Referat Arbejdsmarkedsudvalget 2014-2017 Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. 11:30 Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet. Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Økonomirapport 3, 2015, for Arbejdsmarkedsområdet 2 2 Status for udmøntning af investeringen i arbejdsrettet rehabilitering 6 3 Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2016 10 4 Ankestyrelsens undersøgelser af kommunernes praksis på 12 kontanthjælpsområdet 5 Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2015 16
Side 2. 15.20.00-Ø00-3-14 1. Økonomirapport 3, 2015, for Arbejdsmarkedsområdet Resumé Økonomirapport er en budgetopfølgning pr. 30. september 2015 samt et skøn over forventet regnskabsresultat for 2015. Sagsfremstilling For udvalgsområdet forventes det pr. 30. september 2015, at der samlet set er budgetbalance. Det forventede regnskab vil give et mindreforbrug på 4,6 mio. kr., hvilket er en afvigelse på 0,5 pct. i forhold til budgetrammen. Der søges om budgetomplacering til konto 6 på 0,7 mio. kr. samt om overførsel af budget til 2016 på 1,3 mio. kr., hvorved mindreforbruget vil nedbringes til 2,6 mio. kr. Mindreforbruget er til dels en konsekvens af den økonomiske opbremsning, idet visse ansættelser er udsat til 2016. Der er indarbejdet en midtvejsregulering som følge af Lov- og cirkulæreprogrammet for 2015 på 1,6 mio. kr. Der er mange afvigelser indenfor de enkelte serviceområder, særligt på sektor Forsørgelsesydelser. De skal ses i lyset af implementeringen af den største vifte af reformer på arbejdsmarkedsområdet i nyere tid med deraf følgende forskydninger mellem de forskellige udgiftsområder, og at udgifterne til flygtningeområdet er mere end fordoblet i 2015. Økonomirapporten fremlægges til udvalgets stillingtagen.
Side 3. Arbejdsmarkeds udvalget Korrigeret budget Midtvejsreguler ing Forbrug pr. 30/9 Forventet regnskab 2015 Afvigels e korriger et budget Forventet overførsel 2016 Mio. kr. Sektor Forsørgelsesydel ser 821,0 1,6 605,6 826,5 3,9 0,0 Sektor Beskæftigelsesin dsats 50,4 0,0 29,3 41,9-8,4-1,3 Sektor Specialundervisni ng for Voksne 11,2 0,0 11,2 11,2 0,0 0,0 Udvalget i alt 882,6 1,6 646,1 879,6-4,6-1,3 På sektor Forsørgelsesydelser er der et merforbrug på 3,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og midtvejsreguleringen. Det skyldes primært væsentlige merudgifter til kontanthjælp til flygtninge, hvor antallet flere gange siden budgetvedtagelsen er blevet opjusteret. Derudover ses forskydninger mellem serviceområderne, primært som følge af konsekvenserne af implementeringen af sygedagpenge- og beskæftigelsesreformerne. På sektor Beskæftigelsesindsats forventes til gengæld et mindreforbrug på 8,4 mio. kr. Af dette beløb søges om overførsel af 1,3 mio. kr. til 2016. Det drejer sig om 0,3 mio. kr. vedrørende investeringsstrategien, idet udviklingen af en ny indsats vedr. angst og fobi er udskudt, og 1,0 mio. kr. vedrørende flytning af Ungehuset og Zonen til Vendelbohus, som ligeledes er udskudt til 2016. Der søges herudover om overførsel af 3,9 mio. kr. til sektor Forsørgelsesydelser til
dækning af det forventede merforbrug samt overførsel af 0,7 mio. kr. til konto 6 til dækning af lønudgifter, der i forbindelse med investeringsstrategien blev budgetteret på konto 5, men reelt afholdes på konto 6. Side 4. En del af mindreforbruget på sektor Beskæftigelsesindsats, 2,6 mio. kr., kan afleveres til kassen. Det skyldes bl.a. den generelle økonomiske opbremsning, der bl.a. har betydet, at visse ansættelser er udsat til 2016. Med henblik på at skabe balance mellem budget og forventet regnskab søges om flg. omplaceringer indenfor serviceområderne på hver af sektorerne Forsørgelsesydelser og Beskæftigelsesindsats: På sektor Forsørgelsesydelser: Kontanthjælp 29,0 mio. kr., Fleks- og skånejob og ledighedsydelser -1,5 mio. kr., Førtidspension -3,0 mio. kr., Sygedagpenge 5,9 mio. kr., A-dagpenge 12,5 mio. kr., Ressourceforløb -12,6 mio. kr., Løntilskud -24,6 mio. kr. og Øvrig forsørgelse -1,8 mio. kr. På sektor Beskæftigelsesindsats: Afklaringsforløb, projekter mv. -7,6 mio. kr. (heraf de -3,9 mio. kr. til sektor Forsørgelsesydelser og 0,7 mio. kr. til konto 6), Tilbud til udlændinge 3,3 mio. kr. og Uddannelse, vejledning forsikrede -2,9 mio. kr. Der henvises til bilag 1, Økonomirapport 3, for mere detaljerede afvigeforklaringer. Status for investeringsstrategien: Vedrørende udmøntningen af investeringen på Arbejdsmarkedsområdet fremgår den økonomiske status af Økonomirapport 3. Der henvises i øvrigt til den parallelle sag på Arbejdsmarkedsudvalgets møde d.. Lovgrundlag Økonomi- og indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 5. Bilag: 1. Økonomirapport 3, 2015. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget godkender Økonomirapport 3 pr. 30. september 2015 - at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler følgende budgetomplaceringer: 3,9 mio. kr. fra sektor Beskæftigelsesindsats til sektor Forsørgelsesydelser med henblik på finansiering af forventet merforbrug. 0,7 mio. kr. fra sektor Beskæftigelsesindsats til konto 6 i forbindelse med udmøntning af planlagte udgifter vedr. investeringsstrategien. 2,6 mio. kr. fra sektor Beskæftigelsesindsats afleveres til kassen. - at Arbejdsmarkedsudvalget godkender omplaceringer indenfor hver af sektorerne Forsørgelsesydelser og Beskæftigelsesindsats med henblik på at skabe balance mellem budget og forventet regnskab: På sektor Forsørgelsesydelser: Kontanthjælp 29,0 mio. kr., Fleks- og skånejob og ledighedsydelser -1,5 mio. kr., Førtidspension -3,0 mio. kr., Sygedagpenge 5,9 mio. kr., A-dagpenge 12,5 mio. kr., Ressourceforløb - 12,6 mio. kr., Løntilskud -24,6 mio. kr. og Øvrig forsørgelse -1,8 mio. kr. På sektor Beskæftigelsesindsats: Afklaringsforløb, projekter mv. -7,6 mio. kr. (heraf de -3,9 mio. kr. til sektor Forsørgelsesydelser og 0,7 mio. kr. til konto 6), Tilbud til udlændinge 3,3 mio. kr. og Uddannelse, vejledning forsikrede -2,9 mio. kr. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingerne. Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet.
15.20.00-S00-1-15 Side 6. 2. Status for udmøntning af investeringen i arbejdsrettet rehabilitering Resumé Der orienteres om aktuel status for udmøntningen af investeringen i arbejdsrettet rehabilitering. Sagsfremstilling Der er udarbejdet en aktuel status for udmøntning af investeringen i arbejdsrettet rehabilitering. Gennemførte og planlagte elementer i implementeringen af den nye metode beskrives i det følgende: Ansættelser Der er indtil nu ansat 34 nye medarbejdere i Arbejdsmarkedsforvaltningen, og der forventes ansat yderligere tre medarbejdere i starten af 2016. Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen her derudover ansat et mindre antal nye medarbejdere i forbindelse med tilpasning af eksisterende indsatser. Aktivering af langvarige kontanthjælpsmodtagere Omstillingen til nye metoder indebærer en omfattende opkvalificering og helt ny faglig tænkning for alle involverede. Det er en tidskrævende proces, så indtil de nye metoder og redskaber er implementeret, arbejdes intensivt med nye aktiveringsforløb for gruppen af kontanthjælpsmodtagere på langvarig offentlig forsørgelse. Aktiviteten har således været stigende siden starten af 2015. Ses alene på aktiveringsparate kontanthjælpsmodtagere med en varighed på tre år og derover, er 55 % aktiveret ved udgangen af oktober 2015. En opgørelse over antal personer og iværksatte indsatser er under udarbejdelse og vil blive fremlagt på mødet. Evt. effekter af disse udviklingsforløb vil dog tidligst kunne ses i slutningen af 2016. Årsagen er, at der er tale om komplekse problemstillinger for den enkelte, og de forventes ikke at kunne mindskes eller fjernes på kort sigt. Metodebeskrivelse Der er udarbejdet en samlet metodebeskrivelse, hvor det nye arbejdsgrundlag er beskrevet i en teoretisk forståelsesramme. Hvert nyt element og redskab beskrives detaljeret i den såkaldte 'Hjørringmetode', der findes i en kort og en lang udgave.
Side 7. Hovedprocesser og arbejdsgange Metodebeskrivelsen er omsat til diagrammer for en række hovedprocesser, der kan danne grundlag for udarbejdelse af konkrete arbejdsgange for de valgte målgrupper. Der er således lavet en række arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter medarbejdernes anvendelse af de nye metoder og redskaber. Disse afprøves i testmiljøer, inden de nye arbejdsgange udrulles til de involverede medarbejdere. Det gælder bl.a. et nyt screeningsredskab, der nu er sat i drift. Afprøvning af et hovedelement, den såkaldte tværfaglige analyse og konference, er blevet evalueret, og en ny detaljeret arbejdsgangsbeskrivelse testes aktuelt. Herefter trænes alle øvrige medarbejdere i en proces, der forventes afsluttet primo 2016. Endelig planlægges pt. en arbejdsgangsbeskrivelse for det nye redskab progressionsmåling, der efter et testforløb forventes udrullet til en række udførende fagpersoner i første kvartal 2016. Håndtering af nye kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere efter den nye metode er således delvis iværksat. Aktuelt forventes Jobcentrets medarbejdere at kunne anvende de nye metoder for alle personer i målgruppen i første kvartal 2016. It-understøttelse Den tilhørende it-understøttelse (kaldet RehApplications) er udviklet og testet parallelt med hovedprocesser og arbejdsgange i samarbejde med konsulentvirksomheden KIApro. Et element ad gangen udvikles og afprøves inden iværksættelse, med fokus på samspillet mellem SBSYS, fagsystemerne og den nye it-understøttelse. Der er store perspektiver i bl.a. at skabe adgang til relevante oplysninger for praksissektoren og for borgerne. Derfor arbejdes der på at skabe et strategisk samarbejdsforum, bl.a. med det formål at søge midler til yderligere udvikling via Innovationsfonden. Aktuelt deltager, KIApro og KL. Opkvalificering og uddannelse Investeringen indebærer som nævnt en grundlæggende anderledes faglig tænkning og dermed en større omstilling. Det stiller krav til de involverede medarbejdere, og derfor er der iværksat og planlagt en række uddannelses- og træningsprogrammer. Omkring 100 medarbejdere på Jobcentret har gennemført uddannelse i empowerment, og 80 af dem får nu individuel supervision i anvendelsen af de nye teknikker. I starten af 2016 gennemføres yderligere en
række uddannelsesforløb i empowerment for andre grupper af medarbejdere, herunder medarbejdere i andre forvaltninger. Side 8. Der er iværksat et træningsforløb i tværfaglig analyse og konference for den testgruppe, der pt. afprøver den nye arbejdsgang og tilhørende it-understøttelse. Derudover er der planlagt træningsforløb for de mange sagsbehandlere samt relevante sundhedsfaglige medarbejdere på Helhedstilbuddet. Træningsperioden forventes afsluttet i første kvartal 2016. Endelig planlægges undervisning i progressionsmåling for de sagsbehandlere og udførende fagpersoner, der skal arbejde med dette nye redskab. Relationel koordinering De mange aktører omkring den enkelte borger skal arbejde sammen om et fælles mål, på tværs af fagligheder og på tværs af forvaltninger. Forskning har vist, at relationel koordinering kan forbedre det tværfaglige samarbejde, og i november iværksættes et pilotprojekt med fokus på Ledelse af Relationel Koordinering, idet helt ny forskning har vist, at ledelsens håndtering af processer omkring relationel koordinering er en afgørende faktor. Hvis evalueringen af pilotprojektet er positiv, forventes det at gennemføre et projekt, der omfatter alle involverede ledere og medarbejdere på tværs af enheder og forvaltninger. Pilotprojektet gennemføres i samarbejde med ph.d. Carsten Hornstrup, der i øvrigt arbejder sammen med professor Jody H. Gittell, som er ophavskvinde til teorien om relationel koordinering. Udvikling og iværksættelse af nye indsatser På baggrund af en sagsgennemgang er der i løbet af 2015 arbejdet med udvikling af nye målrettede indsatser, med fokus på sundhedsfaglige problemstillinger, der kendetegner målgruppen. Følgende nye indsatser forventes iværksat i 2016: Mestringsforløb for borgere med angst Livsstilsforløb for borgere med BMI under 30 Alkohol - kort rådgivende samtale Fysioterapeutisk træning efter endt genoptræningsplan Derudover arbejdes med udvikling af flere nye indsatser, og det forventes, at der kan iværksættes et antal nye indsatser i løbet af 2016. Fremtidige justeringer af indsatsviften baseres på konkrete erfaringer og evalueringer af både eksisterende og nye indsatser. Endelig arbejdes med et indsatskatalog, der omfatter alle relevante indsatser på tværs af forvaltningerne.
Lovgrundlag Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om social service Side 9. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Status for udmøntning af investeringen i arbejdsrettet rehabilitering 2. Hjørringmetoden - kort version Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at orienteringen tages til efterretning Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet.
Side 10. 15.00.15-P00-1-15 3. Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2016 Resumé Kommunerne skal årligt udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen for 2016 foreligger nu til godkendelse. Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen skal årligt udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplan 2016 skal endeligt godkendes i Byrådet senest ved udgangen af 2015. Som følge af beskæftigelsesreformen er kravene til udarbejdelsen af planen blevet ændret således at de fleste formkrav er bortfaldet, hvilket betyder at de lokale prioriteringer i højere grad kan danne rammen for planen. Endelig er de tidligere krav om, at planen forud for vedtagelsen skal i høring hos eksterne parter, bortfaldet. 2. Beskæftigelsesplanens indhold Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en række vejlendende målsætninger for det kommende års indsats. For 2016 har beskæftigelsesministeren udmeldt fire vejledende målsætninger. Disse fire mål er: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes.
Arbejdsmarkedsudvalgets har besluttet, at der udover de vejledende målsætninger skal indarbejdes særlige lokale indsatser for: Udsatte unge mellem 15-17 år Jobskabelse i vækstområde Hirtshals En forstærket integrationsindsats Investeringsstrategien De ovennnævnte punkter har sammenhæng med udvalgets prioriteringer i forbindelse med budget 2016. De ovenstående lokale målsætninger er i beskrivelsen af henholdsvis den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats koblet sammen med ministermålene, idet der i alle målsætningerne er sammenfald med disse. Side 11. 3. Den videre proces Beskæftigelsesplan 2016 skal godkendes af Byrådet den 17. december 2015. Forinden vil planen blive sendt til orientering i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR). Lovgrundlag Lov om organisering og understøtning af beskæftigelsesindsatsen mv. 4 Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag 1. Beskæftigelsesplan 2016 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Beskæftigelsesplan 2016 godkendes Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte Beskæftigelsesplan 2016. Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet.
15.00.00-I02-2-15 Side 12. 4. Ankestyrelsens undersøgelser af kommunernes praksis på kontanthjælpsområdet Resumé Ankestyrelsen har i 2015 gennemført to praksisundersøgelser, der omfatter. Byrådet skal efter retsikkerhedsloven behandle undersøgelserne i et møde. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Ankestyrelsen har i 2015 gennemført to undersøgelser, der omfatter Hjørring Kommunes praksis på kontanthjælpsområdet. En undersøgelse vedrører kommunens visitation af unge under 30 år uden uddannelse, og en anden undersøgelse vedrører kommunens anvendelse af sanktioner. Baggrunden for praksisundersøgelserne er i begge tilfælde kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014. Byrådet skal efter retsikkerhedslovens 79a behandle undersøgelserne i et møde. 2.0 Kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse: Efter kontanthjælpsreformen har unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ikke længere ret til kontanthjælp, men til uddannelseshjælp. Når den unge henvender sig til kommunen om hjælp til forsørgelse, er udgangspunktet, at alle er uddannelsesparate, og alle skal derfor have et uddannelsespålæg. Kommunen skal derfor målrette sin indsats mod, at den unge kommer i gang med og gennemfører en uddannelse. Visitationen af den unge til et uddannelsestilbud skal som udgangspunkt være sket senest tre måneder efter den unges første henvendelse til kommunen. 2.1 Resume og Ankestyrelsens anbefalinger: Praksisundersøgelsen viser, at kommunerne generelt foretager korrekt indplacering efter endt visitation af den unge som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
Undersøgelsen viser imidlertid også, at kommunerne bl.a. har udfordringer i forhold til at overholde de obligatoriske regler om samtaleforløb - herunder både afholdelse og afholdelse indenfor tidsfristerne, at tilbyde den unge aktivitetsparate en koordinerende sagsbehandler, og at efterse den unge uddannelsesparates oplysninger i Jobnet. Side 13. Ankestyrelsens generelle anbefalinger er bl.a., at kommunerne skal sikre, at den unges uddannelsesparathed er tilstrækkeligt oplyst i forhold til motivation, faglighed, sociale og helbredsmæssige forhold, og at kommunerne skal være opmærksomme på, at unge uden ungdomsuddannelse bliver læse-, skrive- og regnetestet inden for den første måned. 2.2 s visitation af unge under 30 år uden uddannelse: Af de 9 sager, der er udtrukket for, har Ankestyrelsen fundet, at visitationen er i overensstemmelse med regler og praksis i seks sager. I tre sager er visitationen ikke i overensstemmelse med regler og praksis, og afgørelsen om ydelsesgrundlaget ville blive ændret eller hjemvist, hvis der havde været en klagesag: I den ene sag er borgeren vurderet uddannelsesparat ved første samtale, hvorefter det ved 2. samtale vurderes at der er behov for yderligere helbredsmæssig afklaring, men visitationen ændres ikke. I den anden sag, fremgår det at der skal indhentes yderligere lægeligt, men den lægelige dokumentation foreligger ikke i sagen. I tredje sag, er der tale om en borger der er vurderet som aktivitetsparat, men hvor der ikke foreligger den fornødne lægelige dokumentation til at understøtte vurderingen. En række af styrelsens generelle anbefalinger er efter konkret vurdering indarbejdet i relevante sags- og arbejdsgangsbeskrivelser for at sikre fortsat kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen, såvel som der i det løbende ledelsestilsyn er skærpet fokus på at sikre korrekt sagsbehandling i forhold til de afdækkede udfordringer på lokalt niveau. Sagen var i øvrigt forelagt til orientering på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 18. maj 2015. Praksisundersøgelsen kan rekvireres ved Arbejdsmarkedsudvalgets sekretariat. 3.0 Kommunernes anvendelse af sanktioner: I den politiske aftale om reform af kontanthjælpssystemet blev der henvist til, at kommunerne anvender sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere i meget varierende omfang. Ankestyrelsen blev på den baggrund anmodet om, at
praksisundersøgelsen for 2014 udformes som en generel undersøgelse af kommunernes anvendelse af sanktionsreglerne i forhold til jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere. Side 14. 3.1 Resume og Ankestyrelsens anbefalinger: Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i 47 ud af de 99 sager samlet set har truffet en rigtig afgørelse. I disse sager er borger vejledt korrekt, og kommunen har foretaget en rigtig vurdering af, om borger er udeblevet fra tilbuddet uden rimelig grund. I 26 sager har Ankestyrelsen ikke haft tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om afgørelsen samlet set er rigtig. I 25 sager har Ankestyrelsen vurderet, at kommunen har truffet afgørelsen i strid med gældende regler eller praksis. Ankestyrelsens generelle anbefalinger er bl.a., at kommunerne skal sikre, at det altid er undersøgt, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive fra et tilbud, inden der træffes afgørelse i sagen, og at kommunerne skal sikre, at borgeren altid er skriftligt og fyldestgørende vejledt om, hvilke konsekvenser det får for hjælpen, hvis borgeren udebliver fra tilbuddet, og hvad han skal gøre, for igen at blive berettiget til hjælp. 3.2 s anvendelse af sanktioner: Ankestyrelsen har undersøgt 12 sager fra, hvoraf styrelsen har fundet, at kommunens afgørelse samlet set har været rigtig i 5 sager. I tre sager har styrelsen ikke på det foreliggende grundlag kunnet vurdere om kommunens afgørelse samlet set var rigtig, og i en sag var kommunens afgørelse om ikke at sanktionere forkert. I tre sager ville afgørelsen blive ændret, eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag. I en sag burde der have været gjort flere forsøg på kontakt til borger inden indstilling til sanktionering. I en anden sag er der ikke i alle tilfælde foretaget partshøring forud for indstilling til sanktionering. I forbindelse med afgivelsen af tilbuddet er der udarbejdet jobplan, der burde have været udarbejdet uddannelsespålæg i stedet. I en tredje sag er der tale om en forkert sanktionsperiode. En række af styrelsens generelle anbefalinger er efter konkret vurdering indarbejdet i relevante sags- og arbejdsgangsbeskrivelser for at sikre fortsat kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen, såvel som der i det løbende ledelsestilsyn
er skærpet fokus på at sikre korrekt sagsbehandling i forhold til de afdækkede udfordringer på lokalt niveau. Side 15. Praksisundersøgelsen kan rekvireres ved Arbejdsmarkedsudvalgets sekretariat. Lovgrundlag 79a i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbek. nr. 1052 af 8. september 2015. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: Ingen. Direktionen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at Ankestyrelsens praksisundersøgelser tages til efterretning. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingen. Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet.
Side 16. 15.00.00-G00-1-15 5. Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2015 Sagsfremstilling 1. Formanden - Orienterede om KL s jobcamp 2015 - Orienterede om besøget fra Vejen Kommune - Orienterede om tilbagemeldingen fra Vrå Dampvaskeri vedr. samarbejdet med Jobcentret. - Orienterede om det aftalte møde med Landbo Nord den 10. november 2015. - Orienterede om mødet i styregruppen for Kommuneguides 2. Medlemmerne - Helmuth Zickert forespurgte til asylansøgeres brug af City-Bikes 3. Forvaltningen - Orienterede om møde med KORA vedr. udvikling af et nyt ITsystem til understøttelse af refusionsomlægningen Beslutning
Side 17. Underskrifter Ivan Leth Line Kraghede Jensen Helmuth Zickert Vibeke Haaning Bjarne Mølgaard Jørgen Christensen Michael Vajhøj