Fremtidens ungdomscenter

Relaterede dokumenter
Scenarier for fremtidens ungdomscenter

exitucig Forslag til udvikling og overdragelse af aktiviteter

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

Organisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII

exitucig Tids- og procesplan januar 2017

Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring Undervisningssteder Frit skolevalg

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen

Tids- og procesplan. 15. januar Høring af byrådsindstilling (4 uger) maj. 1. byrådsbehandling 13. august. Evt. 2.

Drøftelse af fritidsanalyse

I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Børn og Unge - Budgetforliget

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Kære kommunalbestyrelse

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. HØRINGSSVAR

Budgetproces207 og overslagsår Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Ungdomsskolen

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af UngAalborg

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af 1. behandling af ny organisering for Aalborg10

Børne- og Kulturudvalget

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs?

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar

1. Lovgivningsmæssigt krav om EUD10 tilbud i Randes Kommune fra

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Ændringsforslag til Principprogram

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Læring og trivsel hos børn og unge

Ny institutionsstruktur

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Oplæg til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune

Den almene ungdomsskole

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken 2017/18. UngSlagelse. Center for uddannelse. Henning Rasmussen 2017/18

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Spørgsmål og svar om nye bevillingsmodeller på fritidsområdet

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.

Klub Egedal. Udvikling af klubtilbuddene i Egedal kommune v. Per Dahlstrøm

Holbæk d. 8. august Faktaark - UngHolbæk Fritid og Forebyggelse: Holbæk Ungdomsskole

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Hjemmesiden vil fremadrettet blive anvendt til information om JUNIORKLUBBEN.

REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2010

Ungdomsskolens klubmedarbejdere i Odense er fritidsspilfordelere

Forord Norddjurs Kommunes ungdomspolitik Inddragelse og demokrati Fritid og kultur Sundhed og trivsel...

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

FRITIDS/LÆRINGSMILJØ BOGENSE

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Udviklingskontrakt 2018 for Galten Junior- og Ungdomsklub S/I

Referat af møde i Skoleudvalget

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

Strategi for Folkeskole

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 29. januar Økonomiudvalget Punkt 22, E-bilag 1

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.

Børne- og Ungdomsudvalget

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Spørgsmål og svar om den nye skole

Udkast til Ungestrategi Bilag

Overordnet handle- og tidsplan for arbejdet med SSP-indsatsområder

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

Børne- og Ungdomsudvalget

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

3-ÅRIG UNGDOMSUDDANNELSE I HADERSLEV KOMMUNE

side 1 Åbent referat for Byrådets møde den kl. 17:30 Byrådssalen Tilgår pressen

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Nyt fritidstilbud til børn i klasse. Fritidsklubben

Høringssvar fra Skolen ved Sundet (SvS), Amager

29. august Sagsnr Til BUU: Beskrivelse af mulige tiltag i fbm bandekonflikten. Dokumentnr

REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2014

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Transkript:

NOTAT Center for Dagtilbud og Skole Fremtidens ungdomscenter Baggrund I foråret 2015 besluttede administrationen at indhente nye perspektiver på fremtidens 10. klasse, ungdomsskole og ungdomsklub 1. Baggrunden var de politiske drøftelser, der var foregået i månederne op til med bl.a. tilbuddene 7-8-9-10 eren og EUD10 som omdrejningspunkter. 9. februar 2016 15/10718 De nye perspektiver blev indhentet med ekstern konsulentbistand med det formål at skabe et godt fundament for fremtidige politiske drøftelser af Ungdomscenteret og dets tilbud på området. Perspektiverne skulle samles i en undersøgelse af fremtidens ungdomscenter. Med en omfattende inddragelse af samtlige interessenter, herunder en udviklingsworkshop med meget bred deltagelse, udviklede de eksterne konsulenter et idékatalog, som kommunen kunne benytte sig af for at udvikle Ungdomscenteret inden for fire hovedindsatser: 1. Forbedring af de fysiske rammer 2. Mere inddragelse af de unge 3. Mere samarbejde med omgivelserne 4. Forbedring af kendskabet til Ungdomscenteret Konsulenterne identificerede også tre typer unge, der med hver sine behov og karakteristika lægger forskellig vægt på de fire indsatser og deres indhold. Det blev tydeligt, at kommunen skulle afklare målgruppen, før fremtidens ungdomscenter kunne blive en realitet. De politiske rammer Børne- og Skoleudvalget behandlede undersøgelsen af fremtidens ungdomscenter i august 2015 og udbad sig forslag til det videre arbejde. Udvalget fik forslagene til drøftelse i september og satte rammerne: 7-8-9-10 eren og 10. klasser bibeholdt Samarbejde med andre kommuner om ungdomsskoleaktiviteter Ungdomsklub i nærmiljøet i form af SFO-II ernes lokationer Ungdomsklubaktiviteter i byens rum i samarbejde med andre aktører 1 Undersøgelse af fremtidens ungdomscenter: Perspektiver på fremtidens ungdomscenter, ADVICE, 2015 1 af 8

På den baggrund har en arbejdsgruppe bestående af Ungdomscenterets leder, ungdomsklubbens leder, en ledelsesrepræsentant fra SFO-II erne og Varmeværkets leder med konsulenthjælp fra Center for It og Udvikling udarbejdet input til et endeligt forslag til et nyt ungdomscenter. Forslagets hovedpunkter I dag 7-8-9-10 er og 10. klasser Nyt forslag 7-8-9-10 er og 10. klasser Målgruppe: Uændret Ungdomsklub for 7-8-9-10 er og 10. klasser om eftermiddagen 10. klasser og/eller ungdomsskole kan arrangere aktiviteter for 7-8-9-10 er og 10. klasser om eftermiddagen Målgruppe: Uændret Ungdomsklub fra 7. klasse til 25 år om aftenen Aftentilbud med café og aktiviteter i ungdomsskoleregi fra 15 år og op. Aktiviteterne foregår i samarbejde med Unge-og Uddannelsesenheden, og aftentilbuddet har en base i Ungdomscenteret Målgruppe: Ikke-uddannelsesparate. Dog åbent for alle Ingen ungdomsklub i nærmiljøet. Dog i Hvissinge i form af Klub Øst. Ungdomsklub i nærmiljøet ved at åbne SFO-II ernes juniorklubber op for 8. og 9. klasser uden betaling. Nuværende Klub Øst fortsætter ikke Målgruppe: 8. og 9. klasser Ungdomsskoleaktiviteter Ungdomsskoleaktiviteter i forpligtende samarbejde med andre kommuner Målgruppe: Uændret Én bestyrelse Intet formaliseret netværk Én bestyrelse Faglig netværksgruppe med fagpersoner nedsættes til 2 af 8

kontinuerligt at komme med anbefalinger til udviklingen af ungdomsskolen, herunder aftentilbuddet. Gruppen skal sikre, at tilbuddene er dynamiske og i overensstemmelse med de unge behov Mindre grad af samarbejde på tværs 10. klasser finansieres delvist af Ungdomscenteret samlede ramme De fysiske rammer bliver kritiserede Ressourcebank giver overblik over ressourcer i Varmeværket, SFO-II ere, SSP og Ungdomscenteret. Ressourcerne kan bruges til aktiviteter Tilbuddenes andele af Ungdomscenterets samlede budget skal revurderes, så tilbuddene ikke finansierer hinanden permanent Ved ressourcetilførsel kan udearealer fornyes og bygningen evt. åbnes op. Indvendig kan renovering skabe en anden atmosfære 7-8-9-10 er og 10. klasser Formål, målgruppe og samarbejde Glostrup Kommune har også i fremtiden behov for et lokalt 10. klassetilbud som en del af beskæftigelsesindsatsen. De seneste års fremdrifts-, folkeskole- og beskæftigelsesreformer indebærer, at unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, at unge under 30 år skal uddannes, at uddannelsesvejledningen målrettes ikke-uddannelsesparate samt at 10. klasse i højere grad end tidligere er et tilbud til de unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse endnu. Selvom folkeskolereformen skal løfte de unge, så endnu flere er klar til en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, er det administrationens vurdering, at der altid vil være en gruppe unge, der ikke er uddannelsesparate på det tidspunkt. En del af disse unge er ikke særlig mobile, og det er ikke favorabelt at lukke det lokale 10. klassetilbud og i stedet tilbyde det, f.eks. i samarbejde med Albertslund. 3 af 8

Det fremtidige 10. klassetilbud kan indgå i forpligtende samarbejder med Ungeog Uddannelsesenheden og Glostrup Skole. Endvidere kan 10. klassetilbuddene tilbyde aktiviteter efter skoletid, f.eks. lektiecafé eller virksomhedsbesøg. 7-8-9-10 eren er et specialtilbud, der for nyligt blev udvidet til også at omfatte 7. klasseelever. Det er administrationens vurdering, at tilbuddet bør bibeholdes på Ungdomscenteret med den nuværende målgruppe. Dels fordi eleverne har gavn af miljøskiftet, dels fordi Glostrup Skole ikke på nuværende tidspunkt har kapacitet til at rumme specialtilbuddet. Organisering og økonomi For ikke at skabe mere administration end i dag, bør 7-8-9-10 eren og 10. klassetilbuddet også fremover være organiserede under Ungdomscenterets bestyrelse med Ungdomscenterets leder som leder af tilbuddene. I dag har 7-8-9-10 eren og 10. klassetilbuddet hvert sit selvstændige budget. Det bør de også have fremover, men tilbuddenes andele af Ungdomscenterets nuværende samlede budget bør revurderes, så det sikres, at tilbuddene er tildelt den tilstrækkelige økonomi og ikke dræner ungdomsskole- og ungdomsklubbudgetter. Ungdomsklub rustet til fremtiden Ifølge undersøgelsen af fremtidens ungdomscenter bruger mange unge i dag ikke ungdomsklubben, som er åben kl. 14.00-22.00 på hverdage og kl. 16.00-22.00 på søndage, enten fordi de har for travlt eller fordi klubben fysisk ligger for langt væk. De unge fortæller, at de har rigeligt at se til i deres fritid. Fordi Glostrup Kommune ikke har ungdomsuddannelser i kommunen, er de unge, der er i gang med ungdomsuddannelser, hovedsageligt ikke en del af et ungdomsmiljø i Glostrup. I stedet er de en del af det ungdomsmiljø, der er i og omkring ungdomsuddannelserne og får venner i de nye kommuner. De unge, der bruger ungdomsklubben i dag er bl.a. de unge, der er tilknyttet 10. klassetilbuddet, og som går i klubben efter endt skoledag. Derudover bliver klubben brugt af unge, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse endnu og derfor ikke er i det uddannelsesmiljø, som mange af deres jævnaldrende er i. Det er ofte unge, der ikke har så mange andre steder at gå hen og som måske heller ikke har det så let derhjemme. Børne- og Skoleudvalgets besluttede i september, at administrationen skulle arbejde videre med tanken om, at fremtidens ungdomsklub gør større brug af kommunens faciliteter, ligesom ungdomsklubben skal fysisk tættere på de unges nærmiljø. Administrationen og arbejdsgruppen har arbejdet videre med de to rammer for at finde en løsning, der tilgodeser de unges skiftende behov, er i tråd med 4 af 8

ungestrategien og ikke mindst understøtter kommunens indsats for unges uddannelse og beskæftigelse. I Ungestrategien er fællesskab et centralt element i de unges trivsel, og uanset om de unge er i gang med en uddannelse eller ej, skal kommunen have tilbud, som er med til at sikre, at unge er en del af et fællesskab, hvor de kan få gode relationer og rollemodeller. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til en ny ungdomsklub, der både giver de unge et klubtilbud i nærmiljøet og sikrer, at der er et tilbud til de unge, som endnu ikke er en del af et uddannelsesmiljø: 8. og 9. klasser får adgang til SFO-II ernes juniorklubber Aftentilbud i form af café og aktiviteter i ungdomsskoleregi for unge over 15 år med base på Ungdomscenteret Udvidelse af juniorklubbernes målgruppe Formål, målgruppe og samarbejde I dag har fritidsklubberne åben to gange om ugen kl. 18.00-21.00 for 6. og 7. klasse. Tilbuddet kaldes juniorklub, og allerede i dag kommer unge, som egentlig er for gamle til at deltage i juniorklubben, fordi de fortsat føler sig knyttet til klubben, og fordi de vil være sammen med andre unge. Ved fremover at give 8. og 9. klasse mulighed for at komme i juniorklubberne, imødekommes de unges behov for et tilbud i nærmiljøet. Juniorklubberne bør således være for 6.-9. klasse med 9. klasse som den naturlige grænse, idet hovedparten efter 9. klasse er en del af et ungdomsuddannelsesmiljø. For ikke at skabe utryghed blandt de yngre klubbørn, bør 8. og 9. klasse ikke være omfattet af fritidsklubben i dagtimerne. Organisering og økonomi Juniorklubberne og fritidsklubber bør fortsat være SFO-II og organiserede som en del af Glostrup Skole, selvom juniorklubbernes målgruppe udvides til også omfatte 8. og 9. klasse. Juniorklubbernes medarbejdere og ledere bør også være de samme som i dag. Det er svært at spå om, hvor mange 8. og 9. klasser, der vil bruge tilbuddet, og det må derfor evalueres, hvor meget juniorklubbernes skal kompenseres for den udvidede målgruppe. Kompensationen kommer fra ungdomsskolens samlede budget, der også rummer økonomien til aftentilbuddet og dets aktiviteter. Juniorklub bør være gratis for 8. og 9. klasse, ligesom det på sin vis er i dag for 6. og 7. klasse. 6. og 7. klasse betaler klubkontingent, men har adgang til både fritidsklub og juniorklub. 5 af 8

Aftentilbud med café og aktiviteter (del af ungdomsskolen) Formål, målgruppe og samarbejde Aftentilbuddet med base på Ungdomscenteret bør være for alle unge over 15 år, men den primære målgruppe er unge, der ikke er en del af et uddannelsesmiljø. Aftentilbuddet bør arbejde tæt sammen med Unge- og Uddannelsesenheden og bidrage til at styrke ikke-uddannelsesparate unges forudsætninger og motivation for at lære, arbejde og engagere sig i samfundet. Aftentilbuddet bør i mindre grad end i dag være et værested og i højere grad være en samling af et aktivitetsbaserede tilbud. Aftentilbuddet bør både rumme en base for unge med behov for fælleskab i faste rammer, der måske ikke har så mange andre steder at være og være et opsamlingspunkt for forskellige aktiviteter. Aktiviteterne bør løftes uden for basen på Ungdomscenteret i samarbejde med andre af kommunens fagpersoner, tilbud og ikke-kommunale samarbejdspartnere. Tilbuddet bør ligge i pædagogikken og i relationerne mellem medarbejderne og de unge og ikke nødvendigvis i den fysiske bygning. Derfor kan aktiviteterne foregå i alle byens rum. At byens rum udnyttes bør ikke udelukke, at basen kan være ramme for, at de unge møder hinanden eller får en voksensnak. Et fremtidigt aftentilbud bør forpligtes til at inddrage de unge, medarbejdere og samarbejdsparter for at sikre, at tilbuddet aktiviteter er i tråd med kommunens muligheder og de unges behov. Derfor bør der oprettes en faglig netværksgruppe med relevante fagpersoner fra f.eks. SFO-II, Varmeværket, Glostrup Skoles udskoling, Unge- og Uddannelsesenheden mv. for kontinuerligt at udvikle aktiviteterne under ungdomsskolen, herunder aftentilbuddet, og søge fælles samarbejde. Derudover bør oprettes en ressourcebank med en oversigt over, hvilket grej til aktiviteter, der er til rådighed i kommunen og hvor det findes. Inddragelse af de unge Undersøgelsen af fremtidens ungdomscenter pegede bl.a. på, at Ungdomscenteret skal blive endnu bedre til at inddrage de unge. For at et fremtidigt aftentilbud kan tage udgangspunkt i de unges behov, skal de unge i højere grad inddrages i planlægningen af aktiviteter, f.eks. på stormøder, ved oprettelse klubråd, eller som minimum ved, at de unge genindtræder i bestyrelsen. 6 af 8

For at vække de unges engagement, kan oprettes en pulje, hvor de unge kan søge midler til specifikke aktiviteter, som de gerne vil sætte i gang og selv stå for. Det foreslås, at puljen er hele eller dele af den nuværende pulje til Ungdomsrådet. Nogle unge får energi og engagement af at få mere indflydelse på aktiviteterne, og Ungdomscenteret bør træde tilbage i en facilitatorrolle, når unge selv ønsker at stå for aktiviteter. Organisering og økonomi Da det ofte er i ferierne, at de unge har tid til at deltage i aktiviteter eller en gruppe unge måske er overladt lidt til sig selv, bør der ikke være begrænsning på, hvilke dage aftentilbuddet kan have åbent; det er aktiviteterne, der styrer åbningstiden. Selve basen bør have åben to-tre aftener om ugen og være gratis som i dag. Der kan være brugerbetaling på nogle aktiviteter. Som i dag bør aftentilbuddet med café og aktiviteter være organiseret i ungdomsskolelovgivningen og underlagt Ungdomscenterets bestyrelse. Det er for ikke at skabe mere administration end i dag. Da aftenklubben er en del af ungdomsskolen, kan den samme person med fordel være leder af de to tilbud og samtidig være souschef til Ungdomscenterets leder. Af samme grund bør aftentilbuddet fortsat være en del af ungdomsskolens samlede budget. Ungdomsskole i samarbejde med andre kommuner Formål, målgruppe og samarbejde I henhold til ungdomsskoleloven er Glostrup Kommune forpligtet til at udbyde en række aktiviteter, herunder almen undervisning, prøveforberedende undervisning, specialundervisning, undervisning i det danske sprog og danske samfundsforhold mv. For at øge ungdomsskolens muligheder inden for de eksisterende økonomiske rammer, foreslås de lovpligtige aktiviteter udbudt i samarbejde med andre kommuner, medmindre noget særligt taler for, at aktiviteten fysisk skal foregå i kommunen. Derudover kan ungdomsskolen udbyde en lang række andre aktiviteter, der ikke er lovpligtige. En del af de ikke-lovpligtige aktiviteter bør ungdomsskolen også samarbejde med andre kommuner om, ligesom ungdomsskolen bør samarbejde med kommunens øvrige tilbud og bruge kommunens faciliteter. Det foreslås, at ressourcebanken over grej til aktiviteter og den faglige netværksgruppe til fortsat udvikling også gælder for ungdomsskolen. 7 af 8

Organisering og økonomi Også fremover bør ungdomsskolen være organiseret i ungdomsskolelovgivningen og underlagt Ungdomscenterets bestyrelse. Da aftentilbud og ungdomsskole begge er ungdomsskolevirksomhed, bør de to tilbud have samme leder, der er souschef til Ungdomscenterets leder. Af samme grund deler ungdomsskolen og aftentilbuddet budget, der også indeholder juniorklubbernes kompensation for 8. og 9. klasserne. Forbedring af de fysiske rammer Undersøgelsen af fremtidens ungdomscenter peger på, at en forbedring af de fysiske rammer kan være med til at gøre Ungdomscenterets tilbud mere attraktive. Ifølge undersøgelsen opleves bygningen som slidt og pladsen som værende for trang, ligesom udearealerne ikke er udnyttet. Desuden fremstår bygningen meget lukket udefra. Væsentlige forbedringer af de fysiske rammer vil kræve ressourcetilførsel til centeret. Glostrup Ejendomme har udarbejdet et forslag til, hvordan udearealerne kan blive mere attraktive. Der er ikke udarbejdet et forslag til de indvendige rammer. 8 af 8