TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

Relaterede dokumenter
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

FORVENTET REGNSKAB-2018

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Anbringelsesstatistik

Familieafsnittet økonomiske indsatsområder

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Politisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Sagstal mv. i 2017 Børne- og Familierådgivningen

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Orientering fra Velfærdsanalyse

Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Anbringelsesstatistik

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Rapportering på ramme 30.46

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Introduktion. Konklusion & diskussion

Periodebudget for den styrbare ramme

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Kvartalsorientering 1. kvartal 2018 Sagstal og andre nøgletal i Børne- og Familierådgivningen

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbringelsesstatistik

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2014

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Politisk Ledelsesinformation

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Anbringelsesstatistik

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Baseline. Sverigesprogrammet

Socialafdelingen Familiegrupperne

Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune Januar 2018

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering

Børne- og Ungdomsforvaltningen vurderer kapacitetsbehovet på 0-5 års området i behovsprognosen.

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti om anbringelser. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Justering praktisk pædagogisk støtte

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Sammenbrud i anbringelser.

Tilbudsoversigt Familieområdet

Notat. Modtager(e): Økonomiudvalget cc: Forventet regnskab for Familieafsnittet 2018

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:

Velfærdspolitisk Analyse

Transkript:

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Forord Anbringelsesstatistikken for juli 2016 er udarbejdet af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune og giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet. Data kommer fra Københavns Kommunes interne registreringssystem CSC Social og er udtrukket 29. august 2016. Der skelnes løbende i anbringelsesstatistikken mellem en børne- /ungegruppe i alderen 0-17 år og en ung voksengruppe i alderen 18-23 år. Den sidste gruppe refereres til som unge i efterværn. familiepleje ud af samtlige anbringelsestyper i Københavns Kommune. Afsnit 3 viser anbringelsesmønsteret for børn og unge i aflastning. Det er muligt for både hjemmeboende børn og allerede anbragte børn at være i aflastning. Anbringelsesmønsteret er opgjort i procent og fremgår af figurerne. For overblikkets skyld er procentandelen vist uden decimaler. Det medfører, at procenter ikke altid summerer op til 100 procent på grund af afrunding. Anbringelsesstatistikken for juli 2016 er inddelt i tre afsnit. Afsnit 1 viser anbringelsesmønsteret for børn og unge i døgnanbringelse for Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i Københavns Kommune med nedslag 1. juli i årene 2016, 2015 og 2014. Afsnit 2 viser en oversigtsgraf over udviklingen af andelen i Indhold 1. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune... 3 2. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune... 11 3. Børn og unge i aflastning fordelt på aflastningstyper... 12 2

1. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune I figur 1, 2 og 3 ses anbringelsesmønsteret for børn og unge i alderen 0-17 år pr. 1. juli 2016, 2015 og 2014 i Borgercenter Børn og Unge. Figurerne giver et indblik i to overordnede tendenser. Den første tendens er en stigning i andelen af børn og unge anbragt i en af de fire familieplejetyper: ordinær familiepleje, netværkspleje, akutplejefamilie og forstærket plejefamilie. Den anden tendens er et samlet fald i antallet af anbragte børn og unge i Borgercenter Børn og Unge. Begge tendenser vil blive uddybet efter figur 3. Tendenserne er ikke nye, men har været til stede siden 2014. Figur 1. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. juli 2016 Amager (N =125) 43% 13% 3% 8% 6% 2% 25% Bispebjerg (N =82) 50% 17% 2% 2% 4% 4% 20% Brønshøj-Husum- Vanløse (N =127) 5 2 2% 3% 5% 2% Valby-Vesterbro (N =150) 48% 17% 2% 4% 3% 4% 3% 18% Nørrebro (N =84) 35% 1 13% 7% 2% 20% City-Østerbro (N =55) Hele København (N =623) 40% 45% 15% 2% 2% 4% 2% 2% 16% 2% 5% 35% 4% 2% 4% 2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 3

Figur 2. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. juli 2015 Amager (N =127) 37% 16% 3% 7% 7% 2% 28% Bispebjerg (N =93) Brønshøj-Husum- Vanløse (N =142) 54% 49% 16% 2 3% 2% 2% 2% 3% 3% 20% 20% Valby-Vesterbro (N =166) 45% 17% 2% 4% 4% 3% 2% 23% Nørrebro (N =96) City-Østerbro (N =71) Hele København (N =696) 4 38% 44% 7% 1 5% 4% 7% 4% 3% 3% 2% 16% 2% 5% 4% 3% 35% 24% 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 3. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. juli 2014 Amager (N =136) Bispebjerg (N =101) Brønshøj-Husum- Vanløse (N =149) Valby-Vesterbro (N =170) 38% 44% 46% 54% 3% 3% 4% 2% 19% 15% 2% 2% 2% 2% 4% 5% 2% 38% 28% 30% 25% Nørrebro (N =112) 35% 1 9% 2% 7% 8% 29% City-Østerbro (N =68) 44% 13% 4% 4% 6% 25% Hele København (N =737) 43% 2% 3% 3% 3% 3% 29% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution * Bemærkning vedrørende figur 2 og 3. Anbringelsesenheden for ét barn i Socialpædagogisk opholdssted fremgår ikke af CSC Social. Barnet er derfor kun med i det samlede antal børn og unge i Københavns Kommune. 4

Stigning i andelen af anbragte børn og unge i familiepleje Den første tendens ses konkret ved at andelen af børn og unge anbragt i en familieplejeindsats er steget med 7 procentpoint siden juli 2014. Her var 62 procent af anbragte børn og unge under Borgercenter Børn og Unge anbragt i en familieplejeindsats, mens det tilsvarende tal for juli 2016 er 69 procent. Fald i antallet af anbragte børn og unge i Københavns Kommune Den anden tendens ses konkret ved, at det samlede antal af anbragte børn og unge i aldersgruppen 0-17 år under Borgercenter Børn og Unge er faldet fra 737 børn og unge i 2014 til 623 børn og unge i 2016. Det er et fald på 15 på procent. Det er ikke en stigning i forhold til april 2016, hvor andelen af børn og unge i en familieplejeindsats er 69 % (se Anbringelsesstatistik April 2016). 5

jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 Figur 4. Udviklingen i antallet af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år under Borgercenter Børn og Unge for perioden jan 2014 - juli 2016 900 800 700 737 696 623 600 500 400 300 200 457 463 430 Antal børn og unge anbragt under Borgercenter Børn og Unge Antal børn og unge anbragt i en familieplejeindsats 100 0 Antallet af børn i familiepleje er en anelse faldende Figur 4 viser, at antallet af børn og unge i alderen 0-17 år i familiepleje er lidt faldende, men ikke i samme grad som antallet af anbragte børn og unge i hele Borgercenter Børn og Unge. I juli 2014 var 457 børn og unge anbragt i en familieplejeindsats, mens det i juli 2016 er 430 børn og unge, der er anbragt i en familieplejeindsats. Det er et fald på 6 procent. 6

Figur 5. Anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. juli 2016 fordelt på indsatser og alder 0-3 år (N=36) 53% 6% 4-8 år (N=105) 55% 2 4% 7% 4% 9-12 år (N=140) 55% 22% 8% 5% 1 13-17 år (N=342) 38% 2% 3% 8% 4% 4% 28% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Figur 5 viser, at teenagere er anbragt i en familieplejeindsats sjældnere end børn i alderen 0-12 år. I aldersgrupperne 0-3 år og 4-8 år er 87 procent anbragt i en familieplejeindsats, og i aldersgruppen 9-12 år er 84 procent anbragt i en familieplejeindsats. Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution For teenagere er billedet markant anderledes. Her er 55 procent af unge i alderen 13-17 år anbragt i en familieplejeindsats. Teenagere er i højere anbragt på Døgninstitution, Eget værelse, bofællesskab og Kostskole, efterskole, skibsprojekt. 7

Figur 6. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år pr. 1. juli 2016, 1. juli 2015 og 1. juli 2014 i Borgercenter Handicap 2016 (N = 131) 24% 2% 13% 59% 2015 (N =134) 27% 2% 16% 52% 2014 (N=136) 29% 17% 5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 6 viser anbringelsesmønsteret for samtlige 0-17-årige anbragt under Borgercenter Handicap. Figuren viser et fald i andelen af anbragte børn og unge i en familieplejeindsats. I juli 2014 var 32 procent af børn og unge anbragt i en familieplejeindsats, mens det tilsvarende tal for juli 2016 er 27 procent. Det er et fald på 5 procentpoint. Figur 6 viser også, at andelen af anbragte børn og unge i anbringelsesindsatserne Socialpædagogisk opholdssted eller Døgninstitution under Borgercenter Handicap er vokset med 4 procentpoint siden juli 2014. I 2014 var 68 procent af anbragte børn og unge i alderen 0-17 år anbragt på en af indsatserne Socialpædagogisk opholdssted eller Døgninstitution, mens det i juli 2016 er 72 procent. I juli 2016 er der fem færre børn og unge under Borgercenter Handicap end i juli 2014. 8

Tabel 7. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap, pr. 1. juli 2016, 1. juli 2015 og 1. juli 2014 i Københavns Kommune opgjort på anbringelsesindsatser 2016 2015 2014 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ordinær familiepleje 31 14 % 20 9 % 17 8 % Netværksplejefamilie 7 3 % 8 4 % 4 2 % Akutplejefamilie 1 0 % 0 0 % 0 0 % Forstærket plejefamilie 1 0 % 1 0 % 0 0 % Kostskole, efterskole, skibsprojekt 2 1 % 1 0 % 4 2 % Eget værelse/hybel/kollegium 91 40 % 76 35 % 75 37 % Døgninstitution 74 33 % 85 40 % 79 39 % Socialpædagogisk opholdssted 20 9 % 24 11 % 25 12 % Total 227 100 % 215 100 % 204 100 % Tabel 7 viser en oversigt over anbragte unge i alderen 18-23 år i efterværn fordelt på anbringelsesindsatser. Efterværn er en støtte, som tilbydes fra kommunal side, efter den unge er fyldt 18 år, og til og med den unge er fyldt 23 år. Dette kan f.eks. være i form af opretholdelse af eksisterende anbringelse efter det 17. år, rådgivning, økonomisk bistand mv. Denne anbringelsesstatistik har fokus på efterværn i form af opretholdte døgnanbringelser i forlængelse af forudgående anbringelsesforløb. Tabel 7 viser, at flertallet af de unge der bliver i deres anbringelse efter 18. leveår bor på Eget værelse/hybel/kollegium og Døgninstitution. I juli 2016 er 73 procent af de unge, der forsætter deres anbringelse efter deres 18. år, anbragt i en af de to indsatstyper. Det er et lille fald på 3 procentpoint siden juli 2014. Tabellen viser også, at antallet af unge der forsætter i deres anbringelse efter deres 18. leveår er steget de seneste to år. I juli 2014 fortsatte 204 unge deres anbringelse efter 18. levende år, mens antallet i juli 2016 er vokset til 227. Det er en stigning på 11 procent. Både antallet og andelen af unge i en familieplejeindsats er også steget siden 2014. 1. juli 2014 var 10 procent af unge i efterværn anbragt i en familieplejeindsats, mens det tilsvarende tal for juli 2016 er 17 procent. Det er en stigning på 7 procentpoint. Antallet af unge i en familieplejeindsats er vokset fra 21 til 40 i perioden. Det er næsten en fordobling. 9

Tabel 8. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap pr. 1. juli 2016, 1. juli 2015 og 1. juli 2014 i Københavns Kommune opgjort på Borgercenter Børn og Unge-enheder og Borgercenter Handicap 2016 2015 2014 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Borgercenter Børn og Unge 188 84 % 181 84 % 176 86 % Amager 47 21 % 49 23 % 43 21 % Nørrebro 34 15 % 22 10 % 27 13 % Bispebjerg 30 13 % 31 14 % 29 14 % City-Østerbro 26 11 % 27 13 % 23 11 % Vesterbro-Valby 26 11 % 30 14 % 25 12 % Brønshøj-Husum-Vanløse 25 11 % 22 10 % 29 14 % Borgercenter Handicap 37 16 % 34 16 % 28 14 % Total 225 100 % 215 100 % 204 100 % * Der er to unge i efterværn vi ikke kender opholdssted på i juli 2016, hvorfor antallet af unge er faldet fra 227 til 225 i forhold til tabel 7 Tabel 8 viser ligesom tabel 7 en oversigt over unge i alderen 18-23 år i efterværn i form af opretholdt døgnanbringelse nu blot fordelt på Borgercenter Børn og Unge-enheder og Borgercenter Handicap. Tabellen viser, at fordelingen af anbringelser er rimelig stabil i perioden. Enheden Nørrebro har oplevet en relativ tilvækst af anbragte unge på 2 procentpoint fra 2014 til 2016. Omvendt har enheden Brønshøj- Husum-Vanløse oplevet et relativ fald på tre procentpoint. Tabel 8 viser også, at Borgercenter Handicaps andel af anbragte børn og unge i efterværn udgør 16 procent af samtlige anbragte unge i efterværn. 10

2. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune Figur 9 opsummerer udviklingen i andelen af børn og unge anbragt i en familieplejeindsats ud af det samlede antal anbragte børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Der skelnes yderligere mellem Borgercenter Børn og Unge-enhederne og Borgercenter Handicap. Figur 9. Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i perioden 1. juli 2014 til 1. juli 2016 75% 65% 55% 68% 62% 54% 67% 78% 72% 69% 58% Hele Borgercenter Børn og Unge City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro Brønshøj-Husum-Vanløse 45% Bispebjerg Amager 35% 32% Borgercenter Handicap 27% 25% 2014 (N = 873) 2015 (N = 830) 2016 (N = 754) Figur 9 viser, at der er sket en stigning i andelen af børn og unge i en familieplejeindsats i Borgercenter Børn og Unge. I 2014 udgjorde andelen af børn og unge i familieplejeindsats 62 procent, mens denne andel er vokset til 69 procent i 2016. Det er en stigning på 7 procentpoint. Der ses en stigning i på alle enheder bortset fra City-Østerbro. Billedet er anderledes i Borgercenter Handicap, hvor andelen af familieplejeanbragte børn og unge er faldet med 5 procentpoint fra 2014 til 2016. 11

3. Børn og unge i aflastning fordelt på aflastningstyper I afsnit 3 fokuseres der på, hvordan børn og unge i aflastning fordeler sig på aflastningstyper. Aflastning er en forebyggende foranstaltning, der tilbydes både til hjemmeboende og til i forvejen anbragte børn og unge. Aflastningen består typisk i, at barnet/den unge besøger en aflastningsfamilie, en døgninstitution eller lignende. Der er meget få unge i aflastning, der er over 17 år. Derfor vil denne anbringelsesstatistik kun give et indblik i anbringelsesmønsteret på aflastningsområdet for børn og unge mellem 0-17 år. Figur 10. Børn og unge i aflastning i alderen 0-17 år fordelt på Borgercenter Børn og Unge-enheder pr. 1. juli 2016 Amager (N =87) 47% 40% 5% 8% Bispebjerg (N =25) 64% Brønshøj-Husum-Vanløse (N =71) 48% 32% 4% 15% Valby-Vesterbro (N =70) 60% 19% 7% Nørrebro (N =35) 77% 9% City-Østerbro (N =33) 52% 27% 9% Hele København (N =321) 55% 27% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aflastning i familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 10 viser fordelingen af børn og unge opdelt på Borgercenter Børn og Unges enheder. Det fremgår, at størstedelen af de børn og unge, der er i en aflastningsindsats, er i aflastning i en plejefamilie. Samlet set udgør Aflastning i ordinær familiepleje og Aflastning i netværket 82 procent af alle aflastningsindsatserne. I enheden Amager er 87 procent af de børn og unge, der er i en aflastningsindsats, i aflastning i en familieplejeindsats, mens det tilsvarende tal for enheden Bispebjerg er 78 procent. 12

Figur 11. Oversigt over fordelingen af samtlige børn og unge i aflastning på indsatsområde, fra 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. juli 2014, 2015 og 2016 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 58% 58% 55% 27% 2 22% 7% 5% 6% 2014 N= (289) 2015 N= (291) 2016 N= (321) Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 11 giver et indblik i fordelingen af børn og unge i aflastning i juli 2014, 2015 og 2016. Figur 11 viser, at indsatsfordelingen på aflastningsområdet har været stabil de seneste år. I 2014 var 79 procent af børn og unge i aflastning hos en plejefamilie, mens tallet for 2016 er 82 procent. Børn og unge er mere i Aflastning i netværket i 2016 end i 2014, men til gengæld lidt mindre i Aflastning i ordinær familiepleje. Antallet af børn og unge i aflastning er voksende. I juli 2014 var 289 børn og unge i aflastning, mens det tilsvarende tal for 2016 er 321. Det er stigning på 11 procent. 13

Figur 12. Fordelingen af samtlige børn og unge i aflastning, fra 0-17 år pr. 1. juli 2016, 1. juli 2015 og 1. juli 2014 i Borgercenter Handicap 2016 (N =94) 24% 4 20% 2015 (N =104) 30% 1 4 18% 2014 (N =121) 32% 7% 39% 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aflastning i familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 12 viser fordelingen af børn og unge i aflastning. Figuren viser, at en større andel af de børn og unge, der er i en aflastningsindsats i Borgercenter Handicap, er i aflastning i deres netværk i 2016 sammenlignet med 2014. I 2014 var 7 procent af alle børn og unge i aflastning under Borgercenter Handicaps i Aflastning i netværket, mens det tilsvarende tal for 2016 er 14 procent. Stigningen er sket på bekostning af Aflastning i ordinær familiepleje. Derfor er den samlede andel af børn og unge i en aflastning i en familieindsats næsten den samme i 2014 og 2016, nemlig hhv. 39 og 38 procent. Figur 12 viser også, at der har været et lille fald i antallet af børn og unge i aflastning i Borgercenter Handicap. I 2014 var 121 børn og unge i aflastning, og i 2016 er 94 børn og unge i aflastning. Sammenholdes figur 12 med figur 11 fremgår det, at en langt større andel af børn og unge er aflastning i en familieplejeindsats i Borgercenter Børn og Unge end i Borgercenter Handicap. 14