Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 20. januar 2017 Overdragelse af inddrivelse af kommunal og fortsættelse af styrket opkrævning. 1. Resume Med baggrund i en aftale med Kommunernes Landsforening, har Skatteministeren den 14. december 2016 fremsat et lovforslag om at kommunerne fra 1. februar 2017 overtager SKATs opgave med at inddrive kommunale ter. Hermed skal der etableres en kommunal pantefogedfunktion for teområdet. Aarhus Kommune kompenseres for den årlige driftsopgave med 1,056 mio. kr., mens de beregnede implementeringsudgifter på 0,667 mio. kr. skal Aarhus Kommune selv finansiere. Dette sker via opsparing i Kultur og Borgerservice (Borgerservice og Biblioteker). Baggrunden for aftalen og lovforslaget er sammenbruddet i SKATs automatiske inddrivelsessystem (EFI) i efteråret 2015. En overførelse af inddrivelsesopgaven til kommunen forventes løbende at formindske mængden af udestående på teområde. Til gavn for den kommunale økonomi. Opkrævningen under Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice har siden januar 2016 gennemført et forsøg med en særlig ringeindsats m.m. rettet mod private og virksomheder, som har udeståender på en række områder. Dette har vist sig at være en succes, hvorfor det foreslås, at ordningen forlænges med i alt to år. side 1 af 8
2. Beslutningspunkter Det indstilles: At 1) Aarhus Byråd tiltræder - under forudsætning af den endelige vedtagelse af lovforslag om inddrivelse af kommunal m.m. (L 102) at Opkrævningen i Borgerservice fra 1. februar 2017 overtager den statslige opgave med inddrivelse af den kommunale. At 2) Kultur og Borgerservices økonomiske ramme udvides svarende til den statslige kompensation til Aarhus Kommune (jf. afsnit 7). At 3) Rådmanden for Kultur og Borgerservice bemyndiges til at udpege kommunale pantefogeder til at varetage inddrivelsesopgaven på kommunale ter. At 4) Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice bemyndiges til at indgå eventuelle samarbejder med andre kommuner, som ønsker at Aarhus Kommune helt eller delvist skal forestå den fra statens overførte opgave med inddrivelse af kommunale ter. At 5) Byrådet forlænger og afsætter ekstra ressourcer til den særlige aktivitet med opringning til borgere og virksomheder i 2 år (jf. afsnit 4 og 7, styrket ringeaktivitet). 3. Baggrund Skatteministeren har den 14. december 2016 fremsat forslag om ændring af lov om inddrivelse af kommunal. Lovforslaget (L 102) bygger på den aftale, som regeringen indgik med Kommunernes Landsforening, april 2016, omhandlende inddrivelse af ter og øvrige fortrinsberettigede krav. (1. behandling i Folketinget den 10. januar 2017.) side 2 af 8
Baggrunden for aftalen er situationen i SKAT, hvor EFI (Ét Fælles Inddrivelsessystem) er brudt sammen, med konsekvenser for de kommunale krav, herunder de fortrinsberettigede. Lovforslaget vedrører alene inddrivelse af de fortrinsberettigede kommunale fordringer, som skal forstås som fordringer, der tilhører kommunen og hviler på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret (prioritet foran fx pantebreve, udlæg og servitutter), herunder kommunale ter. Inddrivelsen af de pågældende fordringer vil også være kommunal, hvis disse på et tidspunkt ophører med at have fortrinsret De kommunalt ejede forsyningsselskaber er ikke omfattet af lovforslaget. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. februar 2017. Styrket opkrævning Opkrævningsfunktion i Borgerservice har i forventet regnskab for 2015 fået ressourcer svarende til et årsværk i 15 måneder til styrket opkrævning (opringning til borgere og virksomheder med ubetalte krav). Bevillingen udløber med udgangen af marts 2017. På det første år har ringeindsatsen generereret et bruttoprovenu på ca. 10 mio. kr. 4. Effekt SKATs automatiske inddrivelsessystem (EFI) har været ude af drift siden september 2015, hvilket har medført at en lang række kommunale fordringer ikke er blevet inddrevet hos borgere og virksomheder. Med overførelsen til kommunerne af inddrivelse af de kommunale fordringer på som er fortrinsberettigede krav giver det kommunen en langt større mulighed for at sikre størst mulig retmæssig inddrivelse af udestående på teområdet. side 3 af 8
Borgere og virksomheder vil opleve en større grad af retfærdighed og opfyldt retsfølelse omkring betaling af ter, da det fremadrettet med den kommunale overdragelse vil være vanskeligere at undslippe sig denne pligt. Med udgangen af 2016 havde Aarhus Kommune restancer på teområdet på i alt 11,7 mio. kr. Heraf udgør restancer fra 2015 og før i alt 5,6 mio. kr. som er overdraget til inddrivelse hos SKAT. Opkrævningen vil varetage inddrivelsesopgaven på restancerne, som ikke er overdraget til SKAT, dvs. fra 1. rate 2016. Modsat SKAT vil kommunerne af tekniske årsager ikke få mulighed for at foretage løntilbagehold som en del af inddrivelsen. Det kunne eksempelvis være relevant ved mindre restancer. I hvilket omfang dette manglende redskab for kommunerne vil have en effekt på det inddrevne provenu vil indgå i en national evaluering af inddrivelsesarbejdet, som SKAT og KL kommer til at forestå. Styrket opkrævning Den særlige ringeaktivitet i Opkrævningen har i 2016 genereret indtægter på 9,8 mio. kr., hvoraf terne har udgjort ca. 1/3. Ringeaktiviteten har hermed haft en positiv effekt på Aarhus Kommunes likviditet, hvilket indebærer en rentegevinst for kommunen. Der er desuden sikkerhed for, at disse restancer ikke forældes eller at skyldneren mister betalingsevne inden gælden bliver inddrevet. Dermed er der også en positiv provenueffekt, som dog ikke kan opgøres. Ringeindsatsen har ud over konkrete indbetalinger et forebyggende element ved at særligt mindre virksomheder og ejerforeninger bliver opmærksomme på deres digitale postkasse og dermed fremover får betalt regningerne til tiden. På baggrund af de positive erfaringer foreslår Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, at side 4 af 8
ordningen forlænget med to år (til udgangen af marts 2019), da SKATs udfordringer med inddrivelse generelt forventes at fortsætte mindst i denne periode. 5. Ydelse Lovforslaget og hermed indstillingen - medfører, at kommunerne overtager inddrivelsesopgaverne vedrørende udlæg og begæring af tvangsauktion for fortrinsberettigede krav. Det betyder i praksis at fremover, så vil kommunens skulle varetage pantefogedopgaven for kommunale ter. Den kommunale pantefoged vil kunne foretage udlæg i fast ejendom for krav, der på udlægstidspunktet er sikret ved lovbestemt panteret i den pågældende ejendom Konkret betyder det, at kommunen efter endt rykkerprocedure vil skulle: udsende en tilsigelse til skyldner til udlægsforretning, hvor borgeren eller virksomheden også vil blive pålagt en retsafgift for manglende betaling foretage et såkaldt kontorudlæg, det vil sige igangsætte inddrivelsesforretningen uden personligt fremmøde af borgeren eller repræsentant for virksomheden, og orientere skyldneren oversende krav til advokat løbende følge op på udlægget, såfremt der sker nye hændelser i sagen Styrket opkrævning Den særlige ringeindsats til borgere og virksomheder, som ikke har betalt deres udeståender til Aarhus Kommune, fortsætter til udgangen af marts 2019. Indsatsen inkluderer også at der i nogle tilfælde sendes et fysisk brev, hvis det ikke har været muligt at træffe skyldneren telefonisk. Ringeaktiviteten inkluderer fordringer på bl.a. kommunale ter, dagrenovation, bådpladser, side 5 af 8
udeservering, eliteidræt, byggesagsgebyrer og erhvervsaffald. 6. Organisering Aarhus Kommunes Opkrævningsenhed er placeret i Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservide (som en del af Borgerservice). Inddrivelse af ter placeres i Opkrævningen i Borgerservice under Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Opgaven overføres til Aarhus Kommune pr. 1. februar 2017, eller snarest derefter afhængigt af den endelige vedtagelse af lovforslaget. Det er en risiko for, at overtagelsen af opgaven bliver midlertidig. Det skyldes, at regeringen i forbindelse med boligpakken har foreslået, at opkrævning og inddrivelse af alle skatter i relation til ejendomme blive en statslig opgave fra 2019. Lovforslaget åbner op for, at kommuner samarbejder om opgaven. I Aarhus Kommunes tilfælde vil det kunne være relevant, hvis andre kommuner anmoder om at Aarhus Kommune forestår opgaven helt eller delvist i den eller de pågældende kommuner. For nuværende foreligger der ingen officielle anmodninger fra andre kommuner om et sådant samarbejde. Kultur og Borgerservice foreslår derfor, at der gives en bemyndigelse til at indgå eventuelle samarbejdsaftaler med relevante kommuner, såfremt det måtte opstå et sådant ønske. Det forudsættes heri, at aftalerne indgås inden for de lovgivningsmæssige rammer samt at meromkostningerne for Aarhus Kommune herved dækkes fuldt ud af den eller de pågældende samarbejdskommuner. 7. Ressourcer Det fremgår af lovforslaget, at landets kommuner i alt kompenseres af staten med 35 årsværk svarende til 18,2 mio. kr. årligt fra 2017. Aarhus Kommunes andel udgør 1,056 mio. kr. side 6 af 8
Lovforslaget indebærer, at den såkaldte retsafgift, der hidtil er tilfaldet SKAT, fremover tilgår kommunerne i forbindelse med inddrivelse af de kommunale ter. Beløbet er lovbestemt, og det tilføres den kommunale oversigt over takster og gebyrer. Retsafgiften vil kunne finansiere den del af den løbende drift it-drift, klikafgifter, systemvedligehold, porto m.m. som ikke er inkluderet i den ressourceoverdragelse (via DUT) fra SKAT til kommunerne, som er beskrevet ovenfor. I forbindelse med overdragelsen af opgaven er der i lovforslaget beregnet en samlet engangsudgift til kommunal implementering på i alt 11,5 mio. kr., svarende til en udgift på 0,667 mio. kr. for Aarhus Kommune. Her er det aftalt mellem Skatteministeren og Kommunernes Landsforeningen, at kommunerne ikke kompenseres for denne udgift. Aarhus Kommune skal altså selv afholde implementeringsudgiften. Implementeringsudgifterne omfatter kommunale udgifter til tilpasning af it-understøttelse af opgaven og uddannelse af de kommunale opkrævningsmedarbejdere til at fungere som pantefogeder. Ovenstående beregninger og finansiering heraf er en del af aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsorganisation. Retsafgiften forventes at kunne bidrage til finansiering af de implementeringsudgifter, som i aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsorganisation, er forudsat finansieret af den enkelte kommune. Den resterende del af implementeringsudgifterne vil Kultur og Borgerservice finansiere via opsparingen i Borgerservice og Biblioteker. Det indstilles, at den nuværende forsøgsordning med særlig ringeindsats i Opkrævningen forlænges med 2 år. Dette således, at 0,351 mio. kr. korrigeres som side 7 af 8
ultimorammekorrektion for 2017. Beløbene for 2018 (0,465 mio. kr.) og 2019 (0,116 mio. kr.) indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for 2018. Da der er tale om en ekstra opgave for MKB, samtidig med at en gevinst kommer kommunekassen og i mindre grad nogle decentraliserede områder til gode foreslås, at det ekstra årsværk finansieres via kommunekassen. Udgiften forudsættes dækket ind af merindtægter / mindreudgifter på de ikke-decentraliserede områder. Rabih Azad-Ahmad / Rolf Hapel Bilag Tidligere beslutninger Ingen. Sagsnummer: 16/059398 Borgerservice og Biblioteker E-post: borgerserviceogbiblioteker@aarhus.dk Antal tegn: 11.315 Sagsbehandlere: Henrik Traberg / Alice Johnsen Tlf.: 5157 5357 / 3091 3544 E-post: htr@aarhus.dk /aljo@aarhus.dk side 8 af 8