Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Relaterede dokumenter
Fremtidige kommunale sundhedsopgaver Hvor er kommunerne på vej hen ift. sundhedsopgaverne og hvilke relevante analysetemaer kommer til at fylde?

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Hjemmepleje i Roskilde Hvordan sikre vi kvalitet. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Fokus på sammenhæng og sektorovergange

Nær ældre borgere bliver patienter og en del af det nære sundhedsvæsen

Kan sundhedsfremme betale sig? Hvordan kommuner og regioner kan tænke sundhedsøkonomi med ind i indsatser målrettet aktivt medborgerskab

Værdibaseret Styring. Jakob Kjellberg

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig?

Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Hvad er Effektmåling

Kommunal Medfinansiering. Jakob Kjellberg Programleder, Professor.

Den danske model og dens skønhedsfejl

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Sygeplejersker i rehabilitering

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Livet skal leves hele livet

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

7-BY MØDE. København 17. marts 2015

Hvordan styrer vi sundhedsvæsenet i fremtiden. Professor Jakob Kjellberg

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2014 (LUP)

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Hvor gør pengene bedst gavn, og hvordan kanaliseres tid og penge det rigtige sted hen. Jakob Kjellberg / Sundhedsøkonom Holstebro- 19/3 2013

Vi træner mere end vi plejer

Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer nu og fremad. Jakob Kjellberg / DSI

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

De nære behandlingstilbud

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN NOVEMBER 2017 FAKTAARK STYRK DET NÆRE SUNDHEDS- VÆSEN! FREMTIDSSIKRING AF INDSATSEN TIL DE ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Sundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

LUP : Den landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser. Offentliggøres 16.marts 2016

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Forebyggelse af indlæggelser

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Længst Muligt i Eget Liv

Sundhedsreformen står for døren hvad har vi i vente? Jakob Kjellberg

Lokalaftale om opfølgning og koordination efter indlæggelse

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv

Det udgående laboratorium

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Ældre medicinske patienters værdighed

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

v/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard

Sociale relationer, helbred og aldring

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen spor 4: Overbelægningsproblematikken i Hospitalsenheden Vest

Triple Aim i den midtjyske region Pa5entsikkerhedskonferencen 2014, parallelsession 6

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

Den Ældre Medicinske Patient

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Horsens Kommune status på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER

Transkript:

Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Evigt aktuelt + demografipres

Særlig økonomiske udfordring Ældrepleje udgifter er i mindre grad terminalomkostninger Kilde: Dørs 2009

5 Der skal være bedre flow på tværs Fru. Hansens almen tilstand Indlagt elektivt (før) Indlagt (nu) Indlagt (før) Amb. udredning / behandling Indlagt akut (før) Indlagt (nu) (1) Præopgaver (2) Postopgaver (3) Opgaver under forløbet (2) Postopgaver Kilde: Vinge, 2008

Virker forløbsprogrammer? Keiser Permanente finder på lang sigt øgede omkostninger relateret til deres forløbsprogrammer Medicare Coordinated Care 18.300 patienter i 15 RCTs: - 2½ års opfølgning Højere tilfredshed Ja Bedre funktion? en smule Færre indlæggelser? Nej Færre omkostninger Nej, signifikant dyrere i 9/15 Nogle studier med fokus på high risk of near-term hospitalization finder besparelse, men billedet er ikke entydigt. Kilder: Fireman et al. 2004, Chen et al. 2008, Peikes et al 2009 og Brown et al. 2012

Flere mulige fokusområder. Reablement kan borgerens overgang sikres bedre

Genindlæggelser ved opfølgende hjemmebesøg, i Glostrup Rytter, Kjellberg et al. 2005

Økonomien i Glostrup OpBS projektet Intervention Kontrol Meromkostning per patient Medicin 1.560 kr. 1.092 kr. 468 kr. Primær Sundhed 7.448 kr. 4.998 kr. 2.450 kr. Ambulant behandling 5.916 kr. 5.616 kr. 300 kr. Indlæggelser 27.190 kr. 35.470 kr. -8.280 kr. Total 42.168 kr. 47.176 kr. -5.008 kr. Rytter, Kjellberg et al. 2005

Efterfølgende implementering Kilde Kjellberg et al. 2013

Undgå overgangen mellem Sygehus og Hjem Brugerinddragelse i behandlingsvalg Aktivere patienters ressourcer mere generelt Dias 11

Samlede Sundhedsudgifter (hofter) 18.000 Health costs total 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Years from OP Case Control Significant, p<0.05 Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

Pension starter ved OP Signifikant fra OP 18.000 Age Pension 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 THA Control 4.000 2.000 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Year Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

Er det bare fordi de er meget syge.. Alle signifikant forsk. 1 Survival distribution function 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 case control 0,3 0,2 0,1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Year Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

Partners Sundhedsomkostninger 3.500 3.000 Health costs total 2.500 2.000 1.500 1.000 500 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Years from OP diagnosis/medication or fracture Case Control Significant, p<0.05 Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

Partners indkomst falder også Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

Kommunal Hjemmepleje 4.000 Home Care 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Years from OP diagnosis/medication or fracture Case Control Significant, p<0.05 Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

Hvad er Kvalitet Kvalitet er et dynamisk begreb Der er ikke ét eviggyldigt kvalitetsbegreb. Det, der blev opfattet som kvalitet for bare 10-15 år siden, er ikke nødvendigvis det, vi opfatter som kvalitet i dag. 5 centrale kvalitetselementer den ældre behandles individuelt alle ældre behandles ens den ældres liv forbliver normalt i forhold til det hidtidige liv og i forhold til andre ældre den ældre bliver ved med at udvikle sig og så vidt muligt hjælpe sig selv den ældre forbliver et autonomt individ, der kan vælge frit. Kilde: Tine Rostgaard m.fl.2007/2008

Lov pr. januar 2015

Andre er mere positive

Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats ANBEFALING #1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det igangværende paradigmeskifte i kommunerne, hvor: Borgere, der har et potentiale for at forbedre deres funktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klare dagligdagen og dermed forblive uafhængige af hjælp længst muligt Kilde: Hjemmehjælpskommissionen 2013

Hjælp til Selvhjælp mv. Empirien giver ikke et klart svar. Kristine Böhm Nielsen, Henning Langberg og Susanne Reindahl Rasmussen 2013

23 Fredericia - nye borgere - ca. 13% reduktion i ydelser Kilde: Kjellberg og Ibsen 2010

Odense med trend Ændring før 2009 Før 2009 Før Efter før Ændring før efter 2011 priser 2011 priser 2011 priser % % Samlet Under 67 år 87.402.721 83.873.351 81.838.310 4,0 2,4 67+ år 337.918.650 330.073.842 299.659.388 2,3 9,2 Fordelt på ydelser Under 67 år Akut/død mm 220.435 296.009 519.799 34,3 75,6 Fast vagt 2.799.553 951.650 3.814.589 66,0 300,8 Pleje 68.024.569 65.775.361 61.408.375 3,3 6,6 Praktisk hjælp 16.358.164 16.850.330 16.095.547 3,0 4,5 67+ år Akut/død mm 858.050 1.086.432 2.268.481 26,6 108,8 Fast vagt 4.854.901 3.089.573 1.160.383 36,4 62,4 Pleje 280.745.954 274.820.754 247.499.909 2,1 9,9 Praktisk hjælp 51.459.744 51.077.083 48.730.615 0,7 4,6 Kilde: Kjellberg og Ibsen 2012

Hvis udgifterne skal reduceres så skal stigningstaksten ned! 70,0 60,0 50,0 % 40,0 Andel hjemmepleje, Mænd Andel hjemmepleje, Kvinder 30,0 20,0 10,0 Kilde: Kjellberg 2012 0,0 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 101 Alder

Fra patient til borger Hvad er de nye pejlemærker? Hvad skal der til i praksis? 26