagere mødte ca. 0 % af tiden. En enkelt deltager havde ikke registreret fremmøde. Fald i måling af og angst (gennemsnit) fordelt på fremmødeprocent. Ud af de fem med højest fremmødeprocent har fire oplevet formindskelse af og angst. (Er udviklingen neutral vises ingen søjle) 0 5 0-5 -0-5 3 deltagere, fremmøde 80-00 % deltagere, ca. 50 % fremmøde 3 deltagere, 0 % fremmøde eller derunder udvikling fordelt på fremmøde -0-5 6

Ved at sammenholde screeningsresultater for angst og med fremmødeprocent, fremgår det at de fire deltagere, der har haft den største reduktion på resultaterne af de psykiske screeningstests, som målt på angst og, er de samme deltagere som har haft det største fremmøde på kurset. Der er dog en enkelt deltager der med et fremmøde på 80 % ikke har reduceret angst og. Dette kan hænge sammen med en alvorlig personlig krise undervejs i forløbet, samt mulige indlærings- eller abstraktionsvanskeligheder. Overordnet kan det konkluderes, at der lader til at være en sammenhæng mellem fremmøde og deltagernes udbytte af kurset. Når man ser på deltagernes udsagn om deres udbytte af kurset (evalueringer for de enkelte deltagere findes hos Jobcenter Faxe) oplever de fem deltagere, der har et fremmøde på ca. 50 % eller derover at have fået større mod på at starte uddannelse eller arbejde end de havde inden forløbets start. Forslag til udvikling og forbedringer Et projekt af denne karakter vil kunne opnå de bedste resultater for deltagerne, hvis disse er matchede til kursusindholdet. Man kan derfor overveje at visiteringen bliver mere omfattende og over en længere tidsperiode. Dvs. at borgerne indkaldes til eksempelvis en række afklarende individuelle samtaler over en periode på tre fem uger, en tidshorisont som også gør det muligt at samarbejde med borgeren omkring indhentning af akter fra sagsbehandler, eventuel afklaring hos psykiater og andet, og først da træffes der beslutning om, hvorvidt et gruppetilbud er et passende skridt for borgeren. De borgere som kan afklares hurtigere kan selvfølgelig overgå til gruppetilbud så snart denne afklaring er opnået. Ved et længere visiterende forløb bliver det bl.a. muligt at gå mere ind i: hvorvidt borgeren passer i forhold til inklusions- og eksklusionskriterierne møder borgeren op (viser noget om sværhedsgraden af problematikken og parathed); borgerens motivation og parathed til at udfordre sine mønstre, samt borgerens behov og forventninger Ved en grundigere visitation, som foregår over længere tid, forøges sandsynligheden således for at fange målgruppen på holdet. Endvidere bliver det på denne måde muligt, i højere grad at målrette aktiviteterne. Yderligere er det vores indtryk at fremmødehyppighed er betydningsfuld for udfaldet af kursusdeltagelse. Et forslag til et indsatsområde ved et lignende kursus kunne derfor være at forsøge, evt. i samarbejde med jobcenteret, at øge fremmødeprocenten. I det overståede forløb er fravær blevet fulgt op med telefonopringninger, og i et enkelt tilfælde med muligheden for at blive hentet af underviserne. Det kan overvejes hvad der kan tænkes at øge fremmødet yderligere og om der bør laves en strategi i forhold til dette. 7

Rapporten er udarbejdet af Ulla Wattar, Cand Psych. og Anne Kirkegaard Cand.scient.adm. 30. juli 0 Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter Holbergsgade 4, 4. 057 København K Tel. 33 84/ Fax 339 3379 info@wattar-gruppen.dk www.wattar-gruppen.dk 8