Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter i folkeskolen Konfliktberedskab på det kommunale område (Vejledningen omfatter ikke overenskomststridige strejker og tjenestemænds arbejdsnedlæggelser) Februar 2013
2 Indholdsfortegnelse 1.0. Ansættelsesforhold i folkeskolen... 3 2.0. Virkninger af konflikt... 3 2.1. Skolens dagligdag under konflikt... 3 2.1.1. Konfliktramt arbejde... 3 2.1.2. Undervisning og andre opgaver... 4 2.1.3. Folkeskolens afgangsprøver... 5 2.1.4. Tilsyn... 6 2.1.5. Skolefritidsordning/fritidshjem... 7 2.1.6. Lejrskoler... 7 2.1.7. Nødberedskab/ Undtagelsesaftaler... 7
3 1. Ansættelsesforhold i folkeskolen Siden 1993 har den primære ansættelsesform i folkeskolen været overenskomstansættelse. Folkeskolen er imidlertid et af de områder, hvor der fortsat er forholdsmæssigt mange tjenestemandsansatte. Det skyldes historikken omkring folkeskolens overgang fra staten til kommunerne. Denne vejledning er til de kommuner, som i forbindelse med overenskomstforhandlingerne ved OK13, skal forholde sig til en lovligt varslet arbejdskonflikt inden for folkeskolen. 2. Virkninger af en konflikt For nærmere information om virkningerne af en arbejdskonflikt henvises til den generelle vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter m.v. (www.kl.dk/konfliktvejledning). Denne vejledning koncentrerer sig om virkningerne af en konflikt på folkeskoleområdet. 2.1. Skolens dagligdag under en konflikt 2.1.1. Konfliktramt arbejde Der henvises til punkt 6.1. i KL s generelle konfliktvejledning, hvor spørgsmålet om konfliktramt arbejde er behandlet. Konfliktens omfang: Det nærmere omfang af en konflikt er beskrevet i konfliktvarslet. Efter de almindelige arbejdsretlige regler vil det alene være overenskomstansatte, som er medlem af den overenskomstbærende organisation, der omfattes af konflikten, se afsnit 5 i KL s generelle konfliktvejledning. Overenskomstansatte ledere på skoleområdet kan også omfattes af et konfliktvarsel og således blive inddraget i en konflikt. Arbejdsgiver kan, før en konflikt bryder ud, opfordre de ansatte til at oplyse, om de er omfattet af konfliktvarslet. Såfremt en ansatte ikke besvarer en sådan opfordring skal kommunen betragte den ansatte som omfattet af konflikten. En opfordring til de overenskomstansatte med henblik på at afklare, hvem der er omfattet af konfliktvarslet kan have følgende ordlyd: Der er fra den [dato] varslet konflikt i forhold til de arbejdsfunktioner, som du løser i dit ansættelsesforhold. Konfliktvarslet er alene gældende for ansatte under [overenskomstens navn], som er medlem af [organisationens navn]. Vi skal i forbindelse med den varslede konflikt bede dig oplyse overfor din leder, hvorvidt du er omfattet af det afgivne konfliktvarsel og således vil være konfliktramt fra den [dato].
4 Problemstillinger i forbindelse med en konflikt: Følgende temaer vurderes at være relevante i forbindelse med en konflikt i folkeskolen: - Varetagelse af undervisning og andre opgaver under en konflikt. - Behov for kompenserende undervisning efter en konflikt. - Afgivelse af årskarakter. - Forberedelse og fremsendelse af opgivelser og eksamensgrundlag til mundtlige prøver. - Afvikling af prøver, der forudsætter medvirken af konfliktramt personale som eksaminator, censor eller tilsynsførende. - Forsinkelse i forhold til bedømmelsen af skriftlige prøver. De ovenfor skitserede problemstillinger omtales nærmere i afsnit 2.1.2 og 2.1.3 nedenfor. 2.1.2. Undervisning og andre opgaver Skolens varetagelse af undervisning og øvrige opgaver i forhold til eleverne vil blive påvirket af en konflikt. Det arbejde, som en konfliktramt lærer var planlagt til at udføre, skal betragtes som konfliktramt arbejde. Varetagelse af undervisning og andre opgaver under en konflikt: Under en lovlig konflikt er udgangspunktet, at der ikke kan gives undervisning i de lektioner, der efter de foreliggende tjenesteplaner skulle have været varetaget af en konfliktramt lærer. Det er KL s opfattelse, at man ikke på skolerne bør ændre den eksisterende fagfordeling, således at tjenestemandsansatte lærere overtager klasser og fag fra overenskomstansatte lærere, der deltager i en lovlig konflikt. Det er endvidere KL s opfattelse, at tjenestemandsansatte lærere ikke bør pålægges at varetage andre/flere undervisningstimer end de timer, de i følge deres tjenesteplan i forvejen er forpligtet til at varetage. Undtaget fra ovenstående er de situationer, hvor en tjenestemand på sin tjenesteplan har rådighedstimer. Disse timer vil kunne anvendes til at varetage arbejdsopgaver på samme måde, som de ville være blevet anvendt i en periode uden konflikt, fx i forbindelse med sygdom eller andet fravær. Skolens anvendelse af vikarer under en konflikt er behandlet i afsnit 7.13 og 7.14 i KL s generelle konfliktvejledning Med hensyn til ledernes udførelse af arbejde under en konflikt henvises til afsnit 6.2 i KL s generelle konfliktvejledning. Behov for kompenserende undervisning efter en konflikt: Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for folkeskolen og for den undervisning, som eleverne tilbydes, herunder planlægning og gennemførelse af undervisningstimerne, jf. folkeskolelovens 2, stk. 1 og 40, stk. 1, jf. 16.
5 Der skal således give kompenserende undervisning for timer, der aflyses i forbindelse med en konflikt med henblik på at sikre, at skolen lever op til folkeskolelovens minimumstimetal. Ved en konflikt, som falder sammen med afviklingen af folkeskolens afgangsprøver, er dette særlig relevant for 9. og 10. klassetrin, idet den kompenserende undervisning her skal gennemføres, før eleverne aflægger folkeskolens afgangsprøve. I forhold til de øvrige klassetrin vil der være mulighed for at flytte de kompenserende timer til det følgende skoleår. Afgivelse af årskarakter: De sidste standpunktskarakterer (årskarakterer) gives typisk umiddelbart før de skriftlige prøver, som begynder d. 2. maj 2013. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse d. 3. juni 2013, jf. folkeskolelovens 13, stk. 6. 2.1.3. Folkeskolens afgangsprøver En konflikt på folkeskoleområdet vil kunne være sammenfaldende med perioden, hvor der er planlagt afvikling af folkeskolens afgangsprøver. Afvikling af skriftlige prøver: De skriftlige prøver afvikles i perioden 2.-16. maj 2013. En konflikt vil ikke have betydning for produktion af opgaverne til folkeskolens afgangsprøver, idet denne opgave varetages af Ministeriet for Børn og Undervisning. Derimod vil en konflikt kunne ramme ind i den periode, hvor de skriftlige prøver er planlagt afviklet med deraf følgende ekstraordinært administrativt arbejde i forbindelse med flytning af prøverne mv. På skoler, hvor det er planlagt, at tilsyn ved de skriftlige prøver skal varetages af ikkekonfliktramt personale herunder tjenestemandsansatte lærere, vil de skriftlige prøver kunne afvikles som planlagt uafhængig af en konflikt på området. I tilfælde af en konflikt kan det ske, at bedømmelsen af de skriftlige prøver bliver forsinket. Hvis elevbesvarelserne på grund af en konflikt ikke kan sendes til censor umiddelbart efter prøvens afvikling, skal disse opbevares forsvarligt på den skole, hvor eksamen er afviklet frem til konfliktens ophør. Tjenestemandsansatte læreres opgaveretning af egne klassers skriftlige prøveopgaver vil ikke blive påvirket af en konflikt. Dette gælder tilsvarende for de tjenestemandsansatte beskikkede censorer. Hvis prøverne berøres af konflikt, vil Ministeriet for Børn og Undervisning orientere om, hvordan skolerne skal forholde sig. Afvikling af mundtlige prøver:
6 De mundtlige prøver afvikles i perioden 3. 26. juni 2013. Eksaminators og censors forberedelse af de mundtlige prøver ligger typisk i perioden fra starten af april til slutningen af maj og kan således blive påvirket af en konflikt. Prøver, der efter planen skal afvikles af tjenestemandsansatte lærere som eksaminatorer og censorer, kan gennemføres uden hensyntagen til en konflikt. Tilsvarende gælder for tjenestemandsansatte beskikkede censorer. 2.1.4. Tilsyn Regler om tilsynspligt: Børne- og undervisningsministeren har i medfør af folkeskolens 52 fastsat nærmere regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden med tilhørende vejledning af samme dato. Efter bekendtgørelsens 1 har kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for, at der på den enkelte skole etableres fornødent tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer og spisepauser mv. Det er skolens leder som på baggrund af principper fastsat af skolebest y- relsen træffer beslutning om udøvelsen af tilsynet. Ved fornødent tilsyn forstås tilsyn med et indhold og et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra en vurdering af de konkrete forhold, herunder elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold og lokalernes indretning og udstyr. Tilsynspligten omfatter hele den skemalagte undervisningstid mv. og dermed også den del af skoletiden, hvor der ikke er nogen undervisning fx som følge af aflysning af timer. Tilsyn s- pligten indtræder 10 minutter før undervisningen begynder og ophører først ved udløbet af det tidsrum, som naturligt medgår til, at eleverne forlader skolen ved undervisningens ophør. Pligten kræver ikke nødvendigvis lærerens konstante tilstedeværelse, og tilsynet kan derfor også udøves gennem forudgående instruktion, jf. bekendtgørelsens 2 og 5. Tilsynspligt under konflikt: Under en konflikt vil eleverne være omfattet af skolens tilsynspligt også i de undervisningstimer, der ikke kan gennemføres pga. en konflikt. Tilsynet skal tilrettelægges i overensstemmelse med de ovenfor anførte regler. Tilsynet med eleverne sker på skolelederens ansvar og kan i princippet udføres af alle ikkekonfliktramte medarbejdere efter forudgående instruktion. Tilsynet kan således ske ved skolens leder, ligesom det i fornødent omfang kan pålægges lærere at føre tilsyn med flere klasser. Herudover kan også de medarbejdere fra skolefritidsordningen, der er tillagt faste timer i folkeskolen som fx praktisk, pædagogisk medhjælp i klasser, føre tilsyn med klassens elever i timer, hvor læreren er væk pga. konflikten forudsat at disse medarbejdere ikke også er i konflikt. Herudover vil andre personer med tilknytning til skolen fx overordnet administrativt personale i fornødent omfang kunne anvendes til at føre tilsyn.
7 Medarbejdere, der ikke er omfattet af et konfliktvarsel, herunder de tjenestemandsatte lærere, skal varetage deres sædvanlige arbejde, og kan derfor som udgangspunkt ikke flyttes til tilsynsopgaver, som er konfliktramt. En tilsynsopgave vil være konfliktramt, hvis den på den enkelte skole er indlagt som en integreret del af en konfliktramt lærers tjenesteplan. Under en konflikt skal den enkelte kommune tilstræbe en afpasset driftssituation. Det er skolelederens vurdering, om tilsynet kan gennemføres i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang. Hvis tilsynet ikke kan gennemføres forsvarligt, må skolelederen vurdere om eleverne og i givet fald hvor mange kan blive på skolen. Der skal føres tilsyn med så mange elever, som det er forsvarligt. KL tilråder, at hjemsendelse af eleverne sker efter samme vurdering som hidtil ifm. læreres fravær. Hvis elever sendes hjem fra skolen pga. en konflikt, skal dette ske i overensstemmelse med skolens sædvanlige retningslinjer for hjemsendelse i forbindelse med læreres fravær. 2.1.5. Skolefritidsordning/fritidshjem Elever, der er tilmeldt skolefritidsordning (SFO) eller fritidshjem, kan benytte disse institut i- oner i institutionernes åbningstid, forudsat at skolefritidsordningen ikke er konfliktramt. Institutionernes åbningstid bør ikke udvides som følge af en konflikt på skolen for at afhjælpe et eventuelt pasningsbehov som følge af aflyst undervisning. 2.1.6. Lejrskoler En lejrskole, som udgør en del af undervisningen i folkeskolen, kan efter KL s opfattelse ikke gennemføres alene med deltagelse af forældre, uanset om lejrskolen er finansieret ved forældrebetaling. KL fraråder endvidere, at skolerne ansætter og aflønner elevernes forældre for at deltage i en planlagt lejrskole. Det er KL s opfattelse, at skolelederen bør undlade at beordre ikke-konfliktramt personale til at varetage en planlagt lejrskole med henvisning til, at konflikten er en uforudsigelig ændring af planlægningen. 2.1.7. Nødberedskab I hovedaftalen mellem KL og Lærernes Centralorganisation er der mulighed for at indgå nødberedskabsaftaler i tilfælde af konflikt KL s generelle konfliktvejledning afsnit 6.5. Kontaktpersoner i KL - i relation til denne vejledning - er følgende: Lars Ørskov, ors@kl.dk, 3370 3112 Anne Færge Bork, afb@kl.dk, 3370 3778 Spørgsmål til KL s generelle konfliktvejledning kan endvidere rettes til: Jesper Lykke Christensen, jec@kl.dk, 3370 3210 Nanna Steenbjerg Kolze, nsk@kl.dk, 3370 3818 Lene Møller, lml@kl.dk, 3370 3304