Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger

Relaterede dokumenter
Rammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger

Rammenotat Gældende politiske beslutninger

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Tema Beskrivelse Tegn

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Tema Beskrivelse Tegn

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Forslag til ny ledelsesstruktur

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Folkeskolestrategi

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Temamøde om strategi

Center for Undervisning

Beskrivelse af opgaver

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsanalyse 2015

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Greve Kommunes skolepolitik

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Skolernes mål og handleplaner

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Kommunikationsstrategi for skoleområdet

Børne- og Kulturudvalget

FOLKESKOLEREFORMEN.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

Skolereform har tre overordnede formål:

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Orienteringsmøde om skolereformen

Rammenotat Folkeskolereformen vs. 3.0 Dragør Kommune 2016

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Proces omkring implementering af ny skolereform

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Et fagligt løft af folkeskolen

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Byrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Styrelsesvedtægt. Dragør kommunes skolevæsen og SFO Skole- og Kulturafdelingen Dragør Kommune

Følgende sager behandles på mødet

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Stillings- og personprofil Skoleleder

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Strategi for Folkeskole

Høringssvar - September Tildelingsmodel på skoleområdet

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Skolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Følgende sager behandles på mødet

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Børne- og Kulturudvalget

Velkommen til valgmøde

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Hyldgård Ny folkeskolereform

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Indsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Petersmindeskolen

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

Transkript:

Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017

Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående områder:...3 Beslutninger vedr. realisering af folkeskolereformen i Dragør...3 Præciseringer i forbindelse med godkendelsen på BFKU d. 14.01.15...4 Ledelsesstruktur for skolerne i Dragør...4 Forvaltningens anbefaling 2 ser ud som følger:...5 Ledelsesstruktur...5 Oversigt over ledelsesdiagrammerne på skolerne....6 Figur 1: St. Magleby...6 Figur 2: Dragør skole...7 Pædagogisk ledelse...7 Klubbernes ressourcer...8 Elevvenlig kommune...8 Skolepolitiske mål...9 Reformarbejde fortsat...10 Ferieplan...10 Skoledistrikter...10 Relaterede bilag...11 1

Indledning Folkeskolen er vores fælles udgangspunkt som borgere i Danmark, hvor vi alle skal lære og udvikles os til at blive livsduelige og dannede medborgere. I Dragør ønsker vi at skabe den bedste skole for alle børn og dermed give dem det bedst mulige udgangspunkt for at kunne begå sig i livet og klare det godt. Skolerne og politikerne i Dragør kommune har de seneste år arbejdet med at udfolde og realisere folkeskolereformens målsætninger og elementer. I den forbindelse har skoleafdelingen udarbejdet rammenotater med henblik på at anskueliggøre, dels de politiske beslutninger, samt hvordan de kan realiseres i praksis. Skolerne er godt på vej, og mange af de elementer der fulgte folkeskolereformen er nu en del af skolerne i Dragørs dagligdag. Der vil de kommende år fortsat være fokus på at udfolde og realisere målsætningerne, samt sikre en kvalitativ udvikling af skolen. Fremadrettet udarbejdes to notater. Et der har fokus på gældende politiske beslutninger - rammenotatet, og et der fokuserer på udmøntningen af disse beslutninger på skolerne - udmøntningsnotatet. Ambitionen med dette rammenotat er dermed at give et kort overblik over de gældende politiske beslutninger på skoleområdet. 2

Gældende politiske beslutninger Nationalt Folkeskoleloven er den overordnede ramme for arbejdet med folkeskolen i Dragør Kommune. Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti d. 07.06.13 De tre overordnede målsætninger i folkeskolereformen 1. Folkeskolereformens 3 overordnede målsætninger 2. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 3. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående områder: mere bevægelse Understøttende undervisning Pædagoger i skolen En længere og mere varieret skoledag Pauser Lektiecafe Åbenskole Læringsmålstyring Beslutninger vedr. realisering af folkeskolereformen i Dragør I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen har der været mulighed for at præge lokalt, hvordan reformen skulle udformes og realiseres. I følgende beskrives de beslutninger, der er truffet i Dragør. 3

BFKU d. 14.01.15 1. Ændre fordelingen på 65%/35 % mellem SFO pædagoger og lærere i skolen til at fordelingen mellem lærere og pædagoger sker ud fra skoleledelsens prioritering af ressourcerne. 2. Der ikke fastsættes en konkret timetal, som SFO pædagogerne skal lægge i skolen. 3. Musikskolens reformmidler tilfalder skolelederne, så de kan indgå aftale om samarbejde fremadrettet. 4. Det nuværende pausemønster fastholdes, dog med den tilføjelse at der er 60 minutters pause hver dag og det sikres, at pauserne afholdes på samme tid for alle klasser. NB. BFKU besluttede d. 30.11.16 at delegere kompetencen til at beslutte og organisere pauser på skolerne til skoleledelsen. 5. Ungdomsskolen varetager en del af den understøttende undervisning i udskolingen. Præciseringer i forbindelse med godkendelsen på BFKU d. 14.01.15 At udvalget ønsker høj kvalitet i den understøttende undervisning og det forventes at de valgte modeller i den understøttende undervisning netop er understøttende i den fag-faglige undervisning. At det forventes, at der er et ensartet serviceniveau i udmøntningen af den faglige kvalitet i folkeskolereformen. At det forventes at der mellem skolerne er en fælles forståelse og tilstræbes ensartethed i anvendelsen af det pædagogiske personale i den understøttende undervisning. At det forventes, at skolerne sikrer, under hensyntagen til den aktuelle normering, at der fortsat er tilstrækkeligt uddannet personale tilstede i fritidsdelen, og der fortsat er det tilstrækkelige antal fuldtidsstillinger på området. At det forventes, at det pædagogiske personale, der varetager den understøttende undervisning, er uddannet. 4

At udvalget ønsker en løbende tilbagemelding på implementeringen af ovenstående. Ledelsesstruktur for skolerne i Dragør I løbet af 2015 blev det drøftet politisk, hvorledes ledelsesstrukturen på skolerne skulle udformes sig, medhenblik på at understøtte og udvikle skolerne bedst muligt. Organiseringen af ledelsesstrukturen udfoldes umiddelbart efter beslutningen. BFKU d. 03.06.15 Anbefaling fra BFKU/ØU blev godkendt på mødet d. 22.06.15 A,C,O,V foreslår, at ledelsesstrukturen tilpasses med en budgetudvidelse svarende til forvaltningens anbefaling 2 (se nedenstående)og iværksættes snarest. A,C,O,V præciserer over for forvaltningen, at der skal være opmærksomhed på, at skabe tydelig og synlig ledelse på alle matrikler indtil den nye ledelsesstruktur er implementeret. Forvaltningens anbefaling 2 ser ud som følger: Ledelsesstruktur Skolernes ledelse består af to ledelsesniveauer, det ene niveau er skolelederen, hvor der er en skoleleder pr. skole, og det andet niveau er ledelsesteamet. Udover én overordnet leder på hver skole har skolerne fået tilført en administrativ leder. Derudover er der på hver matrikel tre pædagogiske afdelingsledere; én for indskolingen (0. 3. klasse med SFO), én for mellemtrinnet (4. 6. kl.), én for udskolingen (7. 9./10.kl.), samt én didaktisk leder, som primært har ledelse af ressourcer til særlige foranstaltninger, f.eks. processer omkring inklusion. Dvs. at ledelsesteamet på hver skole består af skolelederen, samt alle de øvrige ledere tilknyttet den skole. Hver leder i ledelsesteamet har hver sin selvstændige opgave og ansvarsområde. Derudover vil der også være opgaver og ansvar som teamet løfter sammen. De to ledelsesteam tilsammen udgør skoleledergruppen. Skolelederne refererer til skolechefen. Administrative ledere, afdelingslederne og didaktiske leder refererer til deres respektive skoleledere. 5

Oversigt over ledelsesdiagrammerne på skolerne. Figur 1: St. Magleby SFO + Indskolingsleder SFO stedfortræder Skoleleder Mellemtrinsleder Administrativ leder Udskolingsleder Didaktisk leder 6

Figur 2: Dragør skole SFO + Indskolingsleder Mellemtrinsleder NORD Udskolingsleder Didaktisk leder Skoleleder Administrativ leder SFO + Indskolingsleder SYD Mellemtrinsleder Udskolingsleder Didaktisk Leder Pædagogisk ledelse En vigtig årsag til udvidelsen af skolernes ledelser er, at de respektive ledelser vil komme tættere på kerneopgaverne omkring det pædagogiske arbejde. Fremadrettet vil fokus for skoleledelser være på de pædagogiske strategier og processer, der skaber en sammenhængende skole. Målet er at opnå en tættere forbindelse mellem ledere, lærere/pædagoger og elevernes resultater. Der skal skabes sammenhæng imellem ledelse, undervisningen og elevernes udvikling, læringsudbytte og trivsel. Vi har i Dragør brug for en ledelse der prioriterer og skaber læringskulturer som sikrer elevernes læring og trivsel bedst muligt. Ledelsens arbejde vil i højere grad vægte systematik og mål, resultater og kvalitet i en ændret ledelsespraksis, hvor styring fokuseres på læring frem for undervisning. Herunder ligger også arbejdet med at skabe en systematisk evalueringsstruktur i skolerne. 7

Klubbernes ressourcer I forlængelse af, at folkeskolereformen er trådt i kraft har det bevirket, at børnene i fritidsklub kommer en time senere end tidligere, nemlig kl. 13.30 frem for 12.30. Dette har resulteret i en beslutning om at anvende nogle af klubbens ressourcer i skolen. BFKU d. 13.01.16 Klubbens ressourcer anvendes i den understøttende undervisning i skolens mellemtrin (4. 6. klasse). Som konsekvens af at klubbens ressourcer anvendes i den understøttende undervisning ændres åbningstiden til kl. 13.30 frem for kl. 12.30 At forvaltningens punkt 1 godkendes med tilføjelse af; 1) at der kun anvendes pædagogisk uddannet arbejdskraft 2) at eventuel efteruddannelse finansieres inden for ramme 3) sagen forelægges med evaluering i december 2016 NB. Skole og kulturforvaltningen har foretaget en baseline undersøgelse af klubpædagogerne og lærernes samarbejde i skolen. Denne danner grundlaget for en endelig evaluering i løbet af foråret 2017, der vil blive præsenteret politisk. Elevvenlig kommune I Dragør er der en ambition om at styrke elevdemokratiet og elevernes indflydelse på deres skolemæssige hverdag. Dette understøttes i beslutningen om at være elevvenlig kommune. BFKU d. 02.12.15 Blev det besluttet at Dragør Kommune skal være elevvenlig bl.a. ved etableringen af et fælles elevråd. Det fælles elevråd i Dragør Kommune lyder navnet Forende Elevrødder Dragør Kommune FEDK. Der er afsat et budget på 10.000 kr. Af styrelsesvedtægten fremgår det at, Dragør Kommunes fælles elevråds formål er at fremme og styrke elevdemokratiet i Dragør Kommune og arbejde for Dragør Kommunes folkeskoleelevers uddannelsespolitiske interesser. Fælleselevrådet skal være en inspirationskilde for elevrådsarbejdet på alle kommunens folkeskoler. Dragør Kommune har gennem partnerskabet Elevvenlig Kommune et tæt samarbejde med Danske Skoleelever. 8

Skolepolitiske mål I løbet af 2016 har BFKU udarbejdet en ny skolepolitik for skolerne i Dragør. Denne skitserer visionerne og målene for skolevæsnet fremadrettet Kommunal bestyrelsen 15.12.16 I ambitionen om at skabe en af de bedste skoler for vores børn, målt på faglige resultater og trivsel, arbejdes der på skolerne ud fra konkrete mål. Disse målsætninger bliver systematisk fulgt og evalueret bl.a. gennem arbejdet med kvalitetsrapporten 1. Mindst 94 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og i år 2020 udgøre 20 procent. Vi ønsker et særligt fokus på, at også de dygtigste elever udfordres. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 100 procent af eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt elever og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld Kompetencedækning på hver skole. 6. Hver skole skal have en handleplan for inklusion, således at flest muligt har deltagelsesmuligheder på deres eget niveau. 7. 90 procent af eleverne og 100 procent af lærere og pædagoger svarer i evaluering af bevægelse i undervisningen, at anvendelsen af bevægelse reelt forøger elevernes faglige udbytte. 8. I Dragør arbejdes der med læringsmålsstyret undervisning. Der gøres brug af værktøjet MinUddannelse, hvor elever, forældre og medarbejdere løbende kan evaluere, målsætte og lave Reformarbejde fortsat Det fremadrettede arbejde med skolerne, i forlængelse af folkeskolereformen har en betydning for den kultur der er på skolerne. Dette blev drøftet på BFKU, hvor følgende blev besluttet; 9

BFKU d. 02.08.16 ACOV ønsker at fortsætte det videre reformarbejde og kulturskifte, der er igangsat i Dragør skolevæsen, hvor blandt andet den røde tråd og A.P. Møller projektet er politisk prioriteret. Medarbejdere og ledelse i Dragørs skolevæsen anerkendes for deres indsats. Ferieplan I folkeskoleloven fremgår det at Kommunalbestyrelsen varetager ferieplanerne for kommunens skoler. Kommunalbestyrelsen d. 15.12.16 Udvalget vedtog skolernes ferieplan for skoleåret 2017-2018 og 2018-2019. Skoledistrikter Kommunalbestyrelsen d. 18.12.14 Dragør Kommune har to folkeskoler Dragør Skole og Store Magleby Skole. Dragør skole er fordelt på to adresser. De nuværende skoledistrikter er vedtaget af en enig kommunalbestyrelse. Følgende kriterier ligger til grund for den foreslåede distriktsgrænse: Afstand til skolen Tilstræbt ens gennemsnitlig klassekvotient i begge distrikter 10

På kommunes hjemmeside er det muligt at finde ud af hvilket skoledistrikt kommende elever tilhører ved at indtaste deres adresse på følgende link http://kort.dragoer.dk/apps/viewer/dragoer/kortportal/#dtkskaermkortdaempet/13/12. 6049/55.5789/kortportal.skoler,kortportal.skoledistrikter_jan2015 Relaterede bilag Børne og Unge politik Standarter Inklusions politik Skolepolitik Styrelsesvedtægt Ferieplan It-strategi 11