TEMA: Skolestart Vores folkeskole skal være for alle børn. Læs undervisningsministerens indlæg til ADHD magasinet Side 4 ADHD MAGASINET NUMMER 3 JUNI 2014 Lige til at tage med: Værktøjskasse til skolestart Midtersiderne Skoleliv med ADHD - kursus for lærere og pædagoger Klip ud side 27 1
TEMA: Skolestart Vores folkeskole skal være for alle børn. Læs undervisningsministerens indlæg til ADHD magasinet Side 4 Lige til at tage med: Værktøjskasse til skolestart Midtersiderne Skoleliv med ADHD - kursus for lærere og pædagoger Klip ud side 27 NUMMER 3 JUNI 2014 Derfor er skolen så vigtig LEDEREN JETTE MYGLEGAARD, FORMAND BLADET har fået nyt navn, men indeni er vi stadig din ADHD-forening! UDGIVET AF ADHD-foreningen Pakhusgården 50 5000 Odense C Tlf.: 7021 5055 E-mail: info@adhd.dk www.adhd.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anja Jakobsen Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: redaktionen@adhd.dk Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www. adhd.dk TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN 1604-1186 Oplag: 8300 Vi har snart gennem lang tid været meget optaget af skolen. Af skolereformen og af hele den til tider overophedede debat om inklusion. August 2014 træder skolereformen i kraft, og derfor har vi valgt, at temaet i dette nummer af ADHD-magasinet er skolen. Vi er så priviligerede, at undervisningsminister Christine Antorini, der har det øverste ansvar for skolen, har fundet tid til at bidrage. Ministeren skriver direkte til os om sine tanker og sine forventninger til skolereformen. Om, hvilken betydning skolereformen får, og om, hvordan hun ser målgruppen af børn med ADHD og deres forældre i denne forandringsproces. Der er god grund til at være optaget af skolen Der er god grund til at være optaget af skolen. Der er endog rigtig god grund til at være særlig optaget af, hvad det enkelte barn får ud af årene i folkeskolen. Disse år har så uendelig stor betydning for, hvordan vi som mennesker kommer til at handskes med resten af vores liv. Vi ved, at uddannelse er den vigtigste forudsætning for at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi ved også, at højere uddannelse er adgangen til bedre og mere vellønnede job. Vi ved, at et job og evnen til at forsørge sig selv er afgørende for selve livskvaliteten og adgangen til det gode liv. Vi ved også, at højere uddannelse medfører længere levetid. Endelig ved vi, at uddannelse er den mest afgørende faktor, når der tales om mønsterbrydere. Vi ved med andre ord rigtig meget om, hvad uddannelse og mere uddannelse giver af positive gevinster for samfundet og for den enkelte. Ingen eller mangelfuld uddannelse kan sætte spor for den enkelte Lad mig vende det lidt på hovedet og minde om, hvad ingen eller mangelfuld uddannelse ofte sætter af spor for det enkelte menneske. Tilbage i tiden var der store arbejdspladser. Lad mig blot nævne Lindøværftet, hvor ufaglært arbejdskraft ikke bare var velkommen men helt nødvendig for at få tingene til at hænge sammen i produktionen. Store arbejdspladser hvor der, hvis det gik lidt skævt med en kollega, eller der var en funktion, der var lidt for svær, var mulighed for at flytte til en anden opgave og en anden kollega. Hvor der var rig mulighed for at få en kollega til lige at udfylde eller læse papiret, man ikke forstod. Disse arbejdspladser er væk, og der er på arbejdsmarkedet krav til et minimum af skolekundskaber for at kunne varetage et job forsvarligt. Har man ikke det, bliver man sorteret fra. Selvtilliden skrumper, usikkerheden vokser, man ender måske på offentlig forsørgelse. Selvværdet forsvinder, man søger væk fra virkeligheden, og et misbrug lurer. Herfra er der ikke langt til kriminalitet for at få dækket sit misbrug og helt sikkert er det, at isolationen er den trofaste følgesvend for langt de fleste. En skrap deroute, ja, men ikke desto mindre temmelig virkelighedsnær for en hel del unge i dag. Heldigvis går det ikke så galt for alle, der ikke får en uddannelse. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at den livsbane findes og at sporet er varmt hele tiden. I folkeskolen skal vi opleve og lære at være en del af et fællesskab Vi skal huske, at folkeskolen er der, hvor vi skal opleve og lære at være en del af et fællesskab. Folkeskolen er også hele forudsætningen for at komme i gang med uddannelse, og når vi ved, at kun 19 % af unge med ADHD påbegynder en ungdomsuddannelse, er der et arbejde, der skal gøres i folkeskolen. God læselyst DEADLINE for blad nr. 4/2014 1. juli 2014. Udkommer august. ADHD MAGASINET Forsidefoto: Undervisningsminister 1 Christine Antorini ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev, tlf. 7070 1225 kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00 info@danskbladservice.dk hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. INDHOLDSFORTEGNELSE Vores folkeskole skal være for alle børn...4 Åbenhed skaber forståelse...6 Livet med ADHD...9 Socialrådgiverens side...13 Direktørens klumme...19 Uddannelse der du r...20 Værktøjskassen...23 Skoleliv med ADHD...27 Bedre liv med ADHD...29 Vind deltagelse for to til konferencen...31 Tjek ind i ADHD-foreningens webbutik...33 Flere skal fortælle om bivirkninger ved deres medicin...34 Lokalafdelinger...37 ADHD-foreningen...45 3
ADHD-foreningen har stillet spørgsmål til undervisningsminister Christine Antorini om den nye inkluderende folkeskole og læring. Spørgsmålene er bl.a. stillet på baggrund af henvendelser fra nogle af ADHD-foreningens medlemmer. Disse spørgsmål er besvaret i nedenstående indlæg fra ministeren. Vores folkeskole sk være for alle børn I den nye folkeskole skal alle elever blive så dygtige, de kan. Det gælder naturligvis også børn og unge med ADHD. Det forudsætter, at vi skaber bedre plads til alle børn i fællesskabet. Inklusion kan nemlig styrke alle elevers skolegang, hvis lærerne har den rette viden om, hvordan de håndterer øget inklusion. På den måde giver vi børn og unge de bedste chancer for at få en ungdomsuddannelse, der kan give adgang til et job eller videre uddannelse. Og dermed et selvstændigt og indholdsrigt voksenliv. Helt grundlæggende handler inklusion om vores syn på børn. Og vi skal efterstræbe et børnesyn, hvor vi ikke længere behøver at tale om inklusion, men hvor det er helt naturligt, at næsten alle børn og unge er en del af det almindelige fællesskab. Med den øgede inklusion skal vi udvide vores forestilling om, hvad der er normalt og lære vores børn, at forskelligheder er en styrke i fællesskabet. Dét børnesyn er der heldigvis bred opbakning til hos både politikere og organisationer. Men inklusion er ikke altid en let opgave. En skoledag byder på en lang række skift med forskellige børn og voksne, som eleverne skal forholde sig til. Og det kan være udfordrende for elever med ADHD. Øget inklusion kræver, at både skoler, elever, forældre og kommuner samarbejder, så elever og forældre kan stole på, at skolen skaber et tilbud, som er godt for alle uanset den enkelte elevs behov. Den nye og inkluderende skole Med skolereformen skaber vi en skole, hvor der er plads til alle børn, og hvor alle får bedre mulighed for at arbejde sammen. Jeg ved, at der er mange bekymringer for, hvad skolereformen kommer til at betyde for børn med særlige behov. Efter sommerferien bliver skoledagen længere, mere varieret og fyldt med nye undervisningsformer. Jeg kan godt forstå, at det ved første øjekast kan virke uoverskueligt for børn med ADHD og deres forældre. Men den nye skole skal faktisk give bedre rammer for inklusion, så skolen kan imødekomme børn og unge med særlige behov. Den længere og mere varierede skoledag giver eleverne mere tid til at lære i det tempo og med de forskellige undervisningsformer, der bedst understøtter deres forskellige behov og motivation. Der bliver 4
også bedre tid til, at lærere og pædagoger sammen kan hjælpe børn med særlige behov godt ind i skolens børnefællesskaber, så de kan trives og udvikle sig både fagligt og socialt. Selvom reformen byder på mere praksisrettet læring, bevægelse og inddragelse af foreningslivet, er det ikke ensbetydende med, at elevernes hverdag bliver mindre struktureret. Der er rigtig gode muligheder i reformen for at etablere mere sammenhængende læringsforløb ud fra elevernes forskellige interesser og behov, hvor eleverne ved, hvad de skal og kan se mål og mening med læringsaktiviteterne. Med reformen præciseres og forenkles Fælles Mål, så de bliver til læringsmål. Målene skal i fremtiden være mere anvendelige som redskab til at tilrettelægge undervisningen med elevernes læringsudbytte i centrum. Undervisningsministeriet har desuden sat gang i et stort projekt om, hvordan it kan understøtte øget inklusion af børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Digitale læremidler giver disse børn nye muligheder for selvmonitorering og selvforvaltning, der kan hjælpe dem godt ind i skolens faglige og sociale læringsfællesskaber. AF UNDERVISNINGSMINISTER CHRISTINE ANTORINI Inklusion er til gavn for alle Inklusion er til gavn for alle elever. Forskningen viser, at der ikke er væsentlig forskel på en god undervisning for elever med og uden særlige behov. Den peger på, at inkluderende undervisning med fokus på elever med særlige behov især er kendetegnet ved, at lærerne sætter tydelige læringsmål. Og det er noget, der er godt for alle elever. Når eleverne kan følge med i deres egen udvikling, bliver deres aktivitetsniveau styrket, og alle elever oplever større selvtillid og faglig læring. Særlige aktiviteter og indsatser kan altså styrke læringsmiljøet frem for primært at være rettet mod elever med særlige behov. Lærere og pædagoger spiller her en afgørende rolle i forhold til at hjælpe med at opbygge elevernes sociale relationer. Det handler om klasseledelse, og det sætter vi også ekstra fokus på med reformen. Her er der blandt andet nedsat en ekspertgruppe, som skal beskrive eksisterende viden om klasseledelse og indsamle redskaber og metoder til at udvikle lærerens ledelse af klassen. al Vi skal udvikle skolen for at inkludere alle Selvom rammerne i den nye skoledag er gode for elever med ADHD, kan det også i fremtiden være en udfordring at fastholde opmærksomheden hos børn og unge med ADHD. Det stiller nemlig store krav til lærere og pædagoger. Vi ved, at når medarbejderne bliver efteruddannet og opnår en specialviden om blandt andet ADHD, betyder det, at elever med ADHD får væsentligt færre sociale problemer, og oplever et større tilhørsforhold til skolen. Mange kommuner er godt i gang med at efteruddanne deres lærere til at håndtere inklusionen. Samtidig er der afsat i alt 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i perioden fra 2014 til 2020. Det nye Ressourcecenter for Folkeskolen gennemfører sideløbende systematiske forsøg med at efteruddanne lærere med fokus på øget inklusion. Den viden, Ressourcecenteret orkestrerer, skal bruges af de nye læringskonsulenter, som skal rådgive kommuner og skoler. I den omstillingsproces, som kommuner og skoler landet over er i gang med, bliver der i medierne med jævne mellemrum bragt historier om, at lærere ikke har de fornødne kompetencer til at inkludere børn med særlige behov. Og selvom vi allerede er langt, kan vi ikke sige, at vi er i mål. Det kommer til at kræve konstant opmærksomhed på mange områder fremover. Samarbejde er nøglen Indsatsen for øget inklusion kan nemlig ikke ses isoleret. Den begynder allerede ved overgangen fra daginstitution til folkeskolen, hvor pædagoger, lærere og forældre mødes og taler om skolestarten, og hvor forældrene sammen med pædagogerne i daginstitutionen kan videregive vigtig viden om, hvad der har en positiv betydning for barnets dagligdag og trivsel. Børn og unge med ADHD kan opleve særlige udfordringer i det almene læringsfællesskab fx i form af vanskeligheder i undervisningen, social isolation og mobning. Og der er en risiko for, at børn med særlige behov stigmatiseres i den almene undervisning. Det skal vi være bedre til at tage hånd om. Børn og unge med ADHD skal have de bedste forudsætninger for at tage en uddannelse og klare sig godt i livet. Vi skal bakke op om dem og sørge for, at de udvikler deres potentiale og bliver så dygtige, de kan. Men det kræver et fortsat fokus på opbygning af lærere og pædagogers kompetencer, politisk fokus på udfordringerne og engagement fra forældrene og deres børn. 5
Åbenhed skaber forståelse AF CHARLOTTE ANDERSEN Mette er ved at lave gangestykker og kan ikke huske, hvordan man gør. Hun siger højt, at hun har brug for hjælp. Læreren, der er ny matematiklærer i klassen, kommer hen og siger til hende, at hun skal huske at række fingeren op, da det ellers vil larme for meget, hvis alle sidder og råber på hjælp. Læreren vejleder hende i, hvordan det nu er, man laver gangestykker. Lidt efter råber Mette igen på hjælp. Læreren kommer igen over til hende og minder hende om, at hun skal række fingeren op og at hun skal være stille, da hun forstyrrer de andre. Lucas, der sidder ved siden af Mette, kigger op på læreren og siger, at han meget gerne vil forklare Mette, hvordan man ganger og spørger læreren, om de har nogle centicubes, da han ved, at Mette har lettere ved at lære, hvis hun arbejder med hænderne. (Case fra bogen: Alle Sammen) Skolens fællesskaber Mette er et barn med ADHD, der er velinkluderet i det danske skolesystem. De andre børn i klassen har forståelse for hendes vanskeligheder og overskud til at hjælpe hende med at gøre skoledagen til en succesoplevelse for hende. For at inkludere børn med særlige behov, er det ikke kun vigtigt at se på barnets behov for struktur og organisering, så som at vide, hvor de skal sidde og hvordan de lærer bedst med små pauser, pop-up skærme m.m. (det kalder vi for den fysiske inklusion) eller at eleverne har fælles undervisningsmæssige aktiviteter, men undervises differentieret (det kalder vi for den faglige eller akademiske inklusion). Det handler i allerhøjeste grad også om, hvordan barnet med særlige behov bliver inkluderet socialt. Når man skal inkludere barnet socialt, er man afhængig af, at skolens fællesskaber er vigtige medspillere i denne proces. Man kan ikke inkludere sig selv socialt, da det er i relationen til andre mennesker, at man udvikler sig socialt. Og det er også i arbejdet med den sociale inklusion, at vi har brug for et konstruktivt samarbejde med forældrene i klassen. Den sociale inklusion I bogen Alle Sammen arbejder vi ud fra, at fem elementer skal være opfyldt, hvis der skal være tale om social inklusion. Disse elementer kan illustreres i følgende model: Illustration er taget fra bogen Alle sammen social inklusion af børn med ADHD i skoles fællesskaber 1) Viden om barnets adfærd 2) At man er fysisk tilstede 3) Udvikling af positivt selvbillede 4) Udviklende relationer 5) At man deltager aktivt Ad 1) Viden om barnets adfærd: For at barnet har en oplevelse af, at det føler sig set, hørt og forstået, er det vigtigt, at dets forældre har fortalt om, hvad barnet er god til, men også hvilke udfordringer barnet kan have, og hvordan man kan hjælpe barnet til at få nogle gode oplevelser sammen med andre. Det er forældrene, der kender deres barn bedst og den viden, som de har om deres barn, er uundværlig. Denne viden er vigtig at have - ikke kun for de professionelle, men også for de andre forældre. Når man har viden om barnets 6
adfærd, får man også en større forståelse for og indsigt i, hvad det vil sige at have ADHD, samt hvilke intentioner barnet med ADHD har med sin adfærd. Al adfærd skal ses intentionelt. Og derfor er det nødvendigt, at man ikke kun ser på handlingen, men på, hvilken intention, der ligger bag handlingen. I casen ovenfor har klassen en viden om Mettes udfordringer og kan hjælpe den nye lærer med at lære, hvad der virker for Mette. ADHD et meget individuelt handicap. Dét, der virker for ét barn med ADHD er ikke nødvendigvis det, der virker for et andet barn med ADHD, og det er vigtigt for barnets udvikling, at man ikke sætter barnet i en ADHD-bås, men tager udgangspunkt i sin viden, ikke kun om ADHD, men om hvad det vil sige for det enkelte barn at have ADHD. Ad 2) At man er fysisk til stede: At barnet med ADHD er til stede fysisk, er et andet vigtigt element i den sociale inklusion. For ikke så mange år siden lå den specialpædagogiske indsats i mange tilfælde uden for klassens fællesskab, hvor barnet med ADHD fik råd og vejledning i et lokale for sig. Denne indsats er nu rykket ind i klassens fællesskab, så vi nu arbejder med barnet med ADHD i den kontekst, som barnet er en naturlig del af. Ved at bevidstgøre klassen om de fællesskaber, der er i klassen, og om hvordan man er deltagende i fællesskaberne, kan man være med til at inkludere barnet med ADHD i disse fællesskaber. I nogle tilfælde kan barnet med ADHD have brug for en pause fra fællesskabet og i samarbejder med de professionelle og barnets forældre, kan man finde på en løsning, hvor barnet f.eks. kan blive inde i pauserne (som nogen gange kan opleves kaotiske for barnet). Ad 3) Udvikling af positivt selvbillede: Når man arbejder med at udvikle alle børns positive selvbilleder, får man også en klasse, der er i trivsel. Og trivsel er en forudsætning for læring. Man har svært ved at lære optimalt, hvis man ikke er i trivsel. At have mod til at turde sige fra, mod til at turde bede om hjælp, mod til at gøre noget nyt, kan være med til at udvikle et positivt selvbillede. Dette arbejde skal ligge sammen med det fællesskab, som børnene er en del af. Det er vigtigt, at de kender hinandens grænser og hjælper hinanden ved at vise forståelse, accept, respekt og ikke mindst vise at man sætter pris på den mangfoldighed, der er i klassen. Derudover er det vigtigt at have selverkendelse hvad er det jeg har lyst til og hvad giver det mig? Det er spørgsmål, som man i mange sammenhænge kan spørge børn om også børn med ADHD. Man kan arbejde med at forstørre børnenes selvbilleder ved blandt andet at fremhæve de gyldne øjeblikke (succeshistorierne) og tydeliggøre de ting, som hvert barn er god til. Ad 4) Udviklende relationer: Et fjerde vigtigt element i arbejdet med social inklusion af børn med ADHD er, at man arbejder med sin relation til barnet. I relationsarbejdet ligger også en accept og anerkendelse af barnet med ADHD. Når man, som voksen, er sammen med børn (ikke kun barnet med ADHD, men alle børn), så har de brug for, at den voksne har KANTH. Man skal være Kontinuerlig, Autentisk, Nærværende, Tydelig og så er det også vigtigt, at man har Humor og glimt i øjnene. Der skal være + på relationskontoen. For hver gang der er en negativ henvendelse, så skal der være mindst 3 positive henvendelser. Og det er vigtigt at give gode beskeder, dvs. at fortælle barnet, hvad det skal gøre frem for, hvad det ikke skal gøre. Ad 5) At man deltager aktivt: Aktiv deltagelse i fællesskabet er også en forudsætning for inklusion. Vi kan derfor ikke kun se på barnet med ADHD isoleret fra fællesskabet. Det er vigtigt, at vi også arbejder med fællesskabets evne til at inkludere alle børn, således at barnet med ADHD får udvidet mulighed for deltagelse i fællesskabet og føler sig som en ligeværdig bidragsyder til klassens fællesskaber. Og i skolen er det ikke kun klassefællesskabet, der skal være aktive i at inkludere, men også alle børnenes forældre, der sammen med skolen skal arbejde aktivt for at alle børn føler sig inkluderet. Forældresamarbejdet Det er forældrene, der skal være sammen i 10 år, og derfor har det en stor og uvurderlig betydning for børnenes trivsel, at forældrene i klassen kan samarbejde. Et samarbejde, der er baseret på loyalitet, åbenhed, konstruktiv kommunikation, højt informationsniveau og en gensidig tillid til at alle forældre gør det bedste, de kan. Når man er forældre til et barn med ADHD, så kan det være rigtig godt, at informationer kommer i god tid, så man kan nå at forberede sit barn på de kommende aktiviteter. Det gælder også for f.eks. fødselsdage i klassen, hvor nogle børn med ADHD vil have glæde af at få at vide, hvad man skal. Som før nævnt, er det vigtigt, at der er en åbenhed omkring børnene i klassen. Åbenhed skaber forståelse! Endvidere er det nødvendigt for et udviklende konstruktivt forældresamarbejde, at forældrene har italesat, hvad det vil sige at være en rollemodel og hvilke forventninger forældrene har til hinanden samt hvordan man hjælper børnene med at lære konfliktløsning. Derudover har det stor betydning, at forældrene 7
Faktaboks Charlotte Andersen er Ressourcekoordinator på Maglegårdsskolen, Gentofte. Charlotte har skrevet bøgerne Bevar Roen en metodehåndbog til inklusion af børn med ADHD og sammen med Camilla Lind Melskens Alle Sammen social inklusion af børn med ADHD i skolens fællesskaber. Charlotte holder foredrag om forældresamarbejdets betydning for børnenes trivsel. Derudover holder hun foredrag om social inklusion af børn i skolens fællesskaber. Charlotte kan kontaktes på mobil: 21 63 70 73 eller mail: frk_ andersen@yahoo.dk Se endvidere på www.trivselsgrupper.dk får talt om, hvad de sammen kan gøre for at skabe trivsel i klassen for alle børn, og hvordan man kan se på børnene, at forældrene har et konstruktivt samarbejde. Når barnet med ADHD oplever, at dets forældre er engageret positivt i barnets skolegang og deltager i de sociale arrangementer samt har en oplevelse af, at forældrene med deres åbenhed til de andre forældre, om deres barns særlige behov, så kan det have en positiv afsmittende effekt på barnets trivsel. Barnets perspektiv Som voksen kan man godt have tilbøjelighed til at have definitionsmagten over børns følelser: det gjorde da ikke så ondt eller det er da bare en bagatel. Men det er meget vigtigt, at anerkende børnenes oplevelser og følelser og ikke skyde dem ned. Ellers kan barnet have en oplevelse af, at dets følelse er forkert, og det kan give et negativt selvbillede. For at tage en andens perspektiv er det nødvendigt at undre sig i stedet for at dømme. Det gælder også, når der er børn, der har været i konflikt! Og det er lige præcis barnets perspektiv, man ikke kun skal tage, men også inddrage, når man skal måle, om barnet med ADHD (eller andre børn) er inkluderet i klassens fællesskaber. For det er først, når barnet føler sig inkluderet fysisk, fagligt og socialt, at der er tale om fuld inklusion. Om bogen Alle sammen ISBN 978-87-7281-913-6 Alle sammen - Social inklusion af børn med ADHD i skolens fællesskaber Alle sammen - social inklusion af børn med ADHD i skolens fællesskaber er en håndsrækning til lærere og pædagoger og andre, der til dagligt har til opgave at bidrage til en vellykket inklusion af elever med ADHD i skolen. Bogen indledes med en beskrivelse af, hvad det betyder at have ADHD og eksekutive funktionsvanskeligheder, når man er sammen med andre. Dernæst belyses vigtigheden af at arbejde med fællesskaber, når man skal inkludere børn med særlige behov, herunder børn med ADHD. Her fokuseres på tre fællesskabende faktorer: De professionelle (teamet) Klassen Forældrene i klassen Igennem bogen vil der være konkrete ideer til, hvordan man kan arbejde med disse fællesskabers inklusion af børn med ADHD. Til mange af ideerne er der tilhørende bilag, som kan findes bagerst i bogen og på bogens hjemmeside: www. dafolo.dk/inkluderende 8
Livet med ADHD RIKKE OG JAN HAVE ODGAARD BESVARER HER SPØRGSMÅL OM LIVET MED ADHD. BEGGE HAR STOR ERFARING FRA DET FAGPRO- FESSIONELLE ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG VOKSNE MED ADHD IGENNEM DERES FIRMA JHO CONSULT. DE HAR SELV ADHD, OG TILSAM- MEN HAR DE TRE BØRN MED ADHD OG ANDEN KOMORBIDITET Har du spørgsmål til Livet med ADHD? SPØRG OM ADHD Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have Odgaard på mail: rikke@jhoconsult.dk Vi bringer udvalgte spørgsmål i denne spalte. Venlig hilsen ADHD-foreningen Mange forældre har henvendt sig med ønske om vejledning i at støtte barnets skolegang. Vi har derfor valgt at fokusere på, hvordan man bedre kan hjælpe sit barn til at indgå sundt i folkeskolen, friskolen eller anden skole inden for den almene ramme. Denne brevkasse kan evt. også deles med barnets lærere som udgangspunkt for at (re)etablere et godt samarbejde. Uddrag af en henvendelse fra et forældrepar Vores søn med ADHD har det svært i skolen. Vi synes, han skal have et specialtilbud, men bliver afvist. Skolen siger, han fungerer godt. Han ved faktisk godt, hvad han har brug for, men vi kan ikke få læreren til at give ham det, selvom vi har fortalt dem det. Skolen tror ikke på, hvordan han reagerer herhjemme, vi har så mange konflikter. Han vil ikke lave lektier. Vi får ingen information omkring ting på skolen. Teaterstykke, temauge, invitationer til fødselsdage, vikar i klassen. Vor søn mister sedler fra skolen til os. De andre børn inviterer ham ikke længere hjem, og vi kan mærke, at de andre forældre ikke kan lide ham. Han vil ikke længere i skole. Men lærerne siger, de kan se han griner og hygger sig. Hvad kan vi gøre, for at få skolen til at tro på os? Samarbejde med skolen Samarbejdet med skolen er præget af de forskellige opfattelser og observationer af jeres barn. Det er vigtigt, at skolen og I selv får en sammenhængende og ensartet oplevelse af, hvordan jeres søn trives. Omdrejningspunktet skal altså være jeres søns egne beskrivelser af det, han oplever. Dette er meget vigtigt at vide, fordi det betyder, at han i et vist omfang konkret kan beskrive, hvad han registrerer af behov og udfordringer, og dermed også kan beskrive det direkte til sine lærere og pædagoger. I skal hjælpe jeres søn med at motivere ham til at beskrive sine behov direkte til skolen ved at forklare ham, at I har tillid til, at hans lærere vil ham det bedste, men at de ikke har mulighed for at hjælpe ham, når de ikke får lov at se eller høre, at han har det svært, fordi han ikke fortæller det til dem. Dernæst skal I sikre, at der arrangeres et møde med hans primære lærere og med ham selv, hvor I kun indgår støttende i forholdet til, at han selv får beskrevet sine problemer på skolen for lærerne. Samtidig skal der arrangeres opfølgende møder med lærerne. Konklusion: Jeres barn skal lære at formidle og løse sine problemstillinger i den kontekst, hvori de opstår. På den måde sikrer I, at løsninger også kan passe til den ydre ramme, og at jeres barn får trænet egenskaber, der er vigtige i hele livet med ADHD. Vi anbefaler, at I forsøger at sikre, at løsningerne fortsat giver mulighed for at jeres barn træner sin evne til at håndtere de mange udfordringer, der er del af et liv med ADHD. Jeres søn skal hjælpes til at indgå, frem for undgå, i forholdet til eksempelvis særlige arrangementer på skolen, eller når der er vikar på skolen, ved børnefødselsdage osv.. Det er fantasien, der sætter 9
grænsen for løsninger, og flere børn vi har hjulpet, har fundet kreative løsninger. En elev valgte f.eks. at aftale med pedellen, at han hjalp ham i forbindelse med skolens årlige teaterstykke. En anden skoleelev fortalte på et forældremøde om sit ønske om at indgå, og om hvor svært det var. Her opstod blandt andet en aftale om, at hun stod for at lave lagkager og hjælpe forældrene til børnefødselsdage, så hun kunne trække sig ind og ud af festligholdelser på en og rolig måde. Vi hjalp også en skoleelev til at elske, når han havde vikar, for så kunne han øve sig på roligt at rumme forandring på en måde, der var sund for både ham og fællesskabet. Han lærte også om, hvor mange ressourcer dette kostede ham. Derefter kunne han begynde at lære at administrere passende pauser for sig selv, i forholdet til ændrede krav i omgivelserne. Konklusion: Tænk som udgangspunkt, at det, han ikke kan, det er ting, han endnu ikke har lært at mestre, på sin egen unikke tilpassede ADHD-måde. Dermed at enhver almindelig problemstilling bliver en gave til, at han kan få lært, hvordan han kan håndtere lignende udfordringer i resten af sit liv, og del denne tækning med ham. Inklusion i denne optik er vigtig og hensigtsmæssig Inklusion i denne optik er vigtig og hensigtsmæssig, fordi det giver god lejlighed til at sikre, at barnet trænes i at fungere godt med sin ADHD inden for den almene ramme. Men, som med al anden træning, så er der flere elementer, der bør indgå, for at det kan lykkedes godt: Barnet skal kende til sin egen ADHD, og skal kunne beskrive de behov, der opstår. Det sikrer, at barnet kan lære at adskille sin ADHD fra sig selv, og dermed udvikle evne til selv at styre sin ADHD - og ikke omvendt. Hvis barnet endnu ikke selv kan registrere eller beskrive sine behov, skal der altså initialt arbejdes med at barnet udvikler disse evner. Der skal i omgivelserne være rummelighed til at lave passende forandringer i samarbejde med barnet, så udfordringer står mål med ressourcer. I perioder, hvor barnet lærer om og udvikler sig på et svært område, kan det være passende at skære ned på udfordringerne på andre områder, så der ikke sker en overbelastning af barnet. Dette kræver altså, at omgivelserne er villige til at acceptere barnets diagnose, samt til, i et ligeværdigt og rummeligt samarbejde med barnet, at finde frem til gode og anderledes løsninger, tilpassede barnets behov. Der skal være udbredt åbenhed om barnets diagnose Der skal altså være en udbredt åbenhed omkring diagnosen ADHD. Endvidere kræver det, at forældrene tåler, at barnet udfordres og kan have det svært i perioder. Her er det vigtigt, at forældrene kan holde fast i tilliden til samarbejdet med omgivelserne, og til barnets egne ressourcer og evner til at kunne udvikle sig, så barnet kan støtte sig til forældrenes styrke og tillid. Det kan ofte kræve konkret faglig vejledning til barnet og netværket Det er ofte sådan, at det kræver konkret, faglig vejledning til barnet, familien og fagpersoner. Alle skal lære grundlaget for at forstå og håndtere ADHD i rammen af det almene. Og de skal have hjælp til at etablere og fastholde et godt samarbejde i forhold til barnets særskilte behov, så barnet kan få en god grunduddannelse, både fagligt og personligt. 11
Socialrådgiverens side SKOLESTART KONTAKT ADHD-FORENINGENS SOCIALRÅDGIVER, KIRSTEN NØRGAARD: TELEFON 53 72 99 08 TIRSDAG: 14.00-18.30 TORSDAG OG FREDAG: 9.00-14.00 MAIL: SOCIALRDG@ADHD.DK FÆLLES FOR SKOLESTART I 0. KLASSE, SKOLESTART TIL EN UNG- DOMSUDDANNELSE, OPSTART PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Uanset, hvor man skal starte op i et skole-/uddannelsesforløb, er der særlige forhold, som er værd at kende, når man har et barn/ung med ADHD. Det er sjældent, at barnet/den unge ikke får behov for særlig opmærksomhed eller ekstra tid i løbet af et langt skoleliv. Og det er der heldigvis taget højde for i lovgivningen på skoleområdet, så der kan sættes ind med forskellige tiltag alt sammen støttende indsatser, der skal bidrage til, at barnet/ den unge får de bedste betingelser for trivsel og læring. Forberedelse, forudsigelighed og genkendelighed Om et barn er 6 år og skal starte i 0. klasse, eller en ung skal begynde på en ungdomsuddannelse, er det fælles for dem, at forberedelse og kendskab til forløbet er grundlæggende nødvendig for en god start. Først og fremmest er det vigtigt at kende strukturen på skolen. Her er skoleskemaet hjælpsomt, idet det viser, hvordan dagen er planlagt, og på hvilke tidspunkter, der er pauser. Dagens forløb er markeret i klokkeslæt og antal minutter. Det giver ro hos barnet og den unge at kende dagsrytmen og skolens planer. Det er en god idé at besøge skolen eller hilse på skolens lærere Det er en god idé at besøge skolen inden opstart Køre skolevejen derhen og bemærke kendetegn på turen Gå en tur rundt i skolegården og find hovedindgangen For de mindre børn kan det være hensigtsmæssigt i forhold til tryghed og forudsigelighed at hilse på skolens leder og/eller klasselæreren. For de unge kan det være tilstrækkeligt at bladre i uddannelsesstedets årsblad, info-hæfte eller andet, hvor lærernes ansigter er afbilledet. En tur med evt. bybus eller rutebil fra hjemmet til skolen i løbet af sommerferien og et kig ind af vinduerne kan også tage noget af nervøsiteten eller uroen. Skolevalg et samarbejde mellem forældre, børnehave og PPR Det er først og fremmest forældrene, der bestemmer, hvor barnet skal gå i skole. Forældrene må gøre op med sig selv, hvorvidt de 13
ønsker folkeskolen eller en privatskole. Alle børn er tilknyttet en distriktsskole. Hvis man ikke ønsker at benytte den, kan man frit vælge en anden skole. Det kan enten være i éns egen kommune eller i en anden kommune. Barnet kan kun blive optaget på den valgte skole, hvis der er plads. Hvis barnet får plads på den valgte skole, får det også ret til at blive optaget i skolefritidsordningen, og igen hvis den har plads. Som oftest har forældrene haft en samtale med børnehaven om skolestart. I de tilfælde, hvor det er åbenlyst, at barnet ikke skal på en almindelig folkeskole, har kommunens PPR og skoleforvaltningen været involveret i forhold til skolemuligheder: specialskoler eller specialklasser. Børnehaven kan i samråd med forældrene foreslå evt. støttemuligheder, herunder støttetimer til barnet. Det er den kommende skoles leder, der afgør antallet af støttetimer til barnet og til klassen. Udsættelse af skolestart Det kan enten ske fordi forældrene ønsker, at deres barn skal vente et år, eller fordi kommunen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt for barnet at vente. I sidstnævnte tilfælde skal det ske med forældrenes samtykke. Hvis et barns skolestart skal udsættes, skal det ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet, og udsættelsen skal i givet fald være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages. Forældre, der ønsker at udsætte undervisningspligten for deres barn, kan henvende sig til kommunens skoleforvaltning for at få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole. Undervisningspligten kan kun udsættes med et enkelt år. Undervisning for børn med særlige behov Hvis dit barn har særligt behov for hjælp og støtte i undervisningen, findes der flere måder at få hjælp. Skolen har mulighed for at iværksætte en særlig pædagogisk indsats, enten i en kort periode eller over længere tid, der kan hjælpe dit barn. Hvis du er bekymret for dit barn, skal du kontakte klasselæreren eller skolens leder og fortæller om dine bekymringer. Det er skolens leder, der træffer beslutning om, at der skal gøres en ekstra indsats. Det er en forudsætning, at du som forælder er enig i beslutningen. Er der behov for det, kan personale fra PPR også inddrages. Det kan være i form af et specialpædagogisk tilbud eller en forstærket indsats i klassen. Specialundervisning Det kaldes specialundervisning, når en elev får støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt i den almindelige klasse eller undervisningstilbud i en specialklasse eller på specialskole. Elever i 0.-10. klasse kan få specialundervisning. Mindst én gang om året skal skolen eller kommunen vurdere, om specialundervisningen til barnet skal fortsætte, ændres eller afsluttes. HUSK at en bevilling af specialundervisning er en afgørelse, som du skal have skriftligt og med begrundelse for afgørelsen. Hvis der ikke er enighed i afgørelsen f.eks. hvor forældrene oplever, at specialundervisningen ikke er tilstrækkelig til at dække barnets behov, så kan der klages over afgørelsen. Klagen skal sendes til skolelederen, der kan videresende denne til Klagenævnet for Specialundervisning. Det stiller krav til familien, at alle kommer godt ud af døren om morgenen Ekstra opmærksomhed i hjemmet på at have rolige morgener Det er afgørende for børns trivsel og indlæring, at dagen starter roligt. Børn med ADHD har særlig brug for ro og forudsigelighed. De tåler ikke for mange indtryk og aktiviteter, der bl.a. kan indebære konflikter inden skolestart. De har brug for at være udhvilet for at kunne være indlæringsparate. Endvidere har mange børn med ADHD problemer med at have appetit til morgenmaden, hvis de får medicin. Det er vigtigt, at der er god tid til begge dele. Forældre til børn, der ikke magter at blive passet i SFO inden skole, finder oftest på en eller anden vis, tiden og måden til at løse dette problem. Det kan betyde, at en af forældrene måske møder lidt senere på job. I særlige tilfælde kan kommunen bevillige tabt arbejdsfortjeneste jf. Lov om social service 42 til at kunne afhjælpe barnet bedst muligt. Lektiecaféer Skolerne tilbyder lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne om eftermiddagen. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag. Det er altså op til forældrene på daglig basis at vælge, om deres børn skal deltage i de timer. PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR rådgiver forældre til børn med særlige behov. PPR kan også lave en PPV (pædagogisk-psykologisk vurdering) for at undersøge barnets behov for støtte. PPR kan endvidere bede andre faglige eksperter om at lave en undersøgelse af barnet. Alle undersøgelser skal ske i samråd med forældrene. PPR kan rådgive skolelederen og skoleforvaltningen om, hvordan et barn bedst kan hjælpes. Fakta om reformen Den nye folkeskolereform træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Reformen betyder blandt andet, at eleverne får en længere, men anderledes skoledag med tid til nye måder at lære på + tid til daglig motion. Eleverne får flere timer. Timeantallet ser således ud pr. uge: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse 33 timer for 4. til 6. klasse 35 timer for 7. til 9. klasse. Reformens hovedidé er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Reformen stiller krav om en længere og mere varieret skoledag. Eleverne vil få flere timer til dansk, engelsk, matematik osv. og samtidig kommer der et helt nyt fag/tiltag, der hedder understøttende undervisning. Understøttende undervisning er tænkt som en hjælp til at styrke elevernes faglige niveau gennem forskellige aktiviteter og læringsformer, eksempelvis motion, lektiecafé, udeskole, projektarbejde, inddragelse af lokalsamfundet og meget mere. 15
reren vil typisk være en lærer på uddannelsesstedet, der har særlig interesse og forudsætninger for at guide en studerende med særlige behov. Støttepersontimer skal støtte den studerende i at indgå i studie/uddannelsesmiljøet og vise rundt på uddannelsesstedet. Støttepersonen kan også være en lærer eller en ældre studerende. SPS-ordningen kan også være at få tilrettelagt særlige vilkår for undervisningen eller arbejdsformen. OPSTART PÅ UNGDOMS- OG ERHVERVSUDDANNELSER OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Rigtig mange unge, der har ADHD, har stor gavn af at få en støtteordning i studieforløbet. Det er individuelt, hvor meget støtte, der er brug for. Der findes forskellige støttemuligheder, og samlet kaldes ordningen Specialpædagogisk støtte (SPS). SPS-ordningen skal sikre, at de studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en ungdoms- og erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse på lige fod med andre. De typiske støtteformer til studerende med ADHD er støttetimer og støttepersontimer I støttetimer arbejdes der med planlægning og struktur. Støttelæ- Der skal søges om SPS hos studievejlederen på uddannelsesstedet Der skal søges om SPS, så snart den unge er optaget på en uddannelse. Kontakt studievejlederen på uddannelsesstedet og medbring gerne til samtalen en skrivelse, hvorpå der er dokumenteret, hvorfor der er behov for en støtteordning. Studievejlederen vil spørge ind til, hvilke vanskeligheder, der kan være i forbindelse med uddannelse. Sammen med den unge vil der blive fundet frem til nogle forslag til støtte, som kan afhjælpe vanskelighederne. Inden samtalen med studievejlederen er det en god ide at tænke over: hvad du ikke kan i det daglige på uddannelsen hvorfor du tror, at du ikke kan det hvilken støtte, der vil bringe dig i stand til at kunne. Studievejlederen søger om timerne til støtten hos Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Styrelsen træffer afgørelse i sagen. Studievejlederen og uddannelsesstedet kan ikke alene afgøre, om der kan gives SPS til en studerende. Den studerende skal ikke have en bestemt alder for at kunne søge om SPS. Det har ingen betydning, om du er under eller over 18 år. Læs mere her: www.spsu.dk 17
DIREKTØRENS KLUMME CAMILLA LOUISE LYDIKSEN, DIREKTØR Kære medlemmer At starte i skolen igen efter en lang sommerferie er for alle børn noget særligt, og forventningerne er store, hvad enten de byder på den gode eller dårlige af slagsen. Jeg ved, at den kommende skolestart absolut ikke er nogen undtagelse, og at både elever, forældre og lærere er spændte på, hvad det mon får af betydning, når vi nu mødes i den nye folkeskole. For nogle børn betyder skolestarten en ny klasse, en ny skole og fælles for alle børn, betyder den kommende skolestart en ny måde at gå i skole på. Lad os prøve at kigge lidt nærmere på det. Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har lavet en aftale om, at max 4 % svarende til 23.000 af de danske skoleelever er i specialklasser eller specialskoler i 2015. Den seneste opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at 5,2 % af eleverne i dag er tilknyttet specialskoler eller specialklasser. Hvis vi regner lidt på det, betyder det, at 7.000 elever skal inkluderes i, eller forblive i det almindelige skoleområde. Hvis vi så regner lidt mere på det, svarer det i gennemsnit til, at det drejer sig om, at vi skal inkludere 3 4 elever pr. skole i Danmark (vel vidende at fordelingen nok ikke er så ensartet, som jeg gør det til her). Men helt ærligt, er det virkelig 3 4 elever pr. skole, der giver den danske folkeskole udfordringer? Ja, for mig virker det noget usømmeligt, at inklusionen af børn fra specialklasser og specialskoler i skolens almindelige område i så stor udstrækning nærmest får skylden for de til tider trængte forhold i folkeskolen. Skulle det virkelig skyldes 7.000 børn? Det tror jeg simpelthen ikke på og tænker, der er vist mere på spil her end inklusion. Hvor er det ærgerligt, at vi ikke har lavet en god temperaturmåling på folkeskolen, inden vi gik i gang med inklusionen, der fortalte os om generel trivsel (denne har vi faktisk). Men den er ikke sat sammen med måling af støj, måling af akustik, måling af sygefravær for såvel lærere som børn, niveauet af klasserumsledelse og forældresamarbejde, alt sammen målt op mod folkeskolens formål om faglig læring for alle. Når forsker og psykolog Dorte Damm udtaler, at den største beskyttelsesfaktor i livet med ADHD er inklusion i almenområdet så må jeg indrømme, at det ansporer til håbet om succesfuld inklusion. Når vi samtidig kan se, at både udenlandsk og dansk forskning peger på, at såvel udbyttet af undervisningen som den generelle trivsel, er større i klasser, hvor der er plads til mangfoldighed. Herunder også børn med særlige behov, sammenlignet med øvrige klasser. Ja, så bliver mit håb da ikke mindre. Jeg tænker positivt om, at det så alt andet lige skubber til behovet, for vi gør det almindelige skoleområde endnu mere almindeligt ved at ændre på dets nuværende form. Der åbnes op for flere elever. Derved øges fællesskabet, så den enkelte elev med ADHD styrkes af, at vi inkluderer, og det almindelige skoleområde styrkes også, når vi udvider det. Her er jeg af den overbevisning, at folkeskolereformen faktisk har noget at byde ind med og åbner op for muligheden for ledelse, læring, understøttende undervisning og trivsel på en ny måde. Den måde, vi har holdt skole på, passer ikke ind til den måde, vores børn og unge er på i dag. Der er brug for nye måder at bedrive god undervisning på, og nye måder til at sikre inspirerende læring for alle. Jeg siger ikke, det er nemt, at det kan lykkes for alle, og at det bliver en succes fra starten, men konceptet giver så umådelig god mening. Så lad os tale om det, det faktisk handler om: at redefinere det almindelige skoleområde i stedet for at kigge på, hvem der skal være der! 19
Uddannelse der du r At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Viden og forståelse er den bedste forebyggende indsats, så man kan arbejde konstruktivt med udfordringerne frem for at blive lagt ned af dem. For mange mennesker kan det, at deltage på det rette kursus være den ting, der ændrer hverdagen fra besværlig til overskuelig. Det handler kort sagt om, at finde de redskaber frem i sig selv, der lige præcis kan få livet til at tippe til det bedre. Tag et kig i ADHD-foreningens kursuskatalog og se, om der er noget, der ser ud til at kunne komme dig og/eller din familie til gavn. Se kataloget her: www.adhd.dk Ønsker du mere viden om, hvordan man kan arbejde med ADHD og med inklusion af elever med ADHD i klasseværelset, så har ADHD-foreningen flere tilbud Teenageliv med ADHD? Er du forælder til en teenager med ADHD, kan du med fordel deltage i dette kursus og blive klædt bedre på til at forstå og støtte dit teenagebarn og til at arbejde konstruktivt sammen med ham/hende. Du får: Viden om og indsigt i, hvilke fysiologiske og psykologiske processer, der finder sted hos teenagere med ADHD. Indsigt i, hvordan du kan støtte din teenager i forhold til bl.a. sociale relationer, seksualitet, risikoadfærd, uddannelse, mv. Mulighed for sparring med andre forældre i samme situation. Teenageliv med ADHD, kursus nr. 30-14 den 8.-9.november 2014 i Jylland. Er du forælder til en ung med ADHD i alderen 15-18 år? Så vil det være en god idé at tilmelde dig dette kursus. Du får viden om: Hvordan du som forælder kan være hjælpsom i den proces, det er at give slip på den unge og yde den støtte, som unge med ADHD ofte har brug for. Hvilke støttemuligheder, der findes. Kursus nr. 23-14, den 27.-28. september 2014 i Skanderborg. Skoleliv med ADHD - for lærere og pædagoger 23.-24. september 2014 Dette kursus sætter fokus på, hvordan du som lærer eller pædagog kan arbejde med børn med ADHD børn og være med til at gøre skolelivet bedre for alle parter. Se side 27 her i magasinet, hvor du kan læse meget mere. Invitationen er lige til at klippe ud. Kursusnr. 28-14 Vi tilbyder undervisning og supervision Vi tilbyder undervisning og supervision skræddersyet til en bestemt skole/medarbejdergruppes behov. Kontakt ADHD-foreningens uddannelseskoordinator på mail: bm@adhd.dk eller telefon 7021 5055. Tilmelding Du kan tilmelde dig på hjemmesiden: www.adhd.dk/kurser, eller anvende QR-koden her: Økonomisk støtte Har du spørgsmål til ansøgning om økonomisk støtte for at kunne deltage i kurserne, er du velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf.: 5372 9908 eller mail: socialrdg@adhd.dk Mere info Se mere info om uddannelse på ADHD-foreningens hjemmeside: www.adhd.dk eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på mail: bm@adhd.dk eller på telefon 7021 5055 eller 5372 9900. 20
Kursusoversigt Kommende kurser i 2014 EMNE MÅLGRUPPE DATO STED KURSUSNUMMER FORÆLDRE OG FAMILIENETVÆRKET Støt dit voksne barn med ADHD Forældre til unge og 30. august 2014 Sjælland 21-14 voksne med ADHD Konflikthåndtering Del 1+2 Forældre til både store og små børn 12.-14. sept. og Fyn 22-14 med ADHD samt familienetværket 8.-9. nov. 2014 Unge med ADHD Forældre til unge med ADHD 27. 28. sept. 2014 Jylland 23-14 (15-18 år) Teenageliv med ADHD Forældre til teenagere med ADHD 8.-9. nov. 2014 Jylland 30-14 Nydiagnosticeret, basiskursus Forældre til børn og unge, der har 22.-23. nov. 2014 Jylland 26-14 for forældre fået diagnosen ADHD samt familienetværket VOKSNE Nydiagnosticeret, basiskursus Voksne med ADHD 21.-22. juni 2014 Sjælland 8-14 for voksne med ADHD Voksne med ADHD og netværket Voksne med ADHD og 29. november 2014 Sjælland 27-14 deres netværk SØSKENDE Søskende tager ordet Søskende (12-17 år) til 3.-5. okt. 2014 Jylland 24-14 børn med ADHD FAGFOLK Skoleliv med ADHD Lærere og pædagoger 23.-24. sept. 2014 Jylland 28-14 ADHD i fritiden Trænere, ledere og andre, 1.-2. november 2014 Sjælland 25-14 som vil vide mere om ADHD Der kan forekomme enkelte ændringer. MED Konferencen 2014 ADHD I TANKEN årets konference om adhd, Den 4.& 5. september 2014 på hotel comwell Kolding ADHD-foreningens årlige konference den 4.-5. september 2014 har flere programpunkter om skoleliv: Helga Zoëga (Island): Behandling af ADHD og børns akademiske fremskridt Jenny Bohr og Anna Furbo Rewitz: Inklusion i klasseværelset Helene Ratner, Louise Juul og Anne-Mette Knudsen: Inklusion skole, samfund og faglighed. Læs mere om undervisning og se programmet for konferencen Med ADHD i tanken på www.adhd.dk 2-DAGES KURSUS for lærere og pædagoger den 23.-24. september 2014 21
Forside Du værktøjskasse kan med fordel give dette hæfte til dit barns SKAL vigtigste STARTE PÅ kontaktperson SIDE 23 i skolen Midtersiderne i ADHD magasinet juni 2014 23
Værktøjskasse til skolestart AF JENNY BOHR FORFATTER, UNDERVISER OG ADHD-KONSULENT Godt begyndt er halvt fuldendt sådan lyder et gammelt ordsprog og det kan have noget på sig, når det handler om skoleliv. Det er vigtigt, at alle børn kommer godt fra start og får lært sig nogle vigtige skolefærdigheder. Gennem mit arbejde på skoler rundt om i landet, har jeg gjort mig en del erfaringer, der peger på, at der ofte er ubalance mellem de færdigheder, børnene møder skolen med og de forventninger som skolen har til børnene. Dette gælder for mange børn, men er særlig tydeligt, når det handler om børn med ADHD og andre kognitive forstyrrelser. De har ofte, som en direkte konsekvens af deres forstyrrelse, helt fra starten svært ved at leve op til de krav og forventninger, som de mødes med ved skolestart. Børnene har ofte mangelfulde styresystemer i forhold til skolens almene praksis. Den moderne skole forudsætter veludviklede styresystemer og en god indre struktur, som kan være mangelfuld hos en del børn, heriblandt børn med ADHD. Derfor har mange børn, brug for stor tydelighed i omgivelserne, høj grad af omverdens strukturering. I det følgende vil jeg præsentere nogle konkrete værktøjer, som lærere og pædagoger kan tage i brug for at give børnene en god skolestart, således at alle børn får mulighed for at gå hjem fra skole med følelsen af at have gjort det godt. Flimmer reduktion Det første skridt er at minimere auditive og visuelle informationer i børnenes omgivelser. Visuelle informationer er skilte, plakater, beskeder og børnenes egenproduktioner m.m. Auditive informationer er vores italesættelser. Som voksne gentager vi ofte mange ting dagligt. Det handler om at fjerne unødvendig information, så det vigtige står tydeligt frem. Overvej, hvor meget der skal hænge på væggene i klasseværelset/institutionsrummet og fjern det unødvendige. Den vigtige information kan I så systematisere og strukturere. Eksempelvis matematikting på matematiktavlen, danskting på dansktavlen og sociale budskaber eller regler, hvor de står tydeligt frem. Underviser du ved tavle eller Smartboard, er det vigtigt, at der ikke er alle mulige andre signaler på den væg. Auditive gentagelser kan minimeres ved at visualisere dem, så man som lærer eller pædagog, blot kan pege på dem og ikke skal afbryde det, man er i gang med. Hvis der er nogle børn, der eksempelvis er impulsive og ikke husker at række hånden op, så kan man lave et husk -at-række-hånden-op-skilt, som hænger tydeligt og let tilgængeligt for børnene. Husk at række hånden op De 10 H er 1. Hvad skal jeg lave? (indholdet) 2. Hvordan skal jeg lave det? (metoden) 3. Hvorfor skal jeg lave det? (meningen) 4. Hvor skal jeg lave det? (placeringen) 5. Hvornår skal jeg lave det? (tidspunktet) 6. Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) 7. Hvem skal jeg lave det med? (andre/voksne) 8. Hvor meget skal jeg lave? (mængden) 9. Hvad skal jeg så? (hvad kommer bagefter) 10. Hvorhen skal jeg? (Målet) 24
De 10 H er fungerer som en slags styresystem, som vi kan komme til at tage for givet, at alle børn har styr på af sig selv. Men mange børn har ikke automatiseret H erne, hvilket kan gøre det svært for dem at deltage hensigtsmæssigt. De kan blive urolige, forstyrrende eller stille spørgsmål i ét væk. Ved at tænke de 10 H er ind i undervisning og aktiviteter, så de er tydeliggjort, giver vi børnene de bedste muligheder for at deltage på gode måder og leve op til vores forventninger. De 10 H er er ikke noget man skal sige til børnene, det vil give voldsom auditiv flimmer. Vi skal derimod tydeliggøre dem. Ved eksempelvis at skrive timens indhold op på tavlen i begyndelsen af hver lektion, bliver det tydeligt for børnene, hvad de skal lave, og hvor meget de skal lave. Ved at bruge visuel tidsstyring som eksempelvis en Timetimer, får børnene fornemmelse for tiden osv. Det kan også være en god idé at slutte dagen af med en rutine, hvor man gennemgår, hvad der er sket af gode ting, og hvad der skal ske i morgen. Intro og outro Start hver lektion med en opstartsrutine. Gennemgå hvad der skal ske og skriv/eller tegn på tavlen, hvad der skal ske. Vær rolig og gennemgå arbejdsmåder osv. så børnene ved, hvad der forventes af dem. Morgenrutine Det er en god idé, at indføre en morgenrutine, så skoledagene starter på samme måde. En morgenrutine kan starte med, at læreren møder børnene ved indgangen til klassen og giver alle elever hånden og siger godmorgen, så børnene kommer stille og roligt ind i klassen, én ad gangen. Så kan man lave en visuel plan for, hvad de skal lave, når de kommer ind. Sæt timeren og vent med at starte op til alle er kommet ind i klassen. Spil evt. noget klassisk musik mens børnene sidder ved deres bord og tegner eller læser. Start med at gennemgå dagens program Start med at gennemgå dagens program. Skriv op på tavlen eller hæng et dagsprogram op ved siden af tavlen, så kan man strege ud, når aktiviteter er overstået. En god opstartsrutine giver ro i klassen En god opstartsrutine giver ro i klassen, og hjælper børnene med at skifte fra pause til undervisning. Mange børn har glæde af skifterutiner, der gør det lettere for dem at komme i undervisnings-mode. På samme måde kan det være godt at runde hver lektion af med at rydde op. Eventuelt samtidig med at man spiller et bestemt stykke musik. Børnene kan rydde deres pladser og lægge ting på plads, læreren kan pakke sine ting sammen og rengøre tavlen. Efterfølgende går alle stille og roligt ud til pause. Så er klasseværelset undervisningsklart, når børnene kommer ind igen. Forventningsskilte Mange børn kan have glæde af, at vi tydeliggør vores forventninger. Eksempelvis, hvad forventer vi, når vi beder børnene være stille. 25
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00-9.30 Øko. Eng. Dansk Øko 207 207 201 207 9.30-10.00 Pause Pause Pause Pause 10.00-11.30 Samf. Øko. Øko. Vejl. Dansk 201 207 207 108 201 11.30-12.00 Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost 12.00-13.30 Regns. IT Regns. Dansk Samf. 211 Comp 211 201 201 13.30-14.00 Pause Pause Pause 14.00-15.30 Dansk Eng. Samf. 201 207 201 Da jeg var barn, betød stille, at jeg skulle holde mund, det var jeg godt klar over. Men nu om stunder er det ikke klart for alle børn. Mange børn vil mene, at stille betyder, at de skal skrue ned for lyden, hvilket det jo ofte betyder, når forældre eller andre beder dem om det. Hvis vi vil have, at de skal være helt stille, kan vi tydeliggøre det med et forventningsskilt. På samme måde gælder det, når vi beder dem lytte til det, vi eller andre, siger. Mange børn er vant til, at der foregår mange ting på samme tid og har ikke lært, at når de skal lytte, skal de også være stille. Forventningsskilte kan hjælpe børnene til at leve op til vores forventninger og kan minimere de auditive forstyrrelser, som voksne gentager mange gange.. Farvekodning Traditionelle sort-hvide skoleskemaer kan være uoverskuelige at læse og giver derfor ikke børnene det nødvendige overblik. Ved at give hvert fag en bestemt farve, bliver det lettere for børnene at se på skemaet, hvor på dagen de er, og hvor lang tid der er tilbage. Forældrene kan så binde børnenes bøger ind i bogbind i matchende farve og børnene kan få hæfter eller mapper, der matcher. Det hjælper også børnene til selv at kunne pakke taske og få de rigtige ting med. I klassen kan der være kasser til de enkelte fag i samme farve. Og opslagstavler med eksempelvis matematikting, som kan rammes ind med matematikfagets farve. Ovenstående er blot nogle enkle eksempler på systemer, der kan lette skoledagene for børnene, og give dem en god skolestart. Det er vigtigt, at alle de systemer, planer og rutiner, vi indfører, retter sig mod fællesskabet, således at de er tilgængelige for alle børnene. Så kan de børn, der har brug for dem bruge dem, mens andre kan lade være. Undersøgelser viser, at sådanne strukturerende og visuelle systemer hjælper en bred gruppe af børn - også børn uden diagnoser, og de børn, der ikke har brug for dem, bruger dem bare ikke, men de kan profitere af den ro, systemerne giver i klassen. Stor tydelighed og visuel omverdenstrukturering er vigtig for at alle børn får mulighed for at gå hjem fra skole med følelsen af, at have gjort det godt. Visuel tidsstyring Mange børn har en mangelfuld tidsfornemmelse, hvilket kan være årsag til megen uro og mange spørgsmål fra børnene som: Hvornår er vi færdige?, Hvor længe skal vi lave det her? Hvornår skal vi spise frokost? Hvis vi sætter en Timetimer, så bliver det tydeligt for børnene, og de kan bedre koncentrere sig. God arbejdslyst. Læs mere på www.jb-cps.dk 26
Skoleliv med ADHD et kursus for lærere og pædagoger 2-DAGES KURSUS for lærere og pædagoger den 23.-24. september 2014 Kurset er for lærere og pædagoger, som arbejder med børn med ADHD Inklusion er på alles læber i disse år og ofte kobles problemerne omkring inklusion sammen med børn med ADHD og andre kognitive forstyrrelser. Dette kursus sætter fokus på, hvordan du som lærer eller pædagog kan arbejde med disse børn og være med til at gøre skolelivet bedre for alle parter. Problemløsende inklusion Problemløsende Inklusion giver os værktøjer til at afdække de behov, som er i den børnegruppe, vi står overfor. Med børnesynet, at børn gør det godt, hvis de kan får vi værktøjer, som vi kan anvende for at tilgodese disse mangfoldige behov i vores undervisning og pædagogiske praksis, uden at det påvirker de øvrige børn negativt. En vigtig pointe er netop, at de inklusionsværktøjer, der præsenteres på kurset, kommer en bred gruppe af børn til gode. Samtidig vil kurset sætte fokus på forældresamarbejdet, både med forældre til børn der udfordres af vores almene praksis og de andre børns forældre. Kurset vil give idéer til, hvordan vi kan skabe inkluderende fællesskaber både i klassen og i forældregruppen. Kurset præsenterer ny viden om børn med ADHD og andre kognitive forstyrrelser og giver med denne nye viden mulighed for bedre at forstå børnegruppens dynamik og udvikling. Deltagerne får nye værktøjer i arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber. Kurset vil veksle mellem oplæg, refleksionsøvelser og workshops. Det vil være muligt at arbejde med udfordringer fra egen praksis. Jenny Bohr Underviser på kurset er Jenny Bohr, uddannet lærer samt Master i specialpædagogik og Advanced Trainer i Samarbejdsbaseret problemløsning ved Center for Collaborative Problem Solving, Boston, Massachussets. Kursusprogrammet kan du finde på adhd.dk/kurser Tid og sted Tirsdag den 23. september 2014 kl. 9 til onsdag den 24. september 2014 kl. 15.00. På Best Western Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia. Tilmelding Du kan tilmelde dig på www.adhd.dk under menupunktet kurser (kursus 28-14). Du kan også anvende QR koden her. Kontakt Uddannelseskoordinator Betina Mozart på bm@adhd.dk eller tlf. 53 72 99 00. 27